mandag den 2. april 2012

En herlig mandag

En skøn mandag morgen

Morgenen startede hos Maja Guldborg med det halvårlige servicetjek med Megan. Der er nogle småting, men alt i alt er Megan bestemt toptunet. Hjemme igen gik turen til dyrlæge med Otto, som havde fået et bid lige ved det venstre øje af en arrig bjørn. Heldigvis var der ikke sket skade på øjet, så lidt rensning, lidt smertestillende og noget penicillin klarede sagen.
Der er også arrangeret lidt træning de kommende dage. I morgen med Camilla og Dil i Herfølge, og på mandag en større delegation nørder i Kirke Hyllinge. Jeg har aflyst min deltagelse i Connis Think-Plan-Do lørdag, fordi det tidsmæssigt ikke var optimalt i forhold til hjemmefronten ...
Vi har fået en opdateret tidsplan for rallyprøven Skærtorsdag, og den passer mig perfekt. Megan er nr. 1 af 7 i championklasse og Lille Bjørn derefter nr. 4 ud af 35 i Ekspertklasse.
Nu hvor jeg har fået alt mit udstyr hjem fra hallen skulle vi da lige arrangere lidt træning i haven, og det er første gang Kirsten har set mig træne for alvor med Max. Og hun var imponeret – han er ekstremt arbejdsivrig, og det går rigtigt godt fremad i de fleste øvelser. Fremsendingen tror jeg virkelig han har fanget, og hans udløbstempo og stop er fantastisk. Dækken, vi er nu oppe på 30 sekunder på 5 meters afstand (uden lyd). Ståen begynder at ligne noget og ligeledes stillingsskift. Det er stadig MEGET svært at holde sitten, men det skal vi nok få løst.
Derefter trænede jeg med Lille Bjørn, det meste går fint, men der er stadig masser af småting der skal arbejdes med og korrigeres. Han drejer hovedet væk fra mig når jeg bukker mig ned for at samle apporten op … Han blev tydeligt distraheret af blæsten, så da han lå i den kunne han ikke tage stillingsskiftene, men da han kom i læ var der ingen problemer … Indkald med stop, jeg skal have styr både på kommando (stå) og håndtegn (hånd nedefra og op). Det, der er med til at gøre det lidt sjovere at arbejde med disse detaljer nu, er at Lille Bjørn gerne vil lave gentagelser.
Endelig trænede jeg lidt højrehandling med Megan.
En hyggelig halv time i haven.
Og så har Johanna Allanach og jeg et stykke tid talt om, hvordan vi kunne fremme interessen for rally championklassen. Springet fra ekspertklasse til championklasse er stort, og en pind til superchampion er ikke nem at få. Men med dette tiltag Årets rallylydighedschampion håber vi at kunne øge interessen.

1 kommentar:

Anni Pedersen sagde ...

Det er da en fantastisk ide. Glæder mig til jeg igen får nogle hunde i championklassen, nu de gamle jeg havde ikke er mere.
Anni