Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
lørdag den 18. juli 2020
Minder, læring og kærester
For over 8 år siden deltog Lille Bjørn og jeg i et vildt spændende kursus hos Kathy Sdao Cues and Behavior Chains Explained. Jeg kom til at genlæse blogindlæggene fra dengang, fordi jeg i morges kom til at tænke på hendes åbning af seminaret, hvor hun stillede spørgsmålet: Hvis vores hunde kunne tale, bare ganske kort tid, hvad ville de så sige til os? Der kom mange bud på svar, men det fremherskende var vist noget à lá: Bare du ville være tydelig med dine signaler!
Det er så sandt, så sandt.
Jeg kan i tæt på 100 % af de situationer, hvor der opstår fejl til prøver med Max, konstatere, at det er mig, der giver forkerte eller uklare signaler (eller der opstår noget, vi ikke har trænet).
Hvorfor kom jeg til at tænke på Kathys åbning af seminaret?
Det gjorde jeg, fordi jeg, da jeg vågnede i morges, kom til at tænke på: Hvis der er et liv efter døden, hvis Megan, Lille Bjørn, Max og Otto om mange år skulle mødes i hundehimlen, hvis de var i stand til at kommunikere, og hvis de kom til at tale om ham Paul, som havde trænet dem alle sammen, hvad de så ville sige om ham …
Der er en masse hvis’er, og hvis situationen skulle opstå, kan jeg i sagens natur ikke bruge resultatet til noget, medmindre jeg selv var til stede, og der også var hundetræning i hundehimlen 😉
Jeg tror og håber, at Otto ikke ville forstå, hvad de andre fortalte om træning, for han ville ikke kunne genkende det. Jeg er en helt anden fører i dag, og jeg har en helt anden tilgang til træning. Jeg er SIKKER på, at Otto har den allerbedste fører, som jeg kan tilbyde. De havde de andre hunde også, men Paul er altså blevet meget klogere.
Heldigvis kan Max også nyde godt af det, men Otto kan især, for han har aldrig kendt den gamle Paul …
Det er også andre discipliner jeg har fokus på i dag.
For 2½ år siden skrev jeg indlægget Gammel kærlighed … og nye kærester, hvor jeg fortalte, at jeg havde slået op med LP, og at mine nye kærester var HTM, Rally, NW, 6+ og FS.
I dag ville jeg formulere det anderledes: jeg er smaskforelsket i Rally, og ret lun på NW og FS, og så kigger jeg ikke efter andre 😊
Kirsten har et par gange spurgt, om Otto ikke skulle lære næseprøve, og jeg har fortalt, at det var en del af LP-programmet, og det kommer han aldrig til at beskæftige sig med. Jeg stoppede i disciplinen for flere år siden, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg begynder på den igen.
Jeg skrev i mit blogindlæg i går Når tingene spiller, at mine discipliner med Max er Rally, NW og FS. Med Otto er det også Rally, NW og FS. Otto er lige fyldt ét år, og der kan ske så meget, men det giver mig mental ro, at have fokus på de tre discipliner med begge hunde, og have konkrete træningsplaner og konkrete mål med dem begge i de discipliner.
Jeg har også fået en mere livsnyder tilgang til træningen. Jeg træner meget mindre med Otto, end jeg gjorde med de andre.
I dag var en ren slapperdag. Morgentur. Morgenmad.
2 timers cykeltur uden hunde. Frokost. 1 times luftetur med hundene. Afslapning. Grillmiddag. En skøn dag, som både menneske og hunde har nydt i fulde drag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar