Megans pause og Lille Bjørns generalprøve

Pyha, der er lang tid til 16. februar :-( Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at jeg ikke må træne med Megan. Vi gør fuldstændig som vi har fået besked på af Maja Guldborg, og det er godt nok underligt kun at gå ture på 15 minutter og ikke fx at kunne tage vores skønne tur ned til sydspidsen af Staunings Ø.
Der er styr på de daglige øvelser, men Megan er altså ikke vild med vibratoren, og vil ikke en gang tage godbidder mens apparatet snurrer.
I morgen skal jeg være prøveleder ved noget Elitehundetræning, og havde fået tilbudt at Megan også kunne prøve en Eliteklasse, og det er jeg rigtig ærgerlig over ikke at få prøvet, men der bliver nok en anden god gang.
Lille Bjørn er bare så skøn, at det er til at blive helt dårlig af :-) Han tigger om at få lov til at træne, og det er meget nemmere for ham at få sin vilje i øjeblikket, nu hvor det kun er ham der skal trænes!
Så vi aftalte at Kirsten skulle være hjælper under vores demonstration af eksamensopgaverne til klikkertræneruddannelsen. Så kunne vi lige se hvor langt vi var med øvelserne.
Vi trænede ude i haven fra ca. 16.30, og der var en del forstyrrelser i form af mennesker der kom fra stranden med hunde. Her er en status på de 8 øvelser.

• Fremsending til target 10 meter. Kirsten lagde target midt i feltet, og Lille Bjørn styrtede ud på felt-signalet og stillede sig på stå, og dækkede derefter af på dæk. Det var bare superflot. Da target blev fjernet løb han ud til Kirsten (som troede hun havde fjernet target diskret), så jeg skal lige ham stabiliseret ham på at placere sig i feltet.
• Hund stå og kaldes ind i plads. I første forsøg var der bare for mange forstyrrelser, så han reagerede slet ikke på min plads kommando. Det gik fint anden gang.
• Indkald med stop. Her skal jeg have arbejdet med forkommando, så Lille Bjørn ved hvad vi skal i gang med. Når han er varmet op med kongen laver han de flotteste stop, hvis jeg ”bare” kalder på ham reagerer han meget langsom på stoptegnet (jeg bruger kun håndsignal).
• Apportering. Det er en fuld LP2 øvelse, og den træner vi aldrig i sin helhed, så det var lidt spændende at se hvordan det gik. Det første forsøg var en ommer: Lille Bjørn kom ikke ind i plads og så meget trykket ud, indtil Kirsten sagde at det nok var fordi Megan nidstirrede ham inde fra stuen. Så flyttede vi, og så gik det flot: han bliver siddende når apporten kastes, han henter i pænt tempo, han tygger ikke, han kommer ind i plads, og jeg fik den oven i købet leveret til hånd. Det begynder at ligne noget.
• Aflevere i kurv. Kirsten stillede baljen og lagde de to genstande, vi træner med i øjeblikket. Lille Bjørn løb hen til stofkødbenet, samlede det op, smed det, gik hen til baljen og kiggede i den, hentede stofkødbenet, og da jeg bevægede mig lidt mod kurven stillede han sig med hovedet over kurven og slap på min ”dygtig”. Da jeg ikke tænkte mig om gav jeg ny saml op kommando, og selvfølgelig tog Lille Bjørn stofkødbenet i baljen …
• Bakke rundt om fører. Jeg starter med stå-kommando, fordi jeg gerne vil have Lille Bjørn til at bakke stående. Vi har ikke kommando på endnu, så jeg fik nogle gode bakkebevægelser fra Lille Bjørn ved at bevæge overkroppen, men som nævnt i bloggen fra klikkertræneruddannelsen i går, skal vi arbejde mere med dette.
• Dreje hoved til venstre. Jeg stillede mig med hænderne på ryggen og kiggede på Lille Bjørn, som satte sig og derefter dækkede. Jeg sagde ”venstre” og han kiggede til venstre. Det gjorde vi tre gange, og Kirsten var superimponeret. Nu vil hun have det til at jeg siger: ”Det er en svensker, se til venstre”.
• Gentage adfærd 4 gange uden belønning. Vi har bygget denne øvelse gradvis op, men nu arbejder Lille Bjørn fint selvom der er huller i belønningerne. Så jeg fik fire flotte dæk-sit på et par meters afstand, kun den ene dæk kom lidt langsomt, fordi der var en hund der gøede på vejen. Ellers var det superflot, og masser af jubel bagefter.

Det var bestemt en træningsomgang til topkarakter!

Klikkerinstruktøruddannelse 30. januar 2009

Dette var dag 7 ud af 9, og det var den sidste ”almindelige” kursusdag, for dag 8 er der skriftlig eksamen – dog kun en time - og dag 9 praktiske prøver.
Der var fire hovedemner:

1. Siden sidst
2. Opsamling af hjemmeopgaver, hvor vi skulle arbejde med hjemme-/eksamensopgaver og få feedback
3. Introduktion til kæder og sekvenser, hvorefter vi selv skulle træne en simpel kæde
4. Fremvisning af forberedte øvelser.

1. Siden sidst
Vi diskuterede med Karen Ulrich flere emner, specielt keep going signal og passiv fejlmelding. Keep going signaler fortæller hunden, at det er rigtigt hvad den gør, og at den skal fortsætte. Det kan fx være ”ja” eller ”fortsæt”, men ikke er markørsignal (klik, dygtig eller lignende), som typisk vil afbryde adfærd.
Passiv fejlmelding, dvs. melding til hunden om at vi gerne vil se en anden adfærd tilbudt, fordi vi ikke vil acceptere det aktuelle. Vi afventer (passivt) anden adfærd.
Aktiv fejlmelding, hvor vi gør noget aktivt for at fortælle huden at vi afventer et nyt tilbud, fx et neutralt ”nej”, ”ups” eller ”wrong”, når hunden tilbyder en anden adfærd,
Karen ville SÅ gerne have fortalt om bagpartskontrol. Men deltagerne ville hellere ud og træne :-)

2. Opsamling af hjemmeopgaver, hvor vi skulle arbejde med hjemme-/eksamensopgaver og få feedback.
Lille Bjørn og jeg arbejdede med disse fire opgaver:

• Aflevere i kurv. Vi bruger nu to genstande, men Lille Bjørn er helt klar mest glad for rebet, så jeg skal betinge ham mere for stofkødbenet, så det også bliver attraktivt.
• Bakke rundt om fører. Vi er gået lidt i stå, fordi Lille Bjørn stopper lige bag ved mig, jeg skal have hjælp til at komme forbi det kritiske punkt lige bag mig.
• Fremsending til target. Lille Bjørn danser bare af glæde og forventning, når han klikkes på target, så jeg prøvede i stedet at gå ud til ham og klikke ved target, og at følge med ud, så jeg var tæt på, når han blev klikket.. Jeg er bange for at jeg også er gået i stå i denne øvelse …
• Indkald med stop. Lille Bjørn stopper rigtigt flot når jeg visere kongen, uden at kaste den – det gør jeg først efter et godkendt stop. Og dem var der flere af.

3. Introduktion til kæder og sekvenser, hvorefter vi selv skulle træne en simpel kæde.
Vi fik en introduktion til begrebet kæder, som dækker over responskæder (fx en apportering), signalstyrede kæder (fx indkald med dæk og stå) og betingede kæder. Træning af kæderne kan ske på fire forskellige måder: baglænskædning, forlænskædning, delmomenter trænes separat og hele kæden trænes på én gang. Christina demonstrerede med Chillie et flot LP Elite med indkald og stå og dæk, og beskrev hvordan de enkelte dele af kæden var indlært.
Derefter skulle vi hver især træne fremsending til genstand, hvor hunden skulle sætte sig. Lille Bjørn fangede hurtigt ideen, og fik nogle pæne sitter ved en vandflaske.

4. Fremvisning af forberedte øvelser
Vi havde hver især – to og to – forberedt en 15 minutters introduktion til et specifikt emne.
Mette og jeg gennemførte en introduktion til apport med Lille Bjørn som demohund. Derudover så vi introduktion til: Sidepas i front (frishaping), Target, Playbow (frishaping), ”Elefanten” (hund går en omgang omkring sig selv m. forpoterne på en balje el. lign.), Zigzag og Stationær øvelse (dæk)
Ind imellem fik vi lige en halv time til egen træning igen, hvor vi igen trænede indkald med stop og fremsending til flaske, men Lille Bjørn var gået død, så vi stoppede hurtigt.
De næste gange er som nævnt meget eksamensfokuserede. Jeg har valgt følgende program til den afsluttende prøve – det skal dog bemærkes at flere af øvelserne er obligatoriske:

1. Adfærd igangsat med target: Fremsending til target 10 meter
2. Adfærd på verbal kommando: Hund stå og kaldes ind i plads
3. Signalstyret kæde: Indkald med stop
4. Responsstyret kæde: Apportering (LP2)
5. Responsstyret kæde: Aflevere i kurv
6. Dirigeret shaping: Bakke rundt om fører
7. Fri shaping: Dreje hoved til venstre
8. Aftrapning af belønning: Gentage adfærd 4 gange uden belønning (dæk-sit)

Megan hos kiropraktor

Som nævnt i en tidligere blog er jeg blevet ”tvunget” til kiropraktor med Megan. Og det var en meget positiv oplevelse.
Jeg var blevet anbefalet Maja Guldborg af mange tilfredse hundeejere, og efter selv at have mødt hende og oplevet hendes arbejde kan jeg godt forstå de mange roser. Maja er meget sympatisk og behagelig, god til at orientere om, hvad hun gør og hvorfor hun gør det, og jeg gik derfra med fuld tillid til at der kommer noget godt ud af forløbet!

Maja undersøger om det enkelte led bevæger sig optimalt indenfor dets normale bevægelsesområde(motionpalpation) og lokaliserer det eller de led, hvor der er nedsat bevægelse. Konsekvensen af nedsat bevægelse er at hunden begynder at kompensere, og resulterer i smerte og stivhed. Derfor skal ledene behandles.
Og konklusionen var klar: Megan har smerter i lænd og ryg, og stivhed bl.a. i nakken :-(

Så indtil næste besøg den 16. februar er recepten følgende:

• 3 gange daglige skal vi udføre følgende øvelser:
  o med hånden ”massere/vibrere” Megans underside fra for til bag
  o lokke hende til at bukke hovedet ind mellem forbenene
  o lokke hende til at bevæge hovedet ned mod venstre og højre skulder
  o lokke hende til to højre og to venstre cirkelbevægelser
• fodring skal nu alene ske ved at maden spredes ud, så hun skal bevæge halsen mange gange mens hun spiser
• med speciel vibrator skal hun vibreres hver eller hver anden dag til højre og venstre for rygsøjlen
• hun skal gå en masse korte ture frem for lange ture, gerne i kuperet terræn
• hun skal ikke træne lydighedsøvelser, men gerne spor

Det er lidt skræmmende at få denne diagnose, men jeg er sørme glad for at jeg blev tvunget, og er spændt på det videre forløb.

Og jeg skal hilse fra Megan og sige at hun er totalt færdig, hun har stort set sovet siden vi kom hjem ved 15-tiden.

Jeg er blevet tagget!

Hej Paul

Du er blevet tagget:o)

This is what you should do:

Open a document or file folder,

Click on the fifth folder and then the fifth photo.

Post the photo and describe it.

Then tag 5 other bloggers.

Håber du vil lege med:o)

Mange hilsner

Vicky og drengene

* * *

Og naturligvis vil jeg lege med!!

Billedet blev ovenstående. Det er taget 26. juni 2005, formentlig af Kirsten. Det er fra Regionsskuet i Spaniel Klubben, Region 2, og Megan var lige blevet to år og var oppe til sit livs anden prøve, og hun fik en flot 1. pr. i dressur 1. Dommer var Anne Mette Nielsen og kritikken var følgende:

38 point 1. pr.

Lineføring 9: Lidt snuseri i jorden ellers meget flot.

Fri ved fod 10: Meget flot.

Dæk/indkald 10: Meget flot.

Apportering 9: Flot øvelse med dejlig appel men lidt "hurtig" aflevering.

Det var en rigtigt god dag.

Tak for opfordringen Vicky, dejligt at få genopfrisket gode minder!!

Jeg sender opfordringen videre til:

Berit Bilde

Camilla Dinesen

Camilla Dindorp

Christina Ingerslev

Karen Frost Knudsen

Weekendkursus for konkurrencehundeførere - den fulde historie

Hele holdet (foto: Charlotte Lyngholm)

Da Charlotte Lyngholm annoncerede et weekendkursus for konkurrencehundeførere 17.-18. januar meldte jeg mig straks til. Bare hør en teaser:
”Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund?
Opnår du de mål DU har sat dig?
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"?
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund?
På dette kursus, som er det første i en kursusrække, vil vi arbejde anderledes end du måske er vant til. Her vil vi først møde DIG, lige præcis der, hvor du er og finde ud af, hvad det er du gerne vil.
Herefter vil vi sammen etablere en for dig systematisk og enkel måde at træne DIN hund på, så DU nemmere opnår det du gerne vil.
Vi vil som nævnt ovenfor tage udgangspunkt i at arbejde med dit mentale jeg i forhold til tilstand og indstilling, som konkurrenceudøver (hunden skal nok følge med, når du først selv er der, hvor du virkelig gerne vil være).
Herudover vil vi arbejde med detaljer og præcision indenfor specifikke øvelser.”

Lørdag den 17. januar 2009
I kursets introduktion fortalte Charlotte om en række af sine inspirationskilder til kurset, hvor jeg bl.a. noterede følgende bøger: Brandon Bays: Rejsen og Kirsten Stendevad & Christine Eilvig: Millionøsemetoden som jeg gerne vil læse. Stephen R. Coveys: 7 gode vaner og Ulrik Wilbeks: Tro på dig selv var også blandt inspirationskilderne.
I plenum skulle vi svare på de fire indledende spørgsmål. Mine svar:

Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund? Nej
Opnår du de mål DU har sat dig? Ja
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"? Nej
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund? Jeg har en dygtig og lærenem hund, jeg skal først og fremmest arbejde med mig selv for at få potentialet udnyttet.

Kend din hund
Næste opgave var ”Kend din hund”:

• Beskriv nogle af din hunds, for dig, bedste/stærke sider: Masser af energi, når hun er tændt, ivrig, madglad
• Beskriv nogle af din hunds, for dig, dårlige/svage sider: Snuser meget, mister hurtigt koncentrationen, ustabil
• Nævn din hunds 2 sikreste/bedste øvelser: Fremsending og næseprøve
• Nævn din hunds 2 svageste øvelser: Jeg ville ønske jeg kunne sige fri ved fod, men det er fællesdæk og sid i gruppe

Derefter skulle vi to og to prøve bedste/svageste øvelser i praksis. Vores makkere var Conni & Peia.
Megan var bare totalt tændt! Det var omkring frysepunktet, der var får i omegnen, og der var masser af interessante dufte. Men hun lavede en flot næseprøve med et rigtigt flot søg. Og selvom hun sænkede farten lidt til sidst i fremsendingen kom hun smukt i feltet, blev dækket af med håndtegn alene, og afslutningen af øvelsen var også meget fin.
Fællesdækken gik ok! Conni og jeg gik ca. 10 meter væk fra hundene, og selvom Peia rejste sig og blev dækket af igen, lå Megan bomstille, og jeg afsluttede øvelsen efter 30 sekunder. Stor jubel.
I fællessitten gik Megan med i første omgang, men da Conni blev stående hos Peia i anden omgang blev Megan siddende. Jeg har noteret at jeg skal have set på min Bliv-kommando med håndtegn, som vist ikke er særlig hensigtsmæssig.

Efter en lækker frokost kom vi til punktet ”Din mentale tilstand”.

Din mentale tilstand
Dagens højdepunkt for mig var øvelsen i visualisering/meditation/om at være i nuet.
Vi skulle individuelt planlægge en lydighedsøvelse efter Stadils metode. Jeg valgte fri ved fod. Øvelsens fem trin er:

• Slip selvbevidstheden: Jeg lukkede øjnene, og trak vejret og pustede ud tre gange
• Gå efter din passion: Jeg lukkede øjnene og visualiserede hele øvelsen
• Se muligheder – ikke begrænsninger: Det havde jeg allerede indarbejdet i 2.
• Follow your inner moonlight – don’t hide the madness (AllenGinsberg): Mærke følelsen af at det det bare lykkes
• Slip kontrollen, og vær villig til at lukke en smule kaos ind: gå ud og gør det!

Jeg skrev samme aften på Facebook til Hanne Skaarup: ”Men uden at afsløre noget af indholdet kan jeg da fortælle at Megan gik sit livs fri ved fod i forbindelse med en af øvelserne, en fantastisk oplevelse for mig!” og Conni, min makker, kommenterede ”… og for mig som tilskuer..:-)))))”.
Jeg startede øvelsen med nogle dybe indåndinger og havde derefter kun fokus på mig selv: Hovedet oppe, gå lige ud, korrekt fodarbejde i vendinger og drejninger og hold da op hvor det fungerede!!!

Fri ved fod (Foto: Conni Hansen)

Jeg er sikker på at det er den bedste fri ved fod vi nogen sinde har gået. Jeg fik at vide at Megan havde kigget underligt, fordi jeg slet ikke kiggede efter hende, og så fulgte hun ellers med. Der var lidt snusen, men modsat ”normalt” gjorde jeg ikke underlige ting for at få hende frem, jeg holdt fokus på mig selv, med det resultat at hun søgte ind i plads. En totalt fed oplevelse. Jeg forlængende oven i købet den langsomme gang, fordi det føltes så godt!
Og for at det ikke skulle være løgn gentog vi øvelsen lidt efter, med samme succes. Dog afbrudt efter tre vendinger, fordi Conni sagde at jeg bare skulle belønne Megan, så flot hun gik!!
Da jeg hentede Megan i bilen blev jeg opmærksom på, at jeg ikke havde visualiseret det der ligger før selve øvelsesstart og det der ligger bagefter, og det er jo også vigtigt og skal med i kommende visualiseringer.
Næsten øvelse var visualisering og bekræftelse. Den tager udgangspunkt i Coveys 2. vane ”Begynd med slutningen”. Vi talte om proces (træning) kontra produkt (konkurrence). Med udgangspunkt i et eksempel fra Covey skulle vi skrive ”en bekræftelse”, der beskrev hvordan vi ville håndtere en hændelse, hvor hunden agerede uønsket. En situation hvor hunden under træning eller konkurrence gør ”fejl” og finde anden måde jeg vil agere på, så den bliver konstruktiv.
Mit svar: Når Megan ikke opfører sig som jeg forventer/ønsker agerer jeg:

• Med fasthed og selvkontrol
• Uden at blive irriteret
• Ser det som en forbedringsmulighed

Kommentar: Det skal være modsætningen til at agere irriteret og sige nej, uden at kamme over så det virker som belønning, det skal være neutralt.
Og så skulle vi træne for at øve dette.
Jeg valgte en dirigeret apportering, hvor jeg dog selv kastede apporterne, mens Megan så på. Og hvad skete? Megan gik perfekt med mig ud til keglen, stillede sig flot, og løb og hentede den rigtige apport og kom perfekt ind i plads!!!
Så prøvede jeg en LP2 apportering, og ved Gud om hun ikke igen kom ind i en perfekt plads.
Så prøvede jeg en dirigeret apportering igen, og der blev fåreflokken for meget, så jeg fik lejlighed til at øve rolig afbrydelse, og sætte øvelsen i gang med ryggen til distraktionen.
Samme rolige adfærd udviste jeg da hun igen igen snuppede godbidder i Anjas pose.
Til sidst tog vi tre fremsendinger. I den første stillede Megan sig ved springet, som stod ved siden af feltet. Jeg kaldte hende roligt til mig igen. Næste gang gik hun i snus i feltet, da hun kiggede op kaldte jeg hende roligt tilbage. Og i tredje omgang stille hun sig perfekt midt i feltet, blev dækker af med håndtegn, og masser af jubel.
Tiden var noget overskredet, så opgaven med at synliggøre personlige træningsområder på træningskort blev til en hjemmeopgave til næste dag. Vi skulle i positive formuleringer beskrive 3 vaner eller holdninger, vi skulle ændre, for at lykkes bedre i træning og konkurrence.
Mit første bud på et svar er:

• Jeg vil være i kontakt med Megan når vi træner og konkurrerer, fra vi timer ind til vi timer ud
• Jeg vil være begejstret når vi lykkes med momenter og øvelser
• Jeg vil starte alle øvelser med to-tre dybe indåndinger og udpustninger for at skabe 100 % fokus

Søndag den 18. januar 2009
Vi begyndte dagen med opfølgning på dag 1. Jeg synes førstedagen havde været exceptionelt god; noget teori og praksis, som jeg har arbejdet med i andre sammenhænge, faldt pludselig på plads, og Charlotte er bare så inspirerende. Så jeg startede med kort at fortælle det, og give Charlotte en flaske mousserende vin som godbid :-)
Der var opfølgning på anvendelse af træningskortene, der var flere der havde udfyldt dem lørdag aften …
Næste emne var Indstilling til dig selv. Om at tro på sig selv, om at have overskud, om at bevare evnen til at glæde sig. Og om at tro på sin hund; som Charlotte sagde: ”Vær glad for din hund, eller skil dig af med den!”
Som en teknik til at visualisere sine drømme viste Charlotte en collage hun havde lavet i forbindelse med et andet kursus, og jeg fik ideen til at finde et fotografi af lydighedslandsholdet og skifte en af Border Collierne ud med en engelsk springer spaniel og en af førerne med mig :-)
Næste tema var Indstilling til andre. Charlotte refererede bl.a. til Rhonda Byrne og ”The Secret” og ”the law of attraction”, om at vi opnår det vi fokuserer på. Hvis vi er utilfredse, tænker at noget ikke vil lykkes, tænker negativt så vil dette efter al sandsynlighed forstærke sig selv. Hvorimod tilfredshed, tror på at man kan og positive tanker øge sandsynligheden for at tingene lykkes.
”Det vi sender ud, får vi tilbage”.
Vi fik nogle spørgsmål, som vi kunne overveje for os selv der hjemme.
Næste emne: Misundelse. Misundelse er en grim og meget menneskelig følelse, men også en følelse der dræner energi. Så også på det område, skal vi vende følelsen, og heller tænke, hvordan vi kan lære af dem, vi ellers ville være misundelige på, og erkende at vi også har de muligheder.
Og så Et energiniveau højere. Man kan ikke ændre sin personlighed, men man kan ændre sin adfærd. Man kan kompensere for sin personlighed ved at være bevidst om sin adfærd. Og træningen af adfærden kan fx ske ved at tage konkrete punkter med på træningskortet. Charlotte gav os et skema, hvor vi kunne score de enkelte træningsdage; fra ”Kom hjem i dårligt humør – og det smittede” til ”Kom hjem og var glad – og det smittede”.
Kalenderen med træningsdage var på 5 dage pr. uge (max!), for hunden har også brug for hvile fra LP-træningen, eller hvad man nu træner seriøst (Thorndike).
Jeg har noteret som en idé, at jeg i min træningslog skal notere en vurdering af dagens træning eller evt. øvelsen i forhold til Charlottes skala.
Endelig havde vi punktet Den ”nye generation”, hvor vi hjemme skulle svare på spørgsmål om hvordan fremtidens lydighedsudøvere og –landshold skal være mv.

