Viser opslag med etiketten Peter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Peter. Vis alle opslag

søndag den 17. juli 2011

De unge

Torsdag sluttede de tre LP-hold i Sydkystens Hundeskole i denne omgang, de fortsætter som to hold fra den 11. august. Det er virkeligt fascinerende at følge de enkelte ekvipager på disse hold, for der sker udvikling hele tiden. Nogle gange er der momenter der kommer lidt ud af et sidespor, og så finder vi nye teknikker. Der kommer mønstre, som absolut ikke er tiltænkt, som kræver lidt omprogrammering. Men netto er, at der sker fremskridt, og at det samlet set er synligt. Og at de enkelte førere nærmer sig et af målene, at være klar nok til den næste LP-prøve, som i flere tilfælde er den første :-) Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der skete for mig, da jeg var oppe til den første LP-prøve, og pludselig blevet grebet af det. Der er et par af deltagerne jeg godt kan forestille mig vil opleve det samme :-)))
Fredag havde Annie og Tira inviteret til nørdtræning med efterfølgende grilning hjemme hos dem i Jægerspris. Det blev til en skøn eftermiddag og aften hos Tira, hendes mor og far og deres nr. 5 (Nanna), som også fotograferede. Vi skålede i noget Asti for at fejre Tiras rallychampionat (det kan da ikke gøres ofte nok!), vi gik en tur til stranden, og så stod den på lidt rally- og LP-træning.

Lille Bjørn i rally (foto: Nanna)
Lille Bjørn vil gerne træne mere ... (foto: Nanna)
Lille Bjørn træner dæk. De andre sit, dæk, sit, dæk, sit :-) (foto: Nanna)
Megan i stillingsskift (foto: Nanna)

Lørdag var vi inviteret til Præstø for at fejre at Peter er blevet 30 år og er udnævnt til premierløjtnant. Det var det mest fantastisk vejr, så hele aftenen blev nydt i haven med skøn grillmad og dejligt selskab. Mingus på snart 3 måneder var en del i centrum, men der var en hård konkurrent i form af Smilla på 9 uger :-)

Solnedgang set fra Hestehaven mod Frederiksminde
Vi havde naturligvis også en gave med til Smilla
Dette foto blev lagt ud på Facebook med teksten "Det nyeste familiemedlem!", og det væltede ind med lykønskninger og spørgsmål :-)))))

Peter med sin faster og nogle spændende kager!

søndag den 25. juli 2010

Feriedage – 5 (Pernille og Peters bryllup)

Så kom der endelig et offentligt bryllup i familien. Anne og Jenny valgte jo at gifte sig i smug, på ferien i Canada :-))) men i går, den 24. juli skulle Pernille og Peter giftes i fuld offentlighed! Peter er 3 måneder yngre end vores Christian, så vi har kendt ham altid, og vi har glædet os så meget til dette bryllup, hvor to tilsyneladende modpoler skulle giftes. Ikke uventet handlede mange af talerne om dette modsætningsforhold, som ganske enkelt handler om to personer der kommer fra vidt forskellig baggrund, har lært hinanden at kende, og er dybt forelskede. Det er da det mest livsbekræftende man kan opleve!

Peter er ved militæret, og så er der tradition for espalier med sabler. Pernille er stor Star Wars fan, og havde ønsket sig lidt modvægt til det militære. Og så sørgede Peter naturligvis for at Darth Vader og Obi-Wan Kenobi blev inviteret med :-)

Christian ved receptionen

Vielsen fandt sted i Frederiksberg Slotskirke, der var reception på Frederiksberg Slot, og middag mv. blev afholdt på Høvelte Kaserne.
Vi var hjemme og lufte hunde mellem reception og middag, men ellers var det en af de stille dage for hundene.
Vi var hjemme lidt over midnat, og hundene fik mad, blev luftet og så sad vi ellers i haven og nød lidt rødvin i den lune sommernat.
I dag var så dømt til stille hjemmedag. Jeg stillede en rallybane op, og denne gang blev havens naturlige forhindringer taget med i banen. Så nogle kødben agerede kegler, buske og træer blev brugt som forhindringer, jeg udnyttede et spring, som står lige ved drivhuset, og pludselig var der en bane med 20 skilte. I dag huskede jeg at varme Megan op, og så gik det rigtigt godt – to fokusområder: foran (kampagne) og stå (ved siden af); sidstnævnte er lidt spøjs, for det virker lidt tilfældigt hvad der kommer af tilbud, når vi kommer til et rallyskilt, Megan sitter, og jeg siger stå :-( Også et kampagneområde.
Lille Bjørn ville slet ikke, halen var nede da jeg skulle prøve banen med ham, så jeg fik først lokket Kirsten til at gå med ham – ingen problemer. Hvorefter jeg gik den halve bane med ham – ingen problemer.
En stille hjemmeaften – i morgen bliver der taget revanche på hundetræningsfronten.