Træning med forstyrrelser

Et favoritbillede af de to stjerner og deres stolte fører (hundefoto.nu)

I går var der næsten sammenfald mellem Nose Work-træningen hos Merete (17-19 i Solrød) og Rallytræningen hos Johanna (19-21 i Haraldsted), men da jeg heldigvis pga. Meretes fleksibilitet kunne få min individuelle runde med Max sidst i første time, kunne vi nå begge dele uden problemer.

Otto startede hos Merete i et udesøg i et spændende område, som normalt bruges til fitness og styrketræning, og hold da op hvor han arbejdede intenst. Den ene kilde fandt han på smukkeste vis (to gange 😊) den sidste var meget svær for ham, under en flade, og han kunne kun markere ved at stå på bagbenene. Det lykkedes til sidst med en del hjælp, men hold da op hvor processen var fantastisk. Samlet arbejdede han næste 10 minutter, og som Merete sagde, han var blevet forstærket med to godbidder (for de to markeringer af første kilde). Det er en arbejdshund, der vil noget 💓

Han arbejde også fint i øvrigt, og han lavede den smukkeste markering af et utilgængeligt søg. 

Da det blev Max’ tur, var der et styrkehold, der havde taget området med søget hos Merete i besiddelse, men det tog vi da bare som en ekstra forstyrrelse 😊 

Den første kilde voldte ingen problemer, men den anden gjorde, og i modsætning til Otto bliver Max frustreret og der kommer lyd i sådanne situationer. De andre søg gik det rigtigt godt med, og specielt de to utilgængelige var superflotte. Det ene markerede han helt korrekt, det andet løftede jeg ham til, og der kom en flot markering. 

I den pæne varme var det rigeligt at hver hund arbejdede i cirka 20 minutter. 

Vi var lige hjemme og vende inden turen gik til rallytræning. 

Vi er seks på hvert hold, vi blev delt i to grupper, den ene skulle selvtræne på en lang bane med en del forstyrrelser, den anden skulle igennem er program med fokus på forstyrrelser hos Johanna, hvor vi arbejdede tre ekvipager side om side. 

Jeg kunne nævne en masse detaljer fra træningen, men det har jeg egentlig ikke behov for, for bundlinjen er at begge træningsrunder var totalt magiske. Jeg var virkelig koncentreret og fokuseret, og hundene kvitterede med at være det samme. 

 Forstyrrelser i form af godbidder og med andre ekvipager så tæt på, har jeg trænet tæt på nul med Otto; men han var kun lidt distraheret og de små udløb til fristelserne blev alle håndteret fint. Der var nogle øvelser, som vi egentlig ikke har trænet, men som vi bare kunne (skift side foran), og det var bare skøn, skøn træning. 

Den fulde bane gik jeg perfekt med Max. Det var som at gå en bane til prøve, når det er allerbedst: han havde kun fokus på mig og alt kørte flydende. Lidt senere gentog vi det med højre start. Ingen interesse for godbidder og andre fristelser overhovedet, jeg kunne endog lave sideskift om en kegle med et okseøre strittende op. Jeg 💓💓💓Max! 

Jeg tror, at hver af timerne var den bedste træning nogensinde med Otto og Max. Det var den følelse jeg havde bagefter, da jeg kørte hjem og også nu, hvor jeg skriver om det. 

Det var ren magi.