Kendskab til lydighedsøvelserne
Vi skulle vælge to favoritøvelser og to øvelser, som vi gerne ville elske, og arbejde med dem, sammen med vores makker.
Jeg startede med næseprøven, og den gik superflot, som jeg havde regnet med. Det gjorde springapporteringen ikke. Først løb Megan direkte ud til Connis rygsæk for at finde godbidder; så prøvede jeg fra den anden side af springet, og Megan sprang og løb ud til hegnet for at rengøre sig, som det hedder i reglementet. Jeg drejede så springet 90 grader, og denne gang fik vi en fin øvelse. Det væsentlige i øvelsen var, at jeg bevarede roen hele tiden i overensstemmelse med en af reglerne på mit træningskort.
Så kom de to øvelser, som jeg gerne ville elske: stillingsskift og Stå, sid, dæk under gang. Jeg startede stillingsskiftet med et par dybe indåndinger, gik 10 meter ud, fik flot sit, flot stå og så på dækken begyndte Megan at kradse sig. Jeg bevarede roen helt, og afventede at hun var færdig, og selvom hun gik fremad dækkende jeg hende roligt af, afsluttede øvelsen normalt og roste. Endelig stillingsskift under gang, hvor jeg havde en fuldstændig rolig start efter indåndingerne, fik en flot stå, en ok sit (hvor jeg sænkede tempoet lidt) og en god dæk (med håndtegn). Dvs. en optimal øvelse på dagen.
Så var der tid til en velfortjent frokost!

Så kom vi til Signalforståelse kontra signalforvirring. Charlotte kom igen med en god introduktion, og dette emne handler jo virkelig om at gøre det nemmest muligt for hunden; hvis man fx bruger håndtegn til både stå og dæk i Eliteindkaldet, så brug højre hånd til den ene og venstre til den anden, så hunden så snart førerens hånd begynder at bevæge sig, er med på hvad den skal.
Vi skulle nu vælge en af de øvelser, som vi gerne ville elske, tænke øvelsen igennem bl.a. i forhold til vores signaler fra før klarmelding til der bliver sagt ja tak. Mens en gruppe på fem blev videofilmet en efter en med de andre som tilskuere, skulle en anden gruppe på fem træne øvelser.

Jeg valgte Stå, sid, dæk under gang. For mig blev øvelsen lærerig på en lidt mere omfattende måde, end jeg havde regnet med. Da vi stod hos Charlotte havde jeg svært ved at få kontakt til Megan (!), og Charlotte bad mig blive ved med at gå, indtil Megan fik kontakt, også give stå-kommandoen, og rose da det fungerede.
Den tog jeg med til Stå, sid, dæk under gang efter en lille omvej, fordi Megan i første gennemførelse pludselig stak af for at undersøge Anjas spændende pose. Jeg gik roligt hen, koblede Megan og gik tilbage med en ualmindeligt opmærksom hund, begyndte øvelsen igen, og nu fungerede det! Først ståen, så sitten; dækken blev til en sit, men jeg fortsatte bag øvelsen og fik en ok dæk næste gang (hvor jeg havde Megans opmærksomhed), og afslutning og ros. Ro hos mig hele vejen, og afslutning og belønning på mine betingelser, ikke på Megans.
Charlotte understregede, at vi må acceptere at slippe detaljer, når vi arbejde med at få flow i øvelsen.
Næste emne: Din hunds mentale tilstand. Her skulle vi overveje en række spørgsmål om hvordan vores hund har det, hvordan den har det med træningstilrettelæggelsen (fx antallet af gentagelser), arbejdsglæde osv. Det blev en tage med hjem opgave.
Endelig sluttede vi med Kondition og kost, både hundens og førerens. Igen noget vi kunne overveje hjemme. Men det væsentlige er at være opmærksom på at, det at være til stævne en hel dag og være koncentreret i et fuldt lydighedsprogram, kræver både mental og fysisk styrke hos hund og fører.

Evaluering
Jeg har trænet hos Charlotte Lyngholm siden 11. august 2008. Jeg troede det var løgn, er det ikke længere siden jeg begyndte træne hos hende? Men det er rigtigt, jeg har lige tjekket datoen. Jeg synes jeg har kendt Charlotte flere år, og det er svært at forestille sig mere entusiastisk, engageret, sprudlende, inspirerende mv. hunde- og mentaltræner end hende.
Og vi oplevede virkelig alt det bedste af Charlotte på disse to dage!
”Jeg har en mission. At bringe jer alle hen, hvor I godt vil hen.” Og det Charlotte havde samlet til disse to dage var udvalgte visdomsord fra en stribe ledelses-/coachingbøger mv., og sat sammen til en spændende helhed. Det er svært at argumentere imod vigtigheden af emnerne:

• Man skal kende sin hund
• Man skal kende de enkelte øvelser og det samlede program
• Man skal vide hvordan man fysisk bygger sig op til et stævne, og holder sig på toppen hele dagen
• Og sidst men ikke mindst skal man være mentalt klar til at gennemføre hele trænings- og konkurrenceforløbet

Jeg synes der var en fin balance mellem teori og praksis, med overvægt på det teoretiske, hvor vi først og fremmest skulle arbejde med os selv, ikke med hunden.
Charlotte er enestående til at illustrere teorien med eksempler fra vores egen virkelighed, og hun er en meget levende og underholdende instruktør. Herligt.
Det var også et fund af et hold, som bare svingede godt sammen. Rammerne var perfekte, maden var lækker, det har bare været en fornøjelse.
Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen, et weekendkursus for konkurrencehundeførere med Helle Damkjær som gæsteunderviser den 21.-22. februar.

