mandag den 24. maj 2021

Rally i Høng


Pinsen er fløjet afsted og jeg kunne godt trænge til en fridag i morgen 😉 

Jeg havde taget fri fredag, for at tage til Bornholm, og dømme/deltage i rally lørdag.

I går var Max og jeg til NW2-prøve i Hvalsø.  

I dag gik turen til Høng, hvor Sydkystens Hundeskole have arrangeret en dobbelt rallyprøve med tre dommere (Liv, Conni og jeg), og jeg dømte og var oppe med begge hunde til begge prøver. 

Programmet i dag var lagt, så dommerne kunne gå op hos hinanden; det betød at vi enten dømte eller var oppe, og en perfekt anledning for mig til at træne hundene i pressede situationer. Den hurtige konklusion: det er ikke noget problem 😊

Jeg startede med Max på Connis første championbane. Vi var hurtigt i boblen, og det kørte bare. En ommer og 3x1, 94 point og 4. vinder. 

Derefter dømte jeg senior inden vi skulle på Connis anden championbane. 

Der var Max marginalt bedre på, og vi havde endnu en vidunderlig banegennemgang, Vi mistede 3 på en sit, hvor jeg satte farten ned mellem to øvelser, og derudover 2 x 1. 95 point og 1.v., 0,26 sekunder foran nr. 2!

Så dømte jeg senior og øvet, inden det blev tid til begynderklasserne og Otto skulle i gang. 

Den første begynderbane var hos Conni og jeg havde superkontakt. Der blev trukket 7x1, og 93 point rakte til 2.v. 

Den anden begynderbane var hos Liv, og igen gik det fantastisk. På næstsidste skilt kom der en spontan spin, så vi måtte lave øvelsen om, og ellers var der kun 2 x 1. Nå ja, så var der også en fører, der glemte den anden sit i sit foran kort vej rundt sit. Så vi endte med 85 point og 3.v. 

Den enkle konklusion er: det kører bare. Jeg kan med både Max og Otto performe optimalt under alle mulige skiftende vilkår, fordi jeg er 100 % fokuseret på dem, når vi varmer op og når vi går på banen. 

Det er så dejligt. 

Max' resultatbog nr. 2 og 3 i rally

Der var også nogle jubilæer i dag. Max’ anden rallyprøve var hans championklasse nr. 150. Ottos første prøve var min officielle rallyprøve nr. 500. Vi tog også hul på Max’ tredje resultatbog i rally, det var ikke dumt at starte med 95 og 1.v.

Ingen kommentarer: