Max forstyrrelser

(ANGI foto)

I dag var Max og jeg til rallytræning i Vibyhallen hos Amanda. Jeg var lidt irriteret på grund af noget arbejdsmæssigt da jeg kørte hjemmefra, det skulle ud af hovedet på vej til træning, og det klarede jeg ved ar gennemgå de to baner fra 9.2 i hovedet – jo de sidder fast 😊

Planen var at gå en fuld rallybane normalt i den første runde, og i anden runde træne starter.

Jeg startede med Max i hallen, og kørte opvarmning fuldstændig som til en rigtig prøve. Den eneste forskel fra en rigtig prøve var, at der var en stribe dobbeltskilte, en til champions og en til de andre, og Amanda havde introduceret et overraskelsesmoment, at hun kunne sige 2, når champions gik banen, og så skulle de ved næste øvelse vælge skiltet til højre i stedet for det til venstre.

Max var en anelse trykket, sagde Amanda bagefter, men jeg havde ikke hæftet mig ved det. Han var fokuseret på mig 98+ %, og de få gange han var lidt væk, var i stationære positioner, og jeg kunne vente på kontakt, og så gå videre. Resultatet var en blændende banegennemgang. Jeg støttede perfekt, jeg var fuldstændig rolig og kontrolleret, holdt pauser som planlagt – og ja, det var bare som det skulle være.

Vi fik trænet en del nye skilte, inden Max fik lidt pause i bilen.

I den individuelle runde havde jeg ønsket masser af starter. Gøre klar udenfor kantbåndet, tage linen af, blive kaldt ind, give starttegn, få signal fra dommeren og gå. Der blev skruet mere og mere op for forstyrrelser, Dina var dommer et par gange, der kom andre på banen, der blev klappet og støjet udenfor ringen, og til sidst også indenfor ringen. Max var ikke til at rokke, han havde kun fokus på mig.

Til sidst tog vi en fuld bane med forstyrrelser. Jeg startede med Max på højre side og der var rigtigt mange forstyrrelser, og Max – ja han havde fortsat kun fokus på mig. Jeg var hele vejen helt rolig indeni og det var en meget stor fornøjelse at opleve Max helt cool.
En dejlig træningsrunde igen igen, og endnu en bekræftelse af, at Max og jeg har løftet os gevaldigt. Vi er et rigtigt godt team!

Kriterier, forstyrrelser og uønsket adfærd

Søndag startede jeg med selvtræning med Max kl. 7.45. Vi trænede en halv times tid, og så hjalp jeg et par af de andre. Stort set ingen lyd på Max – er lyden proportional med antal andre deltagere og omvendt proportional med længden af opvarmning?

Derefter konkurrencehvalpeholdet, som jeg synes gør fantastiske fremskridt.

Og så havde Anita og jeg aftalt noget træning. Først fællesøvelser med Camilla og Emma (hold da op, det er længe siden vi har trænet sammen!), og så havde vi hver vores fokusøvelser. Jeg havde fri ved fod, dirigeret apportering og indkald med Lille Bjørn.

Fri ved foden er langt fra mit mål … Lille Bjørn stoppede i snus to gange, og der var mange skæve pladser, så der er virkelig fortsat noget at arbejde med.

Alt det andet gik fantastisk. Fællesøvelserne er blevet meget stabile, den dirigerede apport ligesådan og indkaldet, stadig max over 10 meter, er med fantastisk stop.

Tiden flyver af sted i det gode selskab, og jeg var 4 timer i hallen inden jeg skyndte mig hjem og klædte om, så vi kunne tage til København og få frokost på l’Education Nationale. Christ kom fra Malmø, og vi havde nogle hyggelig timer med dejlig mad og masser af snak.

Moules frites

Mandag var der de to aftenhold. Der er nogle LP-nybegyndere på det første hold, og vi var nået til introduktion til fremsending og apportering, som bestemt ikke skal komme som overraskelser når LP1 er bestået :-)

På det efterfølgende stjernehold fik vi arbejdet meget med forstyrrelser. Først under fællesøvelserne, hvor jeg sørgede for nogle ekstra distraktioner. Så stillingsskift med forstyrrelser. Og så søjlearbejde, som i sig selv er forstyrrende. Uha, det bliver svært for mange hunde (og førere), når der sker så meget omkring dem.

Hvor går grænsen for forstyrrelser? Det er op til den enkelte ekvipage, hvor langt de vil gå i træningen, men det er om at finde en fornuftig balance. På den ene side må det ikke ødelægge øvelsen, at der er forstyrrelser til en konkurrence, så i et eller andet omfang skal det (i det mindste af og til) være sværere til træning. På den anden side må det ikke blive sådan, at forstyrrelserne under træning er blevet af et omgang, så hunden agerer forkert til en prøve, hvor der ikke er forstyrrelser.

Tirsdag trænede jeg 10 minutter med Lille Bjørn – helt alene - og så er han en stjerne. Jeg skulle hente rallyskilte, der skulle bruges til at forberede onsdagens to rallyhold. Det endte med et stort setup, hvori alle rallyskilte undtagen championskiltene indgik, opbygget ret finurligt synes jeg selv :-)

Onsdag var Kirstens fødselsdag, så jeg tog en halv fri dag og vi fik en lækker frokost på Cafeen i KØS i Køge.

Her sidder Kirsten på cafeen med Husk dit navns flotte maleri på væggen.

De to rallyhold tog udfordringerne med rallyskiltene flot. En ekvipage ad gangen gik bane hos mig, de andre, der trænede, var forstyrrelser for hinanden og for den ekvipage, som aktuelt gik hos mig – med almindelige vigepligtsregler. Og efter at have gået 2-3 baner i den sammenhæng vil en prøve virke simpel!

Kirsten kom med Max, som skulle på LP-hold efter de to rallyhold. Ingen opvarmning og fællesøvelserne blev ikke så gode og med meget lyd. Derefter gik det meget bedre. Fokusøvelsen var positioner under gang: jeg skal arbejde med nogle forkommandoer, som Anita fik tydeliggjort, at jeg havde brug for, og så skal jeg forsøge med ekstern belønning i fællesøvelserne, for den lyd er altså ikke på vej væk …

Jeg måtte forlade træningen i utide, fordi Sandy og Chris kom tidligere end jeg havde ventet fra Malmø, og de havde mad med til fødselsdagsmiddagen. Herunder desserten, en fornem prinsesstårta:

På dansk vil det hedde et kæmpegåsebryst. Fantastisk lækker og meget mættende!

Vi kunne derhjemme aka træning med forstyrrelser

Jeg har været tidligt hjemme de sidste par dage og det giver mulighed for nogle korte træningspas i haven.

I går trænede jeg først dirigeret apport, indkald med stå (flot!), springapport og fremsending med Lille Bjørn.

I dirigeret apport eksperimenter jeg lidt med udgangen. Det er helt åbenlyst at han følger min dirigering, og stopper når han ser en apport. Og så går efter den. Så hvis den rigtige er lidt skjult fortsætter han med at dreje og hvis han ser den forkerte går han efter den. Hvis han ikke ser nogen af dem, går han i retning mod apporterne til han ser en.

I reglerne står ”Hunden skal apportere én af to udlagte træapporter, der er udlagt på række med ca. 10m's mellemrum, så de er lette at se for fører og hund.” For en hund af Lille Bjørns størrelse er det ikke nemt at se de små apporter. Som kompensation er jeg begyndt at træne med mellemstore apporter, for at han har en chance for at se dem. Derudover er jeg begyndt at gå højre om keglen ved venstre apport og venstre om ved højreapport, så den sidste apport han ser i vendingen er den ritgige. Det eksperimenterer vi videre med.