En rigtig hænderne over hovedet dag - lydighedstræning 21. januar

Jeg havde en fridag i dag, og havde fået mulighed for at træne med Karen Frost, Charlotte Lia og Sus i et ridehus. Og det blev en træningsdag til 5 = en rigtig hænderne over hovedet dag! Som noget nyt er jeg nemlig nu også begyndt at skrive i træningsloggen hvordan den samlede træning er forløbet, vurderet ud fra hvordan jeg havde det, da jeg kom hjem. Og i dag var bare en topdag.
Selvom vi har været sammen med alle hundene før er det ingen af dem vi ”plejer” at træne med, hestene er kraftige distraktioner ligesom underlaget i ridehuset er – så det var gode forstyrrende rammer.
Megan var rigtigt på fra start, hun virkede glad hele tiden, der var masser af belønninger hele tiden, og det gik rigtigt godt.
Vi startede med ståen i Stå, sid og dæk under gang, og der er større og større succes med kontakt fra starten, og så sidder øvelsen altså lige i øjet. Karen foreslog (igen) at overveje fodstilling ved hver af de tre positioner.
Indkald med stå fungerer også ok, men der er tendens til ved gentagelser at Megan sætter tempoet ned før stoptegnet, så vi skal have trænet noget mere variation, så der er mange indkald uden stop også, med belønning for tempo og kun tempo.
Sid i Stå, sid og dæk under gang fungerede også fint flere gange. Det er tydeligt, set i bakspejlet, at min uvane med at vende overkroppen når Megan hænger, også har medført kludder i netop denne øvelse. For når hun er med i gangen, og får kommandoen, sidder positionen der meget præcist.
Jeg prøver at gennemføre alle stillingsskift alene med håndtegn og dæk-stå, dæk-sit, sit-dæk og sit-stå sidder bare lige i øjet på 15 meter. Stå-dæk og stå-sit har jeg fortsat ikke fået et rigtigt flow i, så Megan rykker frem når jeg kommer ikke ret langt væk.
Så skulle vi lige have en næseprøve (Elite), som Charlotte dirigerede. Det var meget flot. Bortset fra en ekstra find-kommando gik alt strygende, et flot søg og en flot aflevering – og jubel!!
Så til fællesøvelserne, som indtil weekendens kursus var to ikke så populære øvelser. Men i dag troede jeg selvfølgelig på dem, og det smittede sandelig af!
Fællessitten var bare en fornøjelse. Først stod jeg på 20 meter i 30 sekunder, belønnede, og tog så 10, 20 og 10 sekunder i skjul med belønning mellem hver og afslutning til sidst. Og Megan sad bare superflot hele tiden. Og det på trods af at hun gennem porten kunne se hestefolden med to heste (og sådan nogen kan Megan ikke tåle).
Fællesdæk. Vi varmede stille op med 30 sekunder hvor jeg var synlig, efter belønning gik jeg i skjul og Megan rejste sig ret hurtigt. Jeg gik helt roligt tilbage til hende, og dækkede hende af som ved starten af øvelsen, og gik ud i skjul; belønnede efter 30 sekunder, efter 50 sekunder og endelig sluttede vi af efter 1:45 – og masser af jubel for Megan, Spot og Tulle.
Jeg skulle mene at det var tre meget tilfredse førere der tog hjem med hænderne over hovedet efter godt 2 timers træning!

Weekendkursus for konkurrencehundeførere

Fri ved fod (Foto: Conni Hansen)

Da Charlotte Lyngholm annoncerede et weekendkursus for konkurrencehundeførere 17.-18. januar 2009 meldte jeg mig straks til. Bare hør en teaser:

”Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund?
Opnår du de mål DU har sat dig?
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"?
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund?
På dette kursus, som er det første i en kursusrække, vil vi arbejde anderledes end du måske er vant til. Her vil vi først møde DIG, lige præcis der, hvor du er og finde ud af, hvad det er du gerne vil.
Herefter vil vi sammen etablere en for dig systematisk og enkel måde at træne DIN hund på, så DU nemmere opnår det du gerne vil.
Vi vil som nævnt ovenfor tage udgangspunkt i at arbejde med dit mentale jeg i forhold til tilstand og indstilling, som konkurrenceudøver (hunden skal nok følge med, når du først selv er der, hvor du virkelig gerne vil være).
Herudover vil vi arbejde med detaljer og præcision indenfor specifikke øvelser.”

Og nu er jeg så kommet hjem efter en overvældende weekend.
Jeg har trænet hos Charlotte Lyngholm siden 11. august 2008. Jeg troede det var løgn, er det ikke længere siden jeg begyndte træne hos hende? Men det er rigtigt, jeg har lige tjekket datoen. Jeg synes jeg har kendt Charlotte flere år, og det er svært at forestille sig mere entusiastisk, engageret, sprudlende, inspirerende mv. hunde- og mentaltræner end hende.
Og vi oplevede virkelig alt det bedste af Charlotte på disse to dage!
Jeg har skrevet et langt blogindlæg om kurset, og det bliver offentliggjort søndag den 25. januar 2009. Alle, der deltog på kurset, har lovet ikke at afsløre selve kursusindholdet, for kurset denne weekend var lanceringen af et helt nyt kursus, og næste kursusafholdelse er næste weekend, så der bliver ikke afsløret nogen hemmeligheder nu.
Men Charlotte har sagt at jeg gerne må dele min begejstring med andre!
Her vil jeg kun nævne kursets for mig absolutte højdepunkt, som jeg har beskrevet således: ”Men uden at afsløre noget af indholdet kan jeg da fortælle at Megan gik sit livs fri ved fod i forbindelse med en af øvelserne, en fantastisk oplevelse for mig!” og Conni, min makker, kommenterede ”… og for mig som tilskuer..:-)))))”.
Det var en totalt fed oplevelse. Jeg forlængende oven i købet den langsomme gang, fordi det føltes så godt!
Alt det andet kan I læse om på næste søndag. :-)

Charlotte Lyngholm – træning - og ingen træning

Det er snart længe siden jeg skrev om træningen hos Charlotte Lyngholm. Der har også været juleferie, men 5. januar var vi i gang igen og jeg fortsætter med Lille Bjørn på andet aftenhold og Megan på tredje.
Som læserne af bloggen vil vide har jeg trænet mange forskellige steder, og jeg er begejstret for rigtigt mange af trænerne. Charlotte er benhårdt fokuseret på, at vi tænker fremad. Ikke på den næste prøve, men på hele hundens karriere. Så vi træner ret ofte over det niveau hunden skal til prøve i, fordi de lavere niveauer så ofte kommer af sig selv.
Jeg vil lige nævne nogle øvelser, som jeg specielt hæftede mig ved.
Den 5. januar var nok den koldeste træning, jeg har oplevet – i min træningsdagbog står der ”skidekoldt”; vi var indendørs og vandet i vandskålene frøs til is; teen i Charlotte krus frøs til is. Det var svært at klikke og håndtere godbidder med frosne fingre.
Jeg havde småmumlet noget om at jeg ikke var tilfreds med at jeg måtte opgive rallyprøven den 14.12.2008 fordi jeg ikke have kontakt med Lille Bjørn. Efter noget opvarmende lineføring bad Charlotte mig gå gennem hallen mellem alle de andre hunde med Lille Bjørn i plads. Og hvad skete: Lille Bjørn gik eksemplarisk ved siden af mig hele vejen, og Charlotte grinede og spurgte hvad problemet var :-) Jeg skulle måske nævne at dagens godbidder var en rest rullepølse, og den var hundene meget glade for.
Megan havde en dag, hvor jeg ikke syntes ret meget fungerede. Jeg véd godt Charlotte ikke vil sige det sådan, så hvis jeg skal udtrykke det korrekt, havde jeg fået sat kriterierne for højt i fællesøvelserne og i et par andre. Men det rigtigt positive var at fri ved fod fungerede rigtigt godt.
Den 12. januar var det meget lunere, ok måske ikke voldsomt meget læst på termometeret, men det føltes helt lunt i forhold til ugen før.
Jeg må indrømme at jeg synes det går rigtigt godt med Lille Bjørn. Ok, han kan hurtigt miste koncentrationen, men han holder den længere, og når jeg gør mig umage (!) er han rigtigt god. Han kan gå en drøm af en fri ved fod og i dag var jeg vildt imponeret af hans stå-dæk, som vi hurtigt fik op på 10 meter! En perfekt foldedæk, og kun med håndtegn, bare Megan kunne det … Og så er hans næseprøve ved at ligne noget, vi kan bruge til en prøve: Han bliver siddende når vi starter, han henter som sædvanligt den rigtige, og nu mangler vi bare lige afleveringen.
Megan synes som altid at tæppet er vildt spændende, og alle de andre føreres poser med godbidder ligeså, og jeg synes hun er svær at tage kontakt til indendørs. Men vi fandt endnu engang ud af, at Emmas piveelg er verdensklasse, og i dag kunne bruges til at få tempo i udløb til felt, og at Megan altså bare kan det der med næseprøve.

Hvad er det med ingen træning i overskriften?
Ja det er også noget jeg træner!
Jeg havde fri i dag, og egentlig skulle Kirsten og jeg have været til København og handle og få en lækker frokost. Men Kirsten var blevet syg, og så måtte jeg finde på noget andet. Og hvad gik dagen så med, som var hunderelateret (tænke tænke):

1. Jeg fik aftale med kiropraktor Maja Guldborg den 28. januar, så der skal Megan tjekkes – måske er der en fysiurgisk forklaring på, at hun ikke vil være med i dækøvelserne længere?
2. Jeg fik opdateret budgettet for en officiel lydighedsprøve med input fra en masse gode hundevenner, som også gerne vil hjælpe med prøven
3. Jeg fik set, og ok, det har INTET med hunde at gøre, Caroline Wozniacki spille mod Serena Williams, og øv hvor var det tæt på at Caroline vandt
4. Jeg fik købt vinen til vinderne af nytårsquizzen, så Hanne, Conni og Camilla kan godt begynde at glæde sig
5. Jeg fik købt nogle dejlige kødfulde kraftben til hundene
6. Otto, Megan og jeg gik en skøn tur med Anne og hendes gårdhunde ned til sydspidsen af Staunings Ø og tilbage igen – nul træning, kun snak
7. Jeg gik en tur med Lille Bjørn alene, og blev igen mindet om hvor skøn en hund han er. Mest mors, men jeg synes også han er meget min. Jeg var til allersidst lige nødt til at træne lidt, fordi han nærmest bad om det. Så på stien op fra stranden tog vi først en dæk, 10 meter, 15 sekunder, og med gøende nabohunde i baggrunden, og ingen problemer; han bliver bare liggende til jeg er i plads. Og så gik vi hjem til matriklen i perfekt fri ved fod, med nogle få belønninger undervejs.
8. Katrine og jeg fik lige finpudset et forslag om en officiel lydighedsprøve i Spanielklubbens regi, det er afsendt og så må vi se hvad reaktionen bliver :-)

Jeg fik også lavet noget, der ikke har med hunde at gøre, men som altid står hundene i centrum :-)

Søndagstræning i Viby

Charlotte Lia havde foreslået noget træning i Viby søndag morgen, og det var vi naturligvis med på. Hvad skal man ellers foretage sig søndag kl. 9? Charlotte havde Spot og Laika med, jeg kom med Megan, og Camilla kom – da solen havde vækket hende – med Emma.
Megan havde det herligt. Hun var glad og veloplagt fra starten. Det er et dejligt område at træne på, Charlotte havde nogle spændende ting med, der skulle undersøges selv om det krævede lidt klatring – så ingen tvivl om at Megan var på. Det blæste koldt, jorden var frossen, men det var vist kun føreren der havde problemer med kulden, når der skulle klikkes og håndteres godbidder med frosne fingre.
Det var første gang Charlotte og jeg trænede sammen, så vi havde lige en indledende snak om hvordan vi plejer at træne, før vi gik i gang. Og jeg fik en stribe gode råd, bl.a. til Apport udlagt, hvor vi nu også er startet helt forfra med øvelsen. Jeg lånte en frisbee, som blev introduceret som target, og sammen med vores egen target blev de to så lagt med passende afstand, så Megan kunne placeres imellem dem og sendes til venstre eller højre til target. Resultatet var virkelig overraskende for mig, for Megan løb ikke ud til det target, jeg pegede på, men bare til et target. Så vi skal altså arbejde med at hun skal bevæge sig i den retning, jeg peger. Meget tankevækkende erkendelse.
Der blev naturligvis jublet og belønnet for alle de rigtige udløb – fokus ved træningen er jo nu 100 % glæde, masser af belønninger og korte forløb.
Et andet problemområde i forbindelse med apporteringen er udgangen til keglen, hvor Megan generelt har hængt og ikke fulgt med i vendingen. Sådan som hendes fri ved fod (se længere nede) fungerede i dag, er det ikke et problem. Hun fulgte mig som en drøm, og de to gange vi separat trænede udgang til kegle fulgte hun flot med, og jeg varierede så der blev en passering af keglen på vej tilbage, og en stå ved keglen. Superflot!
Udover Olivers fish bites og luksus fiskefrikadeller (et meget stort hit!) var belønningerne i dag hendes frisbee reb med pivedims i midten og en bold (som har holdt en pause som belønning), og det fungerede fint at variere disse ting. Og så er der en ny ting vi absolut må have (se senere).
I fremsending ville jeg kun træne selve fremsendingen, og placeringen midt i feltet. Jeg fik klikket for en lidt yderlig placering i første omgang (øv), og derefter lagde jeg target og fik en placering midt i feltet. Men med klar temponedsættelse til sidst. Så Charlotte mindede mig lige om, hvad en bold kan bruges til i den sammenhæng – fremsendinger fra kortere afstand og kast af bolden tværs over feltet, når hunden er i godt tempo, så hunden holder tempoet (eller øger det) for at løbe ud til bolden. Og det gik fint, specielt når jeg kastede lige, det må jeg vist også have øvet særskilt.
Fri ved fod var dagens store hit. Jeg havde sat nogle konkrete mål, men det gik langt over forventning fra start, så jeg hævede og hævede uden at det gav bagslag. Først 10, 6 og 8 meter almindelig gang med superkontakt, så nogle L’er med belønning efter endt L. Så nogle 20 meters forløb med skift fra almindelig gang til løb og almindelig gang igen. Og derefter det samme med langsom gang i stedet for løb. Til sidst fulgte Megan mig tæt hver gang vi skulle hente noget i udstyrsposen, og det var bare helt vildt lækkert. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har oplevet Megan så tændt i den øvelse. Vi tog lige indimellem toskridtsøvelserne og vendingerne og det gik fint, men jeg skal have set på pladsen ved omkring og højre vending, hvor Megan kommer for langt frem.
I indkald med stå ville jeg kun indøve stop, nu med bold; der var flere fine stop, men også lidt begyndende temposænkning, så vi brugte også lige bolden til at øge tempo i indløbet, ved at kaste den bagud. Og rigtigt, jeg trænede ikke et normalt indkald med stop!
Med den superkontakt der var med Megan fik vi også en superflot sit under gang, hun var bare totalt opmærksom, og så sad sitten bare lige i øjet – hvis man kan forestille sig det billede :-))))
Ved træningen i går i Herfølge skulle jeg have optaget en video med Megan og mig i en perfekt LP2-apportering. Det gik ikke, fordi pladsen var skæv hver gang. Så nu arbejder vi naturligvis med den del separat. Og igen gjorde jeg en interessant iagttagelse: Når Megan kommer tilbage med reb frisbeen er det normalt for at vi skal have noget trækkeleg med den, men nogle gange kommer hun tilbage med den i en almindelig plads, og der sidder hun altid helt lige. Det må jeg prøve at se på en anden dag, altså hvordan jeg kan få det overført til træ- og metalapporter.
I fællesdæk havde jeg sat kriterierne til 10 sekunder på henholdsvis 10, 15, 20 meters afstand. Første del gik godt, men da jeg havde belønnet og gik ud på 15 meter, havde Megan rejst sig, og det mønster gentog vi så lige, så jeg helt havde forstået, at det ikke fungerede … Derefter foreslog Charlotte og Camilla at jeg holdt mig til de 10 meter og varierede tiden. Og så gik de pludselig meget bedre: 15, 30 og 45 sekunder, belønning indimellem og jubel til sidst. Tak for endnu et godt råd :-)
Til sidst skulle Camilla så lige prøve at gå med Megan fri ved fod, mens jeg holdt Emma. Camilla skulle arbejde hårdt for at få kontakt, men det endte fint syntes jeg, med god kontakt og vildt logrende hale. Belønningen var Emmas pivedyr, og det var godt nok for spændende!! Så Camilla kunne ikke kalde Megan til sig og jeg kunne dårligt holde Emma :-) Men mon ikke Camilla skriver om sin oplevelse af dette på sin blog?! [Det kom naturligvis allerede nogle timer efter, læs det her: Camillas blog]. Jeg skal helt sikkert have købt sådan et pivedyr.
Helhedsindtryk fra dagen: Føreren er meget meget glad og tilfreds. Megan var tændt i fulde to timer, selvom vi næsten ikke holdt pauser, der blev ikke snuset ret meget, og der var vildt god kontakt i specielt fri ved fod. Så føreren kan passende tænke over følgende: Hvad gjorde han anderledes i dag, siden der var så god kontakt og så høj intensitet i øvelserne, når han i øvrigt mener Megan er træt af lydighed?

