Pick yourself up, Dust yourself off, Start all over again

Teksten til Pick Yourself Up er af Dorothy Fields, musikken af Jerome Kern. Sangen er fra 1936 og skrevet til filmen Swing Time, hvor den blev sunget af Fred Astaire og Ginger Rogers. Se fx dette link. Hvis noget ikke lykkes, så tag dig sammen og start forfra, er vist en fair sammenfatning af sangen. Det gælder i alle mulige sammenhænge, og det gælder også indenfor hundetræning.

Vi er nogen der har lært på den hårde måde, at der ofte ikke er genveje. Hvis en gammel favoritdisciplin ikke længere lykkes, kan det nogle gange skyldes lidt uheld eller usikkerhed, men hvis den mislykkes 2-3 gange i træk, er det ikke uheld men en tendens, og så må man overveje sin strategi. Og en rigtig god strategi er at gå tilbage til scratch og indlære øvelsen forfra.

Men hvorfor er det så svært for mange at starte forfra?

Jeg har prøvet det rigtigt mange gange, mest markant med Megan i fællesdæk. Jeg har fortalt historien mange gange, men det bliver den ikke kedeligere af. Den korte udgave er, at jeg med voksne Megan startede på et Foundation-hold (hvalpehold) hos Johanna Allanach, og arbejdede med de øvelser, som Johanna arbejder med på begynderhold. Seriøst forfra. Utroligt lærerigt, og blandt meget andet kom der en stabil fællesdæk ud af det.

Jeg har hørt om andre, som er mindre indstillede på at starte dramatisk forfra. Jeg har netop i fællesdæk hørt om rigtigt mange førere, som selvom de ikke kan få fællesdækken til at fungere, alligevel ikke er 100 % indstillede på at lytte til andres ideer til, hvordan de kan ændre det mønster, som det tit er blevet, når øvelsen fællesdæk udføres uden succes. For at citere mig selv i min blog i mandags – og det ER ikke særligt åndrigt at citere sig selv véd jeg godt :-))))

• Hvis det ikke fungerer, er det ikke hundens skyld :-)
• Hvis hunden lykkes er det førerens skyld!

Så hvis man har forsøgt at rette en øvelse op, og det ikke er gået godt efter en række forsøg – så erkend at du ikke kan løse det alene, og LYT til de andres råd. Prøv bare en periode at ignorere dine egne ideer, som jo ikke har fungeret i praksis, lyt til de andre og prøv deres ideer. Det værste der kan ske er at de andres ideer heller ikke fungerer. Men chancen er, at de måske virker, og det vil være ærgerligt ikke at have givet det en chance.

Og hvis du synes det er ligemeget hvad jeg synes i denne sag, så nyd i det mindste ovenstående link :-)

Om at starte forfra

Se forklaring sidst i bloggen

I går aftes opdaterede jeg et oplæg til den introduktionsaften vi holder for deltagerne på de nye hvalpehold. Med to nye hvalpeinstruktører er der under alle omstændigheder behov for at gennemgå det tidligere materiale, så det får deres personlige aftryk; men det giver os kærkommen lejlighed til at jeg får tænkt nogle træningsmæssige forhold igennem.
Og tankerne går naturligt tilbage til træneren over dem alle – Bob Bailey – for jeg bruger videoklippet nederst i denne blog (de første 37 sekunder) som introduktion til klikkertræning.
Når man har set den bane hønen gennemfører uden belønning, og får at vide at det er indlært med klikker og godbidder, så er det svært at afvise at anvendelse af en klikker lyder som en fornuftig tilgang til træning.
Helt grundlæggende er klik/godbid såre simpelt: Klik for den ønskede adfærd og beløn hensigtsmæssigt.
Men allerede her introduceres en masse problemer, hvis man ikke er vant til at iagttage hunde (som jeg jo primært træner med). Eksempelvis en dæk, hvor man klikker for at hunden ligger ned, og får belønnet den, mens den er ved at sætte sig op. Nu, hvor jeg er i gang med min tredje lydighedshund, troede jeg at jeg var blevet klogere, men jeg begår sørme stadig nogle af de fejl, som jeg påpeger hos mine kursister.
Alt dette grundlæggende har jeg i baghovedet, når nogen viser mig en øvelse der ”ikke fungerer”. Så sent som i går talte jeg til rallyprøven i Humlebæk med en, der skulle til at træne mod LP2. Et af hendes problemer var, at hunden rykkede langt frem i stillingsskiftet stå-dæk; det var ret åbenlyst at det ikke fungerede på afstand, så jeg bad om at se det på helt kort afstand. Og helt rigtigt, hunden udførte skiftet motorisk forkert – så den nedslående men sande besked til føreren var: start forfra, indlær skiftet på helt kort afstand, og øg først afstand. når hunden kan udføre det korrekt på kort afstand (4 ud af 5 gange som tommelfingeregel).
En anden øvelse, som jeg ofte hører førere tale om at starte forfra, er fællesøvelserne, ikke mindst fællesdæk i LP3. Det er en øvelse jeg har stor erfaring i at starte forfra med Megan :-) Fra min ret omfattende træningsdagbog kan se jeg se, at de 15 prøver der gik inden Megan blev DKLPCH, fik hun 9 x 10, 4 x 9½, 1x 9 og 1 x 0 i fællesdæk. Dagen efter at hun var blevet DKLPCH og de kommende 6 prøver fik hun 0. Var føreren frustreret? Ja! Vi sluttede med 8 prøver med 5 x 10, 2 x 9 og 1 x 0. Og der blev arbejdet med mange indfaldsvinkler for at få denne øvelse på plads igen. Noget af det jeg lærte på den hårde måde var, at ”bare fordi hunden har kunnet øvelsen engang, er der ikke nogen genvej til at den bliver stabil i øvelsen igen”. Jeg startede på et af Johannas Foundation hold (for hvalpe!) med Megan, for at arbejde helt forfra med en masse øvelser, og få den sikkerhed ind som er afgørende for at man kan bygge videre på grundfærdighederne. Og i fællesøvelserne ikke mindst den tryghed ind, som er afgørende for at hundene vil blive liggende, når føreren forlader dem i fire/to minutter og forsvinder helt (går i skjul).
Med Lille Bjørn har jeg været meget mere omhyggelig med at opbygge øvelsen. Måske ikke helt i LP1 og LP2. hvor jeg stort set ikke trænede den, men det har så gjort at jeg måtte starte helt forfra i forbindelse med træningen til LP3. Mine træningsmakkere kan se mig stå med stopuret og time klik og belønning, og hvor længe jeg er i skjul. Og jeg er meget omhyggelig med udvælgelse af hvem Lille Bjørn skal ligge ved siden af, for tryghed skabes ikke ved at ligge ved siden af hadehunde.
Jeg er nu oppe på 2½ minut i skjul blandt venligsindede hund – og det inkluderer border collie hanner, som han som udgangspunkt HADER!!! Jeg bygger mere og mere på, men jeg holder altid 100 % øje med ham, når vi træner øvelsen, så jeg kan gribe ind hvis der sker noget uønsket.
Med Max har jeg haft nogle udfordringer med starten af øvelsen, fordi Max rejste sig/begynde at pive i løbet af ganske få sekunder. Jeg har fået nogle tip af Johanna, og nu kan han ligge i 50 sekunder (max kriteriet pt.) i garagen, mens han venter på at få aftensmad. Jeg har samtidig gratis fået introduceret ekstern belønning. Win win.
Så den banale konklusion er, at træning af hunde er ”simple but not easy”.
Og at starte forfra betyder virkelig: at starte forfra - der ER ingen genveje.
Fotoet øverst er taget af mig på et Bob Bailey kursus. Det viser det skilt, vi skulle banke vores hoved ind i, hvis træningen ikke gik som vi ønskede ... For det er ALTID førerens skyld.

Simple, but not easy

Solrød Strand onsdag aften

I går havde jeg fået lov til at være substitut på sommerhvalpeholdet i Sydkystens Hundeskole, og det var en skøn oplevelse :-) En broget flok førere og hunde, en masse energi og entusiasme og vilje til at lære noget. Det er virkeligt sjovt at være instruktør på sådan et hold. Der er stadig mange ting at holde styr på for førerne med klikkere, liner, godbidder og en masse konkurrence om hundenes adfærd. Men der er mange der er kommet rigtigt langt og har meget fin kontakt - herligt at se.
Bagefter var vi allerede nået til sidste runde af sommer LP-holdet, og det er bestemt også et meget inspirerende hold. Fra nogen der måske vil prøve LP engang til deltagere der dyrker LP3 på højt niveau. Det er forskellige detaljer der bliver arbejdet med på de forskellige niveauer, men basalt er det præcis det samme som at undervise på hvalpeholdet: find ud af hvad for en adfærd du er ude efter, klik når den er der, og beløn så det giver dig en fordel. Hæv kriterierne når succesraten er over 80 %. Det bliver måske sagt med andre ord, men det er essensen :-) Og det er simple, but not easy, hvad enten man er nybegynder eller garvet – det er bevægelsen, ikke slutpositionen vi klikker for – det arbejdede vi virkelig intensivt med på begge hold.
Derefter var der med kort varsel arrangeret noget specialtræning i fællesdæk, for et par hundeførere der havde haft nogle dårlige oplevelser i fællesøvelserne i Vejen. Eksempel på problem: hunden følger med føreren stort set med det samme, føreren vender sig idet det første skridt tages for at holde hunden tilbage – konsekvens: vi får opbygget en uhensigtsmæssig kæde.
Eksempel på løsningsmodel: Føreren går fra hunden som om der ingen tvivl er om at den vil blive liggende, instruktøren klikker inden hunden når at tænke tanken at den skal gå med. Vi forsøgte dette med en af hundene, og hurtigt (3-4 starter) kunne føreren komme ud på fuld længde vende sig og jeg kunne klikke og belønne. Med nogle gentagelser i andre sammenhænge tror jeg på, at vi igen ser en sikker hund i denne øvelse.