fredag den 3. juni 2011

Megans fødselsdag

Dansk Retriever Klub (Chesapeake Bay Retriever) havde arrangeret rallyprøver i dag i Herfølge med Frank Kuhfeld som dommer. Jeg havde naturligvis tilmeldt både Lille Bjørn og Megan, og tænkte at Megans 8 års fødselsdag var en god anledning til nogle superresultater :-)
Lille Bjørn mistede sit-et skridt til højre-sit, fordi han ikke satte sig efter skridtet. Han blev trukket 3 for bakning og for en meget kort sit i sit, fører drejer, fører går et skridt, hund kaldes i plads – jeg har kørt kampagne på øvelsen så Lille Bjørn bliver siddende, men han satte sig meget lidt da han blev kaldt i plads. Og så mistede vi ærespladsen (dæk ved siden af førere). Han lå længe, men ikke længe nok. Men med 74 point fik vi vores bedste resultat i ekspertklasse, og Lille Bjørn var igen på hele vejen. Dejligt.

Megan var bare så oplagt. Både hun og Lille Bjørn havde været nede ved søen et par gange og apportere, og det gjorde dem dejligt våde på en bagende varm dag, og det gik også begge mindst et gear op. Johanna Allanach kommenterede, at hun aldrig havde set Megan bedre, og jeg er bestemt ikke uenig. At jeg så fik sprunget et skilt over var bare ærgerligt. Jamen det havde været sjovt med en superrally pind på Megans fødselsdag, men jeg er bestemt ikke så meget konkurrencemenneske at jeg kan ærgre mig over at vi ikke fik den. Jeg kan til gengæld glæde mig over at have to dejlige, arbejdsglade hunde, som begge gjorde deres allerbedste i dag! Det er så lidt der skal til, før de begge får deres pinde i hhv. ekspert- og championklasse.
Et stort til lykke til alle der fik de resultater de håbede på, og et særligt til lykke til:

  • Johanna & Spooky med pinden i championklasse
  • Annie & Tira med pinden og 1. vinder i ekspertklasse
  • Mette & O’Malley med pinden og 2. vinder i ekspertklasse
  • Anita & Osseau med pinden og 3. vinder i ekspertklasse
Hjemme igen fik vi lige en skøn middag – ost , pølse og paté – i haven.
Sommerstemning

Oste og lidt pølse

Dagens fødselar

Gode gamle Otto 

Mors Lille Bjørn

2 kommentarer:

Camilla og Emsen sagde ...

TILLYKKE til Megan og til dig Paul, som er blevet så klog til at takle dine hunde.. bliver spændende hvem der er næste hund på matriklen, men HERLIGT at du har lært hvem det er der bor der nu :-)
Mon vi ser Otto i en RB prøve i 2012?.. det må vel være den næste hund som skal "tæmmes" :-)

Paul sagde ...

Tak Camilla, ja det har taget lidt tid at nå dertil - men det er bare en skøn fornemmelse når det så fungerer.
Otto er 13 år og han er definitivt pensioneret :-))))