tirsdag den 4. februar 2014

Husk at fejre de små succeser

Ingen præmie for fotoet :-) Men en 2. vinder er værd at fejre, selvom det "kun" er med 82 point

Til gårsdagens træning var jeg – på en positiv måde! – efter mine kursister. Specielt på det første hold, hvor vi trænede nogle fulde rally øvede baner, var der flere der var forhippede på at kommentere egne fejl og høre mine kommentarer efter banegennemgangen; og så måtte de starte med at høre mig spørge, om deres hund ikke skulle have noget mere for det flotte arbejde, den havde udført …

Det gav anledning til at vi fik talt om at have den rigtige attitude til prøver (og til træning): Hvis tingene ikke fungerer, er det ikke hundens skyld. Man bliver naturligvis ikke irriteret på sin hund, men man kan blive det på sig selv – det må man godt, men man skal ikke blive det på en måde, så hunden tror det er den. Hunden gør det så godt den kan, og den skal belønnes undervejs (verbal opmuntring) og når banen er slut. Og før man begynder at interessere sig for hvilke fejl der er begået,

Hvis man begår fejl til en rallyprøve, så skal man bestemt ikke reagere ærgerligt, men sørge for at agere, så hunden synes det er sjovt at fortsætte.

Som de fleste ved, er jeg på en lang række områder startet forfra med træningen af Max, så rallyprøven i lørdags var vores første prøve i 4 måneder og bestemt uden resultatmål. At vi endte med at blive 2. vinder med 82 point var bestemt værd at fejre, og ikke mindst at lyden i ærespladsen var meget begrænset. Naturligvis var det værd at fejre, selv om pointene "ikke kan bruges til noget".

Til aftenens træning var der igen en masse at fejre. Vi fik arbejdet med antilyd i fællesøvelserne, herunder et par afbrydelser, og det går fremad. Noget flot fri ved fod. Nogle superflotte stå-dæk med den rigtige bevægelse. Et fantastisk stop i indkaldet. Nogle fine positioner under gang. Et par rigtigt skarpe springapporter, hvor Christina dirigerede os.

Så var der lige de to fokusøvelser.

I dirigeret apport forsøgte vi med fuld øvelse. Flot udgang og stop. Han tog dirigeringen, løb ud og samlede op og vild jubel!!! Så en variant, hvor vi stod ved keglen, jeg kastede. Vi gik tilbage, ud og stillede osv. Og samme flotte resultat. Dagens største succes. Variation og uforudsigelighed igen igen igen. Og halen var oppe.

Vi sluttede med næseprøven og det var noget rod, hvor han startede med bare at tage pinde uden at slå næsen til. Her var det positive, at vi fik løst det med søgningen (godbidder mellem pindene gav lidt ro). Og som bonus: Vi fik arbejdet med lyden i startpositionen, hvor nogle fornuftige belønninger fik lyden helt væk.

Skøn træningsrunde.

Lille Bjørn kom først på næste hold, da jeg skulle gå tidligt pga. arbejde, og hold da op hvor var han sej. Hele hallen hørte min overraskelse i første forsøg i fokusøvelsen indkald: Han stoppede simpelthen på håndtegn alene, lige så flot. Vi arbejde med varierende afstand og positioner (stå/dæk) – og hvis jeg griber dette fornuftigt an bliver Bjørnen fantastisk til det. Han er virkelig skarp.

Og så lavede han to flotte næseprøver, den anden var med suverænt lækkert søg.

Det løse inden vi gik: noget flot fri ved fod, lidt stillingsskift, et par springapporter, positioner – og det var det det.

Jeg fik en masse god feedback fra Susanne, og jeg kørte hjem med den følelse, man bør komme hjem med hver gang man har trænet: Jeg har verdens dygtigste hunde, og vi gør stille og roligt fremskridt. Summen af en masse små og store succeser.