Vild med Max

I dag er Max fyldt 20 uger, og har været hos os i de 12.
Han faldt naturligvis hurtigt til i hundeflokken, og bortset fra Otto, som helst vil være sig selv, har han det fint med både vores egne hunde (ikke mindst Megan!), og med alle andre hunde han har mødt på sin vej. Og det er ikke så få :-) Trods sin unge alder har han allerede oplevet en masse. Fx har han i hundesammenhæng været med Megan til DM på Bornholm, han har været til LP- og rallyprøve i Køge, han har været på kursus hos Helle Damkjær som deltager!!. Han har gået 12 gange Foundation hos Johanna og 6 gange hvalpehold hos Marie, og han og jeg synes at det er rigtigt sjovt at træne sammen! Så han er heldigvis blevet en hund som MEGET gerne vil med, når jeg skal køre, for det kunne jo være noget træning som gav en masse belønning til ham. En arbejdsivrig og velsocialiseret ung herre.
Han er meget nem at have herhjemme. Han har naturligvis en hvalps enorme energi og appetit på livet, og nogen gange kører han bare på som en anden Duracell kanin. Og så kan han også være totalt afslappet, ligge stille i arm og blive nusset og kælet. Christian, som elsker Otto over alt på jorden, er også faldet fuldstændig for Max og kan naturligvis se en masse af Otto i ham - det er jo Ottos oldebarn ...
Og så er Max – og det er jo ret vigtigt for mig – en fornøjelse at arbejde med. Han er meget kvik i pæren, og opfatter de mindste tegn, så jeg skal virkelig være omhyggelig med kropssprog og signaler. Han lærer lynende hurtigt, og nogen gange er jeg bare alt for langsom i forhold til den adfærd han tilbyder. Så jeg skal virkelig sørge for at være klart med klikker og godbidder når jeg træner med ham. Ikke noget med at vente på kontakt, for den er der bare fra første sekund!
Jeg har jo meget begrænset erfaring hvad angår antal hunde, jeg har trænet. Max er den første hund, jeg har trænet seriøst, fra den dag vi fik ham. Han er også den første hund, der har gået til den optimale træning i forhold til mine mål fra dag 1 – og ja, han er også den første hund jeg har haft så høje forventninger til og mål for fra starten. Og så er det i sagens natur også den første hund jeg har, hvor jeg føler at jeg er nogenlunde klædt på til at træne optimalt. Og hold da op, på de 12 uger er han kommet meget længere, end jeg havde turdet drømme om. Da Lille Bjørn var i hans alder var vi endnu ikke begyndt at gå til organiseret træning, og Max er allerede to tredjedele henne i sit tredje hold.
Jeg har virkelig fået den hund, som jeg har drømt om og ønsket mig – og det er nu helt op til mig at få det maksimale ud af Max, for han er på enhver måde den skønneste hund, jeg kan forestille mig.

En sørgelig besked

Klar til skovtur

Lidt i midnat i går aftes fik vi den sørgelige besked at Anna (Border to Border Anna Bella), Emmys eneste datter, var død kun 11½ år gammel. Minderne væltede frem om den forfærdelige fødsel Emmy var igennem. Vi føler virkelig med Jane og familie, som har mistet en dejlig hund. Og trods sorgen havde overskud til at sende en dejlig mail, hvor de bl.a. skrev ”Men tak for en dejlig skøn hund, vi har haft så mange dejlige timer med hende igennem årene, og hun vil blive husket for altid som verdens nemmeste og kærlige hund.”
I dag gik turen først til Jersie, hvor jeg trænede lidt med Megan. Hun bliver altså ikke glemt, selvom der ikke står så meget om hende længere i bloggen :-) Jeg har lagt en træningsplan for hende for de næste 4 måneder, der gerne skulle resultere i, at vi bliver noget mere stabile til rallyprøverne. Og at jeg får etableret bare tilnærmelsesvis så godt samarbejde med hende, som jeg har med Lille Bjørn og Max …
Derefter havde jeg mit lille lækre Let Øvet hold, hvor alle arbejder med krum hals på næsesøg, hulahopringe, baljer og targets – og blev introduceret til rally. Og nu har de alle bedt om at næste træningsgang bliver med fokus på rally!!!

Find bjørnen :-)

Jeg skyndte mig hjem for at bytte Megan ud med Kirsten, Lille Bjørn og Max, fordi vi skulle til Hareskoven til den halvårlige skovtur med Norfolk- og Norwichterriere med ejere.
Der var sørme mange! Vi talte 18 Norwicher, noget færre Norfolk, og så lidt blandet :-)
Vi gik en dejlig tur i skoven inden vi sluttede med kaffe og øl udenfor Bryggeri Skovlyst. En herlig tur i fint vejr.

To herlige Norwich-hvalpe

Derefter var vi lige omkring Lizzie (kennel Wessex´) for at se hendes hvalpekuld – dejlige hvalpe, og godt vi ikke lige er på jagt efter en :-)

What happened?

Dyb koncentration før fremsending (foto: Camilla Johannessen, http://www.grafiko.dk/)

Den 20. juni 2009 præsterede jeg mine to dårligste lydighedsprøver nogensinde. Det skrev jeg en blog om, som jeg netop har genlæst. Konklusionen fra dengang ”Det betyder at Megan går på pension i LP sammenhæng når året er omme, at træningen med Lille Bjørn bliver mere på hyggeniveau, og at jeg nu sætter jagten ind på en hund, som for første gang vælges med henblik på lydighed!”

I dag er jeg da rigtigt glad for, at det ikke gik som jeg skrev :-) Megan gik sit livs LP-prøve den 12. september 2010 og er blevet en rigtigt dygtig rallyhund. Og Lille Bjørn har udviklet sig til en arbejdsivrig og dygtig rally- og LP-hund, som på kort sigt skal blive rallychampion og lydighedschampion og på længere sigt skal gå i Eliteklasse i LP.
Jeg tror nok jeg har fået flettet nogle argumenter fra juni 2009 ind, når jeg har skullet overbevise Kirsten om at det var meget vigtigt med næste hund (Max) … Og hun kommenterede da også forleden, at jeg egentlig ikke havde behøvet Max nu, når det først var nu jeg for alvor skulle i gang med Lille Bjørn.
Hvad er der sket?
Først og fremmest er jeg blevet meget klogere. Gennem træning, inspiration fra en masse fantastiske trænere, ved at deltage i mange kurser, læse en masse bøger, ved selv at undervise i hundetræning, gennem en masse prøveerfaring osv. har jeg bare lært så meget. Det er helt åbenbart for alle der oplever mig til prøver, at jeg er blevet en meget bedre hundefører, og at jeg støtter Lille Bjørn meget bedre end jeg nogensinde har støttet Megan.
Der er INTET hokus pokus i det. Jeg har arbejdet med de grundlæggende momenter i træningen med Lille Bjørn. Jeg har arbejdet systematisk med at opbygge forløb, hvor det var uforudsigeligt for ham, hvornår han fik en belønning, så hans forventninger har givet energi i hans arbejde. Jeg har arbejdet meget med belønning for at følge mig, når jeg gik stiv og robotagtig (resultat: flot følge i fri ved fod), og jeg har samtidig - og uden konflikt i forhold til det forrige - arbejdet med sekvenser af adfærd i rally, hvor jeg har kunnet belønne verbalt undervejs.
En af mine kursister spurgte for nylig: ”… kan jeg lokke dig til at fortælle lidt om det at træne LP og Rally samtidigt …. Jeg tænker på hvad man skal være opmærksom på i forhold til træningen. Der er jo stor forskel i hvordan man må agere sammen med hunden på banen. Og hvordan takler hunden forskellen på den lidt strikse LP adfærd og så den lidt mere positive Rally adfærd.”
Og svaret er vel ganske enkelt, at der ikke er forskel træningsmæssigt. Vi arbejder med sekvenser af adfærd, og på et eller andet tidspunkt i sekvensen vanker der en belønning. Jeg har arbejdet meget med at variere adfærden, så vi træner også en masse tricks sammen med LP- og rallymomenter. For prøvemæssigt er det jo det samme, det er en stribe adfærd der skal udføres efter et bestem regelsæt. I rally har vi på den ene side den ulempe, at der er rigtigt mange øvelser i træk, hvor der ikke kan gives topbelønning (godbidder), men på den anden side er der utallige muligheder for at give verbale belønninger undervejs – og ja, det er bare et spørgsmål om træning, at hunden lærer at en masse verbale belønninger i sidste instans udløser en endnu større belønning (godbidder eller leg).
Simple, but not easy.

JEG er en million for mine hunde

Jeg skrev i fredags en blog om planlægning. I dag er det nærliggende at citere den ofte brugte vending ”selv den bedste planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld”.
Denne måned har hundemæssigt fået en masse ting til at falde i hak på en måde, som havde krævet mere end almindeligt heldig planlægning: kurset med Niina Svartberg, den ugentlige træning hos Johanna Allanach, Lille Bjørns LP2-titel og kurset med Helle Damkjær har været en ren foræring i forhold til arbejdet med Lille Bjørns træningsplan (og for den sags skyld også Max'). Og udover at være et dagligt værktøj vil planen også blive brugt aktivt i forbindelse med Conni Hansens Think-Plan-Do kursusforløb hos Sydkystens Hundeskole, som begynder den 19. november.
I dag blev det ekstra tydeligt, at der er masser at arbejde med, da vi havde dag to af kurset med Helle Damkjær. Vi var i dag kun 6 deltagere, og de blev udnyttet til et lidt ændret setup:

• Der blev opstillet en prøvering med kantbånd, telt, spring, felt, kegler mv.
• Lidt tanker fra gårsdagen under morgenmaden
• Fællesøvelser à la LP3, først fællesdæk, så fællessit
• Derefter havde vi hver især udvalgt 3 øvelser, som vi gennemførte i prøveringen. Efter hver ekvipage kommenterede Helle det hun havde set
• Frokost
• Vi trænede hver i sær en udvalgt øvelse og fik kommentarer fra Helle
• Afslutning

Fra morgenmaden og i løber af dagen har jeg noteret to generelle huskepunkter:

• Det er VIGTIGT at træne med forstyrrelser herunder at fremprovokere forstyrrelser, for ellers møder vi dem første gang i en prøvesituation, og det er ikke smart, hvis vi kunne have trænet det. Som en del af denne træning bør vil melde os til prøver, som alene har til formål at fungere som træning, de er ikke ”vigtige”, som fx kvalifikation til DM eller VM … så vi er LIGEGLADE med pointene.
• Jf. bloggen i går er det VIGTIGT at vi har præcise kriterier, og fortælle hunden når den lever op til dem og når den ikke gør. Hvis noget er ”godt nok”, så er det fordi vi har sat det som kriterium. Skal hunden fx bare være indenfor feltet, eller skal den stå i et kvadrat på 1 x 1 meter midt i feltet? Føreren bestemmer, og belønner ud fra dette. Hvis hunden ikke lever op til kriteriet skal vi på en positiv måde vejlede den, fx ved at flytte den ind i feltet eller stille den i den ønskede position.

I løbet af dagen fik jeg arbejdet med Fællesdæk, Fællessit, Fri ved fod, Springapport, Næseprøve og Stå, sid og dæk under gang.
Den vigtigste lære for mig i dag var at jeg skal arbejde med at Lille Bjørn kan fastholde sine positioner, uanset om det er dæk, sid eller stå. Han vil meget gerne forlade alle positioner for at få belønninger, så det SKAL jeg bare have fokus på. Og jeg skal have arbejdet med spring.-kommandoen, så Lille Bjørn faktisk springer på den (han begyndte at løbe udenom springet da han skulle tilbage med apporten). Og jeg skal arbejde med søg i græs mv., så Lille Bjørn søger næsepinde, og ikke alt muligt andet interessant (kegler, godbidder, apporter mv.)
Både under mine egne gennemgange og under de andres noerede jeg en masse spændende ideer til inspiration i min egen træning, og alt det jeg umiddelbart kan bruge kommer med i den træningsplan, jeg skal bruge til Think-Plan-Do-kurset.
Titlen på bloggen?
Egentlig have jeg kaldt den ”Hvilken fest er den bedste fest?” Lille Bjørn ville rigtigt gerne feste med tilskuerne og med Helle, så jeg skal være virkelig på dupperne for at han vælger MIN fest, for ellers får vi da ikke trænet ret meget.
Men så skrev Helle til mig: ”Jeg glemte at skrive at jeg har overskriften hvis du skal skrive blog i dag: JEG er en million for mine hunde. Dette fordi det nok er det aller, allervigtigste du har fået med dig siden jeg så dig med Megan for allerførste gang. Dine hunde elsker dig og elsker lydighed og så er resten jo en leg. At Lille Bjørn så er så vel socialiseret og dejlig en lille fyr med charme, selvtillid og lækkert hår,... der gerne vil huske os alle på det, det er i mine øjne en vidunderlig luksusudfordring for dig. Men HUSK at sige til Kirsten at du har fortjent et klik og en meget lækker godbid - du kan jo tage en af Lille Bjørns for det lød lækkert det du havde i lommen :-D Det er SÅ flot førerarbejde og veletableret samarbejde du har med din to små charmetrolde”.
En kæmpestor tak til Helle for en pragtfuld tilbagemelding ovenpå et fantastisk kursus!!!

