tirsdag den 1. november 2016

Om at genfinde motivationen

Bakning, hvor fører kun må se på punkt på væggen

I går skulle jeg deltage i første del af to på kurset Fri ved fod-/HTM-nørderi, med Anja Christiansen som instruktør. Vi var bedt om at komme med ønsker til kurset og sjældent har jeg haft så svært ved det, det blev til disse linjer fra The Best Things in Life Are Free: “Jeg er tilmeldt et 2 x 3 timers kursus i Fri ved fod-/HTM-nørderi hos Anja, og der vil mit fokus helt klart være arbejdet med at styrke nogle af de svagere positioner (P2 og P3 er oplagte).”

Det var ærligt talt lidt defensivt, og afspejler vist meget godt at min motivation for HTM har været dalende … Der var også nogle trælse situationer (ikke med hunde!) i løbet af de sidste dage, som fyldte lidt for meget i hovedet, så jeg skulle bestemme stramme an inden jeg tog afsted til tre timers kursus 19-22.

Det gjorde jeg bl.a. ved at læse Denise Fenzis blogindlæg One Day of Brito, med denne fine konklusion: ”Do you look like you’re fun to be with? Do you want to be your dog?” Det var god læsning og lige det sidste der skulle til, for at jeg mødte frem i den rette mentale tilstand.

Det udviklede sig til at blive den mest fantastiske aften med et program som var som skræddersyet til mig, med Max i topform, med en fører i topform og fem dejlige medkursister. Bortset fra en kort tur udenfor efter 2 timer for at Max kunne tisse, var han i hallen samtlige 3 timer, trænede fantastisk, og var væsentligt mere afslappet end normalt, når han ikke var på – og fik godbidder i talrige mængder og sluttede med skøn leg.

Jeg kørte hjem i høj stemning, slukkede for radioen med det sammen, fordi hovedet kørte med de mange indtryk fra aftenen, og jeg tog en drink inden jeg gik i seng, fordi jeg simpelthen kunne mærke boblerne indeni, og bare ikke var klar til at gå i seng.

Vi arbejde med følgende øvelser.

1. Verdensmesterskabet i fri ved fod, hvor vi skulle gå et stræk på 10 meter, som om det var VM, dvs. med opvarmning, klargøring, start, holdning, følelse, tempo, belønning, undervejs osv. indtil vi passerede mål, afsluttede og belønnede. Vi skulle bedømme hunden på en 1-5 skala. Derefter skulle vi gennemføre det samme stræk med fokus på os selv og bedømme os selv.

I første del gik jeg som jeg plejer, fangede Max på et tidspunkt hvor han kiggede væk, og det føltes rigtigt godt. 5. I anden runde udnyttede jeg spejlet, havde rank ryg, smilede og havde rytme i kroppen, kiggede overhovedet ikke på Max, og han havde KUN fokus på mig. 5 igen. Konklusion: Jeg skal bare stole på Max, så er han der!

2. Jeg dannede par med Helle Norup, og fokus var: De første to meter, i selvvalgt position. Jeg brugte bakke i P9 (hund mellem ben) og vi fik talt meget om den præcise position, hvad der belønnes for, når vi står stille og når vi begynder at bevæge os og ikke mindst måden at belønne på, så vi forstærker hunden i den ønskede position. Jeg skal føre hånden ned lige forfra, berører vesten og lige ned.

3. Her skulle vi veksle mellem at hunden hurtigt og præcist kunne indtage en selvvalgt position, og have intensitet i positionen, dvs. synes det var fedt at stå stille i positionen. Jeg brugte P9, Mas kastede sig ind i positionen fra alle mulige vinkler, blev belønnet vildt, fik fri med kast af godbid(der) og så tilbage.

4. Til noget Michael Jackson musik (!) skulle vi arbejde dels med at lave flydende overgange mellem langsom, almindelig og hurtig gang, dels kigge op (mindst) 2 skridt ad gangen

5. Igen til Michael Jackson skulle vi arbejde med at vi stoppede præcis n når musikken stoppede – altså lige modsat den flydende overgang før – og belønne hunden for at stoppe samtidig, eller søge tilbage i positionen, så det at søge den rette position belønnes, ikke fejlmarkeres.

video

6. Vi skulle bakke lige 10 meter med hunden i selvvalg position (jeg brugte plads), hvor vi skulle kigge op på et punkt på væggen under hele bakningen, men gerne måtte belønne. Som man kan se på Anjas video gik det supergodt, undtagen når jeg skulle belønne!

7. Endelig skulle vi gå slalom mellem 4 kegler i en selvlagt position. Reglerne var at vi ikke måtte gå forlæns, og at vi skulle fortælle vores makker (Helle) præcis hvad der skulle klikkes for. Jeg valgte bakke i plads, og det var da ikke helt nemt at beskrive præcis, hvad jeg ønskede klik for …

Afslutningsvis talte vi om det afgørende i den gode start, at have helt styr på, hvor vi ville belønne hunden – både den rigtige position og balancen.

Der er masser af spændende træning med udgangspunkt i alt det ovenstående, og vi har naturligvis også fået en rigtigt god hjemmeopgave: ”3 personlige mål – beskriv dem detaljeret og målbare. Så starter vi med at følge op på dem som det første i januar.” Det skal jeg lige have tænkt nærmere over.

Det var endnu en magisk aften. Max og jeg havde det fantastisk sammen, jeg er sikker på han synes det var en fed aften. Som bonus skete det ganske uventede: at jeg igen fik lyst til at træne HTM-positioner for alvor. Det skal jeg også lige have tænkt nærmere over!!

Ingen kommentarer: