LP3 i Ølstykke 21. juni 2008

Det var virkelig en sej omgang at komme igennem dagens prøve!

Fællesdæk (0), som vi aldrig har haft problemer med ved konkurrencer, fik vi 0 i. Megan rejste sig da jeg forlod banen og fulgte efter.

Sit i gruppe (10) var til gengæld super.

Da vi skulle i gang med fri ved fod (6½) var det som om Megan overhovedet ikke ville være med. Hun hang værre end hun har gjort længe og der var intet drive overhovedet i hende. 6½ var ikke en uvenlig bedømmelse.

Stillingsskiftet (6,5) var ikke meget bedre. Første skifte var fra dæk til sit; på første kommando var der ingen reaktion; på anden kommando rejste Megan sig, og satte sig derfra meget langsomt. De følgende skifter var uentusiastiske og dårlige og hun rykkede da også for langt frem inden øvelsen var færdig.

Apporteringen (9) var til gengæld pæn, men ved afleveringen stillede Megan sig et stykkke fra mig, så jeg måtte give en ekstra pladskommando, hvorefter hun satte sig ret skævt.

Springapporteringen (9½) var nydelig, men igen med en skæv plads.

Stå, sit, dæk (5) var virkelig dårlig. Først fulgte Megan ikke med i starten; stå blev indtaget korrekt, men hun hang hver gang vi gik, og både sit og dæk skiftene blev til stå'er.

Indkald med stå (9) var ok, selvom Megan fik taget lidt flere skridt en sædvanlig i stoppet.

Fremsending (5) var virkelig dårlig. Der lå et eller andet i feltet, som Megan skulle snuse til, og det betød at hun ikke stod, som hun skulle, og at der skulle fire dækkommandoer til at dække hende af; godt nok blæste det lidt, men alligevel :-)

Næseprøve søg (10). Afleveringen var lidt sjusket, men jeg fik da genstanden i hånden.

Helhedsindtryk (7). Jeg kan kun være enig med dommer Merete Iwers i, at Megan var uoplagt. Jeg arbejder meget med at skabe den glæde, der skal til, for at få disse øvelser til at fungere, og kan ikke forklare hvorfor det ikke fungerede i dag. Rammerne for prøven var meget fine: Det var en passende temperatur, Megan var udhvilet, Merete Iwers støttede godt gennem prøven, og alt i alt burde vi kunne have leveret et langt bedre resultat.

I forbindelse med en ekstra gang fællesøvelser af hensyn til bl.a. en løbsk tæve, meldte vi os frivilligt, og heldigvis gik alt godt her, både fællesdækken og sit i gruppen.

Træning og løbske tæver

Jeg går pt. til træning to gange om ugen med Lille Bjørn, og det er interessant at sammenligne træningen de to steder. Det ene hold er et Klasse 1 hold i DKK regi, det andet et Konkurrence 1 hos Hund & Træning. Det første tilmeldte jeg mig primært fordi Lille Bjørn skulle opleve nye hunde og forstyrrelser, det andet er vores regulære lydighedstræning.

Som nogle véd er jeg meget begejstret for Hund & Trænings træning; den er struktureret, man kommer systematisk igennem alle øvelser på LP1 og LP2, instruktøren gennemgår hvad øvelserne går ud på, man træner ud fra sit eget niveau og sine egne kriterier, man får konstruktiv feedback på de enkelte øvelser og konkrete forslag til at komme videre med øvelserne.

På DKK holdet oplever jeg meget mindre struktur - nogle gange virker det ret tilfældigt, hvad der trænes. Der er flere øvelser, hvor det er svært at se hvad det egentlige formål er. Jeg oplevede at vi efter at have trænet fremsending til target i felt, fik besked på at lægge godbidder i feltet, sende hunden frem og søge efter godbidder, og mens den søgte skulle føreren gå om på den anden side af feltet, og kalde hunden til sig, når den var færdig med at søge - jeg spurgte hvad det var, vi trænede, og fik at vide, at det var tempo i fremsendelse (vi havde i forrige øvelse fået at vide, at vi ikke måtte bruge godbidder i feltet), søgning og indkald. Jeg sprang øvelsen over - Lille Bjørn kan alle dele af øvelsen, og kombinationen gav ikke mig noget.

Der bliver også givet meget lidt feedback - eller rettere, der er nogle der får meget og nogle der får lidt. Jeg har på flere træningsaftener (de varer 1½ time hver gang), oplevet at få feedback i alt 1-2 gange.

Og så generer det Lille Bjørns fører umådeligt, at der de sidste to gange har været løbsk tæve på holdet. Lille Bjørn kan overhovedet ikke tænke på andet, og får intet træningsmæssigt udbytte overhovedet. Så i går gik jeg simpelthen for mig selv og trænede ½ time, og det var rigtigt tilfredsstillende, at vi godt kunne træne 100 meter fra de andre, og gøre det godt. Så gik vi tilbage og var med til resten af træningen, men med begrænset udbytte igen. Jeg turde slet ikke lave indkald med ham, for fokus var kun på tæven; i mandags hos Hund & Træning lavede vi et perfekt LP1 indkald.

Jeg synes i øvrigt det ville dejligt, hvis man, i forbindelse med at man annoncerer hold, beskriver sin politik vedrørende løbske tæver til træning. Og der skal ikke herske tvivl om min holdning, som bl.a. underbygges af disse to citater:

"Min holdning er klart (og også reglen på min træningsplads), at ejere af løbske tæver er meget velkomne til træning, men uden hund. De kan se på, hvad de andre på holdet træner, og tage alle ideerne og tage alle ideerne med hjem til tæven." (Irene Jarnved: Hunden i hverdagen, side 145).

"Seksuel ophidselse. Dette er en tilstand som vil blokere det meste af anden motivation effektivt (Hinde 1970). Der skal tages alle tænkelige forbehold for at minimere risikoen for seksuel ophidselse under træningen. Tillad f.eks. ikke tæver i løbetid på området, hvis det er muligt." (Anders Hallgren: Drivkraft og motivation, side 99).

LP3

Megan bestod LP3 i går. Hun fik 249 point og dermed en flot 1. præmie, og blev 3. vinder.

Det var en fantastisk dejlig fornemmelse at tage det første store skridt mod vores hovedmål for 2008: at Megan skal blive DKLPCH – se vores mål her.

Prøven var arrangeret af Dansk Collie Klub og fandt sted ved Rishøj Idrætscenter i Køge. Arrangementet var meget professionelt planlagt og gennemført, så alle rammerne var på plads for gode prøver. Der var en meget hyggelig stemning på dagen, og der var rigtig godt engagement fra tilskuerne og der blev klappet meget af de mange fine præstationer på banen. Og med Marianne Jensen og Hans Ove Pedersen som dommere var den side af sagen også i de allerbedste hænder.

Vi har kun en gang været til prøve hos Marianne, det var 3. marts 2007, hvor Megan fik sin første LP præmiering overhovedet, en 3. pr. i LP1. Siden 18. april i år har vi trænet hos Marianne, så det var ekstra spændende at skulle gå til prøve med hende som dommer igen.

Jeg er blevet spurgt, om jeg var nervøs både pga. prøven som sådan og pga. de mange tilskuere, jeg kendte. Svaret er: overhovedet ikke. Jeg har lidt kriller i maven lige inden vi går i gang, men under prøven er jeg helt koncentreret om Megan og de opgaver, vi skal udføre. Jeg har taget testen i Lyckas på tävling , og har en god konkurrencepsykologiprofil.

Den officielle bedømmelse med Mariannes kommentarer og mine egne bemærkninger ligger her, og siger det meste. Lidt ekstra bemærkninger:

• Jeg havde besluttet på forhånd, at jeg ikke ville bruge line mellem nogen af øvelserne, og det var jeg rigtigt godt tilfreds med. Jeg havde hele tiden kontakt med Megan, og måtte også lige stoppe hende på vejen ind i dommerteltet, hvor der formentlig har været køligere og sikkert også noget spiseligt
  
• Jeg kan se af Vicky Bjerrings fine fotos, at jeg ser meget alvorlig ud, og det skal jeg arbejde med at ændre. Hvis jeg er glad og det kan ses, vil Megan også være det!


• Jeg skal bare have mere fokus på det allerførste step i hver øvelse. Den ekstra dæk-kommando i fællesdækken var helt unødvendig, Megan kiggede væk lige inden jeg skulle afgive kommandoen, og jeg skulle naturligvis have sikret mig kontakten først. Det første skridt i apporteringen, der fik jeg heller ikke Megan med. Jeg brugte kun verbal kommando ved start af næseprøve, og måtte gentage med håndtegn før Megan startede.


• Den øvelse som jeg var mest bekymret for var Sit i gruppe, hvor Megan under træning har præsteret at lægge sig lige idet jeg vendte mig om, og normalt klikkes efter 20-35 sekunder. Hun hang også hurtigt lidt nu, men rettede sig heldigvis og det endte med at blive den eneste øvelse med maksimum!


• Vores gamle hadeøvelse stillingsskift fik vi 8½ i, vores bedste nogensinde, og det er specielt den nye indlæring af stå – dæk med kast af godbidder over Megans hoved, der hurtigt har ændret den til det meget bedre. Nu skal vi bare have stå – down til at fungere ligeså godt!

Samlet set er vi bare superglade og vi glæder os til at arbejde videre med at stabilisere øvelserne på et højt niveau, og finpudse de mange mange detaljer, som det er så hyggeligt at arbejde med.

When Pigs Fly!

Jeg har gået til træning med Lille Bjørn siden han var 5 måneder, stort set kun hos Hund & Træning. Han er en dejlig Norwich terrier som altid er glad og energisk; han er også meget lærenem, og han kan en lang række grundlæggende lydighedsøvelser.

Jeg havde flot meldt ham til tre rally prøver den 27. april, 4. maj og 24. maj, for det var han jo ret skrap til - hjemme i haven!

Men debutten blev en brat opvågning, som det kan ses her: Rally den 27. april 2008
Lille Bjørn fik en virkelig herlig oplevelse, og føreren sin mest anstrengende banegennemgang nogensinde :-)

Den 4. maj gik det endnu dårligere.

Og så var det at jeg fik læst Jane Killions "When Pigs Fly! Training Success With Impossible Dogs". Jeg har et princip om at anmelde alle hundebøger, jeg læser - se Anmeldelser mv. - men jeg har ikke fået anmeldt netop den bog endnu [Tilføjet 22.07.2008: Nu er den anmeldt]. Forfatteren har trænet bull terriere så de kan konkurrere på højt konkurrenceniveau, og hendes lærdom er ikke epokegørende; men den er meget systematisk beskrevet, med humor og indlevelse, og lige til at gå til. Fx at træne med SAFETY:

1. Shape it
2. Add a cue
3. Frequent but short sessions
4. Energize your dog's behaviors with hos reinforcers
5. Take it on the road very gradually
6. Yield on your requirements when you change something

Trin 5 og 6 var jeg vist gået lidt let henover inden konkurrencerne ...

Så det har vi (også) fokus på ved træningen nu. Ved træningen i går hos Hund & Træning (instruktør: Susanne Jørgensen), var vi klar 15 minutter før, gik rundt på arealet, hilste på de andre hunde osv. Jeg havde stort set ingen kontakt med Lille Bjørn, og accepterede det. Da træningen begyndte søgte og fik jeg kontakt med ham, og han gik i line slalom mellem 8 kegler, frem og tilbage, med 4 klik/godbid undervejs; super kontakt og rigtig pæn lineføring. Masser af ros - og så pause. Så en øvelse med 4 kegler og sit ud for hver, frem og tilbage. Det gik sørme også fint. Og sådan var det hele vejen igennem.

Som forstærker fik han:

• godbidder
• en gummidims i et tov, som interesseret max 5 sekunder
• en dummy med kaninskind viklet om, (A++), som ruskes vildt indtil skindet falder af hvorefter skindet ruskes vildt
• masser af kærtegn

Det er tydeligt at se, at nogle øvelser er meget sjovere for ham end andre. Diskrimenering (søg efter pind med min fært) er vildt sjovt, og han er super til det. Sit er i den modsatte ende af interessefeltet, og når han ikke gider det mere, så er det bare slut!

Det er blevet meget sjovere at gå til træning med ham, nu hvor jeg tydeligt kan se, hvordan han kan motiveres, og er bevidst om, at han bare kan stoppe - og så ikke gide noget overhovedet mere.

Træningen går nu på, at jeg får en højere grad af indflydelse på hvornår han performer, så det fx kan ske de tre minutter han er til rallyprøve den 24. maj :-)