Endnu et fantastisk hundeår

For et år siden skrev jeg om mit fantastisk hundeår 2011. 2012 har ikke været mindre fantastisk. Jeg har lige skimmet årets 182 blogindlæg, og fik genopfrisket en masse herlige minder.

Først og fremmest om mine tre skønne hund Megan, Lille Bjørn og Max – og naturligvis gamle Otto, som heldigvis stadig nyder sit otium.

Megan har netop passeret de 9½ år, men det er kun meget sjældent jeg synes man kan mærke alderen trykke. Hun må stadig trækkes med mig som fører, men indimellem får vi tingene til at lykkes, og så går det godt. Vi havde en dejlig tur til Spøttrup hvor vi deltog i DM i rally, dog uden resultatmæssig succes. Dagen efter var vi til gengæld virkeligt gode og vandt kredsmesterskabet i Kreds 9  og kvalificerede os formentlig til DM 2013. Megan fik efter to års pause endnu en start i LP3. Og jeg må indrømme at jeg fik lyst til at træne lidt mere med hende i LP.

Min blog resulterer løbende i tilbagemeldinger og årets bedste kom fra Christina og resulterede i denne blog. Jeg genlæste den lige inden noget selvtræning i dag, pudsigt nok med Christina, og hvis jeg virkelig tager mig sammen, så går Megan som en drøm. Og jeg synes selv jeg bliver bedre og bedre til at tage mig sammen.

Lille Bjørn nærmer sig de 6 år, og hans intensitet på banerne kan der ikke klages over. Hans fører skal arbejde lidt mere med præcision i en række detaljer, og så når vi videre. I år debuterede han i LP3 og har været oppe til 9 i alt, men vi mangler lidt det sidste for at få 1. præmier. Han fik sin DKRLCH en herlig 3. juni. Han blev også far for første men forhåbentlig ikke sidste gang. Hans søn hedder Albert.

Sammen med Max deltog Lille Bjørn i DM for terriere og blev Danmarksmester i LP3.

Max fik sin debut i rally 3. juni og fik også sin RBM-titel. Han debuterede i LP1 med 149½ point, ½ fra en 1. pr. Men ved DM for terriere tog han revanche og fik både LP1-titlen og DM i LP1. Og i øvrigt også DM i rally begynderklasse. I andet forsøg i LP2 fik han sin LP2-titel.

Da året startede havde jeg Johanna Allanach som eneste faste træner. Jeg går fortsat hos hende med både Lille Bjørn og Max, og Megan har også været med nogle gange, ligesom hun har været med på nogle af Johannas specialkurser fx  rally kursus for Ekspert & Champion og Kick Ass Champ Class.

I løbet af året har jeg trænet en del med Anita Jakobsson, min yndlingstræningsmakker. Jeg går nu fast på hold hos hende med Max og får ny inspiration og masser af luksustræning.

Sydkystens Hundeskole – hvor jeg er formand og instruktør – har efter en turbulent start på året, fået styrket trænerstaben, har et kæmpeudbud af kurser og har en fantastisk bestyrelse. Instruktører og bestyrelse havde en skøn temadag. Vi har været rigtigt heldige med en opvarmet træningshal i vinterhalvåret, og den skal bare udnyttes til det yderste.

Og så det internationale sus. Jeg har været så heldig at opleve tre af de helt store stjerner på allernærmeste hold. Ken Ramirez på et 3-dages seminar i München; Kathy Sdao på et 2-dages kursus med Lille Bjørn på Fuglsøcentret ; og så Niina Svartberg, som jeg selv havde inviteret til Danmark, og som dels holdt et foredrag om belønningstræning, dels holdt et 2-dages kursus , hvor jeg deltog med Lille Bjørn den ene dag og Max den anden.

Og så bliver jeg nødt til at næve årets vigtigste enetime. Max’ forlod LP- og rallyringen i utide, og det kunne jeg ikke finde ud af at gøre noget ved. En enetime hos Christina Ingerslev  gav mig grundlaget for at gøre noget ved det. Og hold da op en effekt … 5½ uge efter fik han sin LP2-titel.

