onsdag den 27. december 2017

Videoer, champagne, film, mad & whisky

HTM1 ved juleafslutningen

Med den overskrift er jeg vist dækket ind I forhold til hvilke emner jeg vil dække I dette blogindlæg :-)

I går fik jeg set på videoerne fra Hangar 17 den 17. december og juleafslutningen 20. december. Det er virkeligt nyttigt at se videoer af sine prøver, og nu er der alligevel gået så lang tid, at jeg kan sidde ganske nøgternt og se på dem. Jeg har valgt kun at lægge de 3 HTM-videoer ud i blogindlægget, men alle prøverne er filmet og ligger på YouTube: 6+ (link) og For Sjov (link) i Hangar 17 samt Rallyprøverne med Lille Bjørn (link) og Max (link) til juleafslutningen.

Det er tydeligt, at Max slet ikke er med i 6+, jeg kan næsten ikke få ham ind i startpositionen, men jeg fik da stoppet næsten i tide. For Sjov, det er så tydeligt at Lille Bjørn tror jeg peger på godbidder med fødderne., så derfor er der ingen af slalomerne, der lykkes. Lille Bjørn og Max i rally, det gik op for mig, hvor meget støj der var i hallen, det er tydeligt at Lille Bjørn kører alt for højt, og at jeg i en passage ikke støtter Max godt nok.

HTM-videoerne er blev studeret mere nøje, de kan som nævnt ses i blogindlægget i går.

Jeg synes det er skønt at se videoerne med Lille Bjørn i HTM, men der er da også nogle ting, jeg skal have arbejdet med. Specielt er det ret afslørende ved juleafslutningen, hvor jeg er filmet lige bagfra i bakningen, at jeg sørger for at Lille Bjørn sidder skævt i udgangspositionen, at han bakker skævt og at jeg retter ind. Det er bare dårligt førerarbejde, for Lille Bjørn er ret skarp til bakningen.

Videoen med Max i HTM3 er også rigtigt interessant. Jeg blev i dag mindet om at melodien poppede op som en idé for præcis et år siden, som beskrevet i indlægget Svære beslutninger og Stjålne Kys: ”Anita gav mig lige stikordet til en kandidat i dag, da hun skrev: ”Hvad med nogle af alle de gamle film du kender. Er der ikke musik der, du kan bruge?” Jeg kom til at tænke på Baisers volés (Stjålne Kys), François Truffauts charmerende film fra 1968 og den sang, den har hentet sin titel fra: Léo Chauliac og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours? Man kan læse om sangen på Wikipedia og høre den på YouTube (link). Jeg tror på, at der er muligheder i den! Uden at have lagt mig endeligt fast endnu.

Det har jeg jo så nu, men jeg synes først jeg lige er begyndt at udforske mulighederne i det program. Videoen viser mange pæne passager, men det er også meget tydeligt at starten er noget rod (Max har halen mellem benene), slutningen er noget rigtigt rod (Max, der slået helt fra), så start og slut er bestemt fokusområder. Max skal være lige så glad som Lille Bjørn hele vejen, og i betragtning af at de har samme træner, burde det være et muligt mål …

Linket til HTM3’er er sendt til Lina og danner grundlag for, at vi skal tale sammen om koreografien, når hun kommer fra ferie. Fortsættelse følger om denne historie, som jeg glæder mig ualmindeligt meget til.


I går var dømt den traditionelle biografdag 26. december. Vi havde købt biletter til Woody Allens nyeste film Wonder Wheel, som havde premiere 1. juledag i Grand Teatret. Traditionen tro startede vi på den anden side af gaden i Villa Vino med et glas champagne

Wonder Wheel udspilles på Coney Island i sommeren 1950. Livredderen Mickey (Justin Timberlake) har en affære med servitricen Ginny (Kate Winslet), som er gift med karusseloperatøren Humpty (Jim Belushi). Begge har et ban fra første ægteskab. Ginnys søn Richie (Jack Gore) er trods sin unge alder dreven pyroman. Humptys datter Carolina (Juno Temple) har han slået hånden af for mere end 5 år siden, da hun giftede sig med en gangster. Men nu vender hun uventet tilbage, på flugt fra gangsterne, som hun har sladret om til politiet, og far tager hende meget hurtigt til nåde.

Alle holdes i gang af deres drømme. Ginny drømmer om at blive skuespiller, som hun har været i beskedent omfang, før hun blev servitrice på en clam bar. Humpty drømmer om at komme væk fra Coney Island. Mickey vil være dramatiker. Carolina, vil læse og blive lærer.

Men ingen har rigtigt drive til at rykke ud af deres trøstesløse tilværelse. Og i den fatalistiske slutning lades ikke meget håb tilbage. Carolina bliver formentlig dræbt af gangsterne. Richie har tændt et bål på stranden af dele af livreddertårnet. Ginny og Humpty er dømt til et fortsat glædesløst ægteskab nu helt uden grundlag for drømme. Mickey har måske lidt mere livserfaring, som grundlag for at blive dramatiker, men er ganske desillusioneret.

Det lyder ikke af så meget, men historien er fortalt blændende og spillet virtuost, ikke mindst Kate Winslet er enestående og overbevisende i sin fortolkning af den drømmende, den forelskede, den jaloux og den hævnende kvinde. Jim Belushis register er også imponerende, frygtelig i sin vrede og ynkelig men alligevel rørende, når han vil vise sin kærlighed.

Et drama fortalt med mesterskab af Woody Allen. Filmen havde premiere på hans 82 års fødselsdag 1. december, og har er i så god form, som man kunne tænke sig.

Efter filmen gik vi over til Tapa del Toros i Tivolis Food Hall, og fik calamares, gambas og tapas, cava og rødvin – enkelt og superlækkert.

Bahar Pars og Rolf Lassgård

Til aften fik Kirsten lokket mig til at se En man som heter Ove (Hannes Holm, 2015), som hun havde optaget. Titelpersonen Ove (Rolf Lassgård, som ung Filip Berg) er en ældre herre, gnavpotte, regelrytter og rethaverisk. Hans liv består i at harcelere over stort set alt i boligområdet, hvor han bor, og daglige besøg ved den for nylig afdøde kones grav.

Han forsøger flere gange at begå selvmord, men bliver hele tiden afbrudt af det virkelige liv. Og da der flytter nye naboer ind sker der noget; det udvikler sig gradvis – og med masser af bump - et godt forhold mellem iransk fødte Parvaneh (Bahar Pars). Vi får gradvis afdækket Oves sørgmodige liv. Moderen døde ung. Faderen blev kørt over af et tog, da han jublende løb rundt på jernbanearealet for at vise Oves flotte eksamensbevis. Hans hus brænder ned. Han møder søde Sonja (Ida Engvoll), det udvikler sig hurtigt til kærlighed og ægteskab og hun venter deres barn … da en frygtelig ulykke koster hende både det ufødte barn og førligheden. Ove kaster sig ud i en kamp mod alle for at få ret, og bliver mere og mere bitter og forbitret.

Der er en grund til Oves bitterhed, Men da den mødes af modspil, i form af en livsglad, hjælpsom og empatisk kvinde som Parvaneh, bliver han gradvis en del af fællesskabet. Der sker ikke mirakler. Men der sker en masse, i små trin. Også efter den triste slutning.

Hold da op en dejlig film!

Kirsten og Lille Bjørn gik i seng, og Max og jeg hyggede med lidt af den Talisker 10 år, som jeg fik til jul. En fantastisk meditations whisky!


I dag var vi omkring en boghandel i Køge, og ret spontant købte jeg Verdens Whisky, for nu bliver det et område der skal nørdes med!


Køgebesøget endte i Blomsterbutik i Køge - Me & Marley til kaffe og kage.

Ingen kommentarer: