Et kritisk projekt, juleferie og feedback

Vi skåler på en god juleferie :-)

Forrige fredag – den 6. december - fik jeg en lakonisk mail, om at jeg var udpeget til projektleder af et kritisk projekt med deadline 31. januar 2020. Der var kickoff 9. december om eftermiddagen, jeg nåede lige at hilse på nogle af de vigtigste deltagere i projektet, så skulle jeg afsted. Og havde fri hele 10. december, fordi jeg skulle opereres i højre øje.

Jeg har valgt at betragte det som en tillidserklæring, at jeg blev udpeget, og har knoklet på, for at få overblik over en masse aktiviteter. I går aftes var en tre løse ender, som var kritiske, de første to timer i morges blev de første to klaret, den sidste var en reel risiko. I løbet af formiddagen blev den sidste lukket og jeg var klar til at tage på tidlig juleferie. Lige over frokost kom der så en mail om at en af de to, der tilsyneladende var lukket om formiddagen, ikke var det alligevel. Så der fløj mails frem og tilbage, og der blev ringet rundt. Og lidt over 16 faldt det hele på plads.

Sikken en lettelse! Endelig kunne jeg slukke for telefonen, og se frem til 16 dages velfortjent ferie 😉

Vi har ikke de store planer for ferien, hvilket er ret dejligt.

Jeg må indrømme, at vægten har udviklet sig lidt i den forkerte retning de sidste uger, stadig under 80, men der skal arbejdes på at komme ned på 77 igen. Det bliver der fokus på.

Jeg fik opereret højre øje for grå stær den 10. december, og ved kontrollen i går var synet perfekt. Det blev aftalt, at venstre øje skal opereres den 7. januar, og jeg glæder mig vildt. Det har været en åbenbaring at få normalt syn på højre øje, og jeg glæder mig hver eneste dag over det.

I onsdags var jeg til første fitness-træning efter operationen, og det var samtidig et jubilæum: Det var præcis 1 år siden, jeg startede til fitness hos Tina. Jeg har booket timer i januar og februar, for det er noget af det, jeg har erkendt i år: Det er helt afgørende for mit velbefindende at holde mig selv i gang fysisk.

Jeg kommer helt sikker tilbage til det i mindst et blogindlæg inden årets udgang, men det jeg primært har lært i år, det er noget ganske simpelt og 100 % mentalt – simpelt men ikke enkelt: hvad enten jeg er til prøve eller træning, så handler det om, at vi er her for at have det sjovt. Det er rigtigt nemt at skrive og sige, men det har været virkelig været svært for mig i virkeligheden.

I år er det lykkedes rigtigt godt for mig ved mange lejligheder.

Den magiske aften i tirsdags , som jeg skrev om i blogindlægget i onsdags, blev bl.a. magisk, fordi jeg var 100 % tro mod det jeg har lært i år. Det hele gik op i en højere enhed.

Jeg har fået en del positive tilkendegivelser om forløbet, og så var der lige denne, der slog dem alle:

”Hold nu lige op Paul, jeg har lige læst din blog fra i går og set videoerne.

Sikke en dejlig aften I har haft, så fantastisk flot af jer alle 4 jeg ved næsten ikke hvem jeg skal beundre mest af jer alle 4, men i hvert fald blev jeg helt blød i maven over at se Ottos logrende hale og din begejstring i første video, og ingen tvivl i mit sind om at de to ting hænger nøje sammen.

Og at Lille Bjørn og dig skulle få så flot en afslutning på karrieren, så fantastisk, ja jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Og Max, ja han er jo bare den bedste.

Hvor er jeg glad for at I fik sådan en fantastisk juleafslutning.”

En magisk aften

Otto i FP1 (Video: Amanda Haue Jakobsson)

Hvor startede magien?

Forløbet op til den traditionelle (jeg deltager for 4 år i træk) juleafslutning for Anja og Johannas kursister har været som det plejer. Og så alligevel ikke … for der var lige det, at jeg gerne ville op med alle tre hunde.

Max gav ligesom sig selv, også at han skulle op i rally championklasse og FS2.

Med Otto var det oprindelig tanken at han ikke skulle med, fordi han ikke kunne gå op i noget, men det endte med at give mening at tilmelde til FP1, fordi det i bund og grund omfatter øvelser, vi har arbejdet med på Foundation.

Og så er der Lille Bjørn. Jeg havde først tilmeldt ham i rally seniorklasse, jeg véd virkelig ikke, hvad jeg har tænkt. Der er afstandsøvelser (fremsending til kegle og de to sideskift om kegle), og hvordan skulle jeg overhovedet tænke på at indlære dem med en næsten 13 år gammel døv hund?

Så meget sent fik jeg flyttet ham til HTM-senior, hvor vi har nogle fine positioner og et program, som jeg føler mig meget komfortabel med, og dermed kan jeg støtte ham bedst muligt både med håndtegn og kropssignaler.

Mentalt var det vigtigt at minde mig selv om setuppet til juleafslutningen. Det er for sjov, det er træning, der må belønnes med godbidder i HTM/FS, det er ikke en konkurrence, med mindre man vælger at gøre det til en.

Nå ja, der er lige det med, at der er rosetter til øverste halvdel i hver klasse, men det er jo kun en bonus …

Mandag aften gik jeg all in. Jeg købte adgangskortet (=nissehuen) inden Nose Work træningen, og det hele faldt gradvis på plads i mit hoved. Der var et lille sug i maven på et tidspunkt tirsdag formiddag, lige et signal til mig selv om at huske tilgangen.

Derfra var den sidste klargøring på ren rutine, og jeg kørte med alle tre hunde til Ringsted med ankomst lidt over 16, og helt klar 😊

Magien startede da jeg kom ind i hallen, jeg kunne bare mærke, at dette ville blive en aften langt udover det sædvanlige …

Programmet passede mig perfekt. Jeg skulle starte med Otto, derefter Lille Bjørn og endelig skulle jeg op to gange med Max.

Magi 1 

Otto har været til nogle enkelte større arrangementer. Den eneste gang han har været til prøve inden i går, var på Samsø i Sandkasseklasse.

Det er den rene sandkasse i forhold til at være til prøve ved juleafslutningen, hvor der er pænt mange forstyrrelser. Men det er også en perfekt socialiseringsmulighed.

Så efter at have stillet stol og udstyr ind, hentede jeg Otto, så vi kunne gå rundt og snuse og hilse og bare være i hallen. Vi fik ovenikøbet lov til at gå Anitas rally begynderbane, super god, men der er ikke ret meget vi kan udføre, når vi ikke er i gang med venstrepositionen endnu 😊

Han kom lidt ud i bilen, inden vi gik ind igen for at varme op.

Videoen, som Amanda optog, viser hele færdighedsprøven, fra vi gik ind, til vi var færdige.

Jeg havde en fed oplevelse med Otto!!! Han var på hele tiden, nysgerrig på det, der foregik rundt om, herunder naboringen, men primært fokuseret på mig, og langt de fleste øvelser gik fint.

Der var nogle ting, der ikke gik lige som jeg havde tænkt, men sådan er det næsten altid. Og helt ærligt, en 6 måneder gammel hvalp – Otto blev ½ år i går – der skal udføre 9 forskellige øvelser med pæne forstyrrelser.

Blandt andet fandt jeg ud af undervejs, at jeg ikke har trænet at belønningerne kommer fra lommerne i den træningsvest, som jeg havde placeret på stolen, hvor jeg også lagde rekvisitter. Det opdagede Otto jo hurtigt, så han selv søgte derud 😉

Jeg var mere end tilfreds med Ottos indsats og også med min egen!

Jeg løb ud med en fed fornemmelse og legede med ham, det var sejt Otto. Amanda storsmilende og spurgte, om jeg havde lagt mærke til noget specielt? Næh …, hvad da?

Det ville hun ikke fortælle, så jeg måtte se videoen, og den gav hurtigt svaret: Halen kørte konstant, så hvad kan man forlange mere???

Magi 2 

Lille Bjørn i HTM senior (foto: Louise Vig)

Lille Bjørn skulle op i seniorklasse i HTM, han var behørigt varmet op, dvs. vi havde gået rundt i hallen, lavede lidt øvelser og han var blevet masseret lidt, og så var vi klar.

Som i KLAR.

Lille Bjørn var totalt tændt på den gode måde. Der var lidt gøen af ivrighed, nogle flotte positioner, og det bedste program vi nogensinde har gået, og det siger ikke så lidt.

Jeg har aldrig haft sådan en følelse med ham før, helt ude over det sædvanlige.

Passagen i P2, jeg kan bare huske jeg storsmilende og kiggede på Anja, som dømte, og hun smilede igen. Lille Bjørn holdt bare positionen.

Jeg har aldrig fået afslutningen med noget frem og tilbage i P9 til at fungere til en prøve, så jeg fulgte Anitas råd fra træningen i fredags: Tag det han tilbyder.

Det råd var ret godt, jeg kan præcis huske, at da han røg ud af P9, tænkte jeg, hvad gør han, og så støttede jeg ham, og det endte superflot og med en perfekt P1 da musikken stoppede.

Jeg har aldrig haft så fantastisk en prøve med Lille Bjørn tror jeg, det var den allerfedeste følelse.

Det er definitivt den sidste HTM-prøve med ham, mindet fra i går vil jeg bevare for altid.

Magi 3 

Max skulle op i rally championklasse. Jeg tør næsten ikke sige det (når jeg i øvrigt går ind for ordentlig afstand mellem øvelser), men jeg synes det var den allerfedeste bane Anita havde designet. Der var kun et begrænset område til rallybanen, men hun havde fået lavet en sjov og udfordrende bane med 20 skilte, og nogle interessante finurligheder.

Den lå lige til højrebenet til Max og mig, det gik strygende indtil skilt 8, tre sidestep til højre uden stop, fordi jeg fik timet mine skridt frem til starten forkert (det eneste jeg havde fokus på under banegennemgangen), og det gav lidt rod. Max var eksemplarisk på, og jeg tager en 13’er (sideskift om kegle), 2 3’ere og 5 1’ere på min kappe. Anita gav perfekt feedback og jeg tog perfekt imod, og jeg var meget tilfreds med Max og mig selv 😉

Magi 4 

Max i FS2 (foto: Mette Winther)

Max skulle også op i FS2. Vi havde jo varmet op med rallyen, så det var bare at holde ham lidt i kog, inden vi skulle op. Der var lidt hæng i starten, men jeg huskede at belønne, som vi måtte, og så begyndte det at køre, og det føltes som det skulle.

Jeg tror det var noget at det bedste FS (og HTM for den sags skyld) vi har gået, så det føltes bare så godt.

Der var ikke så meget plads til at lege, så Max var på vej ind på banen med julemanden, jeg fik stoppet ham, og han fik løbet gennem tunnelen, der adskilte banen fra tilskuerarealet, og sådan fik vi også lidt opmærksomhed på en uskyldig måde, når det hele nu var for sjov.

Magi 5 

Fire fede oplevelser med hundene, ja virkelig fire magiske prøver, og hvad kan man forlange mere?

Ja, man kan dele oplevelserne med andre, og det var ekstra dejligt, Jeg tror det er første gang jeg som fører 100 % ærligt kan konstatere, at jeg havde fokus på det, der fungerede, og slet ikke på det, der ikke gik som planlagt. Det sidste indgår i læringen, men havde intet at gøre med mine fantastiske følelser i går.

Mens jeg fortalte Anita og Amanda om mine fantastiske prøver, kom dagens femte magiske højdepunkt …

En ganske uventet gave fra de to, som blev pakke meget omhyggeligt ud, mens jeg talte om Frasse og juleaften, for at trække spændingen.

Det var en gave jeg slet ikke havde forestillet mig: et gavekort på en træningsvest efter eget valg med tryk på ryggen efter eget valg! Nu skal jeg bare finde den rigtige vest og den rigtige tekst 😊

Tusind tak til Anita og Amanda for den perfekte gave!

Magi 6

Så var der også en præmieoverrækkelse, eller rettere to.

Ottos dommerseddel

Ved den første var det kun Ottos prøve, der var med. Vi blev kaldt op som nr. 12 af 12, med 2,75 point, og jeg var superglad! Da jeg fik tjekket dommersedlen, blev jeg endnu gladere, for pga. en regnefejl var der divideret med 10 i stedet for 9, så jeg endte med 3,06 point = bestået.

Var det en ekstra fed fornemmelse?

Ja!!!!

Så kom den anden præmieoverrækkelse med rally champion og senior samt HTM/FS/6+.

Max havde med sine beskedne 76 point alligevel point nok til at blive nr. 5 ud af 11, og dermed få en roset; jeg blev så begejstret at jeg snuppede rosetten i utide, hvilket jeg måtte høre en del for fra Johanna 😊 Jeg endte dog med at få den ønskede roset.

Max' dommerseddel i FS2

Dagens sidste præmieoverrækkelse var i HTM/FS/6+, 31 ekvipager i alt.

Jeg stod sammen med Amanda, og vi hørte den ene efter den anden blive kaldt op. På et tidspunkt kom vi op i præmierækken (top-16) og stadig var jeg ikke kaldt op.

Først gang jeg blev nævnt, var da Max blev kaldt op som nr. 10, med 24,4 point.

Jeg véd, at placeringen ikke betyder noget, for vi er jo ikke herrer over, hvem vi konkurrerer imod, men det betød alligevel ret meget for mig, at få en roset med Max.

Lille Bjørns dommerseddel

Så fortsatte præmieoverrækkelsen, og Amanda og jeg stod og kiggede på hinanden, og nr. 3 blev kaldt op … det var ikke os. Lille Bjørn endte som nr. 2 med 26,3 point, kun slået af Louise og Cherie med 26,4, og det kan vi godt leve med.

Er du vimmer hvor blev jeg glad!!!! Jeg får tårer i øjnene af at skrive om det.

Da jeg kørte hjem, tænkte jeg: bare Lizzie havde levet, så havde jeg ringet til hende og hun ville have været stoltere end nogen anden.

Det var den fedeste afslutning på Lille Bjørns fantastiske HTM-karriere.

Magi 7 

Så var en magisk aften næsten slut.

Men magien var jo ikke bare 4 skønne prøver, en personlig gave fra Anita og Amanda, og nogle flotte placeringer.

Det var hele arrangementet. Først og fremmest tak til Anja og Johanna for hvert eneste år at orke at arrangere dette, og med lige stor entusiasme.

Og tak til alle, der deltog, især alle dem jeg fik talt med.

Det var en vidunderlig aften, en aften jeg aldrig glemmer.

Jeg vil huske den for alt muligt men Lille Bjørns afsked med HTM-verdenen med sit livs prøve, og Ottos debut på den store scene med et bestået resultat, det bliver ikke udvisket med det første.

Nose Work test og Foundation fortsætter

Sidst på eftermiddagen var Lille Bjørn og jeg til sidste runde af denne omgang Nose Work træning hos Merete, en uofficiel Nose Work 1 prøve med udesøg, beholdersøg og køretøjssøg.

Der blev trukket lod om rækkefølgen, og Lille Bjørn skulle starte som nr. 1 af de 4 deltagere.

Vi tog et par opvarmningssøg inden vi gik i gang med udesøget. Det var svært synes Lille Bjørn, som knoklede løs uden at finde noget. I frustration kastede han rundt med en af de flade kegler, som markerede afgrænsning af søgeområdet. Til allersidst fandt han kilden, men det var bestemt ikke rigtigt godt.

Beholdersøget gik helt i fisk. Lille Bjørn lavede en overtydelig markering på den første beholder, men det var ikke korrekt. Han manglede helt tydeligt erfaring i beholdersøg. Han fik lov at fortsætte, men det var ret sjusket. Hans markering af den rigtige beholder var meget tydelig, men den samlede oplevelse ikke rigtig god.

Vi tog nogle af de opsatte søg til selvtræning – faktisk dem alle – og det var til gengæld rigtigt pænt.

Køretøjssøget, der var han rigtig skarp, hvorimod jeg var ret træg, jeg tror han lavede 3-4 markeringer, før jeg fangede pointen – jeg stod også lige der, hvor jeg ikke skulle stå, bag ved ham. Jeg skal stå ved siden af ham, så jeg tydeligt kan se hans markeringer.

Nå det endte alligevel godt, og sørme om vi ikke vandt køretøjssøget og blev samlet nr. 3.

Efter præmieoverrækkelsen gik turen hjem, Lille Bjørn blev byttet med Otto, og lidt efter gik turen til Ringsted og første runde af Foundation fortsætter hos Johanna.

Det var en luksusrunde, hvor kun 3 ud af 6 deltog. Johanna introducerede tre øvelser, to der byggede videre på Foundation øvelser (balje og stik) og en ny (hat), og i øvrigt kunne vi i den individuelle tid tage præcis det op, som vi havde behov for.

Jeg vidste præcis, hvad der skulle kigges på. Der var nogle øvelser, som jeg viste Anita i fredags, som nagede mig, fordi det var så åbenlyst at mine kriterier var uskarpe.

Det blev der rettet op på i dag. Jeg arbejdede i de individuelle runder med fremsending til target (to poter på target og ro), hoved (hoved på min hånd uden at slikke først) og stok, uden at stoppe undervejs.

Sjovt nok – eller heldigvis 😊 – var svaret på det alt sammen, at jeg ikke var skarp nok med kriterierne. Noget der var næsten godt nok, blev accepteret indimellem, og lidt uønsket adfærd blev accepteret indimellem. Så snart jeg var konsekvent, blev der lige lidt nogle tænkepauser hos Otto, men så kunne han også det hele.

Som Johanna sagde: Det er derfor man går til træning 😉

Jeg kørte opløftet hjem, og fik et par stykker med sild og ost. Og med en øl og en snaps, så bliver det ikke meget bedre.

Da jeg tjekkede telefonen for billeder til dagens blog, var der kun to! Det af øl og snaps, og så et, som Kirsten tog da jeg landede mellem de to træningsrunder: Jeg har købt en nissehue, som er adgangsbillet til juleafslutningen i morgen.

Juleaften 2019

Weekenden har stået i julens tegn. Der er en tradition af svenskerne kommer over til os, så de får en klassisk dansk juleaften inden de fejrer svensk jul, når den tid kommer 😊

Desværre var Sandra blevet syg og blev hjemme med Leo, som heller ikke var frisk. og Leah, men heldigvis kom Christian og Frasse, og vi fik bestemt en hyggelig juleaften og 1. juledag trods alt.

Kirsten har gjort en masse klar inden, og jeg hjælper naturligvis også med. På dagen startede jeg med en blæsende morgentur med hundene.

Ved middagstid gik jeg en længere tur med Max og Otto, bl.a. forbi det, der ender med at blive den nye badebro ved Jersie Strandpark.

Frokosten var frikadeller og hjemmelavet rødkål.

Hundene og jeg fik gjort præmierne klar til nytårsprøverne, bl.a. denne herlige snemand.

Da Christian og Frasse kom blev Christian også involveret i forberedelserne, og det blev en fin anledning til at teste disse to bornholmske juleøl.

Traditionel dansk julemad, det skal forstå bogstaveligt: and med svesker og æbler, flæskesteg, frikadeller, rødkål, brunede kartofler, kartoffelpinde og brun sovs.

Og nogle utraditionelle, men ret gode valg som julevin.

Til risalamanden fik vi Valdemar Sejr Stout, også et usædvanligt valg, men rigtigt godt match, det var Christians idé, efter at have tjekket øllageret!

