Årets sidste træning

I dag var Otto og jeg til årets sidste Foundation-træning hos Johanna.

Jeg synes Otto var rigeligt optaget af underlaget, og det gik lidt trægt med at komme i gang, men jeg tog det med godt humør og et smil, og det kommenterede Johanna 😉

Jeg kan godt mærke, at jeg har en meget mere afslappet tilgang til træningen med Otto, end jeg havde med Max, og det er godt. Jeg har fokus på samarbejdet og synes han er fed at arbejde med, også når han ”slår fra”.

I første runde med Johanna fik vi arbejdet med at belønne for at Otto holder fokus på mig, og på ingen tid fik jeg alt det fokus, jeg kunne ønske mig …

Jeg er også kommet til det punkt, hvor jeg bliver nødt til at have styr på kommandoerne. Anita bemærkede, da vi trænede for nogle uger siden, at jeg brugte move-on til rundt om fører mod uret med Otto, med uret med Max. Det er jo dømt til at gå galt, så derfor har jeg lavet Ottos kommando om, og bruger rundt til mod uret. Han laver begge øvelser smukt uden håndtegn, men engang imellem vender han i rundt. Jeg må øve mig i at sætte de ”rigtige” verbale kommandoer på fra starten.

Efter at jeg har fået styr på kriterierne er han begyndt at lave de flotteste fremsendinger med begge forpoter på target og til hulahopring med alle poter i ringen. Han er ret skarp 😊

Vi er så småt gået i gang med venstreposition, og jeg fik lidt tips af Johanna til det videre arbejde, det er fokusområde her i juleferien.

Otto er den af vores hunde, som har puttet mest hos mig. Han springer bare i op i sofaen, og tit lægger han sig bare direkte hos mig. Om det er hyggeligt? Mon ikke ❤️❤️❤️

Han gjorde det sørme også til aften, efter at vi var kommet hjem fra træning.

Signaler & Motivation

Temaet på Johannas trickshold i dag var signaler:

• Hvor hurtigt reagerer hunden på signalet? Det er i fx HTM/FS meget vigtigt, at reaktionen kommer meget præcist umiddelbart efter signalet, så vi fik tips til at iagttage vores hunds reaktionstid, og overveje om det var godt nok
• Reagerer hunden kun på indlærte verbale signaler, eller reagerer den på andre signaler også? Her er det jo åbenlyst vigtigt, at vi har lært hunden at den ikke skal reagere på noget det ligner eller hvad som helst, men kun det vi har indlært.
• Reagerer hunden primært på håndtegn eller verbale signaler? Det vender jeg tilbage til

Vi startede med at vise vores tre hjemmeopgaver fra sidst:

• Øvelse bag førers ryg. Jeg bakkede Max mellem benene og han skulle spinne. Det var for svært. Jeg kunne hjælpe ham ved at samle benene, og ved at vende hovedet og sige spin. Vi arbejder videre med det, for jeg ser det som en naturlig del af hans udvikling mod at være mere selvstændig, at han ikke er afhængig af, at han kan se mit ansigt.
• Øvelse hvor fører ligger ned. Jeg viste move-on, og han startede med at springe over benene, men efter en strategisk belønning fik vi et par runder hele vejen rundt – det var tydeligt at det var sværere her end i Viby Hallen, hvor vi har trænet det samme med kun Lonni og Morgan i hallen, i dag var vi 6 ekvipager og Johanna.
• Bakke væk fra fører. Han bakkede og jeg gik baglæns. 10+ meter og en spin. Wow! Det er blevet godt 😊

Vi trænede ret bredt i dag, det kunne jeg mærke, at jeg havde brug for. Øvelse bag fører. Bakning. En ny start på koncepttræningen – jeg havde skiftet baljen ud med en lille skål, og apporten med en lille plasticbeholder. Variationer af move on. Præcision i diverse rallyøvelser, specielt sideskift foran og bakning på højre side. Dobbeltspring ro.

I den individuelle tid viste jeg bl.a. at Max fint kan håndtere at jeg siger noget, der ikke er indlært, fx bakke, stå, pølse, sit, legetøj, bamse, dæk – der kommer kun det indlærte.

Lidt til min overraskelse var han klart stærkere på håndtegn end på verbalt signal: jeg holdt en håndflade mod ham og sagde bak flere gange, og han kom hen og touchede hånden. Det er med til at forklare, hvorfor der indimellem kommer nogle sjove spinner, for det er grundindlært med håndtegn, og en lille håndbevægelse kan gøre forskellen – det var sådan jeg fik en spin i en 180 grader til højre i Rallydysten 😉

Til næste gang er hjemmeopgaven at have lært hunden at reagere på 1-2 kommandoer, som vi har indtalt på telefonen. Vi skal give Johanna telefonen, hun afspiller, og hunden skal gøre det, vi har indtalt.

Fed træning og masser at tænke over!

Ja, du læste rigtigt, der stod at jeg havde arbejdet med præcision i rallyøvelser. Jeg har, som man kan læse af mine indlæg om Rallykonkurrencetræningen hos Amanda, fået rigtigt meget lyst og motivation til at dyrke rally igen. Lysten har aldrig manglet, men motivationen har været vekslende, fordi der skete så mange ”underlige” ting til prøverne. Det kan der uden tvivl stadig ske, men jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad der er årsag til det og hvad jeg skal gøre for at undgå det.

