Viser opslag med etiketten Frank Kuhfeld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frank Kuhfeld. Vis alle opslag

lørdag den 22. april 2017

Rallyprøver og Max' 7ende roset

Månedens 7ende roset til Max (foto: Signe Hjorth Jensen)

I dag gik turen med Lille Bjørn og Max til Dansk Hundeskole i Roskildes dejlige areal i Vor Frue, til dobbelte rallyprøver med henholdsvis Frank og Conni som dommere. Det var for vores vedkommende årets rallyprøver nr. 24-27 og de første udendørs.

Det var interessant at opleve at den kraftige blæst påvirkede begge hundene, mest Max, som specielt i starten af begge baner havde meget travlt med at snuse og holde øje med omgivelserne.

Vi startede på Franks bane, en fin, men meget lang bane, cirka 3:25 brugte Max på den. Vi lavede det første skilt om (dæk under gang), fordi han var helt væk, og det fjerde (skift side foran) blev også til en ommer, så kom der lidt mere fokus. Vi endte med 89 point.

Lille Bjørn var tilpas varmet op, men ved skift side foran var han lige lidt for tændt, så det blev til to gange noget twistagtigt i stedet (= minus 13), så vi endte med 82 point.

Jeg var tilfreds med begge banegennemgange, det var helt klart svært for hundene at være udendørs, men de havde begge fint fokus det mest af tiden, og Lille Bjørn var ganske skarp.

Lille Bjørn endte som nr. 6 (ud af 12) og Max kom på podiet, idet 89 point og bedste tid rakte til en 2. plads. Månedens 7ende roset til Max :-) Både Lille Bjørn og Max klarede dobbeltspring ro uden problemer, men der var en del andre, der havde problemer med det, så derfor forholdsvis lave point samlet.

Dagens anden prøve var lige til højrebenet for Max, men alligevel ikke. Han var absolut ikke rigtigt på lige i starten (tjek, jeg har bemærket at det også gjaldt prøve 1 = indsatsområde). Sidste skilt var bakke væk fra fører, som han er ret skarp til, når han ikke dæmper, og det gjorde han så i dag og det blev til minus 13 for den og samlet 79 point.

Lille Bjørn var virkelig en fornøjelse at have på banen, god kontakt hele vejen og flot fokus. Vi mistede 1 på noget snus i starten og 3 skridt bakke på højre side måtte vi lave om, fordi jeg ikke fik rettet ordentligt op, så vi var lige ved at gå ind i skiltet. Og det var det. Vi endte med flotte 96 point!

Jeg har igen tilfreds med begge banegennemgange, ikke mindst Lille Bjørn var super god, og Max skal jeg bare arbejde videre med. To pæne prøver, uden at være prangende.

Pointene rakte til en 8. plads (ud af 11) for Max, og en 4. plads til Lille Bjørn, slået på tid af nr. 3 (Amanda og Osseau).

Begge prøver kvalificerede til DM, og med dagens resultater forbedrede vi ikke vores placeringer. Lille Bjørn har stadig 98 og 3.v. som bedste resultat, Max 96 og 4.v.

Det var i øvrigt Lille Bjørn 10. officielle prøve i championklasse, som han jo debuterede i 11. februar i år, og det er da gået meget godt:


Det er dejligt at få tilbagemeldinger fra tilskuerne om hvor entusiastisk og fokuseret han er på banen, ingen tvivl om at både han og jeg synes det er smaddersjovt at gå rally sammen :-)

I morgen går turen til Ølstykke, dog kun til en enkeltprøve, med Lille Bjørn og Max.

søndag den 5. marts 2017

Dejlig morgen i Sorø – eller tre hunde i championklasse




Vækkeuret var sat til at ringe 05:15 og jeg ankom med alle tre hunde til Sorø Hallen lidt over 7. Border Collie Klubbens rallyprøver med Frank som dommer startede med banegennemgang kl. 8, så jeg fik for fjerde gang i år – når jeg tæller Rallydysten i går med – mulighed for at gå til prøve med alle tre hunde i samme klasse. I går til Rallydysten hjalp Tina som hundeholder under banegennemgang og mens jeg var oppe. I dag var strategien lidt anderledes. Da jeg ankom så tidligt kunne jeg holde lige foran hallen, og dermed var der mulighed for at gennemføre forløbet således:
  • Luftning af hunde ved ankomst
  • Alle hunde tilbage i bilen
  • Hente Max 7:45 og varme ham op
  • Anita holdt Max og Osseau under banegennemgang
  • Jeg var oppe med Max som nr. 1
  • Derefter byttede jeg Max med Megan og varme hende op
  • Megan var oppe som nr. 4
  • Derefter byttede jeg Megan med Lille Bjørn og varmede ham op
  • Lille Bjørn var oppe som nr. 8
Der var i alt 10 hunde i klassen, de to løbske tæver var oppe som nr. 9 og 10, og derefter var der præmieoverrækkelse.

Max var lidt ukoncentreret, men jeg var virkeligt på dupperne på den gode måde, og fuldt tilfreds med forløbet. Vi endte med 92 point (1 x 3 og 5 x1 trukket) og 4. vinder.

Megan var en helt anden hund end i går, godt fokus og med næsten hele vejen. Jeg mener vi blev trukket for 1 x 3 og 6 x1 og endte med 91 point og 5. vinder.

Lille Bjørn gik superflot, men var helt klart ikke varmet godt nok op, som man kan se på videoen (tak Amanda for optagelsen!):



Vi mistede skilt 2 (13 point), måtte lave springvand op (3 point), lavede 1-2 bakke om (jeg gav forkert kommando!, 3 point) og mistede derudover 3 x 1 = 78 point og 8. vinder. Jeg var svært tilfreds med alle banegennemgangene, og især roste jeg mig selv for at holde 100 % fokus på næste skilt og ikke lade mig påvirke af den ærgerlige start med Lille Bjørn.

Årets 14 prøver (11 officielle og 3 i Rallydysten) ser således ud:


Megan, som jo officielt blev pensioneret 15. oktober sidste år på Samsø, er tilbage på banen i flot form. Jeg nyder at gå med hende hver eneste gang. Anita og jeg fik talt om, hvad der skete i går, hvor jeg tydeligt blev frustreret (men bestemt ikke sur), fordi jeg ikke kunne få kontakt til hende, da hun gik i snus. Den korte forklaring er, at jeg jo vidste at det var et svært underlag, og hun kun har været der én gang tidligere, til Rallydysten i november. Så det var lige en reminder til føreren om at Megan altså må lære de steder at kende, hvor vi skal til prøve. Vi får nogle IB’er men med 95 og 91 ved de to beståede prøver, er det da ekstra skægt at gå til prøver med hende.

Max har gået bedre og bedre, og jeg synes bare vi mangler den sidste skarphed inden det kører rigtigt for os. Jeg arbejder virkelig hårdt for at holde den positive og motiverende tone, jeg bliver også bedre til at hjælpe ham med kommandoer hele tiden, så han véd, hvad han skal, og han arbejder virkelig godt for mig.

Lille Bjørns debut i championklassen er gået over al forventning. Når han er varmet ordentligt op, går han fantastisk, og selvom han ikke er, går han bestemt flot. Han er nok den af hundene der arbejder bedst, han er virkelig på og opmærksom stort set hele tiden. Jeg tog mig i at sige til Anita, at jeg ærgrede mig lidt over, at jeg ikke var skiftet til championklasse med ham tidligere; hvortil hun svarede, at det måske netop gik så godt, fordi jeg havde ventet så længe, og havde haft LP-tiden (og nedsmeltningen) med i bagagen. Så sådan er det, for Anita har stort set altid ret :-)

Jeg synes det var skønt at tilbringe nogle timer sammen med dejlige rallynørder, kunne gå op med tre hunde og have nogle fantastiske oplevelser sammen.

Tak til Border Collie Klubben for et flot arrangement, Frank for en fin bane og god feedback, og alle jer andre, der var med, for at skabe nogle dejlige rammer om også denne rallyprøve.