Rallyweekend

En sød hilsen fra Lone :-)

Igen er weekend i rallyens tegn.

I går var det tredje runde af Sydkystens Hundeskoles rallyinstruktøruddannelse, hvor vi havde fokus på ekspert- og championskilte, træning fra momenter til konkurrence, og en to timers praktisk del, hvor de 9 instruktører arbejdede med 9 inviterede ekvipager, mens Lonni – som var standin for Anita – og jeg iagttog dem.

Det var er ret tilfredsstillende dag synes jeg!

Fint solskin til udendørs undervisning

Det et hold der spænder vidt både hvad angår rallyerfaring og instruktørerfaring, og det er god udsigt til, at der er ni (endnu) dygtige(re) rallyinstruktører på vej.

Da Lonni og jeg, som fulgte kursisterne efter et sindrigt udtænkt skema, sammenholdt vores iagttagelser da dagen var omme, var vi meget enige og meget tilfredse med det, vi havde oplevet.

I dag gik turen til Sorø og kvalifikationsprøver til Årets Hund 2017.

Det var første rallyprøve efter Megans pension og det havde Johanna markeret med en pensionskage, en lækker chokoladekage som kom official, deltagere i championklasse og diverse besøgende til gode. Meget lækker kage og stor tak for Johanna for den flotte tanke.

Vi talte om at sådan en kage jo godt kunne blive en fast tradition, og at en mulighed var at Megan gjorde comeback og så blev pensioneret igen :-)

Lille Bjørn var oppe i ekspertklasse, snusede en anelse og var lidt på dupperne, men meget bedre varmet op end i Herning. Der var ingen sideskift eller snur, bakningen var flot og vi blev kun trukket for nogle langsomme sitter og nogle skæve ståer. Ærespladsen sit foran fører var svær at komme i gang med, for der var noget meget vigtigt at snuse til , lige hvor han skulle sidde, men da vi først kom i gang var der ingen problemer. Vi endte med 94 point og en 6te plads og dermed 5 point til Årets Hund listen.

Max var ikke helt vild med hallen, dæmpede lidt her og der, og det blev dyrt. Han havde for lidt fokus på mig og kommer dermed for langt frem flere gange, han havde langsomme reaktioner, der tydeligt viste at han ikke synes der var rigtigt sjovt, men jeg synes jeg under omstændighederne fik det bedst mulige ud af situationen.

Vi blev IB’et – ved et tilfælde har jeg fået oplyst at vi fik 54 point – præcis det jeg selv ville have dømt, nu hvor jeg har gennemgået prøven mentalt.

Vi mistede 3 x 10, 4 x 3 og 4 x 1. 3 x10 er lidt vildt, men det var en kombination af ukendskab til reglerne og manglende fokus på Max. Den ene 10’er var på skilt 2, fordi han kom for langt frem og vendte sig imod mig i ”sit- drej 90 grader sit”, jeg havde det mentalt som en 1’er og diskuterede det med Lone ved tilbagemeldingen(fy!!!!).

Den anden 10’er var på skilt 15, ”sit-180 grader tul venstre-sit”, hvor han ikke satte sig anden gang (det opdagede jeg ikke).

Den sidste 10’er var på ”sit, bakke 1 skridt, bakke 2 skridt” på højre side, som heller ikke lykkedes i ommeren; det er en af de øvelser, hvor han låser, når han ikke er helt på dupperne, ligesom bakke væk fra fører.

Jeg havde det ikke godt, da jeg løb og ud og legede med Max, han havde gjort det så godt han kunne, men jeg var blevet irriteret under tilbagemeldingen fra Lone og diskuterede en vurdering, og det er noget skrammel. Jeg har givet hende en undskyldning, som er blevet accepteret.

På vej hjem hørte jeg Paint it Black 7-8 gange (er det mon for lidt varieret til at blive musikken til HTM3???):

“I look inside myself and see my heart is black
I see my red door and must have it painted black
Maybe then I'll fade away and not have to face the facts
It's not easy facing up when your whole world is black”

Bundlinjen er, at Lille Bjørn præsterede rigtigt godt, Max præsterede også så godt han kunne, og det er og burde være min vigtigste målestok. Men det er også ok at ærgre sig over et ringe resultat.

Og nu har jeg skrevet mig ud af ærgrelsen.