Nose Work med Lille Bjørn – og prioritering i praksis

Tirsdag morgen

En af fordelene ved at være vendt tilbage til normaltid er, at der igen er lidt lyst om morgenen, og både i går og i dag med skønne solopgange. Det er altså (hvis nogen skulle være i tvivl) en meget dejlig måde at starte dagen på, at gå tur med hundene på stranden og nyde det fantastiske vejr.

Til aften var Lille Bjørn og jeg til anden runde Nose Work træning hos Merete i hallen i Viby. Temaet var fært tæt på starten/lige om hjørnet. 2 kilder lige inden for døren til køkkenet, 2 i et mindre rum og toilet, 3 langs indgangspartiet, 4 langs en mur samt søg med skåle i papkasser samt søg med pizzakasser.

Lille Bjørn arbejdede rigtigt godt; gode markeringer ved skålene; trådte på pizzakasserne og markerede kun den ene tydeligt; arbejdede ihærdigt i rummene, men det var lidt svært, og han søger om hjælp, når det er lidt for svært for ham. Det første søg ved indgangspartiet var lidt svært, de to næste fandt han fint. De 3 langs muren fandt han nemt, men det fjerde, det sad på bagsiden af den kanal, som kommer ned fra loftet (midt på bagest i billedet), arbejdede han hårdt for, for når han stod med benene på væggen, kunne han ikke komme derhen med hovedet. Han endte med en markering indefra.

Fin træningsaften og meget at glæde sig over.

Men jeg alligevel på det undervejs, mit blogindlæg i går. Selvom det ikke står eksplicit, så er de to lister jo udtryk for P-ordet, som Mia kalder det: Prioritering!

Hos Lille Bjørn er NW 6. prioritet ”Vi fortsætter træningen. Men det har altså ikke så høj prioritet.” Hos Max 5. prioritet: ”Har stået på standby, men jeg kan mærke hans glæde ved denne disciplin, så det ender sikkert med at han overtager Lille Bjørns træning. Mål: NW1-titlen.”

Det tænker jeg lige over …

Max’ 1. prioritet er ”Motivation, motivation, motivation. Jeg er i gang med et kursusforløb hos Lea Nor (Effies kursus) om netop dette, og det virker meget lovende!”. De 5 intensive minutter, som fremgår af videoen i blogindlægget i går, viser at Max kan arbejde med høj intensitet og koncentration uden problemer, bare hans fører er med. Det skal da bare overføres til konkurrencesituationen, stille og roligt. Jeg har arbejdet med det i det små over en længere periode, men det er helt tydeligt – masser af små og større tegn – at Max er blevet en mere selvsikker hund, lidt frækkere, bedre til at lege også på eget initiativ. Han hviler mere i sig selv herhjemme. Dejlig udvikling!

Så Effies kursus kommer på et perfekt tidpunkt og gør motivationstræningen endnu mere interessant og væsentlig.

Og så lige lidt selverkendelse. Der er så meget afslørende i de statistikker, som min performancejournal er krydret med. Her bare to sigende detaljer:

• Max fik (sit første) supercertifikat på Samsø 15.10, da han var 6 år og 4 måneder. I samme alder var Megan debuteret i ekspertklasse, men der skulle gå 10 måneder før hun fik sit første certifikat og næsten 1½ år før han debuterede i championklasse. Lille Bjørn var DKRLCH, men der skulle gå næsten fem år før han debuterede i championklasse
• Max har sammenlagt gået 179 officielle prøver (inkl. udstillinger). Lille Bjørn har gået 160 og Megan nåede 185. I starten af 2018 passerer Max Megans prøvetal.

Så vi har masser af gode år og spændende oplevelser foran os, håber jeg. Og nu begynder vi rigtigt at performe er jeg helt overbevist om!

Prøvefri måned – og planer

Øvelse 1 fra Effies kursus - træning med fuldt fokus i 5 minutter

Det har været en ganske hektisk periode med prøver, men nu er der 5 uger til næste prøve den 2. december, og dermed en tiltrængt pause. 79 officielle prøver er det blevet til i år. 68 i rally (Megan 6, Lille Bjørn 30, Max 32), 6 HTM (Lille Bjørn 2, Max 4), 4 Freestyle (Max) og 1 Nose Work (Max).

Dertil kommer 12 uofficielle rallyprøver (DM, Årets Hund, Rallydysten), 6 6+ og 3 uofficielle Nose Work prøver.

I december er jeg tilmeldt 6 danske rallyprøver, 2 svenske rallyprøver, samt 2xHTM og 1x6+ og måske kommer der en efteranmeldelse til en Freestyle. I 2018 bliver prøveomfanget noget mindre og fokus et noget andet end i 2017.

Lille Bjørn:

1. Vi fastholder det gode samarbejde og hans fantastiske glæde ved at arbejde :-)
2. HTM. Vi skal have indarbejdet et par nye positioner, går efter HTM1-titlen og at stille i HTM2.
3. Rally. Vi fortsætter, målet er igen at komme til DM
4. FS. Vi skal have sammensat et program. Mål: At bestå klassen!
5. 6+. Anita spøgte med det, og det kunne da være sjovt med et program med Max og Lille Bjørn :-) 
6. NW. Vi fortsætter træningen. Men det har altså ikke så høj prioritet.

Max:

1. Motivation, motivation, motivation. Jeg er i gang med et kursusforløb hos Lea Nor (Effies kursus) om netop dette, og det virker meget lovende!
2. At få styrket hans adfærd, så meget mere bliver på verbal kommando og at han lytter. Jeg har en del sjusket indlæring, som der skal ryddes op i …
3. HTM. Jeg har fået glæden ved HTM tilbage efter to fine oplevelser I HTM3. Så vi arbejder videre med at styrke positionerne, arbejde med overgangene og gradvis bygge koreografi på. Mål: HTM3-titlen.
4. Rally. Vi starter forfra i Sverige, første prøve 10.12 med line på. Vi prioriterer også nogle indendørs danske prøver og nogle mindre prøver udendørs. Mål: At mærke at Max stråler, når han går til rally.
5. NW. Har stået på standby, men jeg kan mærke hans glæde ved denne disciplin, så det ender sikkert med at han overtager Lille Bjørns træning. Mål: NW1-titlen.
6. FS. Jeg arbejder med tricks med ham, ideer til musik arbejdes der med, og måske kommer der et FS2-program ud af det. Mål: At få styr på en håndfuld nye tricks, og måske en debut i FS2.
7. 6+. Samarbejdet med Louise fortsætter, vi vil gerne blive rigtigt gode! Og se under Lille Bjørn!

Minder

Jeg havde tænkt at jeg ville rydde op på kontoret i dag. Jeg startede med rosetterne fra i år, som lå ovenpå en reol. Så gik der struktur i det, og jeg noterede dato, konkurrence, hund og sted bag på de enkelte. Det krævede lidt opslag i performancejournalen, jeg fik kigget i bloggen og læst nogle indlæg og så endte det hele med, at jeg fik styr på alle rosetterne for 2017 (oprydningen kommer jeg til en anden gang!).

Jeg har ikke talt dem, men der er en del :-)

Hver eneste roset er et minde om en prøve eller en serie af prøver, som var vigtig og som vi har trænet imod. Hver eneste af dem er noget specielt.

Tre af rosetterne har Megan fået, jeg måtte slå datoerne op.

Der var den uofficielle Nose Work prøve den 13. april, hvor hun vandt beholdersøget:

Og så var der de to som hun vandt i rally champion cup 2016/2017, for at være ældste hund og for at være bedste spaniel. Hun fik dem den 2. juni, 5 dage før vi måtte tage afsked med hende:

Der er rosetter fra Årets Hund i rally, DM i rally, NM i 6+, uofficielle Nose Work prøver, rallyprøver i massevis, HTM, FS, 6+. Og Lille Bjørns for at være gladeste hund i championklassen i Sabro.

Jeg valgte en roset fremfor legetøj til Lille Bjørn for hans 2. vinder i HTM i går, fordi det er noget særligt for mig, at han i en alder af 10½ år kan præstere så godt i HTM. Det gør prøverne ekstra hyggelige, når jeg kan have begge hundene med, ligesom jeg normalt har det i rally. Det minder dén roset mig også om.

Jeg er stor fan af rosetter ;-)

HTM-prøver på Garbogaard

Foto: Conni Hansen

Jeg tilmeldte til prøverne på Garbogaard efter prøverne på Samsø, og det blev præcis det samme: Lille Bjørn i HTM1, Max i HTM3 og 6+. På Samsø fik Amanda min plads i træningsklassen, i dag fik jeg Anitas :-)

Da jeg kom ind i hallen første gang havde jeg begge hundene med, og de gik i snus. Lille Bjørn stoppede, da jeg tog kontakt til ham, med Max var det lidt sværere …

Programmet passede os supergodt, der var god tid til omklædning, og i det blæsende vejr nød jeg ekstra at kunne klæde om i den opvarmede gildesal.