Det er svært ikke at være tilfreds efter sådan et år!

Kriterier

Trefjerdedele af bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole

En travl uge, og nu er der heldigvis dømt afslapning!

Mandag. Næstsidste træningsomgang på de to LP-hold blev massivt afbudsramt pga. sygdom og dårlig vejr. Jeg havde et ganske kort øjeblik overvejet at aflyse, men jeg følte mig ikke sikker på at det var nødvendigt. Det endte med at kursisten fra Holbæk og kursisten fra Hellerup fik en enetime hver :-)

Tirsdag. Foredraget om planlægning (produktnedbrydning og aktivitetsnedbrydning) gik fint. Jeg følte mig virkelig oplagt, og med en gruppe kursister som var meget engagerede blev det rigtigt godt. Vi kom ud i interessante diskussioner, som man gør i mange sammenhænge, når man kommer ind til benet: hvordan gør man xxxx i praksis. Og svaret er ganske ofte: Det kommer an på. For heller ikke inden for planlægning er der geniale genveje; det meste er hårdt arbejde, og baseret på erfaring kan man spare en masse arbejde. Men der er tit mange alternativer, og i praksis skal man vælge …

Onsdag sluttede Anita og jeg vores rallyhold med uofficielle rallyprøver, hvor alle deltagere på begynder og øvet hold skulle gå to baner, en af begynderne skulle sågar gå både begynderbaner og øvet baner.

Vi dømte hinandens kursister, og det gik godt for dem alle. Rigtigt godt. Faktisk bestod alle kursister alle banegennemgange. Det var interessant at opleve, at vores prøvesetup uden videre gjorde, at mange af deltagerne (måske alle?!) følte sig stressede, som var det en konkurrencesituation. Og det er jo netop meningen. Vi valgte bevidst ikke at tage tid, så jeg havde fornøjelsen i øvet klasse i anden runde at kunne kåre tre 1. vindere, alle med 99 point! Fornøjeligt :-)

Derefter var der afslutning på Anitas LP-hold, hvor der pga. afbud kun var Summer og Max med førere. Anita havde arrangeret en sjov konkurrence, som meget passende endte uafgjort. Max arbejdede flot og koncentreret, lækkert.

Onsdag sent kom der også lige en dejlig mail fra en kunde, så kontrakten for første kvartal 2013 er nu på plads.

Torsdag var dagen hvor jeg var assessor på fire kandidater til at blive certificerede projektledere. Der er mange kandidater og der er mange assessorer; vi træner løbende for – så vidt det overhovedet er muligt – at være ens i vores vurderinger af de mange forskellige elementer, der indgår i vurderingen af kandidaterne. Det er svært, og rigtig god træning i at sammenholde en given præstation med en række forskellige kriterier. Desværre var der nogle af mine fire kandidater der ikke bestod, og der skal de to assessorer (vi er altid to), virkeligt være meget præcise og konkrete i deres tilbagemeldinger: Hvordan var ansøgning og adfærd i forhold til de fastlagte kriterier?

Fredag faldt en række detaljer på plads vedr. et møde i Stockholm på tirsdag. Vi har et planlægningsmøde hele dagen, og vi holder julemiddag tirsdag aften og rejser hjem onsdag morgen. Det bliver hyggeligt.

Fredag aften var der julefrokost for bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole. Vi synes i al ubeskedenhed at vi har gjort det ret godt i 2012, og vi har store planer for 2013. En hyggelig aften med Nimb som ramme, først i baren, siden Brasseriet.

Lørdag var jeg ved hallen 8:40 for at lukke op for et tollerhold, og sørme om jeg ikke vendte tilbage ved 13-tiden for at selvtræne med Max og Lille Bjørn. Jeg fik trænet det jeg havde planlagt, men havde ikke planlagt træningen godt nok … Så jeg skal virkelig være mere fokuseret når jeg lægger træningsplaner, så jeg får præcis det fokus jeg ønsker jf. foregående blog.

