Verdens bedste Max – igen ❤

Det har aldrig været en større fornøjelse at gå til prøve med Max end i år. 

Jeg skrev søndag 17. april indlægget Verdens bedste Max om bl.a. en fantastisk dobbeltrallyprøve. I dag kunne jeg genbruge overskriften. 

Ved onsdagens træning hos Karina var temaet forstyrrelser, og både Max og Otto var superskarpe til at holde fokus på mig, trods intensive fristelser. Pga. fristelserne var jeg ekstra påpasselig med at støtte hele tiden, og den enkle konklusion var, at jeg fik præcis det samme igen fra både Max og Otto. De fik ikke tid til at overveje alternativer til at holde fokus på mig. 

I dag havde Sydkystens Hundeskole arrangeret dobbelt rallyprøve med championklasse og seniorklasse i Sjællands Agility Center. Den blev planlagt for ikke så længe siden, fordi jeg synes jeg manglede en prøvemulighed med Max, hvor jeg kunne gå to gange, og Liv var straks frisk på at dømme. 

Der opstod en mindre krise forleden, da vi blev inviteret til min svogers 75-års fødselsdagsbrunch i dag kl. 10, men med meget værdsat hjælp fra Johanna, Liv og Conni, fik vi mulighed for starte 7:30 i stedet for 8:00, fik lagt de to championklasser i forlængelse af hinanden, og Conni overtog sekretærposten. Så jeg kunne nå begge prøver og brunch 😊 

Championklasserne var små, 4 i hver, og jeg startede i begge. 

Startritualet kørte perfekt og jeg havde den måske bedste start på en prøve ever ved den første prøve. Og så fortsatte det bare. Der kom nogle uønskede tanker, som lynhurtigt blev håndteret, og Max og jeg gik en drøm af en fantastisk bane. 

Jeg rystede, da jeg kom ud, jeg kunne mærke at jeg havde givet ALT, og Liv sendte os ud og lege uden at give feedback. 

Jeg fik set nr. 3 og 4 i klassen, og kunne mærke, at jeg var lidt brugt, men det var en god træningsmulighed at gå en bane til i netop den situation. 

Igen en fantastisk start, og igen fortsatte det. Der var en øvelse, som skulle laves om: ”Der var en fed sekvens mod slutningen: snur indad på venstre side, springvand, snur udad på højre side, og jeg aner ikke hvorfor det skete: i sidste del sagde jeg det rigtige (twist) og havde det rigtige håndtegn, men Max snurrede indad …” Det er et citat fra første prøve i Osby i søndags, Liv havde kopieret sekvensen, og sørme om den ikke mislykkedes igen. Sidste øvelse var bakke 1, bakke 2 på højre side, første bakke var lidt tvivlsom, jeg valgte ikke at lave den om. 

Følelsen var igen fed. To superbaner, og Max og jeg ydede sammen vores allerbedste begge gange. 

Som bonus rakte den første prøve til 99 point (og 1. vinder) og det udløste sølvtitlen RLCHS. 

Selvfølgelig er jeg glad for titlen, og ikke mindst for måden jeg har opnået den på. På 9 prøver i perioden 26. februar til 13. maj har vi fået mindst 97 5 gange. Det betyder at vi er stabile. 

Men først og fremmest er jeg glad for, at jeg kan nyde hver eneste træning og prøve fuldt ud, og værdsætte den glæde det giver mig, at træne og konkurrere med Max.