Lille Bjørn HTM1

Lille Bjørn var totalt klar, både inden vi gik ind til opvarmning og under opvarmningen. Vi gik er rigtigt godt nummer og jeg gik ud med en vidunderlig følelse. Det føltes om muligt endnu bedre end Samsø.

Vi fik nogle rigtigt pæne dommerkommentarer (Lizza, Mette, Mia)

Udførelse
8,0 Han er bare så tæskesød ”hjerte”. OBS: når han går skævt i bakke, skal du ikke følge efter – det kamuflerer ikke noget :-) træk den anden vej og se hvad der sker … Smæk plads!
7,6 Af og til lidt langt fremme i P1. Også lidt flagren. Men fint.
8,0 Dejligt opmærksom hund. Pas på, du ikke skifter position i stedet for hunden

Sværhedsgrad
7,9 Fint og passende til jer, og god tid til at se positioner (undtagen HEST, den er ellers god)
7,5 Ok for klassen
7,9 Fint for klassen

Fortolkning
7,8 Fint
8,0 Fint, sødt nummer. Me like! Dejligt at se Lille Bjørn i HTM
8,0 Vidunderlig slutposition :-) Dejlig stemning-

Samlet 23,59, bestået og 2. vinder. Dermed er vi oppe på 7 Q points på to prøver. Lizzie glæder sig i himlen!

Max HTM3

Foto: Louise Vig

Jeg havde en ok følelse efter prøven, jeg talte med Liv kort tid efter prøven, og sagde 85 % Samsø. Max var på det meste af tiden, men var lidt svær at få kontakt til, og der gik lidt snus i den undervejs. Jeg kom for langt i P2 i løb, han gik ud af bakke P9 (men jeg bevarede roen) og der var lidt rod fra min side, jeg mangler simpelthen rutine i det program.

Jeg omtalte prøven som en dogmeudgave, bordet/stolen/dugen/fotoet fra for 14 dage siden var væk, men jeg skal have arbejdet med at sætte scenen for historien.

Dommerkommentarer (Lizza, Mette, Mia)

Udførelse
7,2 Noget snus og en del upræcise positioner
7,1 Savner lidt mere skarphed i positionerne i denne klasse
7.2 Lidt upræcise positioner, men dejligt at se, at du ventede på Max. På nær et par enkelte udfald og snus, var Max glad og ”på” hele vejen – dejligt!

Sværhedsgrad
7,0 Lidt i underkanten
7,2 Lige i underkanten
7,5 Fint, sværhedsgraden kommer op, når udførelsen bliver bedre

Fortolkning
7,8 Jeg forstår godt du har droppet cafésættet – det fungerer også fint uden. Men jeg savner lidt stemning/fortælling
7,9 Sødt nummer
7,9 Virkelig dejlig og rolig stemning – du tog mig med tilbage i tiden

Samlet 22,30, ikke bestået og 3. vinder

Louise, Billie, Paul og Max 6+

Vi kørte på rutinen, og det var så ikke helt godt nok i dag. Vi var ikke helt koordinerede førere, og Max var helt væk flere gange. Men bundniveauet er ok, og det lykkedes os at bestå for 7. gang ud af 7 mulige.

Dommerkommentarer (Lizza, Annette, Mia)

Udførelse
7,8 Max har lidt sin egen mening om tingene :-)
7,6 Lidt asynkront ind imellem. Hund sitter i udførelse af flere tricks. God timing fra førere, lidt snus fra Hunde.
7,6 Max var vist ikke helt enig i øvelserne i dag, ellers fint, og det gik rigtigt fint med at bytte til sidst

Sværhedsgrad
7,8 Det er så flot at I ”bytter hund” – og flot at hundene arbejder ganske tæt sammen
7,7 Kunne udnytte ringen mere eller OK sværhedsgrad
7,7 God balance af synkrone og ”solo” øvelser

Fortolkning
8,0 Fin ”fortolkning”, godt valg til jer :-)
7,8 Flot til musikken! I klæder hinanden (og musikken)
7,9 Flotte kostumer (prikken over I’et ville være ens røde glimmer halsbånd :-))

Samlet: 23,30, bestået og 2. vinder.

Lille Bjørn Træningsklasse 2

Jeg overtog Anita plads i træningsklasse 2, og dermed fik Lille Bjørn sin debut i noget Freestyle-agtigt. Som man kan se af filmen, havde jeg ikke helt styr på, hvad jeg ville, men Lille Bjørn var med og glad. Næste gang stiller vi med et rigtigt program :-)

Foto: Louise Vig

Konklusioner på dagen

• Lille Bjørn er en drøm at arbejde med, og jeg elsker at gå HTM med ham
• Max gik en ganske pæn HTM3 under svære forhold (føreren var ikke helt skarp i dag)
• 6+ skal Louise og jeg altså træne lidt mere på, vi kan virkelig give det nummer et løft
• Det var atter en fornøjelse at læse dommersedlerne med en passende blanding af positive iagttagelser og konstruktive forslag til forbedringer – kæmpestor tak til Annette, Lizza, Mette og Mia
• Det var som altid en fornøjelse at være sammen med en masse skønne mennesker, som deler passionen for denne vidunderlige hundesport
• Det var en dejlig dag!

Simon Smith and the Amazing Dancing Bear

Simon Smith and the Amazing Dancing Bear er skrevet af Randy Newman, hans indspilning er lidt kedelig synes jeg. Jeg hørte den først med Alan Price Set, Alan Price var jeg en stor fan af, jeg kendte ham via et af min ungdoms absolutte favoritbands the Animals. Og så er der altså lige Muppets version af den.

For flere år siden drømte jeg om et Freestyle nummer med Lille Bjørn til den, det blev aldrig til noget seriøst, men det bliver det så nu. Det er på Kirstens opfordring, og jeg var meget, meget nem at lokke. Hun synes han kan så mange tricks, og selvfølgelig skal han også prøve den disciplin!

Her til aften blev det så besluttet, at han 17. december i Hangar 17 skal debutere i FS1. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at udvikle et program til :-)

Det er vist meget karakteristisk for min helt afslappede indstilling til det at gå prøver, for selvom jeg skal til prøve i morgen, har ovenstående – cirka på niveau med det, at få styr på alt udstyret til i morgen – fyldt mest i den hunderelaterede del af bevidstheden i dag.

Det med udstyr er efterhånden en større omgang, men jeg har – ikke mindst takket været Kirsten – styr på det hele, så det er klar til i morgen.

Jeg har nu været med i HTM-verdenen i 2½ år, i morgen skal Max til sin 20ende HTM-prøve, Lille Bjørn til sin anden og Louise og jeg skal for 7ende gang optræde med vores 6+-nummer.

Jeg har ingen nerver, ingen resultatmål, intet der skal bevises …. Jeg skal bare ind og have det topsjovt med Lille Bjørn, Max og Max, Billie & Louise. Der er nogle detaljer, jeg har fokus på i HTM3-programmet, der er en afslutningsdetalje jeg har fokus på i HTM1, 6+ klarer vi på rutinen!

Selvom jeg indimellem synes jeg er ny i sporten, må jeg erkende, at jeg dog har en del erfaring, og summen af det hele er: Jeg glæder mig VILDT til i morgen.

Signaler

Foto: Amanda Jakobsson

Jeg kan mærke, at jeg har det rigtigt godt med træningen på Johannas trickshold. Max og jeg hygger med forskellige tricks, arbejder med de opgaver vi får på dagen og får trænet det løse, som pt. primært er HTM-positioner og overgange.

Dagens opgaver var at lave kæder, hvor det visuelle signal til første adfærd skulle blive, hvorefter vi skulle arbejde med en anden adfærd og så den første. Det lyder lidt kringlet, men her de to kæder, jeg arbejde med:

• Max lavede snudetouch på min hånd, mens han touchede fik han spin-kommando og skulle spinne, hvorefter han skulle touche igen. Det tog nogle kommandoer, før han ville slippe touchen, som er ret godt indlært.
• Derefter arbejdede jeg med moveon med spredte ben, hvor Max morderligt gerne vil ind i setup. Men han lærte det lynhurtigt, moveon er hele vejen rundt, indtil jeg siger setup.

Vi fortsatte fra sidst med kravle, bamse, generalisering af moveon og introduktion af rulle. Det sidste fik Johanna talt mig fra igen, for det er helt tydeligt at det ikke er en øvelse Max er særlig glad for, så jeg fik tips til andre øvelser, som kan være gode til FS, fx bagben på forhøjning og så bevæge sig rundt.

Jeg gik HTM-programmet to gange uden musik, brudt op i små bidder. I løb har jeg en passage med P2 og skift til P6, hvor jeg gerne vil have en spin cirka halvvejs i P2 og en twist cirka halvvejs i P6. Det var så der det gik op for mig, at tværs og twist lydmæssigt ligger alt for tæt op ad hinanden, så tværs bliver skiftet ud.

Max var superskarp, meget opmærksom og igen en fornøjelse at arbejde med. Han er noget kvikkere end sin fører, så jeg skal virkelig skærpe mig med mine signaler, for Max gør hele tiden sit bedste for at gøre det jeg beder ham op, selvom det kan være ret svært at forstå indimellem.

Dejlig træningsaften!

Motivation

Jeg havde en 1:1 samtale med min chef i dag, og udover at tale om status og udfordringer på mine igangværende projekter, fik vi også talt om min forestående milepæl (65 år) og om hvad der motiverer mig, i det hele taget og aktuelt til at fortsætte med at arbejde, selvom jeg kan gå på pension.

Lidt efter talte jeg med en kollega, som jeg ikke har talt med et stykke tid. Hun spurgte til det med at blive pensionist, og vi kom på ret kort tid vidt omkring: nogle dødsfald i utide, om glæden ved at have/være bedsteforældre, om prioritering arbejde/ikke-arbejde og andet vigtigt.

Uden at gå i detaljer kan jeg godt afsløre, at jeg har ret godt styr på, hvad der motiverer mig, og at jeg specielt gennem anvendelse af coach i de sidste 2½ år er blevet god til at sætte ord på og leve efter det.

Hvorfor trænede Anita og jeg HTM i silende regnvejr i går? Den ganske korte forklaring for mit vedkommende er, at jeg skal til prøve med Max i HTM3 på lørdag, der er en ny start, der er nogle overgange der ikke er så skarpe, og det havde jeg brug or at træne. Jeg fik samtidig, hvilket ikke kom bag på mig, konstateret, at Max er helt kold overfor regnvejr, og det var en ekstra bonus med den forstyrrelse.

Vores respektive ægtefæller havde helt styr på vejrudsigten og formentlig også på, hvad de mente om at træne i sådan et vejr, og hvad så? Det vigtige var, at vi selv havde lyst til at træne, og derfor gjorde det, og havde det sjovt med det. Jeg havde det faktisk ualmindeligt godt, for Max var bare så meget på. Vi har virkelig fundet melodien sammen!

Apropos melodien er jeg gået i jagten-på-den-næste-FS-melodi-mode … Jeg kan mærke, nu hvor jeg har prøvet det et par gange før, at jeg lytter til musik på en anden måde, tænker musik, tænker melodier, for pludselig er den der, den melodi som skal bruges til Max’ FS2-nummer.

Jeg har søgt om udsættelse af folkepensionsalderen, og har også fået en uventet ro, ved tanken om, at jeg til hver en tid bare kan gå på pension. Jeg tænker overhovedet ikke, at det er aktuelt, men det kan jo pludselig ske. Det er på en måske lidt bagvendt måde motiverende.

Jeg skulle bestille færgebilletter til Bornholm til marts, hvor Anita og jeg skal dømme rally, og sørme om jeg ikke kunne bestille pensionistbilletter. Der er mange økonomiske fordele forbundet med at blive pensionist, dem skal jeg tænke på og huske at anvende.

Jeg tænkte på, hvilket foto, jeg skulle bruge til denne blog, og det blev et dugfrisk foto af et udsnit af en reol med rosetter og pokaler i et virvar, og så den skønne tegning af Megan. Det er ”bare” rosetter og pokaler og en tegning, men hver neste en repræsenterer et skønt minde.

Apropos Megan kom jeg til at tænke på Rallyinstruktøruddannelsen i lørdags. Amanda og jeg stemte det sidste af inden kursisterne kom, vi så på en af de PowerPoints, der illustrerer fristende 8-tal, det viser Anita og Django i en klar 10’er. Vi kunne ikke huske hvor fotoet var fra, Amanda kunne huske noget, jeg kom i tanke om en prøve jeg havde været til dér, vi søgte i min performancejournal og pludselig dukkede det op. Det var Hasselgaard træningscenter. Vi fandt en video af den prøve, Megan og jeg var oppe til, og Amandas dommergen gik i gang, og mente at Megan og jeg var blevet alt for mildt dømt. Jeg så bare Megan gå med noget snus, og indimellem huske på mig og kigge op – hov, der går Paul jo :-) – og tænke på, at det var jo sådan hun var, og mærkede lige det stik af savn, som jeg heldigvis ikke får så tit. Igen var det motiverende, på en lidt bagvendt måde.

Så summa summarum, jeg elsker at lave noget med hundene, og jeg elsker det fællesskab, som det fører med sig. DET er motivation.

Dancin’ in the Rain – og nyt Nose Work hold

Foto: Anita Jakobsson

I dag startede anden runde Nosework træning hos Merete med Lille Bjørn, Anita og Django er tilmeldt samme hold, og – på trods af vejrudsigten – besluttede Anita og jeg at mødes tre kvarter inden for at træne HTM.

Anita og Osseau skulle starte med deres HTM-program. Med fokus på starten. Der var ingen tvivl om at Osseau synes det var en usædvanligt van(d)vittig idé at træne i regn, så Anita valgte konstruktivt at træne uden hund, for som hun rigtigt sagde, det gør vi alligevel alt for lidt.

Max tog sig ikke af regnen, så vi fik gået HTM-programmet med fokus på overgange og at holde positioner. Vi havde musik på i starten, men regnen overdøvede hurtigt, så det blev uden musik. Anita fik taget lidt fotos fra starten, hvor jeg valgte sit i stedet for dæk, og ellers kørte fuldt program.

Max var virkeligt skarp. Overgange, som jeg ikke troede var så skarpe, kunne han superflot på ren verbal kommando. Nogle mindre vellykkede blev splittet ad, specielt den næsten i starten, hvor Max skal fra P2 mellem mine ben og i P5. Anita dirigerede mig detaljeret, sideskridt, sideskridt, sideskridt, sige slalom, sideskridt, Max går mellem ben, sige højre og Max kom superflot ind på højre side.

Mentalt tegnede jeg et billede hvor fører giver kommando, hund hører kommando, hund udfører kommando idet føreren har gjort klar til det – modsat at jeg giver kommando, så han ikke når at reagere før det er for sent.

Løbende blev også superflotte, når jeg lod være med at lave nogle mærkeligt små buer, som jeg ikke ville drømme om at bruge i virkeligheden. Kommando til at holde positionen i P9 fik vi også styr på.

Det begynder at ligne et rigtigt pænt program.

Anita sluttede med FS uden hund, i øvrigt superflot, og så kunne Django, Lille Bjørn og jeg kom ind i hallen til Nose Work holdet.

Lille Bjørn var overordentlig frisk, glad og på, lige lidt for frisk indimellem, så måske skulle jeg overveje at varme ham op inden vi starter på træningen?! Han arbejdede supergodt, og lavede nogle rigtigt flotte markeringer; der er også noget at arbejde med, for han vil rigtigt gerne tage fat i beholderne med færten …

Det er et lille luksushold med 5 deltagere, en som altid veloplagt Merete som instruktør, der giver gode råd og konstruktiv feedback og sluttede med at bede os fremhæve det mest positive fra den forløbne time – vi ser frem til endnu et spændende kursusforløb!

100 point!

Max og jeg startede dagen ved at mødes med Anita og Osseau til træning i Heidis dejlige hal i Viby.

Anita og Osseau skulle arbejd med deres FS1- og HTM2-programmer, som er velindlærte og superskarpe og som både Osseau og Anita har det rigtigt godt med. Det er virkelig små detaljer, der skal arbejdes med i de programmer, og der skal bestemt ikke ændres på noget væsentligt 6 dage før næste prøve.

Max og jeg er et helt andet sted. Vi er netop debuteret med et HTM3-program, og jeg går og samler ideer til musik og tricks til et FS2-program.

I HTM arbejdede vi først med starten, hvor jeg den 28.10 ikke har bord og stol med. Det ser fornuftigt ud efter dagens træning. Og så arbejdede vi med fuldt program med stop og leg styret af Anita. Der er masser at arbejde med, og jeg kan ikke rette ret meget til på lørdag, så jeg holder fokus på først og fremmest Max og hans motivation, og dernæst på at støtte ham i positionerne, holde rigtigt pauser og vente, huske kommandoer for at støtte ham. Mimik og den slags kommer med tiden. Det bliver et program der skal arbejdes med mindst det næste år, så lige nu handler det om at få positioner, skifter og retninger ind under huden.

FS2 er bare en fjern drøm lige nu. Vi arbejder på nogle nye tricks, vi arbejder på at få både nye og eksisterende tricks på ren verbal kommando, og vi arbejder med at øge afstanden. Parallelt hører jeg en masse musik, og pludselig er den nye musik der nok!

Så gik turen hjem, og Kirsten og jeg gjorde klar til at tage til Sverige via LêLê Street Kitchen, for vi havde lovet tage frokost med.

Maden var et hit og vi havde en fantastisk eftermiddag med svenskerne, og hold da op hvor var det dejligt at være sammen med dem og ikke mindst Leo og Frasse.

Leo og jeg fik bl.a. opbygget ovenstående og vi fik rigtigt hygget.

Da vi kom hjem gik vi aftentur med hundene i det skønnest vejr.

Til aften har jeg fået tilmeldt Lille Bjørn og Max til Nybörjarklass i rally den 10. december i Skanör-Falsterbo BK. Det er et led i arbejdet med at arbejde med Max’ motivation, og det bliver sjovt at starte med hundene i snor igen!

Det har været en dag til 100 point!