Det var en hård dag, og hundene fik ikke slappet meget af, før sidst på aftenen.

Heldigvis sov hundene længe til morgen, så vi stod først op 7:30, og fik en sjælden sen morgentur i det skønneste vejr. Max, Otto og jeg gik til bageren efter morgenbrød, vi var oppe i Solrød Centret for at hilse på julemanden – i ret træls regn- og blæsevejr – og fik en let frokost. Mens Kirsten og Christian ryddede op, og vi ventede på at Øresundsbroen skulle genåbne, gik Frasse og jeg tur med alle hundene, Frasse skulle naturligvis gå med Otto.

Heldigvis åbnede broen igen ved 14:30-tiiden, og de kunne komme hjem.

Hundene fik tid til at afslappe af, ligeså Kirsten og jeg.

Jeg fik en Sorte Christoffer.

Og gjort klar til juleafslutningen hos Anja og Johanna på tirsdag, hvor Ottos skema til Færdighedsprøve 1 er blevet udfyldt.

Den kommende uge ser fredelig ud.

I morgen skal Lille Bjørn og jeg til afslutning på Meretes Nose Work hold i Solrød. Derfra skal jeg hjem og bytte Lille Bjørn med Otto, og til Ringsted, hvor Foundation fortsætter starter hos Johanna.

Tirsdag er der juleafslutning med alle tre hunde.

Torsdag skal jeg til kontrol af højre øje. Jeg er ret sikker på at alt er ok, og at der dermed også kan aftales, hvornår venstre øje skal opereres.

Fredag efter arbejde starter en dejlig lang juleferie, i alt 16 dage.

Træning med tre hunde

Test af rødkål

I eftermiddags trænede jeg for første gang uden for matriklen med alle tre hunde ved samme træningsseance.

Anledningen er, at jeg til juleafslutningen hos Johanna og Anja på tirsdag er tilmeldt med alle tre, og så er det jo ikke dumt af få testet formen.

Anita og Osseau skulle træne HTM til julemusik, vi havde afsat 1½ time og det var perfekt.

Jeg startede med Max, vi gik vores FS2-program til julemusik, og det gik fint. Vi må belønne til juleafslutningen, og husk det nu Paul: DU MÅ GERNE BELØNNE UNDERVEJS!!!

Max er i topform 😉

Det er Lille Bjørn også. Totalt veloplagt, vi gik hans HTM-seniorprogram først uden musik, derefter to gange til musikken og det går forrygende. Ja, han kan ikke høre, men han kan sine positioner, og han kan følge mine håndtegn. Det var fedt at træne med ham!!!

Jeg sluttede med Otto, som er tilmeldt i færdighedsprøve 1. Vi gennemførte hans program i dag, og det var lidt spændende at høre Anitas tilbagemeldinger.

Der er sket nogle underlige ting i min indlæring, som fx en moveon der er modsat Max’? Og nogle kriterier, der har været lidt slappe… og det afsløres jo tydeligt, når der skal gennemføres en sammenhængende stribe øvelser. Så sløset indlæring og lidt sjusket belønningsteknik blev påtalt, og jeg skal virkelig spænde hjelmen.

Otto var virkelig skarp, og gjorde præcis det, jeg kunne forvente, og faktisk mere til. Jeg skal have strammet op på kriterier …

Den sidste del af eftermiddagen og lidt af aftenen har stået på juleforberedelser, specielt på madsiden, inden svenskerne kommer i morgen.

Meget hyggeligt og det bliver endnu hyggeligere i morgen!

Om at se …

Det har virkelig været en åbenbaring at blive opereret for grå stær, i første omgang på det højre øje. For første gang i over 50 år ser jeg normalt med det ene øje. Jeg kan stå op og se tydeligt, uden at skulle have briller eller kontaktlinser på. For ikke så mange år siden ville det have været utænkeligt, i dag er det en rutineoperation.

Mens jeg blev opereret, og der gik højst 10 minutter, talte jeg med lægen om, hvad jeg så. Det var psykedelisk, et fyrværkeri af farver, smukt og skarpt. En mærkelig måde, tænkte jeg bagefter at opleve en øjenoperation på.

Men miraklet var sket, jeg kunne se!

Tirsdag aften var synet fint, men med lidt flimren i skarpt lys, onsdag var det væsentlige bedre og i dag endnu bedre: alting står knivskarpt, jeg kan læse tekster på en afstand og med en tydelighed, som jeg ikke kunne før, det er virkelig fantastisk.

Jeg har på det sidste tænkt meget over, hvad der virkelig betyder noget for mig. Der er nogle situationer, som jeg i ”gamle” dage ville have håndteret helt anderledes, og væsentligt ringere end i dag. Jeg har en mere holistisk tilgang til begivenhederne nu, og er helt bevidst om, at jeg kan vælge at trække stikket, hvad enten er det er arbejdsmæssigt eller fritidsrelateret.

Jeg har ærgret mig over at få at vide, at Lille Bjørn kom på venteliste til Nose Work prøven den 12.4. på Orø. Han er nr. 2 på listen, og jeg VIL tro på, at han kommer med. Han er 13 år og 1 måned til den tid, og det er vores eneste chance for at prøve en NW1-prøve …

Mine tanker røg ud ad en tangent, og jeg tænkte over hvordan Lille Bjørn er blevet undervurderet af mig. Hvis jeg skærer alt ævlet væk, så er han den skarpeste hund, vi har haft. At se godt ud, det var nemt nok (2 udstillingschampionater), men at blive LP3, på trods af en ret tumpet fører, at blive rallychampion, at gå rally championklasse på topniveau, at brillere i HTM1 og HTM2, det er noget andet … han har været den bedste af alle hundene i LP, Rally og HTM.

Jeg tror også han er den bedste i NW, selvom jeg også i den disciplin er kommet alt for sent i gang med ham, men vi skal altså opleve en prøve sammen; ikke fordi det ud fra evighedens perspektiv er vigtigt, men i mit hoved, er det en af de mange sentimentale ting, som tæller.

Så var der også et irritationsmoment, som jeg var ved at gøre noget stort ud af, et FCI-rallyudvalgsmøde som efter en masse frem og tilbage blev lagt i den weekend, hvor der er finale i Årets Hund i Danmark (om 11 måneder). Jeg endte ret hurtigt med at sige nå! Udvalget kan sagtens leve uden mig, og jeg uden det, og sådan er det bare.

Lige da jeg tog hjem fra arbejde kom der en besked fra Kirsten: ”Jeg har købt laks. Men har fortrudt at jeg ikke købte østers til dig. ” Og så blev aftalen at jeg købte en fustage på vejen hjem, og vi fik en superhyggelig aften med god mad og skøn vin.

Og nød, at vi har det godt.

Vi er superprivilegerede. For helvede, prøv at forklare en udenforstående, at du kan ærgre dig over at din hund er kommet på venteliste til en prøve!!!

Jeg holder tidlig weekend i morgen, mødes med Anita for at træne til Johanna og Anjas juleafslutning på tirsdag, og ja, jeg skal have alle tre hunde med. Jeg har set videoer af Lille Bjørns HTM-program for at genopfriske det, jeg kan Max’ FS-program, rally med Max er ren rygmarv …

og så er der et FP1 med Otto. Jeg har noteret mig, at vi kan en del af programmet godt, og en del mindre godt, og at det er træning i at være en hal med masser af forstyrrelser. Det skal jeg huske på!

Og således forberedt får vi en dejlig weekend og en skøn juleafslutning.

Nå ja, det er også på lørdag vi skal holde juleaften med svenskerne i Solrød, det bliver fantastisk 😉

Ottos første roset

Dagen startede på Køge Øjenklinik, hvor jeg skulle opereres for grå stær i højre øje. Jeg ankom lidt i 8 og forlod stedet 9:35 med klap for øjet. Selve operationen tog måske 10 minutter, og forløb fuldstændig uproblematisk så vidt jeg kunne vurdere.

2 timer senere måtte jeg tage klappen af, og jeg synes det højre øje har fungeret fint hele dagen. Jeg skal til kontrol i morgen tidlig, og håber alt bliver godkendt, og at vi kan tage hul på at aftale, hvornår venstre øje skal opereres.

Som særlig bonus kunne jeg gå til Nose Work med både Otto og Max til aften, sæsonafslutning på Ottos hvalpe/begynderhold og på Max’ Øvet hold.

Første træning på Ottos hold var den 22. oktober, da han lige var fyldt 3 måneder, og ved afslutningen i dag er han 6 måneder på nær en uge.

Inden holdet startede, talte jeg med Merete om et sådant hold, og jeg er superglad for at jeg fik plads på det. Det har været et hold lige efter mit hoved, hvor der er sat ambitiøse mål for deltagerne, og alle virkelig er rykket.

Otto er kommet fra nul til et niveau, hvor Merete sødt sagde, at det var ærgerligt at hundene skal være 10 måneder, for at gå til prøve! Han elsker Nose Work og han er virkelig dygtig til det. Det er den fjerde hund jeg går til Nose Work med, Otto har gået på det mest ambitiøse begynderhold af dem alle, og han arbejder som en garvet hund efter cirka 2½ måned. Det er fedt at opleve og meget, meget motiverende.

Til aften var der en mini-prøve: et udesøg, et beholdersøg samt et køretøjssøg med ét køretøj.

Efter opvarmning med nogle opsatte søg, kom vi ind til prøven som nr. 2.

Vi startede med udesøget. Max startede som lyn og torden og var rundt i hele området uden at få fært; i anden runde var der lidt mere ro, ingen tvivl da han fangede færten og hurtigt fik sporet sig ind på kilden og markeret. Korrekt.

Beholdersøget: Ikke så meget pjat, han tjekkede en stribe og da vi kom til den sidste tydelig markering. Korrekt.

Køretøjssøget. Vi var rundt om hele køretøjet inden han begyndte at arbejde nøjere med det område, som han havde vist lidt interesse for først, og fik så hurtigt lokaliseret kilden. Korrekt.

Otto vandt beholdersøget og køretøjssøget, blev nr. 3 i udesøget og vandt samlet (4 deltagere). Det udløste hans første roset og et spændende pivedyr, som han får lov at lege med, når de to andre ikke er til stede 😉

Birgit Dahlgren har skrevet en sød hilsen på Facebook, bl.a. ”… den første rosette er altid noget specielt. En ny epoke er startet 😊” Jeg er helt enig i det med rosetten, og jeg håber bestemt at anden del også er sandt!!!

På Max’ hold skulle vi op i samme prøve. Jeg havde valgt klasse 1 fremfor 2 pga. Max’ lidt frustrerede adfærd til de seneste træninger.

Vi havde en fin opvarmning med nogle nemme søg.

Udesøget lavede han superflot og ligeledes beholdersøget. Køretøjssøget, han arbejdede fint nok, men blev også lidt frustreret og jeg godkendte en tydelig markering, selvom den ikke var korrekt (jeg kunne naturligvis ikke benytte mig af, at jeg kendte placeringen af fært). Han var 10-15 cm fra det rigtige sted. Da vi vendte tilbage, da vi skulle hjem, markerede han midt i prik …

Max endte med 50 point som nr. 5 ud af 5.

En fed og lærerig runde også med Max. Han har gået nogle fantastiske træninger, og der har været nogen, hvor det bare har været for svært. Så der er masser at arbejde videre med.

Jeg har nævnt, at alle tre hunde er tilmeldt fortsættelsen af de nuværende hold, så fra januar fortsætter jeg med alle tre hunde på Nose Work hold hos Merete.

Dagens træning var lidt kølig, så der var nogen der var glade for, at der var tændt op i pejsen, da vi kom hjem 😊