Livet er godt ❤️

NW1G-titlen til Otto (foto: Mia Rasmussen)

Livet er (naturligvis) ikke altid godt, og det vil være underligt at påstå noget andet. Men jeg lukker mig inde i min egen lille verden og påstår at Livet er godt. Jeg kunne ønske at meget var anderledes, men virkeligheden og mine oplevelser og følelser i forhold til virkeligheden er det afgørende De forløbne ni dage omfatter forskelligt, som jeg helt sikkert ikke glemmer. Det hele virker vigtigt lige nu. Om en uge eller en måned er det meste måske glemt, men ikke det hele.

Forrige lørdag havde vi det årlige dommermøde for DKK’s rallydommermøde på Fjelsted Skov Hotel & Konference. Mange gode diskussioner, tid og lyst til at nørde og komme rundt om emnerne. Jeg synes det var et af de bedste dommermøder, jeg har været med til. Det var samtidig mit sidste som formand for Rallyudvalget. Jeg fulgtes med Amanda, Janne og Liv, og vi havde nogle skønne diskussioner frem og tilbage, vi er altså lidt (!) nørdede 😉

Søndag fik Kirsten og jeg Brunch på Grundsmag. Min private anmeldelse: ”Ligger fantastisk, som en del af Roskilde Rådhus på Stænder Torvet, med udsigt over torvet (hvor vi også parkerede). Vi havde booket kl. 10, stedet valgt fordi jeg havde næsten to år gammelt gavekort, som jeg havde vundet ved at købe vin hos en lokal vinhandler i forbindelse med Corona-nedlukning 😉 Spisekortet er det samme hele dagen, og man kan efter humør krydse af så man får det man har lyst til som morgenmad, brunch, frokost eller eftermiddagsmad. Vi fik 9 forskellige serveringer. De kom samlet, det trækker lidt ned. Kirsten varmes pandekage blev lidt kold (men var fantastisk alligevel), og min laks, som jeg normalt ville starte med, tog jeg som nr. 4, fordi der var tre varme retter. Maden var virkelig god. Surdejsbrødet med smør med Læsø sydesalt til virkelig fantastisk lækkert. Jeg syne alle mine fem retter var supergode, måske lidt mere knald på krydringen (det er en smagssag), men både laksen, tarte flambéen og bacon/pølse var nogen der skreg på mere. Kirstens svampetoast var jeg misundelig på, men det giver en mulighed næste gang. Jeg fik en Hersted Øl til, stort udvalg!, og Kirsten kaffe og solbærsaft og sluttede med noget kaffe. Det er et hyggeligt sted, fin betjening, gode stole og borde, rigtigt godt. Vi vender tilbage. Det ultimative: Vil du være bekendt at invitere din bedste ven derhen? Ja, ubetinget 😍”

Mandag var Kirsten og jeg hos Aleris Søborg, jeg skulle tale med en rygkirurg om mulighederne for operation for spinalstenosen. Vi gennemgik det omhyggeligt og jeg blev sendt hjem til overvejelse. Nøgleordet blev nævnt flere gange: Livskvalitet. Det er det, som afgør, om jeg vil gøre noget eller ej. Det korte af det lange: Jeg gav allerede dagen efter besked om, at jeg meget gerne vil opereres, så nu er processen i gang.

Tirsdag var Otto og jeg til træning hos Johanna. Mine ben var noget skidt, men med et par siddepauser gik det ok. Otto var strålende. Opvarmning kun stå (begge sider) og kun belønning, hvor han ikke satte sig eller hoppede. Det virker rigtigt godt 😍 En 22 skiltes championbane meget lang og kringlet. Jeg valgte ståer i stedet for sit, kun belønning for korrekt position og uden hop. Kæmperos fra Johanna for virkeligt flot fører- og hundearbejde, dejligt fokus fra Otto. Fed træning ❤️

Onsdag trænede Max og jeg hos Karina. Fokus var på starter. Jeg havde en fantastisk start, hvor Max slog fra lige før Startskiltet, en perfekt mulighed for at diskutere kriterier. Derefter en genial start. Og i anden runde noget lækkert fokus på sideskift om kegle, ind på højre side, og så sidestep til venstre. Max var strålende, og endnu engang tog jeg fra træning med masser af lovprisninger fra Karina (den uforlignelige træner) i hovedet og ditto af gode, gamle Max, som er så fokuseret hele tiden.

Torsdag var der Skype-møde i FCI’s Rallyudvalg. Jeg udtræder af udvalget med udgangen af marts 2023, jeg er vært for et fysisk møde hos DKK sidst i marts. Det jeg først og fremmest vil huske mødet for er, at der blev taget hul på en diskussion om delvist fradrag i rallyøvelser. Argumentet var: i LP kan man have en øvelse som stillingskift, hvor hunden skal indtage 6 positioner; selvom den ene mistes får man stadig point. Hvorfor har man ikke det i rally … Det er sendt til tænkepause i et underudvalg, men en spændende tanke.

Fredag havde vi en nyskabelse i DKK Rally, et webinar om rigets tilstand og planerne for de kommende år. Det var fedt at være vært for og glæde sig over alt det, der er sket og de mange planer for udviklingen af dansk rally.

Lørdag var Otto og jeg vil NW1prøve i Hvalsø.

Mine noter efter prøven:

”Beholdersøg. Hilste på tidtager, flot søg, tydelig markering. Ok. 20 sek

Indesøg. Omklædningsrum. Ingen slinger, tydelig markering og ok. Muligvis lidt tænder sagde Merete, hun så det ikke. Intet fradrag.

Køretøj. Start på anhænger. Videre til bil. Var lidt ude i græsset, Mia sagde at det var tydeligt han gik efter fært og flot jeg fik ham tilbage. Tydelig ok markering. 1 minus for noget jeg ikke kan huske. Poter nede, fedt at Mia så at vi brugte hendes teknikker.

Udesøg. 4 bord/bænkesæt og skraldestativ og mur. Vi har det hele igennem, jeg spurgte om lov til at gå ud og belønne, Otto var lidt frustreret, satte ham igang igen og bum, tydelig markering! Meget bedre end hvis han havde fundet direkte!!! Også her minus 1 for noget jeg har glemt. Virkelig dejligt søg.

Samlet SÅ fed prøve. Jeg er superglad 🤩”

Jeg blev OGSÅ glad for guldtitlen, som vi fik for vores femte bestået i begynderklasse med 100 point. Men det vigtige var, at Otto var så fokuseret, at jeg læste ham helt rigtigt i udesøget og jeg havde den fedeste følelse under hele prøven.

I dag gennemførte Amanda og jeg tredje dag af Rallyinstruktøruddannelsen. Deltagerne og Amanda præsenterede alle skiltene i 300- og 400-gruppen, fik arbejdet med fem inviterede ekvipager, kom i gang med en hjemmeopgave, planlægning af et hold og fik en kort, individuel midtvejsevaluering. En dejlig runde, med smittende entusiasme og energi hos både deltagere og inviterede ekvipager. Jeg blev ekstra glad da jeg takkede de inviterede ekvipager og den ene svarede: ”Det er mig der takker. Jeg har stadig ikke fået armene ned!” Så véd vi, at der er nogle skrappe rallyinstruktører på vej 😊