Rallyinstruktøruddannelse og opdaterede planer

I dag afviklede Amanda og jeg 2. runde af Rallyinstruktøruddannelsen 2017 i Sydkystens Hundeskole. Der er seks meget engagerede og entusiastiske kursister, og så flyver dagen afsted, og der er masser af gode diskussioner og mange nørderier.

Det er en fornøjelse at undervise med Amanda, som optræder som om hun ikke har lavet andet end at undervise hele sit liv, og kender rallyregler og –øvelser ud og ind.

Jeg kom lidt senere hjem end jeg havde lovet, for der skete – ganske usædvanligt :-) – det, at der kom noget eftersnak, i dag var det Mia, Amanda og mig. Vi talte om alt muligt, men mest om HTM, og jeg kunne bare mærke hvor godt jeg havde det med at fortælle om NM og ikke mindst Samsø, og fortælle om planerne med begge hunde. Den weekend på Samsø har virkelig givet energi, til at fortsætte arbejdet med HTM!

Mia og jeg hygger på allerbedste vis med at diskutere prioriteringer og alt sådan noget, og er begge nørdede på den gode måde. Bare læs hendes blogindlæg fra i dag (hvor er skilt 37 og 38?). Jeg er begyndt at planlægge 2018, og foreløbig ser kalenderen sådan ud. Jeg har officielt meldt ud at jeg ikke går efter Årets Hund i rally, men til gengæld er jeg blevet inviteret til at dømme finalen, og det er næsten lige så stort.

De seneste uger/måneder har været tæt belagt med hundeaktiviteter i weekenderne, og det var egentlig også meningen at jeg skulle deltage i og dømme Rallydysten i morgen. Men Amanda tråde til som en frelsende engel, og overtog hele opgaven (cirka 25 deltagere), og Kirsten og jeg kan tage til Sverige og besøge svenskerne, så snart jeg har trænet HTM/FS-med Anita i morgen formiddag.

Et fantastisk år og grundlaget for endnu flere spændende år

Under morgenturen kørte en masse oplevelser fra i år gennem hovedet. Og hvorfor så ikke samle dem i et blogindlæg?

En vidunderlig sommerferie i Præstø, på Færøerne og på Bornholm, sidstnævnte sammen med Sandra, Christian, Frasse og Leo. Nogle skønne dage med bl.a. masser af familiehygge og måltider på tre Michelin-restauranter, hvor Frederiksminde og KOKS var verdensklasse.

Vi nåede at fejre Megans 14 års fødselsdag, og fik taget en smuk afsked med hende. Jeg får stadig tårer i øjnene når jeg læser om afskeden, men glæder mig også over at vi gjorde det rigtige – og håber vi får taget lige så god afsked med vores næste hunde– om forhåbentlig meget, meget længe.

Lille Bjørn rundede et skarp hjørne, da han fejrede 10 års fødselsdag i år.

Han debuterede i championklasse 11. februar, og hans motivation og grundtræning må siges at være i top. Der var lidt med bakningen, der skulle arbejdes med, men det er kun marginaler der skiller os fra at være med helt i toppen. Han har opnået 98 point som det højeste, hvilket gav en DM-kvalifikation, hvor han opnåede en 15. plads. Han kvalificerede sig også til Årets Hund, hvor vi endte som nr. 11. Det er SJOVT at gå til rally med ham.

På Samsø for en uge siden debuterede vi i HTM, og det var altså også en fed oplevelse. Han er så glad og ivrig – og vi bestod med glans og fik 3 Q point.

Vi er også begyndt på et Nose Work hold, vi må se hvad det ender med.

Hold da op, hvor er jeg nået langt med ham!

Max, som fyldte 6 år, er den jeg har haft allerflest skønne oplevelser med.

Mit fokus har været på rally, hvor han både er blevet nr. 10 til DM og til Årets Hund. I søndags på Samsø fik han også sit (og mit!) første supercertifikat. Når vi går bedst sammen er vi fantastiske, og vi bliver bedre og bedre til at gå godt!

HTM har været lagt lidt på hylden, men i lørdags debuterede vi i HTM3, og det har mentalt betydet et boost, hvis styrke er kommet helt bag på mig. Det var en ubeskriveligt skøn oplevelse at mærke Max og mit samarbejde fungere, og jeg er virkeligt blevet tændt på at arbejde videre med vores program.

I FS fik vi vores FS1-titel og When I’m 64 blev brugt for sidste gang. Måske. Jeg havde vist besluttet mig for at fokusere på HTM, men jeg må efter træningen i går erkende, at der er et stort potentiale på FS-siden også, og det er altså OGSÅ sjovt :-)

6+ resulterede i en af min hundekarrieres største oplevelse: at være på det danske landshold til NM. Det var totalt uventet at blive udtaget, og det blev startskuddet på et dejligt forløb, hvor Louise, Billie, Max og jeg virkelig har givet den gas, bl.a. med et par enetimer hos Sonja, og vi toppede ved NM, hvor vi blev nr. 3 individuelt og repræsenterede Danmark dag 2, hvor det danske hold blev nr. 2 i holdkonkurrencen. Stemningen og sammenholdet på landsholdet var fantastisk, det var virkelig en uforglemmelig oplevelse at være med til.

Max er også meget talentfuld i Nose Work, vi debuterede til en officiel prøve i juni med en 2. præmie. Det har potentialet til at blive endnu et fokusområde ;-)

Jeg har haft et år, hvor jeg virkelig kan mærke at den mentale træning har virket optimalt og min attitude til træning og konkurrencer har været, som den skulle. Der er et supergodt fundament at bygge videre på: Både Lille Bjørn og Max er superdygtige og skarpe, og efter sidste weekend på Samsø, som jeg anser for min bedste hundeoplevelse nogensinde, er jeg totalt motiveret for at blive ved. Med fortsat fokus på glæde og motivation til træning og konkurrencer har hundene og jeg masser af store oplevelser foran os.

Tricks, starter og stemning

Morgenfoto. Bilen på Nets' parkeringsplads kl. 7:16

Til aften var Max og jeg til træning på et trickshold hos Johanna.

Jeg havde slet ikke tænkt over, hvad jeg ville træne, men lidt inspireret af Johannas indledning kastede jeg mig ud i nogle tricks, som jeg tidligere (= for længe siden) har opgivet.

Det gik langt over forventning, jeg var helt afslappet og fokuseret på kriterier, og så skete der noget.

• Først bakke rundt om fører, som flere forskellige har forsøgt at lære mig. Med lidt hjælp fra en væg i starten fik jeg sat adfærden i gang fra P2 og fik belønnet det rigtige sted, der hvor P3 rammes og bagparten kan ryge væk i stedet for ind foran mig. Og den fangede Max bare med det samme. Så pludselig kan han bakke over en gang rundt om mig. Jeg brugte kommandoen ”bakke rundt”, indtil Johanna spurgte, hvorfor jeg ikke havde en selvstændig kommando (”bakke” bruger jeg jo i anden sammenhæng). Så blev det "ryk", som jeg vist også har brugt den gang jeg prøvede at indlære øvelsen de første x gange. Da jeg skulle vise Amanda øvelsen spurgte hun, om jeg ikke brugte ”ryk” til sidelæns væk fra mig, for hulen jo, så nu bliver den til ”flyt”. Phew :-)
• Kravle. Max i dæk, klik for den mindste bevægelse først af forpoter, derefter bagben uden at løfte sig. Da vi skulle vise Johanna øvelsen, begyndte det allerede at ligne noget. Den går vi også videre med.
• Moveon generaliseret. Først mens jeg stod, så satte jeg mig med benene trukket op mod kroppen, så strakte jeg benene. Meningen er at Max på ren verbal kommando skal gå rundt om mig med mindre han får en springkommando, så skal han springe over benene. Det ser allerede fornuftigt ud.
• Endelig op (=stå på bagbenene), som Johanna nemt fik mig overtale til at udskyde, og i stedet arbejde med bamse, hvor Max har en flot position, og hvor jeg skal have adfærden på ren verbal kommando.

Ja, hvad skal jeg sige? Max er superskarp, når jeg har fokus på kriterierne, og der kan komme et superflot FS2-program ud i den anden ende, når vi kommer lidt videre. Det er så her, jeg IKKE tjekker, hvornår jeg (det er for nylig) skrev, at FS var skrinlagt (Mia, du finder det sikkert!) og Louise vil spørge mig, hvilke af disse tricks der skal med i 6+, for at øge sværhedsgraden.

Jeg fik en opsang for min opvarmning til rally i Ølstykke – jeg var oppe lige efter Amanda og Osseau, så man kan se noget af opvarmningen på videoen af deres banegennemgang, og det havde Johanna naturligvis opdaget – og ros for ditto på Samsø, forskellen mellem en nonchalant støtte af Max og en 100 % fokuseret opvarmning. Tjek, noteret!

Endelig fik vi talt om HTM3-nummeret, ideer til historien, anvendelsen af bord og foto, som jeg lige har skrevet ud, men nu genovervejer. Det er så meget potentiale i den historie, og jeg skal eksperimentere lidt i starten, for at finde frem til noget, der er lige i øjet. Det bliver virkelig sjovt!

