Ikke i Vejen

Dagpåfugleøje

Torsdag-søndag er der international udstilling, internationale LP-prøver, rallyprøver mv. i Vejen. I et svagt øjeblik havde jeg næsten lovet at deltage som sekretær i udstillingsringene, men heldigvis kun næsten, for der var ikke rally champion nogen af dagene, og det ville jeg så have kombineret med.
Da jeg ydermere havde rigeligt at se til i mit flytteprojekt var det er rigtigt godt valg ikke at tage til Vejen. Til gengæld har jeg modtaget nyheder via sms og telefonopringninger, med flotte resultater og kedelige begivenheder i skøn blanding. Jeg glæder mig til at læse blogs med alle detaljerne når deltagerne kommer hjem :-)
Og jeg vil allerede nu gerne gøre opmærksom på Anne Kews blog ”Om jeg gider”

Skaldyrsfad - en udsøgt delikatesse!!!

Torsdag aften, første torsdag siden marts, hvor jeg ikke har haft hundehold, havde jeg inviteret Kirsten og Christian ind på en af vores foretrukne restauranter, L’education Nationale, hvor Christian og jeg fik deres fantastiske skaldyrsfad med østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger. Et glimrende alternativ til et par hundeprøver – og naturligvis et udtryk for en prioritering, jf. Berit Bildes blog ”Det har vi ikke råd til …”

Sommerfuglebusk

I dag havde taget en ren slapperdag. Vi handlede hurtigt i Køge, og ellers har den stået på afslapning hjemme i det skønne, varme vejr. Okseører til hundene, meget lidt træning, nyde haven - og så er jeg i fuld gang med at sluge Jean-Christophe Grangés Forbarm dig.

Rallytræning

Der har ikke rigtigt været fokus på Megan og Lille Bjørn træningsmæssigt i denne uge.
I mandags havde vi instruktørmøde i Sydkystens Hundeskole. Temaet var: Hvad underviser vi i på hvalpeholdene? Der er 3-4 instruktører der underviser på hvalpehold, og det er vigtigt at vide hvad de forskellige instruktører underviser i og hvordan de gør det – bl.a. fordi den enkelte deltager skal have et fundament for at gå på de kommende hold, muligvis (og ofte) med en anden instruktør. Og så virker det naturligvis fornuftigt hvis indlæringsmetoder og færdigheder om ikke er identiske så dog er genkendelige fra det ene hold til det andet.
Jeg har også et par gange undervist på hvalpehold, men jeg er meget tryg ved at andre instruktører tager disse hold. Og fra sidst i august får jeg jo selv fornøjelsen sammen med Max at starte på Maries hvalpehold :-)
Tirsdag stod den på sommertræning i Sydkystens Hundeskole, hvor jeg har LP-deltagerne. I forlængelse af denne træning havde jeg arrangeret en uofficiel LP1-prøve for tre LP1'er og det var VIRKELIG en fornøjelse at opleve. De tre fik hhv. 138, 148½ og 171½ point, de to første med 0 i hhv. fællesdæk og næseprøve, så det var bestemt rigtigt dejligt flotte præstationer. Det bliver godt at opleve dem til rigtige LP-prøver snart! Jeg havde oprindeligt besluttet at lave en LP2 med Lille Bjørn i forlængelse af dette. Men … hvor smart er det lige at han venter 2½ time i bilen inden jeg kan tage ham ud og varme ham op og så gennemføre en LP2? Så jeg tog ham simpelthen ikke med, så risikerede jeg ikke at gøre noget, jeg ville fortryde.
I dag var det så tid til træning med Megan og Lille Bjørn. Vi var en fjerdedel af Nørdklubben der mødtes til en nørdrallyprøve i Jersie. Der var to eksperthunde og tre championhunde så jeg havde opbygget en bane bestående af fem delbaner med hver 4-5 skilte med alle de øvelser jeg selv kæmper med. Bortset fra slalom og spiral var der vist ingen begynderøvelser, og der var en del championskilte inkl. sideskift, så banerne kunne gås enkeltvis, i kombination og med hhv. højre- eller venstrehandling. Megan gik som en drøm i begge omgange, med passende belønninger undervejs. Hun var faktisk ualmindeligt tændt, og jeg huskede dels at smile, dels at afpasse mit tempo, så jeg ikke gik forceret. Det føltes rigtigt godt.
Lille Bjørn var virkeligt på dupperne. Annie kommenterede, at det var rat at høre at der var andre end IF’er der gøede :-) Men når jeg fik hans fokus, og det havde jeg det meste af tiden, var han virkeligt godt på, og lidt hoppen og lidt gøen kan jeg leve med, når det er fordi godbidderne er FOR gode :-)
Anita tilbød at være streng dommer for de tre championhunde til sidst, men alle førerne var fornuftige og sagde nej tak – deres hunde havde præsteret det de skulle i denne træningsomgang.
En dejlig træningsaften i det skønneste sommervejr med tre mednørder, hvad kan man forlange mere?

Max II, Kristiansminde og underlige DM-regler

Søndag morgen den 24. juli kl. 7:30. Der burde være liv på stranden, men det var godt nok begrænset i dag, da jeg gik morgentur med hundene. Det er dejligt for hundene, for så kan de alle løbe løs, men afspejler også at vejret ikke helt svarer til vores forventninger på denne årstid … 13 grader, gråt og blæsende kunne være en efterårsdag og ikke dansk højsommer.

Derefter gik turen til Tølløse, for at se på Max og hans søskende. Der er masser af liv i huset med 7 voksne hunde og 11 hvalpe (to kuld). Der er mange besøgende, og masser af aktivitet med hundene. Vi så alle hvalpene ude i det begyndende regnvejr, og kunne konstatere at 6 ugers batterier holder 40 minutter. Så faldt alle hvalpene i vores kuld (det yngste) sammen og sov :-)

Vi har fastholdt vores valg af hund, men der er godt nok to som både udseendemæssigt og temperamentsmæssigt er så lig hinanden, at det næsten kan være det samme at vælge. Det er Max (regner vi med) til højre.
Vi var lige hjemme og vende, så tog jeg med Lille Bjørn og Megan til Kristiansminde Plejecenter, hvor vi var 6 nørder der gennemførte et 45 minutter langt program for plejehjemsbeboerne - med rally, LP, brugsarbejde, agility, jagtarbejde, og tricks. Pga. vejret var beboerne inde og opvisningen ude – og udover en rallybanegennemgang med Lille Bjørn havde jeg fornøjelsen at skulle speake til en masse flot hundearbejde. Det var god hundetræning med forstyrrelser en masse. Og beboerne var virkeligt imponerede og der var masser af klappen af de fine præstationer. Bagefter kom hundene ind til en større runde fri klapning og "godbidder og klap for at se søde ud", så både Megan og Lille Bjørn fik klaret aftenmaden for i dag.
Under kaffen og kagen bagefter blev vi spurgt, om vi kunne fristes til at lave et Lucia-optog den 13. december, og jeg fornemmer at vi sagde ja :-)))))

Og nu til noget helt andet. Jeg hørte underlige rygter om at LP (og rally?) resultater opnået efter den 30. juni ikke påvirkede en eventuel DM-udtagelse.
I Reglement for kreds DM i lydighed står: ”Ved Danmarksmesterskaberne kan man ikke deltage i en klasse der er lavere end den højeste hunden har bestået med en 1. præmie i, uanset hvor hunden har været til prøve.”
I Reglement for Danmarksmesterskaber i Rally-lydighed står ”Består man inden DM’s afholdelse en højere klasse uanset hvor hunden har været til prøve, bortfalder kvalifikationen i den lavere klasse.”
Det synes jeg er ret klare regler.
Jeg har bl.a. skrevet følgende i min mail til DKK: ”… [er] det rigtigt at man godt kan være kvalificeret til og inviteret til DM, men på basis af resultater opnået efter 30.6 og inden 27.8 kan miste kvalifikationen. Fx at en rallyhund kan være kvalificeret i begynderklasse, men er blevet rallychampion inden 27.8. Eller en LP-hund der er kvalificeret i LP1, men er blevet lydighedschampion inden 27.8.”
Jeg har fået dette svar: ”For LP gælder det at resultater opnået efter d. 30 juni 2011 gælder til dm 2012. så en oprykning efter denne dato har ingen indflydelse på dm 2011. For rally er jeg ikke sikker på om det forholder sig sådant, men mener at reglerne er de samme. Spørg evt Hanne Madsen DKK ”.
Det betyder altså at reglementets formulering ”Ved Danmarksmesterskaberne kan man ikke deltage i en klasse der er lavere end den højeste hunden har bestået med en 1. præmie i, uanset hvor hunden har været til prøve.” ikke er særlig præcis. For en hund kan være kvalificeret i LP1 inden 30.6 og inden 27.8 blive LP2, LP3, DKLPCH og DKELCH – ja der er 7 LP-prøver, som er åbne for alle racer i den periode – og fortsat være kvalificeret til DM i LP1. Det lyder fuldstændig vanvittigt, og den eneste grund jeg kan forestille mig til at det håndteres på den måde er, at det er administrativt lettere. For hvis en hund er tilmeldt DM og får en højere titel inden DM, skal den have pengene retur og en reserve skal indkaldes.
Kunne man forestille sig en letvægtskamp i boksning, hvor en af deltagerne var en weltervægter – som var letvægter da han kvalificerede sig? Eller andre seriøse sportsgrene, hvor man kan deltage i et DM i en lavere rangerende klasse bare fordi man på kvalifikationstidspunktet var på det niveau? Jeg kan ikke udelukke det, men jeg anser det for meget lidt sandsynligt.
Og det sportslige går da noget fløjten. Hvis jeg gik op i LP1 og blev besejret af hunde med højere titler ville jeg ærligt talt føle at det var unfair konkurrence.

Perspektiv

Vi havde gæster i går aftes, og jeg tror den var omkring midnat før vi hørte om eksplosionerne i Oslo. I dag er tragediens omfang vokset i ufattelig grad – den kyniske og feje nedskydning af mere end 100 unge på den norske ø Utøya er ubegribelig i sin ondskab, og jeg kan ikke rumme den ufattelige sorg dette indebærer. Jeg tror de fleste kan forholde sig til med fornuft og følelser til en brøkdel af dette. Men at mindst 85 mennesker er døde, mange kritisk sårede, på helt uforståelig baggrund, sætter bare vores hverdag i perspektiv i uhyggelig grad.
Jeg følger ivrigt med i Tour de France, og har været med til at glæde mig over Thor Hushovd og Edvald Boasson Hagens fantastiske succes, som har sat Norge på den anden ende. Hvordan kan man cykle dagen efter denne tragedie i ens hjemland? ”Jeg er knust efter tragedien i Norge. Det sætter alt, vi gør her, i perspektiv. Men jeg vil fortsætte med at køre - for det norske folk. …” siger Thor Hushovd i en pressemeddelelse. Og det jo præcis hvad det handler om. Selvom vi ikke kan rumme det og selvom det lige i øjeblikket virker meningsløst, så går verden videre.
Midt i tragedien var det en stor glæde at opleve en ung, moden og afbalanceret reaktion fra DSU’s formand Peter Hummelgaard Thomsen, som uden at pege fingre af nogen appellerede til at den hadske tone i den politiske debat blev dæmpet, bl.a. fordi den kan skabe grobund for det vi har oplevet i Norge. Danmark fortjener ham som statsminister en dag!

Min verden gik også videre, med noget som i den store sammenhæng virker totalt ligegyldigt.

Vådt grej skal tørres, men det er ikke rigtigt blevet vejr til at tørre udstyret i, så rallyskilte og holdere, kegler mv. er stillet til tørre rundt omkring. I dag var jeg nødt til at håndtørre en del af udstyret, fordi vi er 6 nørder der har lovet at sørge for en times hundeopvisning for beboerne på Kristiansminde Plejecenter, hvor Charlotte Lia kommer med Spot som besøgshund. Vi laver i morgen eftermiddag et blandet program med LP, rally, agility, jagtarbejde, brugsarbejde og tricks. Vi får noget god træning med anderledes forstyrrelser og først og fremmest får beboerne forhåbentlig en god oplevelse, med masser af muligheder for at klappe og fodre hundene bagefter.

Der er kun 17 dage til Max skal hentes, så i dag var vi hos Østrand for at købe halsbånd og line til ham – vi har besluttet at han IKKE skal nøjes med noget brugt. Vi fik også købt nye tæpper til burene, som Megan og Otto straks skulle teste.
Max har fået sin egen side på vores hjemmeside.
Og så er han kommet behørigt på hundekalenderen.
Vi henter ham tirsdag den 9. august og mandag den 15. august starter han på Foundation hos Johanna – en MEGET stort tak til Johanna for den perfekte timing!!! Den 23. august skal jeg på obligatorisk teori hos Sydkystens Hundeskole og 30. august begynder jeg på et hvalpehold hos Marie.
Jeg glæder mig VILDT meget til at træne med Max. Som jeg i øvrigt skal op og besøge i morgen i Vipperød, sidste besøg før han skal afhentes.

Meget våd nørdprøve

I dag havde 14 ud af 16 nørder sat hinanden stævne i Herfølge for at gennemføre 14 LP- og 11-rallyprøver.
Vi havde tre ringe, og vi måtte erkende at det var for stort. Når man skal op med sine hunde, dømme, skrive osv., så bliver det bare for meget og for rodet og for lidt fokuseret på det, det egentlig handler om: at gå op til en prøve med sin hund i en prøvelignende situation. Så fremover vil vi arrangere nogle mindre prøver med fokus på rally, LP1/LP2 eller LP3/Elite.
Det fremmede heller ikke alle hunde og føreres arbejdsiver at det regnede cirka konstant i de fire timer vi var på arealet, så eftersnakken blev noget kortere end den plejer, for der var mange der helst bare ville hjem og tørre hundene og sig selv.
Jeg havde – i strid med principper jeg ellers har fastlagt på basis af hårde praktiske erfaringer – valgt at tilmelde begge hunde både i rally og i LP, og det var ikke godt.
Jeg startede med Megan i rally championklasse, og hun havde masser af energi og god kontakt og vi fik tilfredsstillende 91 point. Så gik vi videre til fællesøvelserne i LP3. Hun rejste sig efter 20 sekunder i fællesdækken, men med assistance fra prøveleder og dommer blev hun dækket af indtil flere gange. 0 point for det. Til gengæld lavede hun en vidunderlig fællessit til 10 point.
Derefter havde jeg udvalgt nogle eliteøvelser, som jeg gennemførte med Charlotte som dommer og Camilla som prøveleder.

• Stå, sid og dæk under gang: Megan stod flot i alle tre positioner. 0 point.
• Fremsending - fjerndirigering - indkald fra dæk. Megan kom ikke frem til keglen. Jeg prøvede til sidst med en almindelig fremsending til feltet, som heller ikke gik. Og, feltet var svært at se, men jeg troede ikke det ville volde så store problemer. 0 point.
• Spring over forhindring og apportering efter metalgenstand. Jeg ventede lææænge på at få lov til at tage apporten, jeg troede faktisk at Camilla havde glemt at hun skulle give kommando til dette, men det viste at Megan havde sat sig meget langsomt. Vi fik 8 point for dette.
• Næseprøve og apportering. Megan kom ind med den rigtige næseprøve, men havde desværre lige fået løftet en forkert. 0 point.
• Fjernkontrol. Jeg stoppede efter 2 skifter, for Megan var slet ikke med. 0 point.

Så var jeg oppe med Lille Bjørn i rallyekspertklasse. Jeg belønnede en enkelt gang undervejs. Vi fik ikke bakken, vi mistede ærespladsen, der var et par øvelser der blev lavet om, og nogle ikke helt ok sitter, så vi endte med IB.
Jeg sprang det meste af hans LP2 over. I fællesdækken lå han 1 min 40 sek i silende regn, flot. Frem- og tilbagespring blev udført, da jeg fik kortet afstand til springet nede, dog med noget skæv plads. Apportering, med en del animering og ekstra kommandoer, endte med apporten næsten på plads. Fremsending blev udført på parkeringspladsen og efter flere forsøg endte han i feltet.
Det var dumt at arbejde med LP2, og jeg besluttede at stoppe her.
En LP2 under ”almindelige” vilkår var det jeg gerne ville have haft fokus på med Lille Bjørn i dag, og så var det lidt meget dumt inden at starte med Megan i rally og LP og en rally med Lille Bjørn, i silende regnvejr. Hvad hulen tænker føreren på????? Jeg fandt Bob Baileys skilt frem ...

Max

Status i dag på hundefronten:

• Otto, border terrier, 13 år, har aldrig været trænet til andet end grav, udstillingsstjerne, har en masse fine titler og en masse afkom
• Megan, engelsk springer spaniel, 8 år, har trænet lydighed mv. i 5 år, læs mere om historien her
• Lille Bjørn, Norwich terrier, 4 år, har trænet lydighed mv. altid

Jeg er flere gange blevet spurgt hvorfor jeg havde en Norwich terrier, når jeg var så interesseret i LP. Og svaret er, at han blev købt før jeg blev LP-nørd.
De sidste par år har jeg været gennem en rivende udvikling på hundefronten. 22 dage med Bob Bailey, klikkerinstruktøruddannelse hos Hund & Træning samt en masse kurser i øvrigt. Jeg har været med til at starte Sydkystens Hundeskole, er formand for den, og har i løbet af de sidste par år være underviser på hvalpehold, rallyhold og en masse LP-hold.
Den Paul der var med til at vælge Lille Bjørn for fire år siden har en helt anden ballast i dag.
Jeg har i mindst et par år været meget optaget af ”den næste hund”, som skulle udvælges efter alle kunstens regler – og naturligvis med henblik på at kunne blive en LP-hund på topniveau.
LP-hund på topniveau = border collie er der mange der tænker, inkl. mig selv. Ved det netop afholdte VM i lydighed var der 95 hunde med i LP, 73 var border collier. 14 ud af top 20 var border collier. Så en border collie kunne være et fristende valg. Og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg HAR undersøgt forskellige interessante muligheder i den sammenhæng.
Et andet for mig oplagt valg var en engelsk springer spaniel. Jeg ELSKER racen. Megan er en rigtig crossover hund, som har været udsat for en fører, som må have været – og sikkert stadig er! – meget forvirrende for enhver hund. Megan har virkelig været en forsøgshund. Når hun alligevel er blevet lydighedschampion og rallylydighedschampion, så må vi gøre noget rigtigt. Og det ville jeg rigtigt gerne prøve af ved at træne en engelsk springer rigtigt fra hvalp af. Jeg var også skrevet op til en hvalp, men der skal to til en tango, og med tre hunde i huset var yderligere en i form af en engelsk springer spaniel ikke en option.
Hvad så? Ja, jeg kunne også spørge mig selv: Hvad taler imod en border terrier? Terriere er selvstændige hunde, ja, og det kræver nok noget mere at træne dem, ja, men Lille Bjørn gør det da meget godt. Border terriere … vi har da haft nogle stykker i huset, og kender rigtigt mange, og helt ærligt – med noget målrettet træning kan de nå langt.
Konklusionen er blevet, at næste hund bliver en border terrier.
Vi har naturligvis haft nogle udvælgelseskriterier, men for at gøre en lang historie kort har vi valg en hvalp efter kombinationen Borderhouse Kondor x Sweeping Slow Fox. Borderhouse Kondor er efter Borderhouse Ella Fitzgerald som er efter vores Otto, så det er Ottos oldebarn. Det har ikke været et afgørende kriterium, men det har ikke trukket fra ved udvælgelsen :-)))))
Det er en han, han skal hedde Max, han er tilmeldt de første to hvalpekurser – og vi glæder os ret meget til den 9. august, hvor han bliver 8 uger og vi skal hente ham!

De unge

Torsdag sluttede de tre LP-hold i Sydkystens Hundeskole i denne omgang, de fortsætter som to hold fra den 11. august. Det er virkeligt fascinerende at følge de enkelte ekvipager på disse hold, for der sker udvikling hele tiden. Nogle gange er der momenter der kommer lidt ud af et sidespor, og så finder vi nye teknikker. Der kommer mønstre, som absolut ikke er tiltænkt, som kræver lidt omprogrammering. Men netto er, at der sker fremskridt, og at det samlet set er synligt. Og at de enkelte førere nærmer sig et af målene, at være klar nok til den næste LP-prøve, som i flere tilfælde er den første :-) Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der skete for mig, da jeg var oppe til den første LP-prøve, og pludselig blevet grebet af det. Der er et par af deltagerne jeg godt kan forestille mig vil opleve det samme :-)))
Fredag havde Annie og Tira inviteret til nørdtræning med efterfølgende grilning hjemme hos dem i Jægerspris. Det blev til en skøn eftermiddag og aften hos Tira, hendes mor og far og deres nr. 5 (Nanna), som også fotograferede. Vi skålede i noget Asti for at fejre Tiras rallychampionat (det kan da ikke gøres ofte nok!), vi gik en tur til stranden, og så stod den på lidt rally- og LP-træning.

Lille Bjørn i rally (foto: Nanna)

Lille Bjørn vil gerne træne mere ... (foto: Nanna)

Lille Bjørn træner dæk. De andre sit, dæk, sit, dæk, sit :-) (foto: Nanna)

Megan i stillingsskift (foto: Nanna)

Lørdag var vi inviteret til Præstø for at fejre at Peter er blevet 30 år og er udnævnt til premierløjtnant. Det var det mest fantastisk vejr, så hele aftenen blev nydt i haven med skøn grillmad og dejligt selskab. Mingus på snart 3 måneder var en del i centrum, men der var en hård konkurrent i form af Smilla på 9 uger :-)

Solnedgang set fra Hestehaven mod Frederiksminde

Vi havde naturligvis også en gave med til Smilla

Dette foto blev lagt ud på Facebook med teksten "Det nyeste familiemedlem!", og det væltede ind med lykønskninger og spørgsmål :-)))))

Peter med sin faster og nogle spændende kager!