Max inspiration

Max og næseprøve (foto: Annie Larsen)

I 2009 var Megan og jeg på kursus hos Helle Damkjær. Dygtig hund – dødkedelig fører  hed min blog fra dag 1 …
I marts i år var jeg på et tilsvarende kursus med Lille Bjørn, blogindlægget fra dag 2 hed Sex med sekretæren.
Det har begge været overvældende kurser med masser af inspiration og en masse stof til eftertanke. Og som man kan ane ud fra titlerne på blogindlæggene har det bestemt ikke været kedeligt :-)
I dag var turen så kommet til Max. Nørdklubben havde arrangeret et weekendkursus med Helle, og jeg havde aftalt med Helle at jeg tog Max med i dag og Lille Bjørn i morgen.
Helle holder hver gang et oplæg om sin træningsfilosofi, og hver gang er oplægget opdateret. For naturligvis bliver Helle (også) klogere og klogere, og bliver bl.a. inspireret – ligesom os andre – ved at gå på kurser hos dygtige trænere og lydighedsudøvere.
Fra oplægget i dag har jeg noteret følgende:

• Føreren skal have knivskarpe kriterier. Enten er øvelse/moment udført så det skal belønnes, eller også er det ikke. I sidstnævnte tilfælde er det VIGTIGT at kunne korrigere uden at rynke panden. På en positiv måde skal hunden have at vide, at det ikke var det, den lige gjorde, der kunne udløse en belønning. Eventuelt kan man guide den til det rigtige.
• Man kan (og skal) også træne ”fejlsituationer”, så man kan håndtere det i prøvesituationer. Fx at hunden står uden for feltet, og kan dirigeres ind. At hunden kan stoppes på kommando også uden for en ”normal” lydighedssekvens, fx hvis den er på vej mod forkert apport. Kommandoerne skal med andre ord være generaliserede, så hunden reagerer på dem også uden for den normale kontekst.
• Tænk over kommandoer, fx om sid under gang og sid under stillingsskift er samme kommando eller to forskellige.
• Overvej hvad kommandoen ”Bliv” betyder og om den er nødvendig.
• Belønningskontrol. Hunden skal kunne arbejde selvom føreren har belønningen i hånden/synlig. Den skal vide, at først belønningslyden udløser adgang til at få belønningen

Max arbejdede i dag med følgende tre øvelser:

• At holde plads-positionen. Massiv belønning for at sidde i plads og holde kontakt til mig. Det er helt ok på dette stade at hjælpe ved at fører rykker ind til hund, så den får det rigtige billede. Øvelsen skal gradvis generaliseres så der sker forstyrrelser: en anden lokker med godbidder, går/hopper/danser omkring, udføres lørdag formiddag i indkønscenteret osv.

Max i felt (foto: Annie Larsen)

• Fremsending, hvor vi – da Max bestemt ikke er tændt på legetøj (det skal der arbejdes med!) – anvendte skål med godbid som target, og efterhånden fik nogle meget hurtige udløb, også når skålen var væk.
• Introduktion til næseprøve, hvor vi prøvede to forskellige teknikker.
• Et stort antal næseprøvepinde, først med godbidder lagt nogle steder, så hunden skal finde dem. Derefter med godbid gemt under næseprøve med førers fært. Og derefter klik for at hunden markerer næseprøve med førers fært.
• En række næseprøvepinde, hvor én ligger på godbid. Hund stopper og tager godbid. Derefter lægges godbid under pind med førers fært. Og endelig er der kun den med førers fært, hvis hunden stopper op ved den (= genkender fært), klikkes og belønnes.

Umiddelbart virkede den anden bedst, men det skal jeg eksperimentere med.
Nogle andre detaljer jeg noterede til afprøvning:

• Toneleje af ”plads” i fri ved fod kan anvendes til at signalere fx langsom gang/løb
• Ordet plads = belønningssignal
• Tempo i indkald ved at lære hunden at løbe om fx pind på afstand, og få fart på i tilbageløbet. Og så, til LP3/LPE-indkald, kun arbejde med stop/dæk, hvis hunden har tilstrækkelig fart på, aldrig hvis den sænker farten.
• Mursten som den midterste "apport" i dirigeret apport, så hunden vænner sig til at der ligger noget der, og finder ud af at den ikke skal gå på synet

Masser af inspiration til både træningen med Max og Lille Bjørn.
I morgen er vi på igen, og så er det Lille Bjørns tur.

Planer

Lille Bjørn, Max og Megan i haven i eftermiddags

Hvis jeg skulle vælge ét ord, som karakteriserede mit professionelle arbejde (projektledelse), ville det være Planlægning. Projektledelse handler om så meget, men noget fundamentalt er at lægge en plan, gøre den operationel, følge op på den, justere den osv. Og sikre at målet nås.
Bevidst og sikkert langt hyppigere ubevidst består de flestes hverdag af planlægning på mange forskellige niveauer.
I forlængelse af kurset med Niina Svartberg først på måneden og formuleringen af målet ”Lille Bjørn i Eliteklasse” har jeg naturligvis tænkt en del over, hvordan dette mål skal realiseres. Så jeg har formuleret en plan for hvordan målet skal nås.
Først og fremmest skal en plan have et specifikt mål – det skal objektivt kunne konstateres om målet er nået eller ej. ”Lille Bjørn i Eliteklasse” er et ret løst mål. Skal Lille Bjørn bare deltage i en prøve i Eliteklasse, eller skal der være et specifikt mål med hans deltagelse?
Så et bud på et konk ret mål er: ”Lille Bjørn skal stille op til tre prøver i Eliteklasse, og ved mindst en af prøverne åbne point i mindst 5 øvelser.”
Planen har et udgangspunkt (en baseline), som er en (objektiv) konstatering af udgangspositionen (as is).
Her er et bud på mit og Lille Bjørns udgangspunkt:

• Lille Bjørn er netop blevet LP2
• Lille Bjørn er totalt motiveret af godbidder
• Lille Bjørn er meget nem at ”læse”: hvis halen er oppe vil han arbejde, hvis halen er nede vil han ikke
• Status på LP2 øvelserne (rød = dårligst i øvelsen, grøn = bedst i øvelsen)

• Status på LP3 øvelserne:
• Fællesdæk: Lille Bjørn er usikker, tydeligt dæmpende signaler, kan ligge ca. 1½ minut med synlig fører
• Fællessit: Er ny øvelse for ham, han kan sidde i 15 sekunder med fører 10 meter væk.
• Fri ved fod: Meget flot følge i LP2, men masser af skæve pladser i 2-skridtsøvesler og vendinger. Bliver utålmodig i lange forløb.
• Stillingsskift: I skifter til stå rykker han frem hvis jeg er mere end 1 meter væk, i skiftene fra stå rykker han frem, i dæk-sit og sit-dæk udfører han skiftene korrekt på 5 meter, men ikke så hurtigt.
• Dirigeret apportering. Står flot ved udgang til kegle, flot stop ved kegle, følger dirigering sikkert, glad for apport på 5-6 meter. Holder apport indtil fører bukker sig. Har aldrig været sendt til kegle.
• Springapportering. Udgangspunkt tre meter fra spring og træapport: superflot, og holder apport ved afslutning til fører bukker sig. Har aldrig taget metalapport.
• Stå, sid, dæk. Stå skarp, sid ok to uf af tre gange, dæk træg.
• Indkald med stå. Er vi begyndt på i mandags.
• Fremsending. Løber sikkert ud på 12-13 meters afstand. Vi har aldrig prøvet på 20 meter.
• Næseprøve. Søger ikke fra side. Vil gerne smage på næseprøver. Sikker i at finde den rigtige. Holder ikke ved afslutning.

Plan for at nå fra udgangspunkt til mål:

• Detailplan for udvikling af hver af de 10 øvelser fra nuværende stade til LP3/Elite (LP3 hvis det er nødvendigt som mellemstep). Fx i springapport: introducere metalapport som særskilt moment. Arbejde særskilt med fastholden af træapport. Arbejde særskilt med fastholden af metalapport.
• Plan for aftrapning af godbidder som belønning

Dette vil så udmønte sig i en række delmål (milepæle), hvor jeg konstaterer om der sker udvikling i forhold til planen. Eksempler på delmål:

• Hver enkelt af de 10 øvelser kan gennemføres til mindst 8 på LP3-niveau under træning
• To færdige LP3-øvelser til mindst 8 under træning uden at belønne med godbidder imellem dem
• Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder med anvendelse af godbidder mellem hver øvelse
• Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
• 1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
• 1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver tredje øvelse i øvrigt
• DKLPCH med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse, efter stå, sit, dæk og til sidst
• LPE gennemføres
• LPE gennemføres med point i mindst 3 øvelser
• LPE gennemføres med point i mindst 5 øvelser

Det er blot eksempler, og jeg har ikke helt præcist fastlagt planen for Lille Bjørn. Det vigtige er at jeg er i stand til at konstatere at der sker en udvikling.
Fx kan jeg overveje, om det er nødvendigt at udfase godbidder allerede i LP3. Og svaret er: ja, det har jeg besluttet. For i forhold til slutmålet kan jeg ligeså godt gå i gang med det nu. Hvis målet var DKLPCH og derefter MÅSKE LPE, så ville jeg vælge en anden plan.
Udgangspunktet (forudsætningen) for det hele, er at Lille Bjørn bevarer sin glæde´ved at arbejde.
Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg elsker at lave planer :-)

LP3-træning

Lille Bjørn og jeg hvilede ikke længe på laurbærrene efter præstationerne i går :-) I dag gik turen til Herfølge, hvor jeg i første omgang skulle sørge for noget praktik og byde velkommen til endnu et begyndersporhold med Vibeke Gyldenkærne som instruktør. Et hold med 4 spaniels, en skotsk terrier og en retrieverblanding – og de var vist mere end tilfredse, de har straks efterspurgt et fortsætterhold til foråret.
Så havde jeg en aftale med Trine & Wicked og Helle & Flair om at træne LP. Vi var fantastisk heldige med vejret; solen skinnede der var vel 8-10 grader, og så bliver det altså ikke meget bedre at træne i.
Vi trænede et par timer med passende pauser, og jeg fik masser af god feedback til igangsætningen af træningen mod næste LP-resultatmål med Lille Bjørn: LP3. Noget af det jeg HAR lært er at jeg ikke skal forcere træningen, så jeg tror jeg i alle de momenter vi arbejdede med sørgede for det blev til succeser, uden at det var givet på forhånd.

• Fællesdæk: Over et forløb på 5½ minut lå han 1:15, 1:30 og 0:40, fordi ca. 1:30 har været hans kritiske grænse. Det gik fint.
• Fællessit: Byggede jeg gradvis op til 0:15 på 10 meter.
• Fri ved fod går jeg ikke videre med før jeg har overvejet strategien (og der skal bestemt være hjælper på).
• Stillingsskift. Nogle få skift med bagudbelønning, jeg skal have arbejdet med at han bliver skarpere til at opfatte værsgo som tegn til at han må tage belønningen. Ingen tvivl om at det giver nogle flot skift til stå. Jeg skal også have set på farten i de andre skifter.
• Springapportering. Første gang kastede jeg apporten så langt, at han ikke kunne se den, og han tog derfor et tilbagespring uden apport. Så fik jeg lært at kaste den i passende afstand på den anden side af springet, og det blev superflot. To forsøg hvor vi stod 3 meter fra springet og han blev til han fik springkommandoen, lavede flotte optag og endte flot i plads med apporten fast i munden. Nu er det kun afleveringen jeg skal arbejde med.
• Stå, sid og dæk valgte jeg fra i dag, også her skal der bestemt være hjælper på.
• Indkald med stå. Det var en glansøvelse da vi gik på klikkerinstruktøruddannelsen, og jeg kunne straks genkende det flotte stop. Jeg skal have arbejdet meget fokuseret på at styrke det, og at variere med almindelige indkald.
• Fremsending: Jeg har øget afstanden til 13-14 meter, og det kræver lidt tilvænning når jeg ”viser” feltet. Jeg prøvede det et par gange før Helle & Trine kom, og forsøgte en enkelt gang med dem som tilskuere. Først løb han flere gange hen til en spændende plet (”sex med sekretæren”), men jeg hentede ham tilbage til udgangsstillingen og sendte igen, han løb og stoppede lige uden for feltet. Is i maven og ja: et øjeblik efter løb han helt ind!! Dygtig dreng, der virkelig har forstået hvad øvelsen går ud på.
• Næseprøve. 10 meter. Første gang løb han ud til en madskål der stod på sidelinjen, jeg gik lidt tættere på pindene og sendte igen, og så strøg han ud, smagte på en pind, tog den rigtige og kom flot tilbage i plads lidt for langt tilbage. Stor jubel og ikke mere næseprøve i dag.

Et par dejlige træningstimer og en glad og arbejdsivrig hund hele tiden – naturligvis!

Senere kom Camilla til Herfølge for at gå et par spor, og hun havde dette foto med, som jeg har bestilt for at blive mindet om hvad jeg har aftalt med Niina Svartberg – Lille Bjørn skal i Eliteklasse.