Apporteringstræning i Herfølge

Så havde vi endnu en omgang apporteringstræning i Herfølge. Og i dag var vi fuldtallige for første gang!
På billedet ses fra venstre Camilla & Emma, Anne & Figa, Katrine & Carlos samt Megan & Paul. Fotografen er selveste Marianne Jensen, som havde Vomba og Yatzy med.
Katrine siger noget klogt, og vi andre ser vist lidt skeptiske ud ...
Jeg var mødt ½ time før de andre, fordi jeg skulle prøve at arbejde med Megan helt alene. Jeg havde lagt nogle flade kegler ud med 5 meters mellemrum, og ville bare have kontakt i en almindelig fri ved fod først 5 meter og så 10 meter. Og det gik supergodt! Belønning efter hver succes i form af frisbee, ruskeleg og bytte frisbee med godbid. Så kastede jeg selv to apportemner (dummyer) på ca. 50 meters afstand og sendte Megan ud efter dem. Den første gik strygende, og jeg belønnede efter aflevering. Den næste var udfordrende; Megan søgte efter ca 20 meter, jeg sendte hende længere ud, men var nødt til at gå ca. 20 meter frem og sende igen, før der kom et ordentlig søg i gang, hvorefter hun fandt den anden dummy.
Så skulle vi prøve et indkald med stå (kun med håndtegn), og det gik super, Megan stoppede lynhurtigt og inden for max en kropslængde.
Så kastede jeg tre dummyer lige efter hinanden, og Megan skulle samle dem en efter en, og det gik fint, med god intensitet og gode pladser.
Da alle var kommet trænede vi hver især ud fra vores niveau og med egne kriterier naturligvis.
Jeg prøvede igen en dobbeltapportering, men det var tydeligt at intensiteten var lavere; Megan smed apporten på vej tilbage, og gik i tydeligt søg (Anne havde set en rotte, kan det have været den?), men kom efter en ekstra apportkommando pænt i plads med apporten. Jeg fik ikke givet et ordentligt signal til starten af den anden apportering, og det blev derfor et rodet søg, hvor jeg skulle ud og hjælpe.
Megan ville ikke røre fasanen, da jeg kastede den – det blev kun til lidt snus – så jeg holdt mig til dummyerne.
Endelig prøvede jeg en længere sekvens af fri ved fod, hvor vi gik 8, 10 og 12 skridt almindelig gang, derefter tog nogle venstredrejninger og nogle omkringer, og der var godt med belønninger efter hvert forløb; det gik rigtigt godt.



Alle hundene hyggede sig vist rigtigt. Og Emma var ikke til at styre, da hun havde apporteret kaninen; der blev lige løbet et par æresrunder :-)))
Efter træningen gik der en lille time med analyse, snak og sladder, men så var det også blevet ret mørkt og koldt :-) Men vi havde fået sat en del på plads indenfor hundeverdenen.
Vi holder lige noget pause i apporteringstræningen nu. Anne har nogle hvalpe som er 3 uger, som nu kræver noget fokus, og der er alt muligt andet der også skal passes, så sidst i februar regner vi med at gå i gang med apporteringstræningen igen. Så kan hundene måske også komme i vandet; søen var i dag dækket af is.

Klikkerinstruktøruddannelse - 9. januar 2009

Så er vi allerede nået til sjette dag af klikkerinstruktøruddannelsen. I dag var der meget fokus på træning af egne færdigheder i nogle nye øvelser, repetition af teori samt gennemgang af hjemmeopgaver.
I punktet ”Siden sidst” var der mange spørgsmål til den afsluttende teoretiske og praktiske prøve, og der er vist mange der er ret bekymrede for denne prøve. Christina Ingerslev og Karen Frost gjorde hvad de kunne for at mane bekymringerne i jorden. Jeg er med i gruppen af ikke-bekymrede; vi har fået nogle meget flotte teoretiske indlæg; vi får en række frivillige skriftlige hjemmeopgaver, som formentlig dækker en væsentlig del af den teoretiske prøve; vi har masser af muligheder for at træne i forbindelse med vores kursusdage; og der er over to måneder til den afsluttende praktiske prøve – der skal vi bare kunne få øvelserne op på et mindst tilstrækkeligt niveau.
Så skulle vi vise hvor langt vi var kommet med hjemmeopgaverne. Jeg havde svært ved at få Lille Bjørn i gang med bakningen; jeg har været for tilbøjelig til at stå stille og belønne, hvor det er bedre at følge med hunden. Aflevering i kurv har jeg fået forceret lidt, og Mette, som jeg var i par med, så straks at jeg havde to forskellige klik-kriterier: dels hovedet i baljen, dels hovedet over baljen (for at få Lille Bjørn til at slippe), og det er jo noget rod. Jeg skal have stabiliseret at han er helt tændt på at være ved baljen.
Jeg kunne konstatere, at jeg skal arbejde noget mere med generalisering: shapingøvelsen med venstredrejning af hovedet kom trægt i gang, og indkald med stå fik jeg rodet noget med (fordi jeg absolut skulle starte uden opvarmning med kongen).
Karen Ulrich havde rejst sig fra sygelejet for at foretage en opsummering af operante procedurer, signaler, stimuluskontrol, generalisering og diskrimination. Jeg bliver lige imponeret hver gang … Det er repetitionen af stof, vi har fået præsenteret og arbejdet med tidligere. Men der kommer alligevel friske vinkler på det, nye eksempler og hvis det ikke var fordi vi havde fået det at vide (og fordi hun hostede en del), ville vi ikke have gættet at Karen ikke var helt frisk, for indlægget var bestemt på toppen!
Så fik vi teori og demo af øvelsen ”Bakke rundt om føreren”, som vi selv skulle arbejde med efter frokost.
Frokosten er normalt "bare" spise- og lufte hund tid, men i dag førte et uskyldigt spørgsmål om vores næste hund til en længere samtale med Christina og Karen Frost om Megan, og mine aktuelle udfordringer med hende. Så udover at jeg har lovet at få tjekket Megan hos en kiropraktor, har jeg fået en række gode råd om hvordan jeg skal splitte træningen op i mindre bidder, og belønne for de mindste trin, herunder aktivt anvende legetøj meget mere, så der igen kommer glæde i samarbejdet mellem Megan og mig.
Eftermiddagen blev en hård omgang for Lille Bjørn, for der var lige tre øvelser, han skulle igennem.
Først skulle vi i gang med ”Bakke rundt om føreren”. Lille Bjørn har et godt udgangspunkt, fordi han er vant til at følge med i fri ved fod, og specielt venstredrejningen er nyttig nu. For at gøre bakningen enklere – og gøre den lettere at skelne fra fri ved fod venstredrejningen – startede vi i stå-position, og der var ingen problemer med den indledende del af bakningen; vi skal arbejde videre, og specielt komme til det punkt, hvor vi kan belønne fra højre side.
Så skulle vi gennemføre en øvelse for at se hvor langt vi var med generalisering af signaler. Umiddelbart lød det nemt:

• sit, dæk og stå når føreren sidder foran hunden
• sit, dæk og stå når hunden er placeret bag føreren
• sit, dæk og stå når føreren er på afstand af hunden

Der måtte vel at mærke kun bruges verbale signaler. Jeg kunne konstatere følgende om Lille Bjørn:

• Han indtog positionerne når jeg sad foran ham, hvis han var opmærksom (der var lige nogle får og hunde, der skulle holdes øje med også)
• Han indtog positionerne når han var bagved mig, men kom frem på min venstre side, så han kunne se mig i øjnene, når han indtog i positionen
• Han kunne indtage positionerne på distancen (ca. 6 meter), men kun når jeg både havde verbalt signal og håndtegn, ikke på én af delene.

Endelig havde vi en øvelse i farvediskrimination, hvor hundene skulle lære at vælge et hot target (en blå tallerken) og ikke et target med anden farve. Derefter skulle vi gennemføre en stimulus reversal, så den ikke-blå var hot, den blå not. Vi kom kun til første del, og fik en 80+ % sikker adfærd, men ikke nok til at gå videre på. Bortset fra at Lille Bjørn var træt/mæt skyldtes det nu nok så meget håndteringsudfordringer for mig, for der er en masse timing i denne øvelse med at placere sig, klikke, kaste godbidder fornuftigt, bytte om på targets, fjerne targets mv. Så den skal vi nok træne i fred og ro i haven en af dagene.
Den 14. november 2008 fik vi hjemmeopgave til 5. december, hvor vi skulle udarbejde et oplæg til en teoriaften for et hvalpehold. Vi havde som afslutning på dagen i dag en generel drøftelse af sådan en teoriaften (vi får skriftlig feedback også), herunder blev begrebet lederskab diskuteret meget. Lederskab er et forfærdeligt værdiladet ord, og med mange forskellige, hyppigt negative værdier. Så essensen var, sig gerne hvad vi mener, men undgå brugen af ordet lederskab.
Der er ingen, der læser denne blog, der kan være i tvivl om min begejstring for dette kursus og for de tre superinstruktører Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich.

• Jeg får en god teoretisk ballast.
• Jeg får både teoretisk og praktisk anvendelige indfaldsvinkler til indlæring af en række forskellige øvelser/tricks.
• Jeg får afprøvet teorien af i praksis med Lille Bjørn og løbende konstruktive tilbagemeldinger fra instruktørerne.

Men eneste bekymring lige nu er om jeg får abstinenser, når uddannelsen er slut den 20. marts 2009 :-)

Apporteringstræning i Herfølge

Lige før jul havde jeg arrangeret noget apporteringstræning i Herfølge. Megan var mildt sagt ikke interesseret, og jeg skrev ” Vi har planlagt yderligere et par træningsrunder først i det nye år, og jeg skal virkelig have fundet ud af, hvordan jeg får Megan interesseret i det vildt. Gode råd modtages med kyshånd!!”
Helle Fritzbøger foreslog at jeg prøvede med friskskudt vildt i stedet for optøet, og hun stillede sidste søndag med en nyskudt fasan – tusind tak for det!
Der blev arbejdet ihærdigt med den af flere omgange mandag og tirsdag, men det blev ikke til andet end let snusen fra Megans side, og derefter ignorerede hun fasanen.
Jeg kunne næsten høre et indre kor synge – jeg genkendte Karen, Charlotte og Mariannes stemmer – at jeg havde sat kriterierne for højt …
Til dagens apporteringstræning havde jeg derfor sat overskriften "have det sjovt med far", dvs. kun succeser og masser af belønninger.
Camilla & Emma, Anne & Solo og jeg & Megan udgjorde holdet, og vi trænede bl.a. parvis udkastede apporter på ca. 60 meters afstand. Jeg valgte bevidst vildtet fra og benyttede kun dummyer: dummy med kaninskind, dummy med hareskind (2 slags) og dummy med fasanfjer. Og det virkede over al forventning. Megan, som gerne undgår at se apporterne blive lagt i LP3 fulgte meget interesseret udlæggeren gå de 60 meter ud, kaste de to apporter og komme tilbage igen. Under tilbagegangen skævede hun lige op til mig (”må jeg ikke snart hente dem?”), og på apportkommandoen strøg hun ud og fandt og afleverede den ene dummy. Den anden måtte hun have hjælp til, men det kan vi arbejde med, og hun fandt hver gang den anden med lidt hjælp.
Vi forsøgte også med nogle blindt udlagte haredummyer og en enkelt markeret udlægning. Udfordringen her var vægten, så Megan skulle lige finde det rette greb, men der var intet problem med apporteringen.
Megan var bare totalt opmærksom, fuld af energi og arbejdsiver hele tiden; hun har ikke problemer med at have skind og fjer i munden, så det var bare en supersucces af en træningsomgang!
Et rigtigt godt udgangspunkt for den videre apporteringstræning.

1. januar – 2 fiskefrikadeller og en papkasse

Efter eftermiddagens lufteture med hundene kom jeg i tanke om en pakke med 2 fiskefrikadeller i køleskabet. Sidste anvendelsesdato 01.01.2009, så det var jo oplagt at skære dem ud i godbidsstørrelse og bruge dem til lidt nytårstræning i haven. Der bliver skiftet flere gange mellem hundene, så de, der ikke er i gang, venter spændt på at komme til.
Alle tre hunde skulle shapes med papkassen (Ella Vineyards, mums), og det er interessant at se hvor forskelligt de opfører sig, helt i tråd med deres træning. Otto, som aldrig er blevet klikkertrænet, blev klikket nogle gange for interesse for kassen, men det var tydeligt at han ikke forbandt klikken med kassen, og han endte med at sætte sig og pive.
Megan, crossoverhunden, havde jeg i gang i 6 minutter, og der blev tilbudt en masse adfærd i forhold til kassen, bl.a. lagde hun hovedet på kassen; men indimellem kom der forskellige stillingsskift, og et par pauser, hvor hun bare ventede. Der var ikke noget der lignende tendens til at løfte poten mod papkassen, det skal vi have næste gang.
Lille Bjørn, som er vokset op med klikker, var der ikke så meget pjat med: Efter godt to minutter havde han fundet ud af det gav megabelønning at have alle fire poter oppe på kassen, og indimellem var han også blevet belønnet for et flot spring over kassen :-)
Lille Bjørn skulle også arbejde med aflevering i kurv, og det er han rigtigt god til – hans fører skal bare huske en mere trinvis hævning af kriterierne. Bakkeøvelsen, også en eksamensopgave ved klikkerinstruktøruddannelsen, går rigtigt godt, og det virker nu som om den er helt adskilt fra venstredrejet med hovedet, som vi også shaper på – men med føreren i en anden udgangsposition.
Megan var virkelig tændt på de lækre fiskefrikadeller – hvis den ikke stod på chateaubriand i aften kunne jeg også selv være blevet fristet!! Så vi tog nogle hurtige lydighedsdetaljer:

• Jeg har sjældent oplevet så tændt en Megan i springapporteringen. Først med metalapport, så med dummy omviklet med kaninskind. Der var bare fuld fart i spring, udløb, apportering, tilbageløb og tilbagespring, og hun kastede sig ind i plads. Megabelønning begge gange.
• Lidt kort fri ved fod: 10 meter almindelig gang, omkring og 10 meter almindelig gang med fuldt kontakt – yes!
• En ”fælles”dæk med fører i skjul, der var larm ude på vejen, og lidt fyrværkeri i det fjerne, og hun lå bare perfekt i et minut.
• Så trænede vi dæk-stå, hvor godbidsskålen stod på bord bag ved hende, og det blev nogle helt perfekte skift
• Og vi sluttede lige med sid under gang, som bare var lige i øjet.

Herlig måde at starte det nye år på!