Endnu en fantastisk inspirerende træningsaften!

Videoer fra Samsø

Her er videoer fra Samsø, alle tre prøver lørdag den 14. oktober og den ene rallyprøve søndag den 15. oktober.

Det var en dejlig oplevelse at se dem igen - og det er bestemt ikke altid jeg synes det :-)

Først Max debut i HTM3. En superglad Max hele vejen, masser af gode momenter og også en masse, der kan forbedres. Jeg kan fornemme den fantastiske følelse, når jeg ser klippet :-) Dejligt!

Foto: Amanda Haue Jakobsson

Så Lille Bjørns debut i HTM1. Det er da ret sejt at debutere som 10½ årig ;-)  Det gik meget tæt på det jeg havde drømt om, og Lille Bjørns hale tager man ikke fejl af. Det er så dejligt at gå med ham!

Foto: Amanda Haue Jakobsson

Så kommer 6+-nummeret med Billie, Louise og Max. Det er sjette gang vi optræder med det og første gang siden NM. Der er lidt misforståelser, og Max og fører var lidt trætte, men bestemt ikike en dårlig udgave.

Foto: Amanda Haue Jakobsson

Endelig Lille Bjørns rallyprøve hos Conni. Han var vældig på og meget opmærksom, men fik tydeligt fortalt at der var for mange sitter.

Foto: Birgit Dahlgren

 

De officielle resultater og bedømmelser kan læses i dette blogindlæg.

Små og store glæder

Da Max og jeg skulle ud for at klæde om til HTM3-nummeret i lørdags mødte jeg fire drenge, der interesseret spurgte hvad Max kunne, og prøvede at få ham til at sitte. Det kunne de ikke, men jeg fik ham til det og de spurgte, hvad han ellers kunne. Jeg fortalte at det kunne de se lidt senere, når Max og jeg skulle i ringen. Jeg klædte om, og da jeg kom ud spurgte de hvorfor, jeg var klædt om. Ja, det var fordi jeg skulle ind og optræde. Hvad skulle jeg lave? Ja, det måtte de komme ind og se.

De fulgte åbenbart interesseret med i HTM3, og da jeg et stykke tid efter kom forbi dem sagde de med stor overbevisning, at de synes Max var den dygtigste hund. Jeg sagde naturligvis mange tak, og blev vildt glad :-)

Der var Sonjas dommerkommentar til Max: ”Dejligt at se Max glad og på :-)”. Ja, det var det allerbedste ved hele weekenden, og så er det skønt at få på skrift. Charlotte, som sagde, at hun aldrig havde oplevet Max så glad og på som i søndags. Der var Lizzas dommerkommentar til Lille Bjørn: ”Nåhr, hvor er han sød!)”. Der var bare en hel masse små ting, der varmede i løbet af den weekend.

På færgen hjem var vi seks der sad og talte om alt mellem himmel og jord, bl.a. om pensionistpriser for billetten, og om at pensionere hunde. Megan var jeg helt klar til at pensionere flere gange. Lille Bjørn ville jeg vist første gang pensionere før han blev 2 år, fordi han ikke ville som jeg. Og Max har da også været klar til at pensionere indtil flere gange.

Heldigvis er det aldrig blevet alvor med nogen af pensioneringerne, jeg har ”bare” taget mig sammen, godt hjulpet af gode hundevenner. Tænk hvor meget glæde jeg ville være gået glip af, hvis jeg havde gjort alvor at stoppe for alvor!!!

Jeg fik også jamret (og joket!) lidt om at Max var meget bedre indendørs end udendørs, og at alle prøver skulle være indendørs. I går tjekkede jeg så statistikken, og ja, resultaterne er væsentligt bedre inde end ude. Men udestatistikken indeholder også betydeligt flere IB’er, hvor Max er løbet væk. Så jeg lavede ovenstående top 20 baseret på Max’ 61 officielle rallyprøver i championklasse i perioden 13.2.2016 til 15.10.2017 (610 dage, dvs. en prøve hver 10 dag …).

Anitas kommentar var ”Dvs. ca. en tredjedel over 90 point – det er vel ikke nogen dårlig statistik?! Og næh, det er det da bestemt ikke. Og 10 af de 20 resultater er udendørs. Så ikke mere jammer om Max og udendørs prøver i rally, føreren må spænde hjelmen – og det er meget lettere efter sådan en weekend :-)

Det med pension affødte så også, at Kirsten mindede mig om at man skal søge om folkepension. Så det gjorde jeg i går aftes. Jeg lavede også et Facebook opslag om det. Jeg har bestemt ikke nogen viden inden for området, så jeg kom til at søge om folkepension fra jeg (snart) bliver 65 år, selvom jeg bestemt ikke har planer om at gå på pension. I dag har Tina Kjeldberg så hjulpet mig på vej i denne jungle, for med min arbejdsindtægt er jeg ikke berettiget til Folkepension. Så nu søger jeg om at få udskudt pensionsalderen.

Hundetræningen tog jeg lidt hul på sidst på eftermiddagen. Det har skabt meget bedre rum at slippe af med bord og stol i HTM3-nummeret, så jeg ikke skal holde styr på hvor bordet er. Dermed kan jeg meget bedre holde fokus på min egen performance og holde kontakt med Max. Med Lille Bjørn skal jeg have arbejdet lidt med at han er for langt fremme i positionerne (!). Begge hunde er tilmeldt prøven 28.10 på Garbogaard, og det glæder jeg mig ret meget til!

Louise og jeg holder rutinen ved lige med vores gamle 6+-nummer, som vi også er tilmeldt 28.10. Ja, jeg kalder jeg for det gamle nummer det nu, fordi vi har TALT om et nyt nummer, og måske også har lagt os fast på musikken. Det bliver sjovt at arbejde med, vi har en masse ideer, som bare skal passe til musik og hvad hundene kan – alene og sammen.

… men jeg kan så meget andet

Max hygger i haven :-)

Jeg har haft rigtigt mange gode oplevelser i min hundetid. Men efter at have sovet på det, svævet på en lyserød sky hele dagen med et smil om munden og af og til lidt tårer i øjnene, er jeg blevet enig med mig selv om at den forløbne weekend var den bedste ever.

I går skrev jeg om de enkelte prøver, jeg deltog i

Der findes ingen ord, der helt slår til – fantastisk weekend på Samsø

Jeg tyvstjal min egen titel, som Anita fandt på, til et blogindlæg fra en anden fantastisk weekend.

Hvad gjorde den seneste weekend så fantastisk?

Der var rigtigt mange forhold, der gjorde den til noget særligt. Komme over dagen før, hyggelig middag, afslappet sommerhushygge, sove længe, superstille tur med hundene ned til vandet, hyggelig morgenmad, være mentalt klar, optimale forhold i hallen til opvarmning og prøve. Og summen af det hele gjorde, at jeg bare var så klar, både lørdag og søndag.

Det lyder ikke af noget særligt, men sådan var det. Hvis jeg piller stumperne af ovenstående fra hinanden, kommer jeg frem til at, jeg virkelig har tænkt weekendens forløb igennem. En del ubevidst, men en del meget bevidst, så det er ikke fordi rammerne er kommet ved et tilfælde. Jeg kunne være taget over lørdag morgen i stedet for fredag eftermiddag, jeg kunne have gjort meget anderledes.

Jeg var oppe til 7 prøver i løbet af weekenden, og til hver eneste gjorde jeg det rigtige, varmede rigtigt op, havde den rigtige attitude og gjorde det rigtige undervejs og bagefter.

Der var noget som lignede panik før HTM3-debuten, det var fordi jeg pludselig kom i tvivl om at min plan for omklædning hang sammen. Men da jeg fik tjekket handicap-toilettet og kunne bruge det til omklædning, faldt der ro på.

Jeg havde efter HTM3 med Max fuldstændig samme følelse som efter HTM1 med Max ved vores debut i 2015: En fantastisk følelse, og fuldstændig samme indstilling til, at pointene var ligegyldige.

Og sådan havde jeg det efter alle prøverne. Jeg nød den gode følelse, jeg tænkte ikke på point. Jeg blev glad for feedbacken efter rallyprøverne, hvor jeg også fik pointene, og blev da ret glad da Conni fortalte, at hun kun havde trukket 3 for Max’ prøve hos hende. Men 97 point kunne ikke konkurrere med, at jeg boblede af glæde over at Max havde været så dejligt på. At det endte med et supercertifikat var skønt, men hvis man kunne måle, hvordan jeg havde det indeni, var jeg meget gladere under prøven og ikke mindst da vi forlod ringen, end jeg var under præmieoverrækkelsen.

At alt dette skete i det allerbedste selskab, blandt masser af hundevenner som værdsatte det hele, var ekstra bonus af den allerbedste slags.

For at citere det gamle blogindlæg: ”Nu er opgaven at nyde følelsen (!!!), registrere hvor den sidder og hvordan den føles og hvordan den kan bruges i mine fremtidige prøver.”

Jeg véd præcis hvordan jeg vil gøre til den kommende træning og de kommende konkurrencer. Jeg har virkelig boostet den mentale konto i weekenden, og har konkrete planer for træning af hunde og mentalt frem til de næste prøver.

Jeg har med weekendens prøver fået det allerbedste grundlag for at værdsætte mit samarbejde med Lille Bjørn og Max mest muligt, og jeg glæder mig til at få det maksimale ud af den kommende træning og konkurrencer.

Der findes ingen ord, der helt slår til – fantastisk weekend på Samsø

Lørdag eftermiddag - en MEGET glad fører med to superhunde :-)

Først en stor tak til Samsø Hundesport og Border Collie Klubben for at sætte de allerflotteste rammer for et todages arrangement denne weekend, med officielle HTM-prøver lørdag, dobbelt rallyprøve søndag samt Samsøs sødeste hund søndag.

Det er virkelig et fantastisk arrangement. Indendørs i en lækker hal med fine faciliteter ude og inde, og ikke mindst et dejligt konkurrenceareal.

Jeg havde for længe siden lejet et sommerhus fredag-søndag sammen med Anita (som skulle op lørdag og dømme søndag) og Amanda (som skulle filme lørdag og op søndag) og det var helt perfekte rammer for weekenden. Vi kender hinanden rigtigt godt, og så er der et godt grundlag for at få talt om alt mellem himmel og jord også andet end hunde, selvom det var hovedemnet :-)

Jeg ankom fredag kl. 17, Anita og Amanda kl. 21, og indimellem fik jeg spist middag med Henrik og Louise. Jeg tror alle fire hunde – udover Lille Bjørn og Max var det Osseau og Dumle – fik brugt en del energi på at vænne sig til hinanden, specielt Max var lidt oppe at køre.

Nok om udenomsværket.

Jeg havde fået tilmeldt en hel del prøver for et stykke tid siden og med lidt justeringer endte det med at blive til 7 officielle prøver. De enkelte prøver bliver omtalt nedenfor, videoer af flere af prøverne kommer ved lejlighed. Amanda filmede alle HTM-prøverne lørdag og Birgit optog Lille Bjørns første prøve søndag,

Max HTM3 (lørdag)

Weekendens allervigtigste prøve for mig var Max’ debut i HTM3. Det har virkelig krævet tilløb fra min side, at turde kaste mig ud i HTM3, men nu var beslutningen truffet, og den praktiske tilrettelæggelse skulle lægges fast. Det gik fantastisk. Jeg kunne mærke fra morgenstunden, at jeg mentalt var helt klar. Jeg havde virkeligt ingen forventninger til den prøve, eller noget forventningspres, for i bund og grund ville ingen havde undret sig hvis det gik lidt i skuddermudder.

Men det har intet at gøre med, hvordan der så ud i mit hoved. Huske at smile, huske at hjælpe Max osv. Jeg havde nogle fantastiske visualiseringer af prøven.

Resultatet var en af mest vidunderlige oplevelser jeg har haft på hundescenen. Max var på HELE tiden. Jeg kunne mærke hvordan det hele svingede, hans hale logrede og det var bare den allerskønneste fornemmelse. Jeg talte med Conni næsten lige efter at havde været inde – men efter at jeg havde leget med Max! – og sagde, at der ikke var noget MEN. Max og jeg gjorde det så godt, som vi er i stand til, og det føltes ærligt talt super fantastisk dejlig og lækkert ;-)

Her er dommerkommentarerne (Lizza, Sonja, Jette P)

Udførelse
7,9 Hang lidt enkelte steder og hoppede ud af hest, men ellers pænt
7,0 Dejligt at se Max glad og på :-) Mange fine passager, dog lidt misforståelser ind imellem og nogle steder han hopper lidt ud af position. Husk at vente på ham inden du bevæger dig i positionerne.
7,3 Nogle lidt upræcise indtagelser af positioner, ”hænger” lidt indimellem.

Sværhedsgrad/indhold
7,7 Når du nu har et foto, som er vigtigt for historien, ville det være fint hvis Max også gjorde noget (i hvert fald så på det). Og så er bord og stol ret ”scenografi-agtige”
7,3 Lidt meget frem og tilbage på en linje. Vil godt se lidt flere af positioner i forskellige retninger i klasse 3.
7,3 Pas på at rekvisitterne ikke bliver scenografi. De bør anvendes mere.

Musik og fortolkning
7,8 Musikken er stadig drønsvær – alene det at gå i takt til den volder dig kvaler. Jeg forstår din kærlighed til den, med det fungerer ikke optimalt til dig og din hund.
7,7 Sød idé (jeg behøver dog ikke billedet)
8,0

Samlet 22,67 point og 2. vinder.

Jeg er stort set enig i alle kommentarerne, og jeg allerede planlagt justeringen af programmet i forhold til flere af kommentarerne. Søndagsmorgenmaden blev brugt til at arbejde med afvikling af bord og stol!

Hvad var det med Max? Jeg havde den helt rigtige attitude på banen, men i bund og grund havde han det meget bedre i dén hal end til fx udendørsprøver.

Lille Bjørn HTM1 (lørdag)

Lille Bjørns debut i HTM1 var OGSÅ en skøn oplevelse. Han var i den grad tændt og på og vi havde det rigtigt godt sammen på banen. Her er dommerkommentarerne (Lizza, Sonja, Jette P)

Udførelse
7,9 Nåhr, hvor er han sød! Pæne positioner. Sejt at han er helt upåvirket af dine armbevægelser (øger sværhedsgraden)
7,5 Dejligt motiveret hund med logrende hale :-) Pas på, han har en tendens til at gå for langt fremme i positioner
7,7 Meget fin kontakt mellem dig og hunden. Lidt skæv i positionerne, uens afstand indimellem. Vis at han selv kan indtage positionerne.

Sværhedsgrad/indhold
7,9
7,7
7,5

Musik og fortolkning
8,0 Fint
7,8
7,5

Samlet: 23,17 og 3. vinder.

Louise, Billie, Paul og Max 6+ (lørdag)

Her er dommerkommentarerne (Jette P, Sonja):

Udførelse
7,9 Enkelte usikkerheder og tøven, eller flot. Fint samarbejde mellem ekvipagerne. Timingen kunne vær mere præcis indimellem
7,6 Pæne passager, men også lidt rod flere steder. Flot skift i møllen.

Sværhedsgrad/indhold
7,7
7,9

Musik og fortolkning
8,4
8,4 Fin stemning. Timingen ryger nogle gange på dagen

Samlet: 15,6 og 2. vinder.

Søndag eftermiddag, vi skal afsted til færgen, men der skal være foto til Facebook

Max rally championklasse hos Conni (søndag)

Hvad skal jeg sige? Max var henne og snuse til hjørnet med Connis ting, da vi kom ind på banen, men så snart han gik i gang var han helt på.

Connis feedback var überfantastisk. Der var trukket for 3 småtterier – afstand, forsinket reaktion, skæv bak) – og det var det. 97 point, 2 vinder, kun slået af Amanda og Osseau, som gik en forrygende bane og som er superchampion, så jeg fik mit første supercertifikat!!!

Det var så tæt på den perfekte følelse på banen og langt fra de sidste mange udendørsprøver,

Lille Bjørn rally championklasse hos Conni (søndag)

Lille Bjørn gik en superflot bane, men han var helt klart utilfreds med de mange sitter, og det kostede lidt. Jeg tror vi havde 3 ommere og 7 1’ere, samlet 84 point og 5 .vinder.

Max rally championklasse hos Anita (søndag)

Der var en lille smuttur inden vi gik i gang, men han kunne ikke komme så langt, og da vi kom i gang var der ikke så meget slinger. Supergod kontakt og vi endte med 92 point med 2x3 og 2x1. Dermed blev vi 2. vinder.

Lille Bjørn rally championklasse hos Anita (søndag)

Lille Bjørn gik igen superskarpt og med logrende hale. Hans bakken var lidt kort (10, jeg valgte ikke at lave den om), og derudover blev der kun trukket 1x3 og 1x1. 86 point rakte til en 3. vinder.

Konklusioner på en fantastisk weekend

Annie skrev en besked sidst på eftermiddagen, som sluttede med det gode spørgsmål i forhold til Max’ flotte resultater: ”Hvad har du lavet om på?”

Jeg sad med Anita og Conni på færgen til Kalundborg, og spurgte til deres kommentarer, og ingen tvivl om at hallen gjorde en fantastisk forskel. Hvis det havde været udendørs ville han være løbet – tror vi.

Men det tror jeg selvfølgelig ikke han gør.

Jeg har fået et boost af de helt store i forhold til Max; for HTM lørdag og hans vidunderlige fokus, gav mig virkeligt appetit på mere – justering af programmet og bare prøve det af under forskellige vilkår. Søndag gik han ligeså flot, og det blev bestemt bemærket af flere af tilskuerne. Hele weekenden har jeg haft den allerbedste udgave af Max med på banen!!!

Summen af det hele er, at Max under de rigtige omstændigheder og med en kontrolleret fører kan lave fantastiske resultater. Jeg vidste det jo godt, jeg havde bare manglet det i virkeligheden I meget lang tid. ...

Lille Bjørn gik også fantastisk både lørdag og søndag. Han er så ukompliceret, og hans kropssprog er meget let at læse. Han havde en fest til alle tre prøver og jeg tager naturligvis fuldt ud ansvar for de fejl og misforståelser der opstod, for Lille Bjørn kunne ikke være mere fokuseret.

Jeg kommer til at arbejde meget mere med denne weekend både fordi jeg vil reflektere en del over, hvad det gjorde forskellen, og fordi jeg med vidoerne kan få meget klar feedback på min adfærd.

Jeg kunne ikke være mere tilfreds. 7 prøver på to dage, Lille Bjørn og Max har topperformet til alle prøverne, vi har fået nogle gode resultater: 4 x 2. vinder, 2 x 3. vinder og 1 x 5. vinder. Jeg har fået lyst til at arbejde videre med Lille Bjørn i HTM1, Max i HTM3, og begge hundene i rally. Det var en rigtig god weekend!!!

Om at være privilegeret

Jeg er i den grad privilegeret. Jeg har et godt, fast arbejde. Jeg har en dejlig og forstående kone. Jeg har ingen sygdomme eller betydelige skavanker. Jeg har to nemme hunde. Jeg har en fantastisk søn, svigerdatter og to pragtfulde børnebørn. Osv.

Det allervigtigste er, ikke at tage det for givet. Ikke at man skal være taknemmelig over det hele tiden. Men engang imellem, når man synes verden er lidt imod en, så er det ret godt at kunne løfte blikket lidt op og minde sig selv om, hvad prioriteterne er.

Jeg har tænkt meget over, hvor mange prøver, jeg går til. Det er rigtigt mange, og den helt jordnære årsag er, at jeg elsker at gå til prøver, elsker stemningen omkring prøver, det er en væsentlig del af motivationen for mig, at komme til prøver. Ikke nødvendigvis for at vinde, men for at være en del af et særligt fælleskab.

Jeg har besluttet at overveje meget mere hvorfor jeg melder mig til specifikke prøver eller specifik træning. Jeg har ikke været skarp nok til at sætte mål op for de enkelte prøver eller de enkelt prøveforløb.

Tankerne blev hjulpet en del på vej af, at der forleden kom en invitation til Anja og Johannas HT Summer Camp 2018, som afholdes i Hangar 17 3.-5. august 2018. Jeg har deltaget de sidste to år og har meldt fra i 2018. Jeg kunne spinde en længere ende over hvorfor jeg har meldt fra, men bundlinjen er, at jeg har prioriteret anderledes.

De tre ugers ferie jeg havde i august i år – med Præstø, Færøerne og Bornholm som hoveddestinationer, og tre Michelin-restauranter – har givet appetit på mere, og en gentagelse næste år. Så jeg holder så vidt muligt kalenderen fri augsut 2018.

 

 

Det er også ren luksus at holde fredag en torsdag, med irsk lam og bagte rodfrugter, og en fantastisk vin.

Og at skulle vælge slips til Dengang da jeg var lille.

Og at kunne sidde udenfor om morgenen og få kaffe og knækbrød med ost med hundene lige ved siden af. Udefra ser det ud som intet. For mig er det alt.

Valg og prioriteringer

Pasta med ovnbagt Hokkaido græskar med brunet salviesmør og smørstegt torsk med grov sennep og kapers. Hertil chateau de Caraguilhes, Corbieres, 2015 (vin biologique).

Som bekendt skal jeg til Samsø i weekenden, jeg sejler over fredag 15:45 og hjem søndag 17:30. Det har affødt en masse valg.

Overnatning: Fundet via Airbnb helt tilbage i marts. Det er også aftalt at Anita og Amanda overnatter i sommerhuset (4 soveværelser :-)).

Kirsten er også inviteret, hun vil hellere blive hjemme, og det kan jeg egentlig godt forstå, for det bliver en weekend i hundenes tegn, og det kan blive lidt kedeligt, hvis man ikke interesserer sig for den konkurrencemæssige del.

Mad. Jeg skal spise alene fredag aften og vi skal spise sammen lørdag aften, så der har været lidt skriveri om dette, og det er endt med noget så fantastisk som nogle tapaspakker samt varmrøget laks og rejer fra Skagen Food.

Drikkevarer klarer vi hver især, og jeg har naturligvis planlagt lidt specialøl og noget lækker vin. Til aften smagte Kirsten og jeg ovenstående Sauvignon Blanc, og den var vi enige om passede perfekt til en rejemad, så sådan en flaske kommer med.

Påklædning. Kirsten har krydsforhørt mig om de forskellige kostumer – det er godt nok også meget jeg skal have med – herunder er kostumet til ”Dengang da jeg var lille” blevet testet og fastlagt, med Amanda og Anita som dommerkomite. Det ligger næsten på plads, det endelige valg afgøres når jeg skal klæde om på lørdag.

Kirsten havde købt ind til ekstra spændende mad i dag og i morgen (vi får som bekendt ret spændende mad hele tiden, men dette var lidt ekstra), og da jeg nævnte at jeg skulle til træning i morgen 18-19 med Max kunne jeg godt se, at det var lidt kikset – så der blev meldt afbud. Vi holder fredagsaften i morgen i stedet!

Vi får normalt ikke vin til hverdag, men da Kirsten viste mig, hvad planen var for maden til aften, sagde jeg straks, den kræver en særlig hvidvin – vi havde ikke en liggende, så jeg var lige oppe i Meny og købe øhh 5 flasker hvidvin.

Summen af det hele er, at den normale tjekliste er udvidet ganske betydeligt, så jeg får det hele med.

Hvad med det mentale?

Det er der virkelig styr på, jeg tror det er min bedste forberedte prøvedag på den front. Så bundlinjen er, at resultatet af en stribe valg og prioriteringer, samt en i øvrigt fornuftig forberedelse, giver alle forudsætninger for en fantastisk weekend på Samsø.

HTM-træning

Jeg trænede lidt HTM med Max i haven sidst på eftermiddagen.

Det er ikke noget jeg fortæller om, men jeg har faktisk en del hundelegetøj i garagen – en del af hunderodet, som Kirsten kalder det – og til træningen fandt jeg den lilla Kong Wubba frem for første gang, med kæmpesucces.

Jeg havde planlagt at gå HTM3-nummeret to gange med musik, bare for at få det ind på rygraden, Max var med i haven og ville også være med, så det blev med hund, og det gik faktisk ikke så tosset.

Vi fik genopfrisket ”Bord” – dæk under bordet – vi fik arbejdet med positionerne, hvor de fleste er relativt sikre, der er nogle enkle overgange og nogle lidt sværere, der er et nyt moment ved bordet, da jeg henter hatten og ser på fotoet, der er nogle løb i P2 og P6, som Max er ret glad for, inkl. nogle bløde links.

Vi fik også arbejdet med fejlhåndtering, hvor jeg vil afbryde positivt – og starte op igen – ikke noget med at ”prøve på at redde den” :-)

Jeg var faktisk rigtigt godt tilfreds, Max var virkelig godt på, og der kom et meget fint flow i træningen. Det er altså ret motiverende at skulle starte i en ny klasse om 4 dage uden at have noget pres hvilende på sig :-)

Klar til Samsø og en ny start

Et herligt minde fra for to år siden

Charlotte Frigast kontaktede mig i går aftes. Jeg havde skrevet til hende tidligere på dagen om Lille Bjørns halten, og så fik jeg sørme en tid kl. 8:30 i dag, superflot af Charlotte! Det var en skøn tur, for en gangs skyld modsat myldretidstrafikken, mosekonen bryggede på livet løs da vi ankom, solen skinnede og vi fik en udendørs gennemgang af Lille Bjørn til fuglekvidren.

Der var lidt med lænden, som blev maseret godt, og ellers var diagnosen klar, der er en lille bitte revne i en klo på venstre bagben, lidt som en sten i skoen. Det er derfor Rimadyl ingen effekt har. Når han gik på hårdt underlagt haltede han, på græs var der intet at se. Der er ordineret vask i sæbevand, ophold på græs og sand, og så skulle han gerne være frisk igen meget hurtigt.

Start på aftentur

Aftenturen var kun med Max, i den flotteste solnedgang, ganske lyst da vi tog afsted og næsten mørkt, da vi kom hjem.

Dagens minde var ovenstående foto fra for to år siden, hvor Max og jeg (sammen med Anita og Osseau), havde en fantastisk dag i Hangar 17.

Der er sket temmelig meget på de to år på HTM-fronten, og jeg sidder til aften og gør nogen af de sidste forberedelser til lørdagens HTM-prøver på Samsø.

