tirsdag den 23. februar 2010

Træning hos Johanna Allanach 23. februar 2010

Som sædvanlig nåede vi en masse ved dagens træning, og der blev virkelig arbejdet for sagen hos alle deltagerne. Her til aften har Megan drukket ret meget vand herhjemme, og Kirsten spurgte om jeg tørstede hende til træning – nej, der står vand fremme hele tiden til hende, og der er vand i buret i bilen, men hun har så travlt med at arbejde og få belønninger, at hun glemmer at drikke :-)
Dagens øvelser:
  • Tandvisning, begynder at blive rigtigt pænt
  • Spring, blev introduceret – line, og fører på den anden side af springet
  • Stay = få hunden til at stoppe under gang eller løb (stå under gang, indkald med stå). Dette er lige anledningen til at få skiftet signalet ud, så Stå bliver forbeholdt stillingsskiftet. Det virker lynhurtigt: Stay, klik og godbid i meget hurtig rækkefølge, og der er pludselig et meget hårdt stop på kommandoen …
  • Højre (dreje til højre), som jeg efter lidt fummel får gang i, og husker at klikke for bevægelse
  • Apport – totalt tændt Megan! Vi gennemfører et helt show med løb, bakning og vendinger, mens hun logrer og har apporten i munden – vi får nogle tips til at arbejde videre med at øge glæden for apporten yderligere - fx have den i snor, så Megan kan lære, at hvis hun ikke tager den hurtigt forsvinder den
  • Front: Hunden går sidelæns med front mod føreren. Når jeg går til venstre går det lynhurtigt fint. Når jeg går til højre drejer Megan mod uret, så jeg skal tage mindre skridt og belønne så hun drejer hovedet mod venstre (=retter op), og acceptere lidt bakning, fordi det bringer hende i den rigtige retning (mod højre)
  • Sit/bliv – jeg husker forkommando, og passer på med at blive overmodig, og Megan sidder superflot, også selv om jeg laver lidt danseri og gennem mig lidt.
  • Dæk/bliv – også her er jeg forsigtig med kriterierne, men igen lidt danseri og lidt skjul.
  • Stillingsskiftet fra dæk til sid (sit), hvor det er klik for bevægelse, og jeg hurtigt får mere fart i Megans stillingsskift
  • Bakke – hvor der er ved at danne sig et mønster, hvor jeg skal gentage bakkekommandoen, efter 2-3 skridt, og Megan rykker frem når jeg står med godbid i hånden. Næste gang er der bakkekonkurrence, længst bakning på højest tre kommandoer, det kræver lidt træning kan jeg godt se.
Og så kan jeg generelt se, at jeg virkelig har fået Megan på dupperne, for hun tilbyder adfærd i et væk, så hvis jeg står et øjeblik og venter, sker der noget. På et tidspunkt da jeg talte med Johanna kom Megan lige i setup-position, og moveon, dæk, bakning mv. er også meget populære. Så jeg må virkelig lære at have fokus på min hund, og give fri når der er fri :-))))
Og så blev Lille Bjørn og Megan og jeg inviteret med som ekvipager til Johannas afsluttende eksamen som rallydommer  - spændende!

1 kommentar:

Camilla Johannessen sagde ...

Kunne godt tænke mig at se den der "Stay" i praksis.. er det noget I kan vise på et tidspunkt?