mandag den 6. maj 2013

Tilbage i sadlen

Jeg kom mig ret hurtigt efter skuffelserne i går.

Hjem og få et koldt brusebad, fortælle Kirsten om dagen, skrive blog og så af sted til koncert med André Rieu.

I dag stod den så på lang arbejdsdag, jeg nåede lige hjem og vende inden jeg tog med Lille Bjørn til Jersie, hvor jeg selv kunne træne lidt inden, derefter have første runde med LP-holdet, og derefter træne noget mere.

Inden holdet fik jeg trænet fremsending (rigtigt første gang), næseprøve (rigtigt første gang) og dirigeret apport med mellemstor apport (rigtigt første gang). Da Charlotte kom lavede vi dirigeret apport med de små apporter, og rigtigt første gang.

Så havde jeg det meget bedre :-)

Efter træningen dirigerede Charlotte Gitte, Christina og mig i fællesøvelser. Det var svært. Lille Bjørn gik med i fællessit første gang, men derefter blev han siddende mens de andre blev belønnet. Anden gang sad han bare flot.

Dækken var noget rod, bortset fra at han blev liggende: Han reagerede på Charlottes kommandoer, og rejste sig da Christina fristede ham til sidst, men endte med at lige med en masse godbidder omkring sig.

Hjemme igen skulle jeg endelig se videoerne fra i går:







Det var egentligt meget beroligende, så dårligt var det heller ikke …

Og så lå der en dejlig mail. Kan I huske min blog, om pokaler til årets LP- og rallyhunde i DTK?

Jeg har fået at vide at følgende kommer i næste nummer af Terrier Nyt:

Årets LP og Rally-hunde 2012.
LP resultatet blev følgende:

LP 2 – Border terrier:
Borderhouse Terranova (Max) DK12026/2011 med 184,5 point
Ejer: Paul Lysholdt.

LP 3 - Norwich Terrier:
Wessex Paddington (Lille Bjørn) DK05192/2007 med 202 point
Ejer: Paul Lysholdt

Rally resultatet blev følgende:

Øvet klasse - Border terrier:
Borderhouse Terranova (Max) DK12026/2011 med 95 point
Ejer: Paul Lysholdt

Ekspert klasse - Norwich Terrier
Wessex Paddington (Lille Bjørn) DK05192/2007 med 96 point
Ejer: Paul Lysholdt

Et stort tillykke med de flotte resultater.”

Ingen kommentarer: