Glæde

Solrød Strand torsdag morgen

Jeg er lykkeligt gift, jeg har en dejlig søn, en pragtfuld svigerdatter og det skønneste barnebarn man kan tænke sig. Jeg har tre sunde og raske hunde. Jeg har selv et godt helbred. Jeg har et god, fast job.

Jeg har al mulig grund til at glæde mig, og det gør jeg også hver eneste dag. Man skal leve med meget brede skyklapper, hvis man ikke er klar over, at vi lever i en ekstremt turbulent verden og at mange på kloden har ganske anderledes levevilkår end vi har. Og alt det, som vi anser for selvfølgeligt, er det ikke andre steder, end ikke de mest basale ting.

Jeg kan tillade mig den ufattelige luksus at vælge og vrage mellem alle mulige træningsudbud.

Jeg kan tillade mig at vælge og vrage mellem rallyprøver, lydighedsprøver, udstillinger osv.

Jeg kan tillade mig at engagere mig i at en ”tilfældig” rallyprøve 23. august, som jeg havde tilmeldt alle tre hunde til, blev aflyst – men genåbnet på mit initiativ.

Jeg kan se frem til en i det store perspektiv fuldstændig ligegyldig ting som at tage til Bornholm i morgen, for at se på hunde lørdag, konkurrere i LP3 med Lille Bjørn søndag og derefter dømme rally.

Jeg ser med kæmpeforventning frem til DM i rally den 30. august, hvor jeg skal deltage med to hunde. Lille Bjørn kvalificerede sig til ekspertklasse 10. november 2013, før de ”nye” skilte kom på banen, så der er da lidt at træne på. Men jeg må blankt erkende, at når grundlydigheden er på plads, så er der intet hokus pokus ved at indlære de ”nye” øvelser – som i øvrigt blev offentliggjort for næsten et år siden.

Hvis jeg var religiøs ville jeg takke en højere magt. Som ateist vil jeg nøjes med at være glad for at leve en privilegeret tilværelse i et smørhul af et land.