lørdag den 25. december 2021

Den skønneste juletræning

Foto: Liv

Liv og jeg havde aftalt at mødes til nordisk træning kl. 9 i dag og det var den skønneste måde at starte første juledag på.


Temaet var sidestep og sideskift, jeg havde en lavet en lille lækker bane, så vi kom igennem 5 sidestepøvelser og 9 sideskiftøvelser både på venstre og højre side. 

Max og jeg testede banen inden Liv kom og det var fantastisk – vi havde bare den skønneste kontakt, jeg slappede helt af og nød at gå banen – vi var i boblen!

Jeg opdagede ikke Liv før et stykke tid efter at hun var ankommet, hendes feedback gjorde den skønne morgen om muligt endnu bedre: hun sagde, hun var blevet rørt over den ro og gensidige forståelse vi udstrålede 😍

Vi gik virkelig godt, og vi fik bekræftet, hvor der er detaljer vi skal arbejde med; dem fik vi nørdet lidt med, inden vi gik banen igen, endnu bedre. 


Efter træningen var der dømt leg og hundene havde en fest. 


Næsten 2 timer i -5 grader og solskin, træning og hyggelig snak – tusind tak Liv ❤

Lille Bjørn, Megan, Otto

Dette billede poppede op som minde i går, det er fra 24. december 2009, og det fik lige tankerne til at flyve, på den gode måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar