Sådan kommer det til at gå bedre ...

Megan 2. vinder 3. juli 2013

Jeg får forskellige nyhedsmails om hundetræning mv. Jeg havde samlet tre, som jeg havde lyst til at kigge lidt nærmere på. Det blev så i dag.

Jackpot

Karen Pryor Clicker Trainings nyhedsmail har lejlighedsvis indlæg af Ken Ramirez, senest ”The Jackpot Mystique: Tool or Trainer Superstition?” om begrebet Jackpot. En meget systematisk og letforståelig tilgang til Jackpot, som de fleste, der træner, har hørt om eller bruger i et eller andet omfang.

Ken foreslår en definition: ”A jackpot is an unexpected, high-value reinforcer used sparingly and contingently to reinforce a significant breakthrough in training.” og har gjort sig en masse tanker om begrebet. Læs artiklen, og blive klogere.

Efter læsningen kom jeg til at tænke på Bob Bailey, som kommenterede Jackpot, sagde der intet videnskabeligt grundlag var at udtale sig ud fra (hvilket Ken også skriver), og at begrebet måske mest havde mental værdi for træneren ;-)

Progressive Training & Sandwich Training

Jeg abonnerer selvfølgelig på Lanny Basshams MENTALCOACH - Mental Management News, hvor Troy Bassham i April 2017 skriver om “How to Protect and Build Self-Image While Training Skill”.

Han skriver om to træningsstrategier, begge kendte og enkle, men det skader aldrig at blive mindet om, hvad der virker :-) Jeg har sakset nogle afsnit:

“Progressive Training is simple. You first start off with something easy and work your way to more challenging things. An easy example of this is putting in golf. Start off with short putts and work your way back to longer putts. Let's say you make 20 three-foot putts, how easy is it going to be for you to make some at four feet? Your Self-Image will think, we just made 20 from three feet, what's another foot? If you keep progressing further back, you will improve the probability of making more longer putts. This helps protect the Self-Image because the player is making putts from the beginning. It also helps build Self-Image because the chances of making more putts this way increase.

Another way to work on skill at the same time protecting and enhancing your Self-Image is through Sandwich Training. Begin your training with something you are good at, working on more difficult tasks in the middle, and finishing with something with a high probability of success. When I was competing, I would start off with working on my prone position and finish with Air Rifle. I would start with prone because it is the easiest position to shoot. I would then shoot standing and kneeling and end with Air Rifle. The reason for finishing with Air Rifle is because it was my best event, improving the probability of finishing strong, and giving me a good feeling at the end of my training.

These two training methods help performers work on skill and gain confidence in their ability at the same time. Progressive Training and Sandwich Training should put you in a better position to improve faster throughout your year.”

Reloading the Run

Heather Sumlin udsender Mental Management Dog Handler News, med en spændende artikel ”Reloading the Run” i april nummeret. Den handler om hvordan vi mentalt kan håndtere fejl under en prøve.

Opskriften er enkel, men ikke nem: Fokus på det positive, fokus på hvordan man gøre det rigtigt og gentage det mentalt, så man husker det positivt. Det er sådan, jeg prøver at arbejde (plus alt muligt andet) :-)

Her er den fulde artikel:

”Recently I have had several questions about how to better evaluate a run without focusing on the negatives of the run. There are three phases to a run:

• The Anticipation Phase - what we think about before the run
• The Action Phase - during the run
• The Reinforcement Phase - what we think about after the run

We call the Anticipation Phase the Preload - what we are doing physically and mentally before the action begins is part of the Preload. We call the Reinforcement Phase the Reload - this is what we think about AFTER the run. How we talk to ourselves regarding our performance determines if our Self-Image grows or shrinks. The better the quality of the imprints the more our Self-Image can grow. Focusing on negatives or errors causes our Self-Image to shrink. Repeating those imprints over and over again with frustration or anger destroys our Self-Image.

Have you ever noticed that after a poor performance there is a tendency to find the negatives and feast on them? Beating yourself up internally is not productive and is actually damaging to your Self-Image. So what should you do instead? Assuming the run is not great here is what you do - Praise first, correct second and rehearse third then let it go.

Praise - find something of value from the run to praise yourself. You already probably praise your dog with a reward or treat of some kind so why not at that same time reward yourself with some positive thoughts regarding the run? It probably wasn't 100% bad or go 100% wrong. So find a couple of things that are praise worthy, think about them and write those down in your journal first.

Correct - if the run was not great then there is some room for correction, possible training opportunities that were presented, this is not a bad thing. You either win or you learn so finding areas of opportunity to grow is part of the beauty of competing. The more you learn, the more you know and the more you know the more you grow! Instead of focusing on the problem (typically accompanied with frustration) it is better to find the solution to the problem and write down the solution if you know what it is. If you do not know how to fix the error, write down "I am looking for a solution to....and then the error". By writing it down after the words "I am looking for a solution to" you have a better chance of truly finding the solution. Finding places to grow or areas to train is beneficial to moving forward. The goal is to do this without letting negative emotions get out of control.

Rehearse with Correction - take a moment to rehearse the run over in your mind with the corrections. This way the last imprint of the run is positive and it is easier to move onto the next run.

Let it GO - lastly let go of that run and move forward. This is probably the hardest part of the Reload especially for those of us who love to talk to our friends about our problems. Let it go so you can move forward. Choose not the think about, talk about or write about a run that wasn't good. Think of it this way, a negative thought regarding a past run is like a weight, the more weights you are holding onto the harder it will be to move forward. Fact is with those weights you will be held down and unable to progress at all. But when you let those thoughts go you are free to move forward.“

En amerikaner i Provinsen

Indkøb fra Dalum Dyrehandel :-)

Dag 2 på seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende emner:

• Avoid Common Trainer Errors and Traps
• Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
• Social Animals: Working With More than One Animal
• Handling Animal Mistakes

Sidstnævnte har jeg tidligere hørt i München 2012, de tre øvrige var nye.

Avoid Common Trainer Errors and Traps
Dette to timers indlæg beskrev en række myter, fordomme, tommelfingerregler om og i relation til hundetræning – og forholdt sig kritisk til dem. Nogle få eksempler, som jeg særligt noterede mig, flere af dem i min ”oversættelse”:

• Click for behavior, reinforce for position. Eksempel på en kendt formulering, som er rigtig i mange tilfælde, men også eksempel på et udsagn som skal nuanceres i forskellige situationer. Det er ikke en lov
• Hunden giver mig fingeren (den véd hvad jeg vil have den til, men gør noget andet). Det er bare en undskyldning for ikke at forholde sig til problemet: Hunden giver dig vigtig information, når den ikke gør det du forventer
• Klikkerens kraft: man glemmer at bruge klikkeren til at styrke færdig adfærd, men formoder den ikke er nødvendig
• Man glemmer at generalisering er en vedvarende aktivitet
• Man bliver grådig, og forventer/forlanger mere af hunden end man har trænet den til
• Det er udenfor den formelle træning at den meste problemadfærd læres
• Man ser adfærden som en helhed, men glemmer de vigtige detaljer
• Vi som trænere er tilbøjelige til at udvise forudsigelig adfærd, som bliver en del af signalerne. Fx ”dygtig” som bliver en del af signalet og ender med at blive et keep going signal. Se dig selv på video og find ud af det!
• ”Det er ikke min skyld!”. Jo, tænk i stedet: Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at lære hunden det?
• Anvend adfærd før den er færdig, så den bliver sjusket
• Tag for store skridt i træningen (i stedet for mindre), så hunden ikke kan følge med
• Undervurdere betydningen af relationerne til hunden = en lang række af forstærkninger
• Følge nye tanker og trends ukritisk uden at forstå dem
• Glemme at vi som undervisere også skal bruge positiv forstærkning overfor de mennesker, vi underviser

Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
Et spændende indlæg som jeg ikke vil referere i detaljer. Men pointen er at hunden lærer 24 timer I døgnet, og at vi som trænere skal være opmærksomme på, at langt den meste læring sker udenfor det, vi normalt kalder træningssessionerne. Den uformelle træning giver en masse muligheder, hvis vi er opmærksomme på dem, og kan omvendt skabe en masse problemer, hvis vi ikke tænker os om.

