Max’ og min allerbedste rallyprøve

Max og min opvarmning til vores prøve i championklassen i Løserup i dag var helt perfekt. Vi fik trænet de første 4 øvelser et par gange, og en sekvens på to et par gange. Der var nogle små misforståelser, som mindede mig om at være knivskarp med signalerne. Da ekvipagen før os gik ud tog jeg linen af, lige uden for kantbåndet, og vi gik frem og tilbage med Max i højreposition, og fik timet de to øvelser med belønning uden for ringen perfekt med at Annette, som dømte, var klar. Vi gik direkte ind og gav klartegn.

Jeg kan ikke mindes at jeg har været så fokuseret før til en prøve. Jeg var omhyggelig med håndtegn og verbale signaler, jeg gik i et passende tempo, en anelse langsomt, for at være sikker på at bevare kontrollen. Den første sekvens var lige i skabet. Jeg kan huske hvordan jeg ved hvert enkelt skilt huskede at få detaljerne med. Håndtegn, når Max skulle rundt (mod uret); præcis timing af signal til bakning ved siden af; roligt håndtegn ved skift side foran; samlede ben ved bakke væk fra fører, vinkling af gangen mod sideskiftskeglen, så Max fik den korrekte retning; dyb indånding ved fremsending til kegle (for at få ro på mig selv), omhyggelig gang til indkaldsskiltet og rette op, så jeg var sikker på at stå i indkaldsområdet, når jeg kaldte; fuldt fokuseret på Max i dobbelt 8-tal med sideskift (perfekt sideskift), ro på ved gang mod 225 grader til venstre (der er INGEN nemme skilte); igen håndtegn ved skiltet hvor fører står stille og hund cirkler rundt; diagonal venstre, husk at gå helt hen og lav tydelig drejning; springvand, perfekt timet kommando; højre omkring, næstsidste skilt, bevar roen; sidste skilt var bakke 1 stå, bakke 2 sit, bakke dæk på venstre side. Ingen slinger. Stille og roligt i mål, ud over kantbåndet, stå, belønne, line på (tror jeg) og godbidder til Max. Annette kom hen og sagde det var meget smukt og kontrolleret førerarbejde (eller noget lignende) og at hun ikke havde trukket noget, jeg fik tårer i øjnene og spurgte om jeg måtte kramme hende (det måtte jeg 😊), Anita og Amanda stod lige ved siden af, flere kram og lykønskninger.

Jeg havde mest lyst til bare tage af sted med Max og lege vildt med ham, jeg var helt euforisk af glæde og alle mulige andre gode følelser.

Dette var vores livs bedste rallybane. Der var INTET jeg ville have gjort anderledes, og Max var bare fokuseret, så det gjorde helt ondt.

Inden prøven manglede jeg lidt mental energi, men jeg huskede mig selv på det, jeg skrev forleden, om at gå hver prøve, som var det den sidste. Det er denne forhåbentlig ikke, men hvis det var, ville jeg have det mest fantastiske minde.

Dagens fejl var, at jeg ikke trak Otto fra begynderklasse. Jeg var hurtigt ude med Max i bilen og hentede Otto, fordi han skulle op kort tid efter. Han var ikke varmet ordentlig op, jeg havde ikke fokus fra ham, da vi startede, og jeg kunne mærke at prøven med Max fyldte så meget, at jeg bare ikke var en ordentlig fører. Jeg har sagt undskyld til Otto, og han har tilgivet mig. Vi bestod med 87 point, trukket for 3 ommere og 4 x 1, men vi var ikke boble og det var naturligvis 100 % min skyld.

Først derefter kom Max og jeg ud og lege lidt.

Jeg havde lovet Kirsten at vi kunne spise frokost bagefter, fordi championklasse og begynderklasse sluttede ved halvtolvtiden. Der var lige noget eftersnak og jeg skulle lige filme Dumle og Amanda i seniorklasse (3.v. med 96 point og superflot!), men frokost fik vi kl. 14:00.

Bistro 17, meget spontant planlagt, Maria havde sørget for vores stambord, og naturligvis startede jeg med et glas champagne og sluttede for øvrigt også med et. Indimellem fik vi den skønneste brunch. En fin måde at fejre Max på. Jeg skal også nok finde på noget, hvor han er med 😉