I morgen søndag er der intet planlagt, så der kommer nok til at ske en masse!

Planer igen igen

Lille Bjørn efter træning i hallen

Der var dømt hjemmearbejdsdag, men jeg havde indlagt nogle motivationselementer undervejs – ikke fordi jeg ikke elsker mit arbejde, for det gør jeg, men alligevel – en søndag synes jeg at jeg fortjener lidt andet også :-)

Så efter at den første eksamensopgave var gennemgået var Kirsten og jeg ude og handle, og derefter tog jeg i hallen med Lille Bjørn og Megan og trænede en lille time, inden jeg tog hjem, spiste frokost og rettede den sidste eksamensopgave.

Og så gik turen til stranden med Megan og Max, som løb løs på en mennesketom strand. På et tidspunkt fik Max øje på en, der kastede en dummy for sin labrador laaangt væk og strøg af sted. Da han var et godt stykke væk fløjtede jeg en enkelt gang (med fløjte), han bremsede og kom tilbage i fuld galop! Masser af belønninger!! En ting er at han smutter efter andre mennesker og hunde, men hvis jeg kan stoppe ham på denne positive måde, er vi begge glade tror jeg. Vi har trænet det hjemme i haven, men det var første gang jeg prøvede hvor der var en STOR fristelse der lokkede.

I hallen trænede jeg LP-momenter med Lille Bjørn og Megan. Lille Bjørn var en helt anden end i torsdags i hallen i Tune. Det er helt klart at han er meget påvirket af, at der er mange hunde på et relativt lille areal. De helt positive øvelser var

• Dirigeret apport (udlagt inden han kom ind), hvor han fulgte apporten, og efter at have skævet til feltet (som han kunne se mens hans vendte) løb direkte ud til den rigtige apport!
• Springapport
• Positioner under gang

Til gengæld var fremsending og næseprøve ikke særligt gode. Han løn direkte til en flad kegle (startpunkt for dirigeret apport) i stedet for til feltet første gang. Og han snuste og snuste og tog ingen næseprøve i første forsøg …

Megans dirigerede apport, springapport og næseprøve var superflotte! Kun fremsendingen var noget rod, hun ville altså også ud til den flade kegle :-(

Jeg fik skitseret en træningsplan for Megan, Lille Bjørn og Max, det blev til denne oversigt.

Jeg planlægger træningen så jeg har 1-2 hunde med hver gang, og udover at have fokus på de to dårligste øvelser, skal træningen naturligvis krydres med vedligeholdelse af de andre øvelser samt diverse andet sjovt.

Rallytræning

Der var dikteret hjemmearbejdsdag.

Først færdiggørelse af oplæg til workshoppen på tirsdag, sendt til kunden lige over middag. Og så gennemlæsning og kommentering af to af certificeringsopgaverne til på torsdag.

Men heldigvis var der et behageligt afbræk i arbejdet i form af små to timers selvtræning med Annie og Tira, Majbrit og Louis samt Amanda og Osseau i hallen. Det var rallychampion, der var fokus på, men ikke mere end at Max også kunne være med. Vi startede med at hundene løb løs foran hallen. Tira ville gerne lege med Max! Det blev ikke til så meget, men alle hundene fik brændt lidt energi af.

Vi opbyggede i fællesskab nogle udfordrende forløb, som vi så arbejdede med individuelt. Det gik fint med Megan, men der er masser af detaljer, som vi bør arbejde med. Det er forskellen mellem nogenlunde og godt også i den klasse … Specielle fokusområder til kommende træning: Megan går i snus meget tit, jeg skal være tydeligere i håndtegn ved spin/twist, jeg skal holde hære hånd rolig når Megan går på højre side, vi skal have tættere vending i springvand, og vi skal have mere fart i sit ved afslutning.

Max gik også en del af skiltene, og han er god! God kontakt det meste af tiden (det gulv trækker altså!), og han ignorerede det meget fristende ottetal. Stå fra sit kørte vi lige kampagne på, for det har vi aldrig arbejdet med, og det kom hurtigt på plads.

Usikkerhed

Rådhuspladsen by night

 

Som læserne af denne blog formentlig véd, arbejder jeg som konsulent indenfor projektledelse. Som konsulent indgår man typisk kontrakter med tidsbegrænsning med et relativt kort opsigelsesvarsel. Aktuelt har jeg to kontrakter som begge udløber ved årsskiftet og ikke er blevet forlænget. Så i dette øjeblik har jeg ingen opgaver pr. 1. januar 2013. Til gengæld har jeg forrygende travlt lige nu. For det første skal de to kontrakter afsluttes. Derudover arbejder jeg som assessor på IPMA-certificeringen af projektledere og har fire kandidater til eksamen på torsdag. Og så har jeg sagt ja tak til at afholde en halvdagsworkshop om produktnedbrydning og aktivitetsnedbrydning på tirsdag.

 

Og det er denne vekselvirkning som er spændende og udfordrende: vildt travlt nu og intet efter nytår. Det kunne være dejligt hvis det var jævnere fordelt, men sådan er det normalt ikke tilrettelagt.

 

Selvom ovenstående kræver det meste af min tid, prioriterer jeg stadig både hundeundervisning og hundetræning højt, af flere grunde, men først og fremmest mentalhygiejniske – jeg kobler fuldstændig af fra arbejdet både når jeg underviser og når jeg træner egne hunde.

 

Stjerne LP-dæk

Mandag har jeg to LP-hold. Det første hold er et begynderhold, det andet et stjernehold, hvor vi kører på højt niveau og med finurlige detaljer. Det er nemt for mig at gå meget inspireret hjem fra sådan en træningsaften, for den entusiasme og energi der lægges for dagen er svær at matche!

Onsdag aften har Anita og jeg parallelt henholdsvis et rally øvet og et rally begynderhold. Jeg har tidligere skrevet om det fascinerende ved at have begynderhold: der skal så lidt til for at de rykker meget, og alle fem på mit begynderhold er for længst klar til at gå i gang med rallyprøver for alvor. Og de fire debuterer 31. december, den femte er undskyldt, hun er rejst på ferie.

Derefter går Max og jeg på Anitas LP-hold. Anita må bære over med at jeg roser hende igen igen :-) Hun kender mig ud og ind, hun vælger øvelser til os som skaber fokus på præcis de områder, som vi har brug for, og hun giver feedback som ikke bare er præcis, men superskarp! I min træningsdagbog bliver det til ”Fantastisk træning. Fokus på MIG og detaljer, velforberedt Anita, stærke iagttagelser.”

Så vi får vendt fællesøvelser (Max kan ikke lide dem), fri ved fod (som han synes er sjov), springapport med forstyrrelser (som bare bliver for svær med forstyrrelser), fuld fremsending men fornuftigt opdelt, samt næseprøve.

Jeg kan godt komme meget i tvivl om, hvorvidt Max synes det er sjovt at træne LP, så det får vi (også) talt om efter træningen.

Torsdag var der næstsidste træningsrunde hos Johanna i Tune; det er indendørs med det er koldt. Minus 8 grader udenfor og helt sikkert ikke meget varmere indendøre.

Max var ikke vild med træningen. Der var masser af piv, både separationspiv og kedsomhedspiv. Det er VIRKELIG et problem. I fællesøvelserne er der piv næsten fra start, og hvis der ikke sker noget er der også piv.

Han lavede den mest fantastiske fri ved fod og startindlæringen til indkald med stop var også superb. Men springapport, næseprøve og fremsending fungerede slet ikke på normalt niveau.

Lille Bjørn var totalt overfascineret af gulvtæppet. Fremsending og fællessit gik rigtig godt, men resten var ikke godt. I fællesdækken rejste han sig et par gange. Fri ved fod var nogenlunde, omend med noget snus. Både apport og næseprøve var han ikke vild med, og han ville ikke holde på hverken apport eller næseprøvepind i afleveringen. Positioner under gang blev totalt rodet, fordi han hellere ville snuse og endte med halen mellem benene, fordi jeg godt ville ham til at arbejde. Indkald med stå, der havde vi 4-5 gode forsøg på op til 15 meter.

Og stillingsskift, som var den øvelse vi arbejdede med hos Johanna, gik ikke så dårligt. Lille Bjørn skulle lige i gang, og jeg blev mindet om at jeg havde fået det jeg forstærkede: en hund der rykker frem efter klikket. Så jeg skal overveje ar træne sekvenser, bare et ok eller godt hvis det er noget adfærd, der ikke er til klik/godbid, og huske at træne sekvenser, så vi ikke får et mønster med adfærd efter afbrydelse.

I eftermiddags havde Camilla, Susanne og jeg en paneldebat (Camillas udtryk) om Camillas træning, og jeg lærte en masse, som jeg skal bruge i forhold til Max.

Aftenen stod på julefrokost på l’education nationale, og sjovt nok valgte jeg skaldyrsfadet igen.

Det skal være sjovt at træne – eller tre LP3-hunde

Fuglesangsvej, da vi kom hjem fra dagens træning

Lille Bjørn er en sjov hund. Når vi skal af sted til træning kan han hænge med halen, og vil ikke med ud til bilen. Når han finder ud af at han skal sidde på forsædet kommer halen op, og han vil gerne med. Men udgangspunktet er at han ikke synes det er sjovt …

I morges skulle jeg til hallen og træne med ham og Max, og Lille Bjørn gemte sig mellem Kirstens ben. Megan var til gengæld meget opsat på at komme med. Så det endte med at det var Megan og Max der kom til træning!

Det er dejligt at træne i en hal, hvor der er 13-14 grader, når der er minusgrader og det sner udenfor!

Uha, Megan var skøn at arbejde med. Vi fik trænet lidt rally: højrehandling i spiraler og slalomer, sideskift foran og springvand samt fremsending til kegle. Og springapport, fremsending og næseprøve fra LP-programmet. Og sikken en energi og entusiasme fra Megans side.

Jeg var faktisk så imponeret, at jeg tænkte at det næsten er synd at hun er LP-pensioneret. For når vi arbejder ordentligt sammen – dvs. jeg har den samme positive attitude overfor hende, som når jeg træner med ikke mindst Max – så er hun den mest fantastiske hund at arbejde med.

Så jeg kunne godt finde på at gå til (mindst) en enkelt LP3-prøve med hende i 2013.

Med Max trænede jeg en hel stribe forskellige momenter, inklusive at vi bare sad sammen og slappede af indimellem – og det gik fint.

Dækken kommer gradvis længere, de nemme stillingsskift får vi afstand på, de svære stillingsskift kæmper vi stadig med, dirigeret apport er vi kommet videre med (dirigeringerne ser ret sikre ud), springapport kan gøres sværere og sværere, sit under gang får øget succesrate, indkald med stå startede vi på og fremsending ser godt ud inkl. dæk ind imellem og næseprøven på 10 meter fungerer også nogenlunde (1. gang løb han til kegle …).

Der er lidt fascinerede at alle tre hunde nu træner LP3, og jeg kunne godt blive fristet til at gå op i LP3 med dem alle tre til samme prøve

Flere forstyrrelser

I onsdags fik vi mulighed for at træne på tidligere hold en Johanna end normalt. Og jeg sagde straks ja tak, ikke bare fordi det passede fint tidsmæssigt, men nok så meget for at træne sammen med andre end vi plejer at træne sammen med.

Med Max gik det fint. Et par springture, det var mest mig der ikke var opmærksom, stor interesse for underlaget, men ellers flot fokus. Specielt fremsendinger er flotte, han elsker den øvelse. Vi havde fokus på stillingsskift (stå-dæk og stå-sit), hvor jeg skal arbejde med at han holder positionen knivskarpt, for han rykker meget villigt frem efter klikket. Og så fik vi arbejdet videre med introduktion til dirigeret apportering.

Lille Bjørn var totalt tændt = for meget tændt. Han var ligesom når hundene får mad derhjemme, totalt overfjollet og hans fokus er kun på belønningen. Vi startede med to superflotte fremsendinger inden fællesøvelsernegik i gang. Fællessit gik nogenlunde, selvom han ret hurtigt brød positionen for at gå hen til Anette, som stod lige ved siden af, for at tigge godbidder …

Dækken gik op i hat og briller. Han rejste sig næsten lige da jeg var kommet i skjul 1. gang. Og 2. gang. Så var jeg synlig og belønnede, gik i skjul, men i afslutningen rejste han sig … Vi fik lov at være med på de samme øvelser på næste hold, og der gik det hele fint.

Stå, sid og dæk i søjle gik også helt galt, han satte sig flot på alle kommandoer. Nå, fri ved fod, springapport og næseprøve gik flot. Og vi fik nogle ideer til at træne dirigeringen: kvadrat med kegler i midten og apporter i de fire hjørner, og så dirigering når apporterne bare ligger, dvs. han ikke skal markere.

Lille Bjørns attitude var i top, men koncentrationen var der ikke rigtigt. Jeg skal bestemt have tænkt mere over opvarmning. Eller også er han bare understimuleret. Eller begge dele.

I går skulle jeg lukke op for hallen sidst på eftermiddagen, og benyttede lejligheden til at træne lidt med Lille Bjørn og Max først.

Jeg havde lagt apporter ud som beskrevet ovenfor inden jeg startede med Lille Bjørn, og jeg ville så starte med fremsending. Det var for svært, når han kunne se apporterne ligge rundt omkring. Jeg fik ikke sænket kriterierne hurtigt nok, så det blev noget værre rod. Men jeg kan bare konstatere, at kommandoen felt ikke er generaliseret godt nok, når han kan løbe måd en apport, når jeg siger felt :-(

Så arbejdede vi med dirigeret apport, og det begyndte at fungere. Der er (mindst) to pointer i fremgangsmåden med kvadratet: Der bliver fokus på det at følge dirigering fremfor det at se apport blive lagt, og der er ligger ALTID en apport i en afstand og en vinkel cirka svarende til en prøve. Det arbejder vi videre med. Så lidt springapport, to rigtigt gode indkald (det andet på fuld længde og OK). Og til sidste fjernede jeg alle apporter og kegler, lagde target i feltet, en fremsending med target og en uden fra 20 meter – og for første gang i den omgang træning med fuldt knald på.

Med Max lavede jeg et par fremsendinger fra 20 meter og til sidste en på 10 med efterfølgende afdækning – totalt perfekt foldedæk!

Så springapport, hvor vi arbejder på flere fronter. For det første at han holder positionen, når apporten kastes. For det andet at han altid skal samle apporten op efter springet; han ville rigtigt gerne ud til feltet – og hvis jeg kaster apporten ”for langt” tager han tilbagespring direkte.

Endelig sluttede vi med en næseprøve på 10 meter, og det er helt klart at afstanden giver udfordringer, fordi han får øje på alt muligt andet, i dette tilfælde kassen med næseprøver som ellers lå et pænt stykke fra de udlagte pinde.

Jeg skal virkelig huske Anitas rigtigt gode råd om at huske at bevare glæden hos Max, når vi træner, for han bliver hurtigt frustreret, når det bliver for svært for ham. Øvelserne skal bygges stille og roligt op.

Der skal detailplanlægges træning af de forskellige dele af øvelserne både med Max og Lille Bjørn. Det bliver lækkert at få opdateret planerne, som er blevet forsømt på det sidste.