Social Animals: Working With More than One Animal
Spændende input til det at træne med flere dyr på en gang.

• Ideer til hvordan dyrene kan placeres, så der er styr på dem
• Vigtigheden af retfærdighed, alle dyr skal have trænerens opmærksomhed og alle skal have forstærkning. Hvis én skal udføre adfærd og de andre ikke reagerer, så er det ikke at reagere også noget der skal belønnes
• Anvendelse af forskellige markører i forhold til de enkelte individer
• Startindlæring af træning med gruppe: Start med velkendt adfærd, ikke noget nyt

Jeg har fået flere gode ideer til at afprøve træning med 2-3 hunde på én gang.

Og så en kort afrunding, med den helt rigtige konklusion: Dyrene fejler ikke, de gør det, de gør, baseret på erfaring og læring. Hvis det ikke er det, vi ønsker, skal vi som trænere ændre vores adfærd!

Og pludselig var der gået to hele dage i selskab med 70+ andre entusiaster, og tiden var næsten fløjet af sted, selvom der for mit vedkommende var en del genhør med tidligere indlæg. Men Ken Ramirez er en fremragende formidler og kedeligt bliver det aldrig. Så jeg stiller gerne op næste gang han er i nabolaget :-)

Og så lidt om rammerne om seminaret.

Det er spændende at få en verdensstjerne til Provinsen, men derfor behøver arrangementet ikke være provinsielt.

Jeg blev ærligt talt noget paf over den formelle velkomst lørdag morgen. Vi sad på vores pladser og jeg ventede noget med at der blev budt velkommen til Ken Ramirez og velkommen til deltagerne. NOT.

Vi blev bedt om at stille vores kaffekopper ud på et bord i lokalet bagved foredragssalen. Og så gik Ken i gang.

Jeg synes det er respektløst overfor deltagerne og ikke mindst for Ken.

Der var heller ikke nogen afslutning fra arrangørerne, hvor Ken blev takket. Det virkede meget uhøfligt.

Fangel Forsamlingshus var ikke de optimale rammer for foredraget. Vi sad 75 i en sal, som sikkert var godkendt til præcis det antal. Men der var mange der sad skævt i forhold til Ken Ramirez, og der blev hurtigt lummert i lokalet. Det hjalp heller ikke på luften at vi skulle spise frokosten i samme lokale.

På forsamlingshusets hjemmeside fortæller Johnni Bystrup, at han er vært i Forsamlingshuset og uddannet kok fra Hotel Hesselet i Nyborg. ”Når jeg laver mad lægger jeg først og fremmest vægt på, at man skal kunne smage hvad det er man får. Råvarerne skal være friske og tilberedes med respekt for deres natur og fremtoning.”

Jeg håber ikke at Johnni Bystrup har stået for den mad vi fik, for den var jævnt kedelig. En frokost bestående at laks, kylling, to næsten ens salater, to næsten ens pastasalater, to næsten ens tærter og brød. Og chokoladekage. Det var trist.

Og for at toppe det triste. Vi fik præcis samme frokost begge dage. Det er bare ikke godkendt.

Vi var 75 deltagere, der hver har betalt mindst 2.500 kr. for at deltage, så er det for snoldet at spare nogle få kroner på maden.

I øvrigt var der meget lydt i lokalet, og caféen på første sal var meget livlig i går. Det er bare ikke værdige rammer for et verdensnavn som Ken Ramirez.

Det var så dagens sure opstød herfra.

Og så dagens meget positive herfra. Fredag, efter enetimen med Nette, sendte Nette mig et link til noget legetøj, som hun mente ville være perfekt til Max og mig. Linket var til Dalum Dyrehandel. Jeg kender Pia Stendahl, som ejer dyrehandlen, og sendte en mail til hende, om hun eventuelt kom med til foredraget, for så kunne jeg jo bestille legetøjet hos hende.

Og hvad skete? Hun skrev at hun ville åbne butikken for os! Så Lonni og jeg kørte direkte fra seminar til Dalum Dyrehandel, og flere andre kom i hælene på os. At Pia så ovenikøbet gav os rabat på en del af vores indkøb var bare en ekstra bonus. Det var flot og kundeorienteret – og Pia har uden tvivl fået en trofast kunde i mig!

3 mand på et seminar eller: Det er godt at blive mindet om fundamentet for træning.

Camilla Fjeldsø fra Hundeadfærdsskolen Fyn har meget prisværdigt arrangeret at Ken Ramirez er kommet til Danmark denne weekend. I dag gik turen derfor til Fangel Forsamlingshus på Fyn, hvor weekendens seminar afholdes. Lonni og jeg havde aftalt at følges og det gjorde bare turen ekstra hyggelig :-)

Dagens indlæg var alle tre gamle kendinge for mit vedkommende:

• Reinforcement strategies fra München 2012
• Concept training: Adduction og Mimicry dels fra München 2012, dels fra Roskilde 2010

Jeg er meget begejstret for Ken Ramirez og det var bestemt ikke kedeligt at genhøre de tre indlæg. Med hensyn til de to om Concept Training lagde Ken ikke skjul på, at emnerne for de fleste almindelige trænere ikke er så anvendeligt, med mindre man vil afprøve sig selv og sin hund. Så der er bestemt noget for nørder at arbejde med!

Indlægget om Reinforcement strategies fulgte jeg med totalt fokus på, hvad jeg kan bruge i min aktuelle træning, specielt med Max.

Og fantastisk nok … passede det perfekt ind.

Succesfuld træning er ALTID baseret på de grundlæggende forhold: Timing, Kriterier og  Belønningsfrekvens. Det gælder både grundlæggende træning og avanceret træning.

Jeg noterede specielt følgende om udgangspunktet– gælder for alle dyr, men her oversat til hund:

• Hunden skal ville lære (Training = Teaching)
• De primære grunde til træning er fysisk aktivitet, mental stimulering og kooperativ adfærd (kapacitet!)
• Blandt de sekundære herunder er arbejde, sport, performance, konkurrence (kompetence)

Derefter kom en detaljeret gennemgang af alternativer til godbidder som forstærker. De sekundære forstærkere skal indlæres som al anden adfærd. Her er trinvis beskrivelse af indlæringen:

• Udvælg sekundær belønning (fx klappe i hænderne) som vil være anvendelig i træning
• Let tilgængelig
• Kan være noget som hunden allerede synes om
• Kan også være noget nyt eller ubetydeligt
• Træn den ”fremtidige forstærker” som adfærd
• Præsenter stimulus, efterfulgt af primær (fx godbid) – intet markørsignal, klap og godbid skal bare parres
• Fortsæt indtil hunden accepterer den nye stimulus
• Lad hunden udføre simpel, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Sværere, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Øg anvendelse af klap over tid, men klap/godbid forhold må højst blive 20 %
• Første skridt mod variabel belønning

Nogle råd til begyndere:

• Anvend ikke sekundær belønning to gange i træk
• Anvend ikke samme sekundære to gange i træk (det er vigtigt at have mange forskellige forstærkere)
• Kræv altid adfærd efterfulgt af godbid (primær) hyppigere end klap (sekundær) – hunden skal ikke tro at den primære forstærker er forsvundet som belønning for adfærden
• Fortsæt med at bruge klap som adfærd (belønne for klap) hyppigere end som forstærker (klap er belønning).

Andre vigtige huskepunkter:

• Hvis hunden bliver træt af en belønning, så har vi ikke varieret nok.
• AL forstærkning er kontekstafhængig
• Vide hvad der er den egentlige forstærker. Det er ikke bolden, men fx tyggeadfærd. Det er ikke trækkelegetøjet, det er trækkelegen. Osv.
• Man skal træne uden at hunden bliver frustreret
• Man skal løbende evaluere forstærkernes værdi – værdien skal vedligeholdes
• Sidst med ikke mindst: Man skal altid se på hundens adfærd, hvis den er som vi ønsker, så gør vi det rigtigt!

I morgen lægger vi hårdt ud med ”Avoiding Common Trainer Errors and Traps!”. Den ene fejl nævnte Ken i dag: To Much To Soon – vi forventer for meget for hurtigt.

Titlen på denne blog? Vi var to (2) mandlige deltagere. Og nogen af 70 kvinder.

Endnu et fantastisk hundeår

For et år siden skrev jeg om mit fantastisk hundeår 2011. 2012 har ikke været mindre fantastisk. Jeg har lige skimmet årets 182 blogindlæg, og fik genopfrisket en masse herlige minder.

Først og fremmest om mine tre skønne hund Megan, Lille Bjørn og Max – og naturligvis gamle Otto, som heldigvis stadig nyder sit otium.

Megan har netop passeret de 9½ år, men det er kun meget sjældent jeg synes man kan mærke alderen trykke. Hun må stadig trækkes med mig som fører, men indimellem får vi tingene til at lykkes, og så går det godt. Vi havde en dejlig tur til Spøttrup hvor vi deltog i DM i rally, dog uden resultatmæssig succes. Dagen efter var vi til gengæld virkeligt gode og vandt kredsmesterskabet i Kreds 9  og kvalificerede os formentlig til DM 2013. Megan fik efter to års pause endnu en start i LP3. Og jeg må indrømme at jeg fik lyst til at træne lidt mere med hende i LP.

Min blog resulterer løbende i tilbagemeldinger og årets bedste kom fra Christina og resulterede i denne blog. Jeg genlæste den lige inden noget selvtræning i dag, pudsigt nok med Christina, og hvis jeg virkelig tager mig sammen, så går Megan som en drøm. Og jeg synes selv jeg bliver bedre og bedre til at tage mig sammen.

Lille Bjørn nærmer sig de 6 år, og hans intensitet på banerne kan der ikke klages over. Hans fører skal arbejde lidt mere med præcision i en række detaljer, og så når vi videre. I år debuterede han i LP3 og har været oppe til 9 i alt, men vi mangler lidt det sidste for at få 1. præmier. Han fik sin DKRLCH en herlig 3. juni. Han blev også far for første men forhåbentlig ikke sidste gang. Hans søn hedder Albert.

Sammen med Max deltog Lille Bjørn i DM for terriere og blev Danmarksmester i LP3.

Max fik sin debut i rally 3. juni og fik også sin RBM-titel. Han debuterede i LP1 med 149½ point, ½ fra en 1. pr. Men ved DM for terriere tog han revanche og fik både LP1-titlen og DM i LP1. Og i øvrigt også DM i rally begynderklasse. I andet forsøg i LP2 fik han sin LP2-titel.

Da året startede havde jeg Johanna Allanach som eneste faste træner. Jeg går fortsat hos hende med både Lille Bjørn og Max, og Megan har også været med nogle gange, ligesom hun har været med på nogle af Johannas specialkurser fx  rally kursus for Ekspert & Champion og Kick Ass Champ Class.

I løbet af året har jeg trænet en del med Anita Jakobsson, min yndlingstræningsmakker. Jeg går nu fast på hold hos hende med Max og får ny inspiration og masser af luksustræning.

Sydkystens Hundeskole – hvor jeg er formand og instruktør – har efter en turbulent start på året, fået styrket trænerstaben, har et kæmpeudbud af kurser og har en fantastisk bestyrelse. Instruktører og bestyrelse havde en skøn temadag. Vi har været rigtigt heldige med en opvarmet træningshal i vinterhalvåret, og den skal bare udnyttes til det yderste.

Og så det internationale sus. Jeg har været så heldig at opleve tre af de helt store stjerner på allernærmeste hold. Ken Ramirez på et 3-dages seminar i München; Kathy Sdao på et 2-dages kursus med Lille Bjørn på Fuglsøcentret ; og så Niina Svartberg, som jeg selv havde inviteret til Danmark, og som dels holdt et foredrag om belønningstræning, dels holdt et 2-dages kursus , hvor jeg deltog med Lille Bjørn den ene dag og Max den anden.

Og så bliver jeg nødt til at næve årets vigtigste enetime. Max’ forlod LP- og rallyringen i utide, og det kunne jeg ikke finde ud af at gøre noget ved. En enetime hos Christina Ingerslev  gav mig grundlaget for at gøre noget ved det. Og hold da op en effekt … 5½ uge efter fik han sin LP2-titel.

Det er svært ikke at være tilfreds efter sådan et år!

Ken Ramirez: Advanced Training Concepts: Accomplish More - Keep it Simple! - III

Dag 3 af seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende emner: Om formiddagen forskellige former for koncepttræning; om eftermiddagen dels et indlæg om positiv forstærkning af mennesker, dels en afrunding af seminaret.

Koncepttræning – som også er omtalt her - omfattede først Adduction i tre former: Additive Adduction, Conceptual Adduction (And) og Conceptual Adduction (Then). Additive Adduction er egentlig ikke rigtig konceptuel træning, men en sekvens af kommandoer (fx gå hen til tæppet, læg dig på tæppet). Conceptual Adduction er træningsmæssigt meget mere spændende, men for de fleste almindelige trænere ikke så anvendeligt, med mindre man vil afprøve sig selv og sin hund :-)

Teknikken består I at hunden får en kombineret kommando. Fx først udfører den én adfærd, og mens den udfører den får den en anden, så det fx mens den bakker skal stå på bagbenene (AND uden release cue).

Eller en kombineret kommando, et Go-signal og derefter skal udføre kommandoerne enten samtidig (AND) eller i sekvens (THEN). Fx: Hunden holder hovedet på target, føreren giver kommandoen spin, dæk, føreren giver en Go-kommando, hunden udfører spin og dækker.

Det konceptuelle består I, at hunden får sekvenser eller kombinationer som ikke har været sammensat tidligere, så den skal forstå at selv om den udfører en adfærd, så skal den mens den adfærd udføres kunne udføre en anden adfærd, eller den skal kunne sætte eksisterende adfærd sammen på nye måder. Der var mange illustrative videoklip, bl.a. flere med Johanna og Soda.

Dernæst var der et indlæg om Mimicry. Hunden skal lære at udføre adfærd ved at iagttage en anden hund udføre adfærd. Det er et område, hvor Ken udfører pionerarbejde, og han beskrev meget detaljeret en stribe forsøg han har udført med henblik på offentliggørelse af en artikel i et videnskabeligt magasin.

Kort fortalt går det ud på, at hunden lærer at kommandoen copy betyder, at den skal udføre den adfærd som en anden hund ved siden af udfører. Det var virkeligt imponerende at se hvor sikker adfærden blev indlært, først på kendt adfærd, og siden i et vist omfang på helt ny adfærd. Igen kan anvendeligheden i praksis for de fleste almindelige trænere diskuteres, men spændende er det absolut.

Eftermiddagens første indlæg handlede om anvendelse af positiv forstærkning af mennesker, familie, venner, kolleger og ikke mindst som leder. Det er oplagt at generalisere den positive træning af dyr til mennesker, men naturligvis med en række praktiske tillempninger. Men det fundamentale er præcis det sammen: være præcis og specifik med at rose ønsket adfærd, ignorer uønsket adfærd eller dirigere i den ønskede retning.

Endelig rundede han seminaret af med at vise at fortælle om en række forløb, som helt tydeligt betød meget for ham, bl.a. hvordan han havde været involveret i på ekstremt kort tid at træne hunde til at finde æg lagt af sea turtles, med henblik at flytte dem til et mere sikkert udklækningssted end kysten ved den mexicanske Golf (BP’s forurening). Opfostringen af en sea otter unge. Og forsøget på at lære en kommende delfinmor at tage sig af sit kommende barn (det tager normalt 2-3 fødsler før de lærer det). Træningen af dyr fik nogle nye dimensioner gennem disse historier. Der var lidt gentagelser fra Evolution of the Zoo Trainer: A Personal Perspective, men det blev det ikke dårligere af.

Det samlede indtryk efter de tre dage er overvældende. Ken Ramirez er en unik foredragsholder, og han kan virkelig holde opmærksomheden fangen alle tre dage, selvom i alt 20 timers indlæg umiddelbart virker overvældende. Engagement, glæden ved at formidle, en dyb viden om alle emner, en ualmindeligt pædagogisk måde at præsentere det hele på. Det var bare fantastisk.

Der er mange indtryk at fordøje, og også meget jeg skal forholde mig til i forhold til min egen træning, ikke mindst fra dag 1 – erstatning for primære forstærkere. Lille Bjørn kommer til at agere forsøgsdyr i den forbindelse kan jeg mærke :-)

Jeg tror også at den systematiske tilgang til problemløsning kan blive rigtig anvendelig i forhold til træningsmæssige problemstillinger – ikke nødvendigvis til adfærdsproblemer.

Og så tror jeg også at min adfærd bliver påvirket af indlægget om positiv forstærkning af mennesker.

Et fantastisk seminar!

Og tak for dejligt selskab til Anja Christiansen og Johanna Allanach - det bliver vist ikke meget bedre!

Ken Ramirez: Advanced Training Concepts: Accomplish More - Keep it Simple! - II

Dag 2 af seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende fire emner: Recipe for becoming a Top Trainer, Aggression Treatment Plans, Problem Solving og Animal Training Consulting.
Recipe for becoming a Top Trainer
Jeg har hørt dette indlæg 14. august 2010, og har skrevet lidt om det her. Lige som dengang (!) skriver jeg ikke om det i detaljer. Det, der virkelig gjorde indtryk på mig, er den lange periode der går fra en nystartet uerfaren træner begynder på et forløb, til den pågældende er ”færdiguddannet” (for færdig bliver man aldrig) som træner, der kan gå 3-5 år. Der arbejdes meget med at etablere et solidt fundament hos trænerne, så de skal arbejde længe med basisøvelser på trænede dyr, indtil de kan dette rigtigt godt, før de får lov til at arbejde videre med flere teknikker og flere slags adfærd. Det er helt afgørende at de tekniske bliver dygtige til at arbejde på basisadfærd. Ligesom det er vigtigt at vores hunde kan deres basisadfærd godt, før vi bygger videre på den ...

Aggression Treatment Plans
Dette indlæg gav et overblik over en række forskellige metoder til at håndtere problemer med aggressive hunde, hvor aggression er defineret som alle former for uønsket fjendtlig adfærd (ressourceforsvar, beskyttende adfærd, gøen osv.).

Ken har anvendt en stort antal forskellige metoder i praksis, og gav et overblik over følgende: Look at That Game (McDewitt), Constructional Aggression Treatment (CAT) (Rosales-Ruiz & Snider), Click to Calm (Parsons), Train on incompatible behaviour (fx Watch Me, U-Turn, Recall), Behavioural Adjustment Training (BAT) (Stewart) og Abandonment Training (King).

Alle metoderne blev gennemgået og kommenteret ud fra det videnskabelige grundlag, hvor de kunne anvendes, ulemper, fordele og yderligere information.

Ingen af strategierne er løsningen på alle aggressionsproblemer, men der findes rigtigt mange måder at håndtere problemerne på.

Problem Solving
Jeg har hørt en kortere udgave af dette indlæg 15. august 2010, og har skrevet lidt om det her. I forhold til dengang kom der mange flere detaljer med, ikke mindst i relation til afdækning af hvad årsagen til problemet kan være. Mange er tilbøjelige til meget hurtigt at komme en karakteristik på problemet (min hund hader mænd, min hund har altid haft problemer med …, der er ikke tid at løse dette osv.), som alt sammen er dårlige undskyldninger for ikke at løse problemet.

Ken gennemgik meget detaljeret 8 grupper af årsager til problemer: omgivelser, sociale forhold, psykologiske, fysiske, træneren, træningssessionen, regression og (manglende) generalisering.

Helt grundlæggende er problemer kendetegnet ved at hundens uønskede adfærd øges, og den ønskede adfærd mindskes – dvs. uønsket adfærd forstærkes, og ønsket straffes. Og det kan være meget svært at finde ud af, hvad det egentlig er der forstærker eller straffer hunden.

Egentlig problemløsning kræver, at der skal ændres noget for at problemet bliver løst korrekt (altså årsagen til problemet også fjernes). Og det er tit den største hindring for løsningen, for det er rigtigt svært at få menneskene til at ændre adfærd.

Det er bare SÅ oplagt at anvende dette i forhold til træningsproblemer også :-))))

Animal Training Consulting handlede om det at arbejde som konsulent I forbindelse med problemer med dyreadfærd, hvor det altovervejende er dyrene, som er den mindste del af problemet, mens menneskene kan være endog meget tunge at danse med.

Mennesker har rigtigt mange fordomme i forhold til at løse problemerne, og igen handler det grundlæggende om, at mennesker skal ændre adfærd for at ”dyreproblemer” bliver løst.

Så man skal forstå de bagvedliggende succeskriterier, for at kunne håndtere problemerne korrekt.

Anja, Johanna og jeg gik til Erding efter dagens program og Anja med Titanic-plakaten var jo et oplagt motiv!

Ken Ramirez: Advanced Training Concepts: Accomplish More - Keep it Simple!

Første dag af Ken Ramirez’ tredages seminar begyndte kl. 900 i dag, og sluttede kl. 1800. Der var tre pauser på i alt 2 timer, og så 7 timers fantastisk inspiration fra en meget meget erfaren dyretræner (35+ år). Han kan teorien ud og ind, han har trænet et stort antal forskellige dyrearter og han øser gavmildt af sine erfaringer. Han er helt ufrelst og understreger, at alt hvad han præsenterer, er baseret på hans egne erfaringer og at der er mange andre måder at træne på; men også at det han viser er gennemprøvet i mange sammenhænge, og det fungerer i praksis.

Selvom han ikke undlader at referere til teorien og i nødvendigt omfang gennemgår den, så er hans indfaldsvinkel praktikerens. Vi er små 100 deltagere i seminaret, flest hundefolk, men også mange hestefolk, fuglefolk og folk fra zoologiske haver – og alle må have fået en masse stof at bearbejde og forholde sig til. For Ken Ramirez kommer virkelig i dybden med sine emner – han giver gode overblik, men kommer hurtigt ned i materien, og gennem sine grundige gennemgange og masser af videoklip illustrerer han sine ideer om træning fremragende. Og opsummerer flot til sidst.

Og sidst men ikke mindst er han en meget inspirerende foredragsholder. Det er sin sag at have 7 timers indlæg på en dag, men han var på hele tiden, engagereret, entusiastisk, svarede på alle spørgsmål – og holdt helt styr på tiden så hele dagens agenda blev nået indenfor de afsatte rammer.

Dagens to emner var Reinforcement Strategies og Handling Animal Mistakes. Nedenfor prøver jeg med få ord at opsummere 7 timers indlæg, så der er ikke plads til detaljer, og det er naturligvis min ganske subjektive formulering af indholdet :-)

Reinforcement Strategies handlede om Reinforcement Substitutes, det som mange steder kaldes sekundære forstærkere. Det handlede om at anvende alternativer til de primære forstærkere (i praksis mad) i træningen, med det mål at al individets adfærd bliver forstærket – med anden adfærd, med indlært sekundær belønning eller med primær belønning. Det vi vil opnå er, at individet udfører en serie adfærd uden frustration, og det gør den hvis hver adfærd efterfølges af noget som er forstærkende.

De sekundære belønning (fx klappe i hænderne, legetøj, berøring, leg) skal trænes ligesom enhver anden adfærd, og anvendeligheden som belønning er bestemt af fire hovedfaktorer: forstærkningshistorien (masser af belønninger for adfærden), den relation man har til individet (tillid), implementeringen (situationsbestemt) og trænerens erfaring og evne til at observere og evaluere.

Det blev gennemgået meget detaljeret og meget operationelt og pædagogisk hvordan reinforcement substitutes kan indlæres, en masse praktiske råd om hvad man kan gøre og en masse faldgruber, der skal undgås

Man skal aldrig tage en forstærker for givet og man skal løbende sørge for at vedligeholde styrken af forstærkningerne og effektivitenen af dem. Og som Ken beskriver det, kan det godt være en lang proces at indarbejde, men mange af tingene gør vi måske ubevidst i forvejen. Og Ken tilbyder et rammeværk at sætte den viden ind i, og få det videre arbejde struktureret og dermed mere effektivt.

Og på bundlinjen er der en ting, der er afgørende for os som hundetrænere (eller hvad vi nu træner): hvis hunden er glad for at træne, så er vores belønninger i orden, og det kan vi forhåbentlig enkelt afgøre :-)

Dagens andet emne var Handling Animal Mistakes. Hvad gør man som træner, der anvender positiv forstærkning, når dyret vi træner ikke gør, hvad vi forventer (begår fejl)?

Han kommer ind på følgende hovedemner:

• Non Reinforcement Markers, altså et signal om at hunden gør noget forkert (Nej, Hov, Oops). Ken kender meget få trænere der kan anvende dette ordentligt og er ikke tilhænger af det. Det fungerer som en straf (du får ikke en belønning for det, du lige gjorde), det kan risikere at blive et ekstra signal og det kan skabe frustration, for at nævne nogle af indvendingerne.
• Time Outs (fjerne mulighed for belønning, afbryde træningssessionen) er han heller ikke begejstret for. Det er negativ straf og hunden lærer ikke noget af det (det får ikke information om hvad der er galt).
• Negativ forstærkning (fjerne eller undgå noget ubehageligt for at øge frekvens af adfærd) er Ken heller ikke fortaler for. Der er altid et element af straf involveret, det kan skabe frustration, for mange trænere er det svært at styre det negative (rykket i linen).

For alle ovenstående gælder at Ken mener at de kan anvendes og anvendes effektivt af nogle få, men der er andre og mere effektive metoder.

Og i dagens sidste time kom han ind på to anbefalede alternativer: LRS og DRA.

• LRS = Least Reinforcing Scenario/Stimulus, dvs. en operationalisering af “ignorer uønsket adfærd”: den mindste forstærkning, som ikke er straf og ikke resulterer i frustration. I al sin enkelhed går det i den simple form ud på, at man i en træningssekvens, hvor man belønner for korrekt adfærd, holder en kort pause (2-4 sekunder) hvis hunden gør noget forkert, derefter beder om en nem adfærd som belønnes, og derefter fortsætter, herunder igen forsøger den adfærd, som ikke blev belønnet før. Erfaringsmæssig virker det: hunden når ikke at blive frustreret og den ønskede adfærd kommer.
• DRA = Differential Reinforcement of Alternative responses, som fællesbetegnelse for en række teknikker til at dirigere hunden over mod den ønskede adfærd. Det handler om at give et alternativ til den adfærd, man ikke ønsker, og dermed noget træneren kan forstærke. Det kan fx være at træne inkompatibel adfærd, forstærke al anden adfærd end den ønskede eller forstærke for reduktion i intensitet af uønsket adfærd.

Konklusionen er, at der er mange gode, positive alternativer til de negative. De positive metoder er mest effektive og de skaber bedre relationer til hunden og gladere og sundere dyr.

På programmet i morgen står Recipe for Becoming a Complete Trainer, Aggression Treatments & Problem Solving og Being a Consultant. Det bliver ikke kedeligt …

Kvalitet versus kvantitet

Jeg kan huske en af de allerførste klasser i skolen – og vi er tilbage i starten af 1960’erne. Vi fik karakterbog, og i hvert fag var der to karakterer: en for standpunkt og en for arbejdsindsats. Og vores klasselærer sagde, at vi skulle skamme os, hvis vi fik højere karakter i standpunkt end i arbejdsindsats. Jeg har ikke karakterbøgerne fra dengang, så jeg véd ikke hvordan jeg selv lå, men udtalelsen har åbenbart hjort stort indtryk på mig når jeg kan huske den mere end 50 år efter :-) Og det er fordi den var så indlysende forkert!

Dengang kunne jeg ikke ræsonnere som jeg gør her, men det fundamentale er, om der nødvendigvis er en sammenhæng mellem arbejdsindsats og resultater? Er det negativt at få gode resultater selvom man ikke arbejder så meget som andre gør for at nå indsatsen?

Vi kender alle personer der må knokle for at nå et mål, mens andre kommer legende let til målet – vi taler om talent, flair og andet – som vel ikke er negativt?

Jeg kom til at tænke på det i forlængelse af sidste uges foredrag med Mark Anthony og hans citat: ”Forventer du mere end din indsats retfærdiggør? Så har du planlagt en skuffelse!”. I min karakterbog-terminologi betyder det: Hvis du forventer et højere standpunkt end din arbejdsindsats berettiger til, så er du naiv.

Og det er jo sandt at man ikke skal forvente mere end ens indsats berettiger til, men omvendt er det ikke negativt hvis man opnår mere. Lidt held er aldrig af vejen.

Men bundlinjen er, at livet ikke er retfærdigt – heller ikke i denne sammenhæng - og heldigvis for det. Ville det ikke være lidt kedeligt hvis resultater og arbejdsindsats var ligefremt proportionale?

Og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om at definere arbejdsindsats. Umiddelbart tænker de fleste nok at det er den tid de lægges i træningen. Men naturligvis er arbejdsindsats ikke bare et spørgsmål om mængden af arbejde, med især et spørgsmål om kvaliteten af arbejde. Hvis man i kraft at intelligens, talent, held, planlægning eller andet kommer nemmere eller hurtigere til målet end andre, er det da kun positivt.

Så det er essentielt at have en plan for sin træning, så man ikke bare bevidstløst bruger timer på træningen, uden rigtigt at komme så langt som man kunne, hvis man tænkte sig om.

De kommende dage håber jeg at blive meget klogere på dette emne, idet jeg netop nu sidder på Mercure Hotel München Airport Aufkirchen, hvor jeg de næste tre dage skal deltage i seminar med Ken Ramirez med den spændende overskrift”Advanced Training Concepts: Accomplish More but Keep it Simple!”

Og på flyturen gik jeg i gang med Kenth Svartbergs “Bra relation”, som har nogle spændende vinkler på samspillet med hund og menneske via Tryghed, Samarbejde og Bestemmelse.

Meget mere følger om seminar og bog!

Nedtælling

I går startede mine to LP-hold i Jersie, og hvor er det skønt at være udendørs igen! Jeg stillede op og trænede i 20 minutter med Megan – hun gik som en drøm i alt muligt kringlet rally; jeg arbejder med at dæmpe mit kropssprog (den uhensigtsmæssige del) og få håndsignaler væk, og det gik bare forrygende.

Der var flere af hundene på LP-holdene der var en anelse ukoncentrerede her første gang, men det blev fuldt ud kompenseret af den mest fantastiske entusiasme hos alle førerne – så er det sjovt at være instruktør!!! Det er længe siden at jeg har været SÅ glad efter en træningsrunde.

Torsdag morgen skal jeg som nævnt til München, hvor der fredag til søndag er Ken Ramirez Training & Consulting Seminar. Der er lige en masse der skal nås inden, både arbejdsmæssigt og hundemæssigt.

Der er hvalpeteori i morgen aften.

Jeg skal gøre det hele klar til turen til München.

Der skal gøres klar til Anitas og mit LP/rally-hold som starter 25. april.

LP-prøven 28. april er der helt styr på og PM’et blev udsendt i dag – en masse nørder i LP3, heriblandt Lille Bjørn som skal debutere i klassen. Og en masse af mine kursister i LP1, det bliver rigtigt spændende alt sammen.

Sporkurset den 29. april er også på plads.

Og så har vi (Sydkystens Hundeskole) fået mulighed for at få en stand med noget rallydemo i forbindelse med DKK’s arrangement i Roskilde den 5.-6. maj. Det er også ved at være på plads.

Der blev ikke rigtigt tid til at træne i dag, men der var fire minifrikadeller i køleskabet, så alle fire hunde blev trænet individuelt, så langt den holdt. Og der kan nås meget med sådan en!

Lille Bjørn: Stillingsskift på 12-13 meter og belønning for første skifte og for nogle sekvenser. Indkald med stop et par gange. 2-skridts øvelser og vendinger.

Max: Dæk og bliv liggende (ok!!), fri ved fod, setup, spring.

Megan: Sideskift, spin, twist, bakke ved siden af højre og venstre samt bakke foran.

Otto: For at stå og se sød ud :-)

Optimal udnyttelse af minifrikadeller.

Og så er det på lørdag der bliver uddelt pokaler for årets terriere i LP og rally i forbindelse med DTK’s udstilling i Haarlev, jeg tror og regner med at Lille Bjørn har vundet et par pokaler, men vi har ikke hørt noget endnu …

Planer

Megan til rallyprøve 21. august (Foto: Lonni Gulmark Prirsching)

Træningen de kommende måneder er ved at falde på plads. Som nævnt skal jeg selv undervise på et hvalpehold og et begynderhold for voksne hunde om tirsdagen i Sydkystens Hundeskole, og jeg har LP-hold torsdag. Fra oktober regner jeg med at køre to LP-hold indendørs om torsdagen, de sidste detaljer skulle gerne falde på plads snart.
Max deltager dels på Johannas Foundation-hold, dels på Maries hvalpehold. Så har jeg netop fået mulighed for at tilmelde Lille Bjørn på et trickshold hos Johanna lige i forlængelse af Foundation, og begge hold fortsætter et stykke ind i november.
Lille Bjørn får fornøjelsen af Åsa Erikssons LP-kursus den 3. september, 16. oktober skal Lille Bjørn på rallychampionkursus hos Conni Hansen, Max skal på LP-kursus hos Helle Damkjær 22.-23. oktober og 6. november skal Megan på fri ved fod kursus hos Nette Stormlund. Jeg har gået på de "samme" kurser før, men bortset fra kurset med Åsa er det "nye" hunde jeg har med. Jeg er specielt spændt på kurset med Helle, som bliver Maxs debut på et weekendkursus.
Med nogle LP- og rallyprøver planlagt er kalenderen for resten af 2011 ved at være godt besat med hundeaktiviteter
Jeg skal deltage i foredrag og kursus (uden hund) hos Niina Svartberg i Sydkystens Hundeskole 30. september og 1.-2. oktober, det er måske det jeg glæder mig allermest til af efterårets arrangementer …
Og så fristede Johanna mig lige over evne, da hun sendte et link til et seminar med Ken Ramirez til april 2012. Jeg ER tilmeldt!

Det blev kun til en lille smule træning i dag. Max har, med en del hjælp fra Megan, gravet et fint hul i plænen. Han er begyndt for alvore at løfte ben når han tisser. Det er en ung herre der er fremme i skoene :-)

Canis seminar dag 2

Michele Pouliot på podiet

Det som ærgrer mig mest efter weekendens seminar er de spildte muligheder. Canis har haft tre topnavne til rådighed, og som kursist har jeg en oplevelse à la følgende: man har fundet en weekend hvor de tre kunne; man har lavet et program, hvor der var sat 70 minutter af til hvert indlæg, og så bedt hver af foredragsholderne om at komme med fire indlæg.
Min oplevelse er et lidt rodet arrangement med to spændende bekendtskaber: Ken Ramirez og Michele Pouliot, nogle meget ringe indlæg fra Kathy Sdao, og et program som kunne har været disponeret meget bedre.
Kathy Sdao stod igen for dagens to absolut dårligste indlæg.

