lørdag den 19. marts 2011

Lille Bjørn BIR

I dag gik turen til Hårlevhallen, hvor Lille Bjørn skulle udstilles i championklasse. Sidst vi udstillede dér, for præcis et halvt år siden, fik han sit livs første Good, men sådan gik det heldigvis ikke i dag.
Jeg havde helt glemt hvor tændt Lille Bjørn bliver i Hårlevhallen, hvor hunde og mennesker står virkelig tæt i de små udstillingsringe. Men da jeg først kom ind i udstillingsringen var der god kontakt, og han præsenterede sig ret godt. Han blev placeret foran den anden championhan (Westie-White Wonder Wounes) og blev dermed bedste han.
I bedst i racen slog han Mint ’n’ Pepper Zur Muhlenau og blev dermed BIR. Det er anden gang han bliver BIR som voksen, og første gang hvor der har været konkurrence om placeringen.
Han fik denne flotte kritik af dommer Tinna Grubbe: ”Maskulin i sin helhed, udmærket hoved og udtryk, korrekt bid, velplacerede ører, god hals, kort krop, velansat hale, passende vinkler for og bag, bevæger sig med udmærket drive, god pelsstruktur, dejligt temperament.”
Og så fik han det tredje klubcertifikat. Vi krydser fingre for det sidste i morgen :-)
Jeg viste ham også i store ring, men dér blev det ikke til placering.

1 kommentar:

Gyldenkærne Border Collies sagde ...

Stort tillykke poul. Det var da super.
Hilsen Vibeke