Louises Bamse er landet :-)

Mit program for dagen er:

• Katalog nr. 12 Debut i HTM3 med Max. Jeg har til aften indarbejdet 6 sekunder baglæns efter de første 19 sekunder, så USB ‘en er klar. Påklædningen bliver tjekket i morgen. Jeg skal også tjekke bord, stol, dug og foto til bordet.
• Katalog nr. 24 Debut i HTM1 med Lille Bjørn. USB ‘en er gjort klar til aften. Kostumet er ikke helt på plads, men næsten. Det bliver lidt Kim Larsen-agtigt …
• Katalog nr. 29 6+ med Louise, Billie og Max. Kostumet bliver tjekket i morgen, herunder den røde butterfly. Og jeg skal huske blanke sko (jeg snød i Viborg, men Louise opdagede det …). Louise har musikken med og jeg har backuppen.
• Katalog nr. 34-37 DJ for Sandkasseklassen. Det kræver ingen forberedelse :-)
• Katalog nr. 44 Træningsklassen med Max. Det bliver uden kostume, men naturligvis med rekvisitter.

Det bliver helt afslappende bare at skulle gå til 4 rallyprøver søndag, hvor der ikke skal klædes om og sådan noget :-)

Træningen kan jeg ikke påstå fylder meget. Med Lille Bjørn siger det sig selv, men vi klarer nummeret på rutinen, og jeg visualiserer det dagligt. HTM3 er også primært visualisering, og til torsdagens træning hos Johanna regner jeg med at arbejde mig gennem programmet med Max i fornuftige bidder.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme til Samsø igen. Da Christian var lille (uha, så er vi tilbage i 1980’erne) gik alle sommerferierne til Samsø. I hundesammenhæng har jeg været på Samsø en del gange efterhånden. Jeg tjekkede lige min blog og fik genlæst flere indlæg om Samsø. Bl.a. dette fra sidste år, og det tilsvarende arrangement på Samsø. Der står bl.a. følgende: ”Vi fik også talt en del om prioritering og hvor indsatsen skal lægges. Selvfølgelig vil jeg gerne have HTM2-titlen, og den går jeg efter. Men jeg må erkende, at den træning, det har krævet, har fået mig til seriøst at overveje, om det giver mening at satse på HTM3. Svaret er: nej.”

Så giver det jo god mening at debutere i HTM3 året efter på Samsø. Og, efter at have rodet i et mentalt sort hul lidt tid, at være bevidst om, at dette er starten på en ny, spændende periode i Max’ og mit hundeliv. Ligesom at skulle debutere i championklasse i rally (med kærlig hilsen til Amanda ;-))

Video, video

Her er optagelser af Max’ rallyprøver i går og i dag. Det regnede mere end jeg oplevede det under prøven i går i Birkende, men jeg synes ikke skuddene er så voldsomme?! Her er videoen (tak Amanda).

Her er videoen fra i dag (Tak Anita), igen fin haleføring, noget snusen, men ellers ok.

Ærligt talt ser det ikke helt galt ud, det kan godt være det blev til en IB og 88 point, men det er altså marginaler der skiller i forhold til rigtigt gode prøver.

Bedre uden at være helt godt. Hvorfor gør jeg det?

Championbanen i Ølstykke

Først den rigtigt gode nyhed: Lille Bjørn halter ikke mere. Han får Rimadyl et par dage endnu, vi får ham naturligvis tjekket, men umiddelbart ser det ok ud. Kirsten gik en kort tur med ham i formiddags, og da han først blev optaget af at snuse var der ingen halten mere.

Bjørnen slapper af

Turen til dagens rallyprøve i Ølstykke var kun med Max, det er første gang i over et år jeg er taget til rallyprøve med en hund. Conni havde lavet en virkelig lækker bane, og vi startede som nr. 6 ud af 15.

Jeg havde besluttet mig for en ny start, for mønsteret skal brydes. Ingen opvarmning før vi skulle ind, jeg stillede mig et stykke fra banen og gjorde klar, tog linen af, Max løb lige hen til en hund, der kom ret tæt på bagved os, men direkte tilbage til mig. Da Conni sagde vi kunne komme ind, løb jeg frem til ringen, og ind og stoppede ved startskiltet, Max var nogenlunde med, starttegn, og vi gik i gang. Han blev hos mig. Vi måtte lave slalom med rundtur om, jeg satte farten ned, fordi der var glat og han kom for langt væk, der var uro i positionen i en stå gå rundt om og 6 x 1 for snus – som der var rigeligt af, der havde også gået en løbsk tæve tidligere på dagen. 88 point og en placering midt i et flot felt med 15 ekvipager.

32 prøver i år, 88 er i den bedste tredjedel, og Kirsten stillede det gode spørgsmål, da jeg kom hjem: Hvorfor gør jeg det? Som hun fint formulerede det, hun ville ønske jeg bare indimellem kom hjem og fortalte, at det var gået fantastisk … Er der overhovedet potentiale i Max til noget større?

Vi har inkl. DM og ÅH været til 65 prøver i championklasse, og de bedste resultater er 3 x 96.

Tror jeg helt ærligt på, at jeg kan få arbejdet med hans motivation, så vi sammen kan folde hans potentiale ud?

Det korte svar er: Ja. Det længere tror jeg man kan uddrage af mange blogindlæg, og jeg øver mig på at formulere det sammenhængende til næste coachingsession. For hvis svaret ikke er et ærligt og hurtigt ja, så skal jeg bare være med for at være med, eller holde op med at arbejde med Max på konkurrenceplan.

Næste weekend går turen til Samsø. Jeg ved i dette øjeblik ikke om Lille Bjørn kommer med, det håber jeg selvfølgelig. Han er tilmeldt 1 x HTM lørdag og 2 x rally søndag.

Max er også tilmeldt 2 x rally søndag, og jeg ser virkelig frem til for første gang i over et halvt år at gå op indendørs, hvor Max har en betydeligt bedre statistik end udendørs.

Lørdag er han tilmeldt HTM3, 6+ og træningsklassen (HTM). Jeg fik talt en del med Anita og Amanda i dag om strategien for HTM3, og den arbejder jeg videre med.

Lærerig tur til Fyn

Amanda og jeg havde en hyggelig og lærerig tur til Birkende, hvor DKK Kreds 3 afholdt rally- og LP-prøver. Det var et fint arrangement, hvor rallyen startede med championklasse med 10 ekvipager, med Amanda og Osseau som nr. 5, Lille Bjørn og jeg nr. 6 og Max og jeg nr. 10 og sidst.

Der var intet at se på Lille Bjørn til morgen og derfor kom han med, han haltede lige da han kom ud af bilen, men det forsvandt hurtigt og så tænkte jeg ikke mere over det.

Helle Gadebergs bane var meget lækker, lige en bane for os, med et fint flow, lidt små fælder og ellers ikke nogen dikkedarer. Det var overskyet, og det begyndte at regne for alvor netop da Amanda skulle på banen, så Lille Bjørn og jeg fulgte hendes banegennemgang fra et telt.

Lille Bjørn startede superflot, Helle roste specielit starten i sin feedback, og han gik rigtigt pænt. Vi måtte lave skilt 6 (dobbeltspring) om, vi mistede skilt 17 (cirkel rundt om fører fra højre) og måtte lave skilt 19 (skift side foran) om, og så var der 5x1 for langsomme reaktioner, der var lige lidt snus på siden med skilt 11 og 12.

Jeg var naturligvis meget tilfreds, Lille Bjørn var upåvirket af vejr og godt på. Vi fik 76 point, som på en underlig prøve med 4-5 IB’er vist rakte til en 4. eller 5. plads.

Med Max prøvede jeg et nyt setup. Træningsvesten var derhjemme, jeg havde sort fleece i stedet for rød, og Stetson, sådan lidt HTM-agtigt. Vi startede med front mod dommeren og hilste, vendte mod startskiltet, bakkede og smut, så løb han hen til og ind i dommerteltet … Tilbage igen, frem mod start og så han løb han tværs over ringen og ud på den anden side.

Tilbage igen og så start, og tredje gang kom vi rigtigt i gang og gennemførte banen. Max var pænt på en del af tiden, men også lidt underlig ind imellem. Først ved skilt 12, fremsending til kegle, gik det op for mig, at der blev skudt tæt på. Amanda har filmet prøven, jeg har ikke set optagelsen endnu, men man vil tydeligt kunne se på mig, hvornår jeg bliver opmærksom på det … Og jeg fik at vide, at det var en medvirkende årsag til at Max ikke var helt på, for det skyderi var der hele vejen igennem.

Vi mistede to øvelser og havde flere ommere, og fik IB, men det føltes egentlig meget godt det meste af tiden, og selvom den nye start ikke havde den store effekt på dagen, får den en ny chance i morgen i Ølstykke.

Der var først præmieoverrækkelse efter alle klasser, men vi fik lov at få vores bøger og tog hjem da klassen var slut. Der var rigtigt meget at tale om på vejen hjem, om hvordan hundene havde håndteret forskellige situationer, hvordan vi selv havde reageret, hvad jeg havde lagt mærke til og hvad jeg ikke havde lagt mærke til. Meget lærerigt og en god træningstur.

Lille Bjørn var halt da vi kom hjem, han har fået smertestillende og er stadig halt, så vi skal have tid hos kiropraktor tidligt næste uge. Det er ret bekymrende, at han ikke engang med smertestillende vil støtte på benet :-(