6 Kathy Sdao: So many choices - for trainers and for dogs
Handlede om at hundetræning består af en masse valg, som både træner og hund skal foretage. Vi skal beslutte os hvordan den færdige øvelse ser ud, hvordan vi får adfærd, hvordan vi vil træne, hvordan vi vil forstærke osv osv. Hunde træffer hele tiden valg. Og føreren skal klikke for at hunden foretager de rette valg.
Intet nyt og kedeligt præsenteret.

5 Kathy Sdao: What’s that I Fear?
Jeg skal indrømme, at mine tanker var lidt på flugt under dette indlæg. Men essensen var jf. programmet:
”Fear both creates and complicates behavior problems in dogs. Resolution of these problems requires that the consultant understand the basic tenets of desensitization, classical counter-conditioning and differential-reinforcement techniques. We’ll review the scientific terminology, compare operant- & classical-conditioning approaches & list some practical tips.”
Kathy Sdaos formål tror jeg var at beskrive 10 måder at løse frygtproblemer hos hunde, 6 baseret på klassisk betingning og 4 på operant betingning.
Men fokus blev lidt anderledes.
Jeg kunne se af dokumentationen, at hun havde 25 plancher til 70 minutter, det er ikke ualmindeligt.
Der var 4 med nogle eksempler på frygt.
Der var 2 med definitioner af operant og klassisk betingning.
Der var 1 med beskrivelse af et eksempel på frygt.
Og så 18 med beskrivelse af de 10 måneder at løse problemerne på.
Kathy Sdao brugte 30 minutter på de første 4, 10 minutter på de næste 2. Så var der 30 minutter til de sidste 19. Det hang naturligvis ikke sammen, og selvom hun overskred med 5 minutter blev de sidste plancher jappet igennem.
Hvis indlægget havde været disponeret ordentligt kunne det være et interessant indlæg. Nu blev det endnu et tydeligt eksempel på hvor dårlig Kathy Sdao er til at disponere sit stof. Hun vil meget hellere fortælle om specifikke situationer (gerne med egne hunde), og selv når hun direkte fortæller, at indlægget er teoretisk og videnskabeligt er det tydeligt, at hun ikke har styr på den del af det. Jeg synes det var direkte pinligt, og jeg vil gå i en stor bue om seminarer med hende fremover.

4: Michele Pouliot: Training Litters of Puppies
Michele Pouliot beskrev og viste videoklip af, hvordan hun har klikkertrænet to hvalpekuld fra de var 4-4½ uge til de var 8 uger. Snudetarget og platformtræning 5 minutter pr. hvalp pr. uge.
Ja, man kan træne hvalpene tidligt, men en af hendes konklusioner var, at hun startede for tidligt. Måske når de er 5 uger og så et par gange inden de bliver 8 uger. Det var et rigtigt godt element i en hvalpetest.
Jeg synes det var et godt eksempel på, at arrangørerne ikke har støttet indlægsholderen. Michele Pouliot havde fået 70 minutter, som der var sat af til ALLE indlæg, og havde svært ved at fylde dem ud, så vi så ret lange sekvenser med klikning af hvalpe, og det gav egentlig ikke så meget at se på det.

3 Ken Ramirez: Problem Solving
Ken Ramirez beskrev en systematisk metode til at håndtere problemer. Den bestod af 5 trin:

1. Identifikation af problem
2. Identificere årsag til problemet
3. Finde ud af hvad balancen mellem forstærkere og straf var i den konkrete situation (motivationen for problemadfærden)
4. Implementere plan for afhjælpning
5. Løbende monitorering

Ad. 2. Tjekliste til at finde årsager: omgivelser, sociale, psykologiske, fysiske, træner, session use, regression og desensibilisering.
Ad. 3. Hvis problemet er mere af en adfærd, så find ud af hvad belønningen er. Hvis problemet er mindre adfærd, så find ud af hvad straffen er.

2 Michele Pouliot: Platform Training
Michele Pouliot har gennem et par år arbejdet systematisk med platforme, som værktøj i hundetræningen. Hundene er generelt glade for platforme, de har et begrænset areal og giver mange muligheder for at hunden tilbyder adfærd. Platformene tilvirker hun individuelt (størrelse og form), så de passer til den endelig adfærd, fx bagpartskontrol, forpartskontrol, stop og bliv i fremsending, stillingsskift, plads, højre plads, foran, bagved mv. Platformen skal være højere end en måtte, så hunden kan mærke at der er forskel på at ligge udenfor og på.
En specifik platform forbeholdes en specifik øvelse, og hunden bliver magnetisk tiltrukket af de forskellige platforme.
Lille eksempel på anvendelse: Når hunden er klikket for at stå perfekt i plads på platform, stilles hunden i forskellige positioner væk fra platform, fører står i korrekt konkurrenceposition ved platform, giver kommando, og hunden KAN kun gøre rigtigt. Når denne adfærd er stærk nok kan platform fjernes, kriterierne skal måske sænkes en smule, men kommer hurtigt op på niveau med platforms adfærd.
Spændende, det skal jeg bestemt prøve!

1 Ken Ramirez: Evolution of the Zoo Trainer: A Personal Perspective
Fra programmet: ”As a training professional, Ken`s journey began in the 1970’s. Through the course of his career he has worked with guide dogs, marine mammals, birds of prey, primates, big cats, and eventually went full circle back to dogs. The trajectory of his career has followed and mirrored the changes taking place in the world of professional training. Ken will use his personal experiences to describe the unique changes he has witnessed in the training profession. This presentation will focus on several of the highlights including husbandry training, remote training, chaining, unique animal applications and much more.”
Ken Ramirez var den store åbenbaring for mig ved seminaret. Jeg burde nok have kendt ham, men havde kun hørt om ham via Bob Baileys anbefalinger.
Ken Ramirez er entusiastisk og brænder af engagement. Jeg vil ikke forsøge at gengive hans fantastiske indlæg men meget billigt henvise til hans hjemmeside.
En flot afslutning på seminaret.

Canis seminar om hundetræning

Ken Ramirez på scenen

I denne weekend afholder Canis seminar i Roskilde med Kathy Sdao, Ken Ramirez og Michele Pouliot..
Fra foromtalen: ”14.-15. august i Roskilde kan du opleve tre af verdens førende hundeinstruktører på samme seminar. Velkommen til to dage tætpakket med nyttig information for seriøse hundetrænere!”
”Målgruppe: Seminaret egner sig for de allerfleste hundeejere eller andre som er interessert i træning af dyr. Alle tre foredragsholdere er meget engagerende og dygtige til at formidle vanskelig teori på en enkel måde. Både erfarne og nybegyndere vil derfor have stort udbytte af seminaret.”
Det er virkelig et tætpakket program, hvor hver af de tre indlægsholdere har indlæg hver dag både før og efter frokost, i alt 12 indlæg à cirka 70 minutter!
Forventningerne fejlede ikke noget. For to år siden deltog jeg i et tilsvarende seminar
http://paulmegan.blogspot.com/2008/10/canis-seminar-om-lydighed.html, og var meget begejstret for Kathy Sdao. Bob Bailey havde omtalt Ken Ramirez meget positivt, så der var ikke noget at betænke sig på, da seminaret blev annonceret.
Efter dag 1 er begejstringen kølnet en del. Ken Ramirez havde det første indlæg, og nævnte indledningsvis at han ikke vidste hvorfor det kom først, for det var det træningsmæssigt sværeste … Og som dagen skred blev det desværre klart, at der ikke var en linie. Hver instruktør kom med sine to indlæg, men det var isolerede indlæg, ikke nogen der knyttede sig sammen og udgjorde en helhed. Det er da lidt ærgerligt, når man har tre kapaciteter at gøre godt med.
Og jeg var meget skuffet over tre af indlæggene. Så i stedet for at omtale de seks indlæg kronologisk – hvilket der heller ikke er nogen begrundelse for jf. ovenstående – omtaler jeg dem i omvendt rangorden efter min vurdering.

