Viser opslag med etiketten Tove Skrædder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tove Skrædder. Vis alle opslag

lørdag den 26. marts 2011

Masterclass

Foto: Camilla Johannessen

I dag blev Masterclass så afholdt.
Det var en ganske særlig dag for mig jeg er bare så glad for at det lykkedes at få dette arrangement etableret – og at det levede op til mine skyhøje forventninger.
Jeg har inviteret følgende pragtsamling af LP-nørder: Anita med Osseau, Susanne med Kellie & Maddie, Camilla med Emma & Balder, Marie med Chelsea, Conni med Zcarlet og Peia samt Tove med Spunk og jeg deltog selv med Megan & Lille Bjørn. Et perfekt hold til en Masterclass. Seriøse, lydhøre, parate til at lære og prøve nydt.
Og som instruktør havde Johanna Allanach heldigvis taget udfordringen op, og tryllet et alsidigt program sammen og gav en masse nye indfaldsvinkler til vores hundetræning generelt. Johanna er den mest alsidige hundeinstruktør og hundekonkurrenceudøver jeg kender, og den eneste jeg kunne forestille mig som instruktør på denne første Masterclass.
Johanna giver gode, grundige og anvendelige introduktioner til øvelser og koncepter. Og hendes anbefalinger er baseret på egne erfaringer og kan vises med demohund (i dag Soda).
Vi blev mindet om, hvordan vi får mest muligt for vores belønninger. Ved at anvende dem hensigtsmæssigt, huske at de skal væk på et tidspunkt, huske timing, huske kriterier, dvs. planlægge træningen :-) Som eksempler skulle vi

  • Klikke hinanden – jeg skulle klikke Tove for rejseguide, og det kunne jeg ikke særligt godt, for hvad var det for en adfærd jeg egentlig ønskede??? Og hvor mange gange har en af mine hunde ikke stået i samme situation?!
  • Kommentere hinandens klikning, makkerens hund skulle dutte på vores hånd, og vi skulle sige ja eller nej hvis klik og dut var ok eller ej.
  • Tale med makker om hvordan vi ville indlære en øvelse, i mit tilfælde skulle Conni og jeg tale om bakke baglæns rundt om fører. Peia kunne stort set den færdige øvelse, og jeg fandt i gemmerne ud af, at jeg havde arbejdet med den flere gange med Lille Bjørn, og ved at starte med ham på højre side fik jeg den fart på første del af øvelsen, som jeg savnede når jeg startede ham fra venstre.
Næste store emne var koncepttræning, se mere på Johannas blog.
Megan og jeg arbejde med lille/stor og med første del af THEN. I sidstnævnte havde jeg først udfordringer med at få Megan til at lægge hoved på min hånd som target (kommando Hoved). I den position skulle hun have en kommando (jeg prøvede hhv. dæk, sit og bakke), som hun først skulle udføre efter at jeg havde fjernet hånden. Ideen er, at hunden, mens den er på target, kan få 1 eller flere kommandoer, som så skal udføres, når target fjernes. Dvs. hunden skal lytte og huske kommandoerne i den rigtige rækkefølge.
Efter frokosten kom Lille Bjørn på banen og vi arbejde med op/ned og move on (om fører med uret) og pole (om slalom pind mod uret), som begge skal generaliseres til at gå rundt om andre genstande eller om ingenting.

Foto: Camilla Johannessen

Så skulle vi arbejde med foretrukne LP-øvelser, men med det mål, at vi kunne udføre øvelsen eller momentet fra liggende stilling. Det viste sig at Megan og jeg ikke helt havde generaliseret til dette niveau, men vi kom godt efter det :-) Som slutøvelse kunne jeg fra liggende stilling få Megan fra sit til dæk til sit til stå, bakke tre længder og dække! Stor jubel.
På opfordring gav Johanna så en gennemgang af en alternativ måde at indøve apportering på.
Og så sluttede vi med en rallybane med noget Johanna kaldte et par rallyskilte, en bane på 19 skilte med en del udfordringer, bl.a. en slalom med godbidder, og et MEGET fristende 8-tal. Der blev spillet musik til banegennemgangen, lidt htm-agtigt.
Jeg havde valgt Lille Bjørn til øvelsen, og de første skilte var lidt seje, men efter nogle fornuftige belønninger kom vi godt i gang, og trods lidt hak i spiralen og et stop ved 8-tallet gik han bedre og bedre og var totalt på på den sidste halvdel af banen.
Jeg ved at Johanna ved rallyprøver gerne vil have to præmier hun kan uddele til ekvipager som hun godt vil rose for ”noget”. Så jeg havde naturligvis sørget for to præmier i dag. Og de gik sjovt nok til de to, jeg selv ville have valgt – og så et det, som man siger, intelligente valg.
Den første var Camilla & Balder. Camilla vil til daglig meget hellere arbejde med Emma, men i dag tror jeg faktisk Balder var mest på banen. Han er døv, så det giver nogle træningsmæssige udfordringer, og dem håndterer Camilla fremragende.
Den anden var Anita & Osseau. Osseau har stået i skyggen af Django, men er nu kommet frem i rampelyset på en kedelig baggrund, se Anitas blog. Han er en meget dygtig hund, og Johannas opmuntring tror jeg virkelig har givet Anita anledning til at tro mere på mulighederne, se hendes blog om Masterclass.
Conni har naturligvis også allerede skrevet om Masterclass.
Tak Johanna, fordi du tog udfordringen op, og gjorde dette til en enestående dag. Og tak til alle de øvrige deltagere for en superhyggelig dag.

søndag den 20. juni 2010

En herlig tur til Samsø

I torsdags afsluttede jeg en konsulentopgave, og fredag morgen tog Megan og jeg på en forlænget weekend til Samsø.
Der var to formål: først og fremmest havde jeg dekreteret total afslapning. Og så havde jeg lovet Tove & Spunk (Border collie) & Gunilla & Fengur (Islandsk Fårehund) at træne noget LP med dem. At undervise er for mig en rigtigt god måde at stresse af på, så de formål gik op i en højere enhed og det blev en fantastisk weekend!
Jeg boede hos familien Holm (Gunilla, hendes forældre og søskende) og jeg skal hilse fra Megan og mig selv og sige tusind tak for en gæstfrihed ud over alle grænser. Vi blev modtaget med åbne arme begge to, Megan og Fengur kom straks godt ud af det sammen, og Megan blev lige forkælet en del :-) Hun blev belønnet for at tigge, fik lov at ligge i sofa og i seng og opførte sig i øvrigt som om hun havde boet dér hele sit liv. Heldigvis ville hun med mig hjem, og hun har ligget brak siden vi kom hjem – hun har godt nok heller ikke hvilet meget på denne tur …
Sikken en masse man kan nå på en afslapningstur :-))))
Fredag:
  • Vesborg fyr og frokost på Café Fruen Ved Fyret, som får point får noget lækkert smørrebrød og vand til Megan, men minus for som specialøl at have Refsvindinges AZ ale no 16. Hallo, har I hørt om Samsø Bryghus?
  • Ballen Havn og Den gamle Købmandsgård
  • Træning med Gunilla & Fengur og dernæst Tove & Spunk
  • Middag hos familien Holm, superhyggeligt
Lørdag:
  • Morgentur: Issehoved (ud til spidsen), Nordby, Stauns Fjord og Langør
  • Træning med Gunilla & Fengur
  • Frokost på Røgeriet, Ballen Havn: Pilleselv rejer med ailloli og en Møgelskår med hyldeblomst fra Samsø Bryghus
  • Træning med Tove & Spunk og dernæst fællesøvelser med Gunilla & Fengur
  • Middag på Dokken, Ballen Havn. Stegt rødspætte med nye Samsø kartofler og persillesovs. Fantastisk!!!
  • Mens en tilfældig foldboldkamp kørte i baggrunden på værelset skrev jeg bl.a. træningsplaner for Tove & Gunilla
Søndag:
  • Morgentur til Ilsemade Helligkilde og derefter Stauns Fjord – i skønt solskinsvejr
  • Hente Gunilla ved Dagli’Brugsen i Ballen og køre til Tove, og så træning på pragtfuldt træningsareal i Nordby, der gik et par timer, og jeg tror alle: førere, hunde og træner synes det har været tre intensive dage :-))))
  • Tilbage til Kolby Kås, pakke, få en lækker frokost, sludre og pludselig var det 10 minutter til at jeg skulle være tjekket ind, og Megan og jeg strøg af sted!
Megan var naturligvis med til alle fællesøvelser, var demohund, og i øvrigt på ret meget i løbet af disse tre dage, så hun er virkelig slidt, og der er ingen aftentur til hende!!!
Det er en fornøjelse at arbejde med Gunilla og Tove, som begge er meget seriøse, og som eneste handicap har at de bor på en ø, hvor det er NUL muligheder for at gå til LP-træning. Men med to seriøse førere og to arbejdsivrige og lærenemme hunde skal de nok komme langt. Tove & Spunk er klar til LP3 til august, og Gunilla & Fengur til LP2 til efteråret. Jeg glæder mig meget til at følge dem!
Megan og jeg er kommet tilbage med en masse dejlige indtryk fra Samsø. Jeg har ikke været på Samsø siden midten af 1980’erne, og det er fantastisk på så forholdsvis lille et areal at (gen)opleve så varieret natur og dyreliv. Vi kommer helt sikkert tilbage!
Jeg har udover de gode oplevelser med Megan, Spunk og Fengur mfl. fået flere gode madoplevelser, og sidst men ikke mindst vil jeg endnu engang takke for familien Holms gæstfrihed!

lørdag den 7. februar 2009

A Star Is Born

Marianne Jensen spurgte for et stykke tid siden, om jeg ville være prøveleder ved noget afsluttende træning for tre ekvipager, som skulle op i LP Eliteklasse i dag i Sorø. Det ville jeg meget gerne, og træningen fandt sted i søndags. En af ekvipagerne var Vivian Nielsen og hendes skønne Gos D´atura Catala (katalansk hyrdehund) Sorra. Hunden er født 20. juni 2006 og jeg har lagt mærke den til ved nogle LP3-konkurrencer, hvor den har været imponerende. Til træningen i søndags var den fantastisk. Jeg skrev til min yndlingstræningsmakker om oplevelsen:
”Gos'en Sorra har du sikkert lagt mærke til tidligere, jeg har beundret den og føreren Vivian Nielsen flere gange. Hun var tilmeldt LPE i oktober på Bornholm, men følte sig ikke klar. Det var hun bestemt i dag. Det var fanme LPE på tårnhøjt niveau, og der blev klappet flere gange. Der var et par øvelser som hun skulle lave om (felt, næseprøve, springapport), men samtlige karakterer var i øvrigt 8-8½-9-9½. Hendes fri ved fod er super, stillingsskift under gang, indkald med stå, stillingsskift og fremsending er på højt niveau. Sorra er en totalt glad og meget charmerende tæve på godt 2½ år. Det var virkelig at opleve en stjerne blive født. Herligt at få lov til at være med til det.”
Og i dag debuterede Vivian og Sorra så i LP Elite. For første gang i karrieren fik de ikke en 1. pr. i LP; det blev til 0 i ”Indkald med stå og dæk” (Sorra bremsede bare ikke hurtigt nok) og ”Fjerndirigeret apportering” (Sorra rejste sig fra pladsen til at begynde med, og fik en plads kommando, en ren førerfejl, fordi Vivian i sagens natur er urutineret i denne meget svære disciplin). Men så er alt det dårlige vist også sagt! 215,5 point og en 3. pr. ved en debut i Eliteklasen, det er der mange der godt kunne tænke sig. Med 10 i ”Sid i gruppe” og ”Fjernkontrol”, 9 i ”Dæk i gruppe” og ”Fremsending” og 8,5 i ”Fri ved fod” og ”Næseprøve” er der godt nok også lagt et solidt fundament for at opnå noget stort i Eliteklassen. [se video: del 1, del 2 og del 3]
Jeg kan kun ønske Vivian og Sorra al mulig held og lykke fremover i LP!

* * *

Det var i øvrigt en god fornemmelse at komme til en prøve uden hund, for så kunne jeg holde 100 % fokus på at se lydighedsprøver, at optage nogle af øvelserne og få talt med en masse lydighedsfolk.
Det var dejligt at se tre spaniels til prøven, så nu er de første resultater registreret i konkurrencen om årets lydighedsspaniels.
Og så har jeg lyst til at nævne nogle resultater, som jeg specielt hæftede mig ved:
  • I Eliteklassen vandt Birgitte Brüel og Fuglsang's Chief One med 284 point. Et stort til lykke til denne superdygtige og meget sympatiske ekvipage. Jeg har beundret dem ved mange prøver, og det er en fornøjelse af se at de ligger på et stabilt og højt niveau. De sidste 10 prøver på hundeweb ligger på resultater mellem 260 og 288 (gennemsnit 278), ved NM fik de 270,25, det er overordentligt stabilt.
  • Og så er der to LP2 resultater der skal nævnes. Conni Hansen og Peia med 205,5 (og 2. vinder!) og Tove Skrædder og Spunk med 190. Conni er en af de mest seriøse hundepersoner, jeg kender, og det er bare så fortjent at hun opnår de flotte resultater. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem Conni og Peia, og jeg er glad for at jeg var til stede og kunne optage denne prøve, så Conni kan studere de mindre fejl der trods alt var [del 1 og del 2]. Tove og Spunk kender vi fra et kursus hos Charlotte Lyngholm, og det aftvinger bare respekt at Tove, som bor på Samsø, og kun har sig selv at træne med, kan opnå så flotte resultater, Jeg er glad for at jeg også fik optaget hendes prøve, så hun kan studere den nærmere. [del 1 og del 2]

Som sagt var jeg ikke aktiv deltager i dag, men jeg kan forstå på det jeg oplevede og det jeg har hørt, og at det var en særdeles veltilrettelagt og velfungerende prøve. Det er dejligt at der er klubber der kan og vil binde an med disse store arrangementer, og kan gøre det på professionel vis. Tak for det!