I går havde Border Collie Klubben bl.a. arrangeret rallyprøver i Sorø. Jeg var tilmeldt med Megan i championklasse, med banegennemgang kl. 8, og Max i øvet klasse med banegennemgang kl. 13.
Så jeg valgte at tage turen hjem ind imellem, for at der ikke skulle blive for lang ventetid med Max.
Megan var vældig tændt indtil vi kom ind på banen, vi måtte lave andet skilt (springvand) op, og så fik vi i et ret adstadigt tempo gået igennem banen med en del hæng og endnu en ommer på tredjesidste skilt (dæk under gang og gå rundt om). Vi endte med 88 point, som kan bruges til ingenting.
Max skulle op som nr. 4 i øvet klasse, og vi var i god tid i hallen og varme op, ud i bilen og slappe af, og så mere opvarmning. Første skilt (sit-sit foran-plads) måtte vi lave om, og ommeren lykkedes heller ikke, men derefter gik det fint. Der var noget lyd på de 4-5 første skilte, men resten af banen var han helt stille. Vi endte med 88 point, så der er ikke trukket for meget mere end det første skilt.
Tak til Lonni Gulmark Prirsching, som filmede prøven:
De 88 point kunne bestemt bruges til noget, da det var hans tredje pind i øvet klasse og Max kan nu titulere sig RBM RØM LP1 LP2 Borderhouse Terranova.
14. og 26. april er Megan og Max tilmeldt rallyprøver i hhv. Ølstykke og Hvalsø, og Max er helt klar til ekspertklasse.
Og så er der det med lyden. Jeg havde aftalt træning med Anita efter afslutningen af konkurrencehvalpeholdet, så jeg havde Max med og han sad og så på træningen på konkurrencehvalpeholdet. Der var flere afbud, så Camilla og Findus var eneste deltagere, og hun var helt med på at jeg arbejdede med Max samtidig med at vi trænede. Der var næsten konstant lyd på Max, men de få gange der ikke var, fik han en godbid. Ikke klik, ikke klikord, ikke kontakt, bare en godbid. Det blev lidt bedre i løbet af timen, men ikke meget.
Da Anita og Osseau ankom steg lydniveauet igen, og det var svært at finde en pause, hvor jeg kunne belønne, men den kom, og så kunne vi træne hver vores øvelser. Jeg startede med et par sikre succeser: fremsending og springapport, og så arbejdede vi med fællessit. Strategien var denne: Max blev siddende, jeg gik ud på ret kort afstand (5-7 meter), vendte mig og gik tilbage og belønnede. Hvis der kom lyd vendte jeg om igen. Osv. Belønningen kom hvis der ingen lyd var.
Max savlede i forventning om godbidden. Og så fik Anita og jeg talt om, hvordan jeg kan ændre belønningsmønstret, fx ved at kaste godbidden eller gøre andet end bare at gå lige tilbage.
Vi testede stillingsskift, og han tog to gange første skifte flot, men ikke det næste – jeg har belønnet rigtigt meget for første skifte, ikke ret meget for sekvenser.
Så jeg skal i overordentlig høj grad have arbejdet med at hæve kriterierne og gøre belønningsmåde og –mønster meget mere varieret.
Viser opslag med etiketten RØM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten RØM. Vis alle opslag
søndag den 10. februar 2013
fredag den 20. maj 2011
Lille Bjørn er blevet beRØMt!
Min blog i går sluttede med ordene ”og vi føler os i den grad klar til prøverne i morgen.” Det var heldigvis også tilfældet!
Morgenturen gik ned til stranden, solen skinnede og hundene hyggede sig.
Til morgenmaden havde vi medbragt en hømpose, som strategisk blev forsynet med udskårne cocktailpølser, små frikadeller og ost – til brug for prøverne.
Derefter gik turen til Østerlars Stadion, hvor en reporter fra TV2 Bornholm, Per Bjørn (!) skulle interviewe Johanna. Jeg stod i indskrivningskøen, men pludselig stod jeg med Per Bjørn foran et snurrende kamera og forklarede rallyreglerne :-))))) Udover at gennemgå reglerne ville han også høre om Megan og Lille Bjørn, og da Lille Bjørn var hund nr. 2 der skulle op til prøven, var det naturligvis oplagt at følge ham, da han gik op. Jeg havde jo fortalt at målet var at han skulle bestå med mindst 80 point, for at bliver Rally Øvet Mester. Jeg blev forsynet med mikrofon, så alt hvad jeg sagde under prøven blev optaget. Resultatet kan i en periode læses her (Agility Rally).
Jeg var mere end tilfreds med Lille Bjørns banegennemgang. Det første skilt (1 skridt, 2 skridt, 3 skridt med sit imellem) udførte vi forkert (Lille Bjørn dækkede som afslutning på 2 skridt), jeg sagde ”dygtig” og gik videre. Det er førerarbejde i kategorien: kend din hund. Lille Bjørn er ikke vild med at sitte, og hvis jeg havde lavet skilt 1 om, er jeg ret sikker på at gejsten ville være gået af ham. Så vi kløede på, og eneste anden øvelse jeg havde problemer med var det næstsidste sit-dæk-gå rundt om, hvor Lille Bjørn rejste sig så jeg måtte lave den om. Vi blev trukket for de 13 point og endte med 87 point og blev 4. vinder. Og Lille Bjørn blev dermed RØM. Og det var virkeligt stort for mig. Jeg husker de sidste 4 prøver i 2010 – se resultaterne her – hvor vi ikke fik afsluttet banerne i Øvet klasse. Og nu skal han så i gang i Ekspertklasse!!!
Megan skulle op i Championklasse, og jeg synes godt nok hun hang mere end almindeligt i starten. Hun kom lidt mere på, men virkede ikke rigtigt oplagt. Men hun udførte øvelserne og hun endte med pæne 94 point og 3. vinder. Det var vores sidste forsøg på at kvalificere os til DM i rally, så må vi se om det rækker.
Der var annonceret samlet præmieoverrækkelse kl. 16.45, og vi skulle med færgen 17.10, men vupti, så blev der præmieoverrækkelse efter øvet og championklasse. Og så kunne vi tage af sted kl. 14, og nød en lille, lækker frokost i Svaneke Bryggeri.
Tak til DKK Kreds 8 for endnu et godt arrangement.
Etiketter:
Lille Bjørn,
Megan,
Rallyprøve 20. maj 2011,
RØM,
TV2 Bornholm
Abonner på:
Opslag (Atom)