6. Kathy Sdao: A critical look at "Nothing in Life is Free" protocols
Som nævnt var jeg meget begejstret for Kathy Sdao i 2008, men i dag var hun en meget stor skuffelse. Hun er levende og engageret, men det er kammet noget over og hun virker skabagtig og selvfed. Det kunne man leve med hvis indholdet var godt, men det var det desværre ikke.
Dette indlæg er et opgør med NILIF (nothing in life is free), jeg forstod der var der en masse godt i NILIF men også nogle elementer af lederskab. Det blev der gået kraftigt i rette med, og det 80+ minutter indlæg sluttede med råd om hvordan man skulle træne sin hund korrekt.
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor sådan et indlæg ikke er sorteret fra af Canis, for det er da totalt uinteressant i forhold til det som jeg opfatter som Canis’ målgruppe.

5. The consequence of mixing consequences: Reinforcers and punishers don’t mix
Et MEGET omstændeligt indlæg. Vi skulle helt tilbage til Pavlov og klassisk betingning, og jeg forstår ikke hvorfor. Og hvorfor skal vi præsenteres for en planche med denne tekst ” Pavlov conditioned dogs to feel happy when they heard a bell which had been followed many times by food”, hvem har nogen sinde hørt at Pavlovs hunde var glade??? Pointen i indlægget var, at vi ved dårlig (måske ubevidst) træning, kan få byttet om på det vi normalt opfatter som forstærkere og straf. Så når vi belønner (fx med godbid) må der ikke umiddelbart efter komme noget, som hunden ikke kan lide. Og hvis hunden gør noget uønsket skal det aldrig efterfølges af en belønning.
Øh ja, det fortæller vi på vores hvalpehold som en linje på en planche om klikkertræning. 70 minutter om det er bare for meget.

4. Michele Pouliot: Clean Training ("Cure the Lure")
Nu er jeg rigtigt strid :-) Hvis jeg kort skal opsummere dette indlæg er det: ”Når du træner, må du gerne lokke, men du skal være opmærksom på, at alt det du gør, som ikke er en del af den færdige øvelse, skal du træne væk.” Det får mine kursister at vide cirka en gang til hver træning, og det er bare basalt i al slags træning.
Grundlæggende handlede indlægget om, at vi skal sørge for at træningen minder mest muligt om konkurrencesituationen.
Så vi skal sørge for at alle vores træningsforberedelser: klikker frem, godbidder gøres klar, godbidspose placeres osv. osv. ikke bliver en del af det billede hunden får af starten af træningen; den skal have samme billede, som når vi starter til prøve.
Vi skal præsentere godbidderne ordentligt. Vi skal videoptage os selv. Vi skal løbende vurdere os selv.
Som en del af præsentationen viste Michele Pouliot nogle videoer af sin træning, og det var ærligt talt lidt pinligt. Jeg sad med Johanna Allanach og Bob Bailey på ryggen og græmmede mig over dårlig timing, dårlig belønningsstrategi og for lange træningspas.

3. Michele Pouliot: The Leash - The forgotten tool
Normalt forbinder vi linen med et redskab til at sikre at hunden ikke løber fra os, men Michele Poilot beskrev hvordan den kunne bruges som et ekstra redskab i træningen. Ved ganske lette træk mod venstre, højre, kunne man lære hunden at bevæge sig i den ønskede retning, som start på en adfærd. Det kunne så videreudvikles til at bruge en line under hundens brystkasse som hjælp til at igangsætte adfærd. Interessant!

2. Ken Ramirez: Recipe for Becoming a Top Trainer
Ken Ramirez fortalte om sin roadmap for at uddanne toptrænere. Den indeholder følgende trin (samme bogstav = tidsmæssigt samtidigt):

A - Know the species/breed
A - Know the individual
B - Build relationship
B - Awareness of non-formal interactions
B - Marker & simple basics
B - Develop mechanical skills (timing, criteria, reinforcement)
C - Understand basic incorrect response plan
C - Expand basics and foundational skills
D - Advanced basics
E - Grasp of all training/shaping techniques
E - Start specialized training
F - Approximate toward schedules of reinforcement
F - Advanced incorrect response plan
G - Learn use of problem solving plans
H- Grow new skills and games throughout career
H - Always review basics – self evaluate
Det vil føre for vidt (= jeg kan ikke overskue det nu!) at gennemgå dette i detaljer, men en væsentlig pointe er, at det at lære en person at træne dyr er den samme proces som at træne et dyr: planlægning, etablere solid basis, bygge videre på basis, løbende selvevaluering, løbende udvikling.
1. Ken Ramirez: Concept Training
Dagens første og suverænt bedste indlæg! Koncepttræning er fx

• Space conceptualization – guide dogs [fx at hunden kan finde ud af, at selvom den kan gå under en gren, så kan den blinde ikke]
• Modifiers: right or left, over or under – search and rescue dogs [dirigering højre/venstre, over/under osv.]
• Matching to sample – research technique used with service dogs & tracking dogs [finde narkotika, sprængstof, penge, = finde en tilsvarende genstand, som den, der er blevet præsenteret]
• Adduction - combining established cues to create new instructions [sammensætte eksisterende adfærd på signal i ny sammenhæng, så hunden forstår det første gang]
• Mimicry as a behavior – new research being done by the Navy [efterligning af anden adfærd]

Udgangspunktet for at gå i gang med ovenstående er en ventrænet hund, som er kreativ, samt en dygtig træner. Planlægning er endnu vigtigere her end ved sædvanlig træning.
Et eksempel: Ken vil lære en hund at hente den store bold – han bruger syntaksen navneord, størrelse, udsagnsord her ball, large, retrieve.
Vi så nogle MEGET spændende videoer relateret til Mimicry. Setup er to ekvipager: en hund udfører adfærd, og den anden skal udføre samme adfærd på kommando. Startindlæringen er at hund 1 udfører adfærd på fører 1’s kommando, fører 2 siger copy og kommando på adfærd og hunden belønnes for rigtig adfærd. Kommandoen udfases for hund 2, og den udfører til sidst den anden hunds adfærd på kommandoen copy. Udgangspunktet er at begge hunde kan den samme adfærd. Ved ny adfærd er det ikke helt oplagt at det fungerer, men vi så både delfin og hund gøre gode tilnærmelser vedr. helt ny adfærd.
Det var en meget spændende præsentation!
Vi så en videooptagelse af en 10 måneders spaniel fra et internat, som på tre dage på kommando kunne gå venstre eller højre om en stol, og hente en genstand svarende til den, som føreren havde vist (der var 7-8 forskellige at vælge imellem). Ken havde skaffet hunden til afprøvning af øvelsen, og havde beholdt den, da han fandt ud af hvor lærenem den var :-)

En dag med en pose meget blandede bolsjer, men Ken Ramirez’ to indlæg var dagen værd.
Jeg håber på et højere niveau i morgen.