- Megan fik 93 point, sit 7. bedste resultat i 25 championprøver. Ok, men ikke godt nok. Jeg havde optimale startbetingelser. Vi varmede op lige uden for ringen, vi måtte lave flyvende start, og i det øjeblik vi kom til første skilt slog Megan fra. Resten af prøven foregik i slowmotion, hun dæmpede, og kiggede det meste af tiden ikke på mig. Vi udførte banen teknisk korrekt, men de mistede point ville vi ikke have mistet hvis jeg havde holdt kontakten. Så jeg skal have arbejdet videre med, hvordan jeg får overgangen fra opvarmning til igangsætning af prøve til at fungere, så det ikke er nogen forskel for Megan.
- Lille Bjørn fik 83 point, 4. bedste resultat i 11 ekspertprøver. Vi mistede 10 point i én øvelse (sit, stå, dæk blev udført sit, stå, sit, dæk) og så lidt småtteri. Det var absolut godt nok. Lille Bjørn fik bakningen og ærespladsen (vores største udfordringer), og generelt har han det sværere indendørs end udendørs. Så hans resultat var jeg mere tilfreds med en Megans.
Det blev til lidt mere end det.
Jeg har besluttet at jeg skal arbejde meget mere målrettet med Max. Han vil så meget og han kan så meget. Så jeg trænede lidt med ham i haven formiddags, hvor det helt store gennembrud var at han nu vil løbe med an apport i munden, og slipper på kommando – yes!!!
Susanne Bach havde lejet hallen hele dagen, men jeg fik heldigvis love at være med, og det udnyttede jeg til en lille times effektiv træning og hundesnak :-)
Jeg trænede sjovt nok banestart med Megan, og naturligvis var der ingen problemer … under træning gør hun bare alt så perfekt. Så jeg skal nok til at melde til prøver med bestilt fotograf, bare for at få videooptaget min opvarmning og starten af prøven.
Så kom Max på banen, og vi trænede godt og vel en halv time effektivt. Uha, det føles godt. Han er så fokuseret og han stiller så store krav til mig, og det er det jeg altid har drømt om. Jeg er glad for at Megan og Lille Bjørn ikke læser med på bloggen, for jeg kan godt mærke at jeg i endnu højere grad nyder at træne med Max. Han er 8 måneder og har et forhåbentlig langt og godt liv foran sig, og han arbejder som en drøm – det er kun mig der skal forstå at udnytte hans potentiale korrekt.
Der var nogle gode distraktioner i form af ”nye” hunde, og jeg kunne holde hans kontakt indtil der var gået godt en halv time, så blev en dejlig golden for tiltrækkende :-)
Vi fik arbejdet med
- fællesdæk (vi sætter kriterierne hårdt op nu), 7 meter og 8 sekunder.
- Stillingsskift, jeg skal arbejde separat med afdækning (der kommer flere svævende)., men resten flot
- Meget lækker fri ved fod, inkl. vendinger mv. Fokus: 2-skridt bagud, hvor han gerne vil lave spin
- Tunnel (den er der snart ikke mere, så det fik vi heldigvis lige arbejdet lidt med)
- Fremsending (obs: at han løber mod keglerne)
- Stå, 6 meter 8 sekunder, flot
- Indkald med hjælp fra Charlotte Lia. Jerg skal vist lige have forstærket mig selv og noget leg, inden vi sætter pladsen på :-)
Så gik turen til København!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar