Du følger en favoritserie på Netflix. Imens åbner du en pose chips, spiser indholdet systematisk, bliver meget tørstig, er sulten og føler dig (lidt) dum. Du skyller efter med en sodavand, fyldt med sukker eller sukkererstatning, og føler dig stadig tørstig. Bagefter deler du oplevelsen på Facebook, læser nogle opslag, liker et par af dem, scroller videre … og et par timer senere opdager du, at der er gået et par timer, sådan pist væk.
Du er ikke alene, som i slet ikke. Du er en del af et globalt fællesskab, styret af fantastisk dygtige virksomheder, som ved alt om hvordan man udnytter menneskers instinkter og ved hjælp af superstimuli får dem til at ønske mere og mere …
Nicklas Brendborgs bog er fascinerende, tankevækkende, skræmmende og opmuntrende. Den er flot disponeret; han er virkelig godt inde i sit omfangsrige stof (der er en imponerende litteraturliste), og han introducerer en række ikke helt enkle områder på en meget pædagogisk måde, og forstår virkelig at få læseren – i hvert fald mig 😊 – til at ville læse videre.
Bare tag den første del om fedme, og nogle små, præcise historier om, hvad der ikke er årsag til fedme. Så kommer det: Det globale problem med overvægtige mennesker skyldes at fødevareproducenterne producerer madsuperstimuli, der sætter vores appetitregulering ud af spil og får os til at spise for meget. Vi skyller den stærkt forarbejdede mad ned med vand blandet med store mængder sukker og nogle smagsstoffer.
Den præfabrikerede mad doceres med rigeligt fedt og salt. Maden og drikken er designet til at den smager godt og gør os glade. Men vi bliver også desensibiliseret, dvs. belønningen i hjernen bliver mindre og mindre, og derfor skal der skrues op for stimuliene, og det er føde-og drikkevareproducenterne naturligvis mestre i.
Derfra arbejder Vanedyr sig naturligt videre til midler mod fedme. Med et globalt problem som fedme, er der naturligvis også enormt fokus på, hvordan man kan modvirke overvægten. Den ”enkle” løsning er, at jo kedelig maden er, jo mindre spiser vi, og så taber vi os. Men så enkel er virkeligheden ikke for os vanedyr. Så der er naturligvis store økonomiske interesser at finde medicinske løsninger i form af slankemidler.
Tilsvarende manipulation af vores instinkter anvendes af pornoindustrien.
Et længere afsnit handler om euforiserende stoffer, og hvordan produkterne er blevet raffineret: større og større koncentrationer af de virksomme stoffer, samt hurtigere og hurtigere optagelse af dem. Noget baggrund om alkohol og rygning, forbud kontra ikke-forbud, inden forskellige stoffer og deres historie kort fortælles: cannabis, opium, morfin, heroin, oxycodon, fentanyl … og igen en branche, hvor de kyniske elementer tilsidesætter alle hensyn for at tjene (mange) penge.
Herefter glider vi lige så naturligt over i Internettet og de mange muligheder for at blive afhængig med tilsvarende superstimuli. Skinners variable og uforudsigelige belønning, som os der træner hunde ved noget om 😊, er naturligvis udviklet og forfinet i alle mulige sammenhænge, så vi ikke slipper Netflixserien, fortsætter Computerspillet, fastholdes på Gambling-siden osv. Og er totaltrendyrket på sociale medier som Facebook, Instagram, LinkedIn og TikTok. Jeg har ikke tænkt over det før, men nu læste jeg om uendelig scrolling, og forstod hvorfor jeg også på det punkt var gået i Facebooks fælde.
Bogen slutter med en meget tankevækkende perspektivering. Vil du være en lille fisk i en stor dam, eller en stor fisk i en lille dam? Med baggrund i psykologen Daniel Kahnemanns ord: ”hvad du ser, er alt, der er” beskriver bogen hvordan vi, ikke mindst takket være de sociale medier, bliver en del af en større og større dam. Vi bliver mentalt mindre og mindre, og mere og mere bevidste om vores ”mangler” i forhold til de store fisk, idolerne, trendsætterne, dem der er kendt for at være kendt, og deraf følgende komplekser som kosmetikindustrien med mange flere kan profitere af. Det er er ødelæggende for mange (især unges) selvopfattelse.
Der er mange muligheder for at ende i en negativ, selvdestruktion spiral. Men Vanedyr giver en bred indsigt i og bevidsthed om, hvorfor vi reagerer som vi gør, hvordan vi bliver (forsøgt) manipuleret og hvordan vi kan anvende den viden til at reagere imod superstimuliene.
Ja, vi er Vanedyr, det er nemt at få dårlige vaner, men vi er også intelligente, så vi kan vende vanerne, så vi fokuserer på selvudvikling fremfor selvdestruktion.
Det er en ualmindeligt læseværdig bog, som jeg anbefaler på det allervarmeste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar