søndag den 13. juni 2010

Dagen derpå

Jamen jeg kan da ikke få armene ned efter Lille Bjørns fantastiske rallypræstation i går! Han kan være fantastisk når vi træner, og han kan slå fuldstændig fra. Jeg kan efter et par skilte forudsige ret sikkert hvordan prøven vil gå, og i går var det heldigvis sandt på den gode måde. Han startede flot, og han holdt fokus hele vejen igennem. Jeg véd at vi kan – på en god dag! – alle øvelserne i Viderekomne klasse, så jeg har tilmeldt ham prøver den 10. juli i Lyngby, 21. august i Sorø og 12. september i Herfølge. Jeg glæder mig vildt meget til at prøve ham uden line!!
I morges var Megan og jeg et par timer i Jersie med Rikke, Alba og Luna, og vi fik vist talt mere end vi fik trænet :-) Men det var en af pointerne: Effektiv træning med klare kriterier! Jeg fik arbejdet lidt med fri ved fod, fællessit (fantastisk) og fællesdæk – sidstnævnte gik fint, bortset fra at jeg fandt ud af at Megan reagerede på Rikkes kommandoer :-( Så det arbejdede vi lige med.
Og så lavede Megan en rigtigt flot dirigeret apportering … Hvilket gav en del stof til eftertanke, jf. vores kiksede dirigerede apportering til prøver.
Hjemme igen så jeg videoen fra prøven i går (se forrige blog), og det var en dejlig oplevelse! Det var en helt anden fører og en helt anden hund end sidste søndag. Hold da op en logrende hale hos Megan! Jeg kan se, at jeg arbejder meget konsekvent med at holde Megan i gang mellem øvelserne, jeg belønner hende for konkret adfærd mellem øvelserne – ikke for den gennemførte øvelse – og jeg arbejder med hende indtil vi får besked på at vi skal i gang med næste øvelse. Så hun er på, når vi gør klar mellem øvelserne.
Jeg har nu nogle meget konkrete ting at arbejde videre med i træningen!!!

Ingen kommentarer: