Årets første træning i Sydkystens Hundeskole

Jeg er så heldig at være instruktør på et lille entusiastisk konkurrencelydighedshold i Sydkystens Hundeskole.
Årets første træning fandt sted i dag i Jersie i 9 graders frost. Jeg plejer at have Megan med og træne før og efter holdet, men i dag lod jeg hende blive hjemme, for jeg ville altså ikke lade hende ligge i bilen i 1½ time i den kulde …
Men tre varmtpåklædte hundeførere med tændte hunde var kl. kl. 9. Jeg startede med nogle generelle kommentarer, dels baseret på vores hidtidige træning, dels baseret på iagttagelser fra Nørdklubbens generalprøve den 30. december 2009:

• Hunden skal kun reagere på førerens stemme, ikke på min eller nogen andens, og det skal trænes særskilt.
• Det er ok at bruge godbidder og ekstra kommandoer (fx kropstegn og target) i startindlæringen, men der skal også være fokus på at få fjernet det overflødige, så det ikke ender med at blive dårlige vaner.
• Man skal ikke hæve kriterierne for tidligt. Hvis hunden ikke kan lave et stillingsskift på 1 meters afstand kan den næppe på større afstande. Hvis den ikke kan ligge dæk 10 sekunder hjemme kan den ikke ligge dæk 20 sekunder på træningspladsen. Osv.
• Indarbejd forkommandoer til alle øvelser. Ved generalprøven oplevede jeg to hunde, der ved første stillingsskift troede det var et indkald, og løb ind til føreren.
• Husk at bruge en stemme der indikerer en mulighed for/et tilbud til hunden, ikke en kommando. Hvis føreren skal hæve stemmen (det opleves typisk i dæk-kommandoen!), er øvelsen ikke indlært godt nok endnu.
• I en konkurrencesituation kan det være nødvendigt at gentage en kommando, men til træning gør vi det ikke. Hvis hunden ikke reagerer på første kommando, eller ikke gør det korrekte, så afbrydes øvelsen og vi prøver igen.

Så gik vi i gang med træningen. I dag arbejdede vi med:

• Fri ved fod: almindelig gang, venstre- og højrevending og omkring.
• Stillingsskift: stå-sid.
• Fremsending: alle bruger target, og vi har specielt fokus på om hundene er tilstrækkeligt tændt på target, og at få stop-kommandoen med.
• Stå og sid under gang: vi arbejde med stå, specielt belønning under tilbagegang (inden man passerer hunden).
• Næseprøve: hvor det snedækkede græs var en hård konkurrent til diskrimineringen af næseprøver.
• Spring: fokus er her at få alle de overflødige tegn væk, for hundene springer på kommando, uanset om der peges og drejes :-)
• Apportering: her er specielt adskillelse af starten (hunden skal blive siddende når apporten kastes) og afslutningen (hun skal holde apporten indtil den får andet at vide) er fokusområder.

Så var der pludseligt gået 5 kvarter :-)
Jeg elsker at arbejde med konkurrencelydighedshold, for alle førerne er meget ambitiøse, og det er tydeligt at der virkelig er arbejdet med øvelserne hjemme.

Det er mig eller hunden – eller konkurrencelydighed vs. hverdagslydighed

Efter at have passet Mocca i 14 dage aftalte vi i går med Anne, at det ikke gik længere. Så til morgen er Mocca flyttet op til Annes niece i Hillerød.
Mocca gjorde rigtigt gode fremskridt træningsmæssigt og er virkelig nem at arbejde med. For lige at tage status på momenterne i LP1-øvelserne:

• Tandvisning er uden problemer
• En pæn plads er godt på vej
• Den grundlæggende kontakt og de første skridt og vendinger i fri ved fod/lineføring fungerer godt
• Hun kan stå på kort afstand
• I springet er vi kommet til at jeg sætter hende af på den ene side, og står på den anden side med ryggen til, giver springkommandoen og hun springer over
• Dæk og sit i stillingsskift har jeg slet ikke trænet
• Indkald er med fuld damp, men endnu uden sammenkobling med plads
• Den indledende søgeadfærd til næseprøven fungerer fint, og jeg ville være gået videre med bunkemetoden

Mocca er meget arbejdsivrig og en ren fornøjelse at arbejde med.
Hun er kommet ind i en meget velfungerende flok bestående af Kirsten og mig samt hundene Otto, Megan og Lille Bjørn. Og der er hun også faldet godt til. Men, der har været nogle forskellige udfordringer:

• Hun kan ikke være alene hjemme. Det fandt Kirsten ud af i forgårs. Ved to lejligheder brød Mocca ud af det metalbur hun sover i, nu hun er højløbsk, og skal være i, når vi går. Den ene gang var Otto også hjemme, og den anden gang Megan, så det er altså ikke nok med hundeselskab. Hvordan hun har brudt ud af metalburet forstår vi ikke helt, men det er altså lykkedes for hende to gange
• Hun springer meget højt: Hun springer uden videre over lågen mellem haven og indkørslen. Det havde Anne advaret om at hun kunne, men det kom alligevel bag på os. Og hvis hun kan springe over den, kan hun også springe over lågen ud til vejen. Ikke rart at tænke på
• Hun graver huller (det gør vores egne hunde ikke)
• Hun moser igennem døren, når man lukker op (det gør vores hunde ikke)
• Hun hopper op ad folk (det gør Megan også …)
• Hun har aldrig lært at gå i line, hun trækker MEGET kraftigt
• Hun tager ting på bordene, og det gør vores hunde absolut ikke

Hver eneste udfordring kunne vi godt arbejde med, men det er rigtigt mange ting at arbejde med, specielt når det ikke er vores egen hund, og vi véd vi ikke skal beholde den.
Så derfor var beslutningen nem, da Kirsten næsten sagde til mig, at jeg skulle vælge mellem hende og Mocca – og det blev naturligvis Kirsten :-)

Selvfølgelig er hverdagslydigheden meget vigtigere end konkurrencelydigheden, for hvis man bliver irriteret over hunden pga. manglende hverdagslydighed bliver det en belastning både generelt og i forhold til konkurrencelydigheden.

Vi håber alt det bedste for Mocca, som er en dejlig hund med et stort potentiale!