Så jeg er topmotiveret for at gå en masse rallyprøver, med den rigtige mentale indstilling. Jeg får en perfekt mulighed 6.10 til Collie Klubbens prøve, hvor Amanda skal dømme – jeg har tænkt, at det var flot at Collie Klubben at lave sådan et arrangement, bare for at Max og jeg kan træne en rallybane under prøvelignende forhold 😊

I morgen skal jeg dømme championklasse og ekspertklasse til DKKs prøver i Ballerup, sidste kvalifikationsprøve til Årets Hund. Jeg synes selvfølgelig jeg har lavet nogle fede baner, og jeg glæder mig vildt til at dømme. Det er topmotiverende at få lov at dømme nogen af de bedste ekvipager i landet.

Arbejdsmæssigt fik jeg en lidt skuffende meddelelse i onsdags. Jeg havde spurgt om jeg kunne komme ind i en seniorordning, så jeg kunne have en fast ugentlig fridag, men det har jeg fået nej til. Ikke et ondt ord om det, og afslaget er (vel)begrundet, men det er lidt demotiverende ikke at kunne få lov at trappe ned til 80 %, nu hvor jeg snart bliver 66 …

Nå pyt, der er så meget andet motiverende her i verden!

Signaler

Foto: Johanna Allanach

Til aftenens rallytræning hos Johanna vare der fokus på signaler. Hvilke signaler bruger vi, både bevidst og ubevidst, er det en hjælp til hunden at få mange signaler eller få signaler, hvad kan hundene på ren verbal kommando, hvad hvis vi ikke kan se (på) hundene mv.

Meget spændende, og der er ingen facitliste, for det kommer helt an på hund og fører.

Jeg havde valgt – i sidste øjeblik – at tage Megan med i stedet for Max. Max har været med hele weekenden og mandag aften, Megan skal til konkurrence lørdag, og det er særligt hyggeligt at træne med hende.

Vi startede i en individuel runde, hvor vi skulle vælge tre sikre øvelser, og gå dem med bind for øjnene. Jeg valgte bakke tre skridt, gå rundt om fører og springvand. De to første gik fint, den sidste blev til skift side bagved, fordi mit håndtegn var alt for hurtigt. Da jeg prøvede igen i normalt tempo fulgte hun flot med.

I den anden individuelle runde valgte jeg at have fokus på bakke 1 skridt bakke 2 skridt på højre side, og selv om jeg begik flere fejl, lykkedes det mig ikke at miste mere end 1 point i øvelsen. Ja, de 2 skridt bliver lidt skæve, men inden for rammerne af skæv plads (1 point), og selv om hun nogen gange kommer lidt tilbage/lidt ud stil siden, er det rigeligt inden for den tilladte margen. Jeg arbejder videre med at bakke 2-3 skridt.

Jeg fik arbejdet med fremsending til kegle, spring ro spring og det gik fint. Der blev pustet og stønnet lidt i varmen, men Megan arbejdede superflot.

Johanna havde stillet tre sektioner op til selvtræning.

Der var en række med 16 skilte, som vi skulle gennemgå to gange og 1: tælle hvor mange vi kunne udføre på ren verbal kommando, 2: tælle hvor mange kommandoer, vi brugte på de 16 skilte, når vi gik dem.

Jeg skulle bruge forestille mig Max, fordi Megan i sagens natur ikke kan udføre øvelserne på verbal kommando :-) Der var tre skilte jeg ikke ville udføre på ren verbal kommando, nemlig tre skilte, hvor der indgår dæk. Der har jeg altid håndtegn med, for hvis Max er lidt utryg sætter han sig først, og så vil jeg hellere give lidt ekstra hjælp.

I praksis talte jeg til 33 kommandoer, samme niveau som de andre på holdet kom op på. Det løber hurtigt op. Fx skiltet med 1 skridt stå, 1 skridt sit, 1 skridt dæk. Jeg siger plads, kom, stå, kom, sit, kom, dæk (+ håndtegn), plads – 9 kommandoer i alt.

Så var der en sektion med 4 kegler, som vi skulle gå med hunden på højre og venstre side, og vi skulle selv have en ske med en bold på i hånden. Vi skulle udføre dobbeltslalom, tysker, enkeltslalom og springvand.

Det gik ret godt med Megan, jeg tabte bolden et par gange, det var når jeg skulle skifte hånd i forbindelse med nogle vendinger, jeg bruger hånden nærmest hende, når hun skal vende væk, og længst væk, når hun skal omkring (som i tyskeren).

Endelig var den en sektionen, hvor vi skulle binde linen om vores ene ankel, den anden ende til en knitrende pose, så den agerede forstyrrelse, Megan opdagede slet ikke posen :-)

Det var virkelig en skøn træningsaften med hende, hun arbejder fint, er meget opmærksom og meget præcis, og hun er bestemt ikke klar til at blive pensioneret. Megan og jeg kender hinandens særheder, og man kan næsten se hendes medlidende blik på det øverste foto.

Træningen var en før fødselsdagsgave til hende (og mig), hun har fødselsdag på fredag, og vi fejrer den dagen efter ved en dobbelt rallyprøve i Islandsk Fårehundeklub, arrangeret af Annie med Anita og Conni som dommere, det er bare præcis det rigtige sted at fejre Megans 13 års fødselsdag med de rigtige mennesker!!!