Så var det Max’ tur. Frem- og tilbagespring perfekt. Apporten; jeg træner fastholdelse, og så glemmer han hvor apporten er … Fremsending er en favoritøvelse. Stillingsskift, vi arbejder pt. på dæk-stå og stå-ned, op det begynder at se fornuftigt ud. Næseprøve, han tog den forkerte første gang, anden gang var søget perfekt, og med apportkommando kom han ind med den.

Meget pænt, og masser af detaljer at arbejde med, men grundlæggende meget tilfredsstillende. Og så er han meget meget arbejdsivrig.

I går aftes spurgte Johanna om jeg havde lyst til at træne 1 times tid i Osted til aften, og mon ikke! Så fra 18-19 hvad jeg en luksustime, hvor jeg fik prøvet skiftet fra hjemmebane til udebane for fuld udblæsning.

Jeg havde glemt at Charlotte Lia startede sit ringtræningshold til aften i Osted, så der var godt med forstyrrelser. Derudover løb en far og to mindre sønner rundt om græsarealet. Og midt i det skulle Max og jeg med Johanna som prøveleder arbejde med nogle LP-øvelser.

Jeg skylder ringtræningsholdet en gang flødeboller, for de fik da lidt ekstra forstyrrelser. Jeg tror Max var ovre hos dem fire gange.

Første øvelse var springet, han sprang men ville fortsætte over til de andre, men Johanna nåede at snuppe ham. Anden gang strøg han over til de andre. Så fik han den korte ekstra snor på, men han løb i næste for hurtigt til at han kunne stoppes med snoren. Og så kom flexilinen på, så vi havde ham under kontrol. Dvs. jeg havde almindelig line, som jeg tog af når vi gik i gang, og flexilinen som gardering. Springet, som jeg regner for en sikker øvelse, endte med at se nogenlunde ud, men den var megasvær med alle de forstyrrelser.

Apportering – første gang løb han ud til et mål og tissede og stak så af – denne gang ikke til de andre hunde, men ud til nogle buske for at tisse. Jeg var løbet den modsatte vej og kaldte på ham, da jeg havde kontakt, og han lavede et forrygende indkald. Anden gang med flexiline gik det nogenlunde, han tog apporten og jeg måtte give pladskommando, men det var ok.

Fremsending med target og med flexiline. Lidt haltende start, hvor han også bed i target, men efter et par gentagelser forløb det som det plejer hjemme.

Stillingsskift med flexiline: dæk-sit-stå-ned flot, med belønning mellem hvert skifte.

Næseprøven: søget var fint, en del tyggen, to pladskommandoer, men ellers ok.

Endelig fællesdæk – der ville jeg have taget Lille Bjørn sammen med Solo, men blev overtalt til at lade Max ligge ved siden af Solo. Og det gik fint! Flexilinen var der som gardering, men på det tidspunkt tror jeg ikke Max bemærkede den længere, og han lå godt et minut; han blev liggende selvom Solo rejste sig, og lidt efter klikkede jeg, belønnede og afsluttede. God afslutning på en spændende omgang træning med Max.

Og jeg kunne bare mærke, at jeg ikke et sekund blev irriteret på ham. Han er ung, han arbejder så godt han kan, og i de sikre øvelser gør han det rigtigt flot med forstyrrelser. Jeg havde ikke varmet ham tilstrækkeligt op, det skal jeg gøre til prøve, og jeg skal sørge for at holde ham i gang mellem øvelserne. Men han er bare vidunderlig at arbejde med. Og jeg meget tilfreds med hans indsats.

Lille Bjørn lavede en perfekt venstreapport efter den ovenfor beskrevne fremgangsmåde. Ingen gentagelser!

Indkald med stå, 1. forsøg – ikke noget der lignede et stop. Jeg skal have styr på forkommando!!! 2. og 3. gang var det ok.

En meget effektiv træningstime.

I morgen har jeg en aftale med Anita om en fuld LP2-generalprøve med Max samme sted. Det bliver spændende :-)