En kæmpe jubilæumskage (foto: Birgitte Lous)
En ikke uvæsentlig sideeffekt af en periode med ufrivilligt fravær fra rally både som udøver og dommer er, at glæden ved at vende tilbage. Og ikke bare vende tilbage, men vende tilbage og kunne mærke, at det er noget, jeg har savnet rigtigt meget.
Jeg skrev i et blogindlæg sidste lørdag om Ottos første prøve i over 14 måneder og jeg har skrevet lidt om mine prøver med Max, hvor jeg faktisk først i lørdag, synes jeg var i min ”gamle” form.
I weekenden har jeg for første gang i over 4 måneder været dommer, jeg var inviteret til at dømme prøver lørdag og søndag i Hønsehuset på Bornholm, inviteret af Kreds 8 ved Birgitte Lous.
Hold da op en dejlig oplevelse, jeg nød begge dage i fulde drag. Lørdagen startede med begynderklasse, hvor jeg startede en anelse rustent. En kuglepen som ikke var varmet op (!) og en dommer, der pludselig huskede, at nu skulle der ikke stoppes ved 70 … Men hurtigt kørte det, og jeg kunne nyde at dømme og at give feedback i fulde drag.
Jeg havde fortalt Birgitte, at jeg havde taget en præmie med til en deltager i hver klasse lørdag, fordi det var min prøve nr. 200 som dommer.
Hun tog helt fusen på mig, som man kan se på billedet: hun havde organiseret at Kreds 8 gav en flot kage i anledning af jubilæet. Den smagte fantastisk, men endnu mere fantastisk var tanken – jeg blev meget overrasket og meget, meget glad.
Der ligger en oversigt over alle prøverne og banerne her.
Lørdagens begynderbane
Banerne til lørdag blev jeg selv lidt træt af … udgangspunktet var at jeg gerne ville se en spiral højrehandlet, og i min visdom havde jeg så først en venstrespiral venstrehandlet, sideskift og så en højrespiral højrehandlet. Så jeg fik gået spiral mange gange ved banegennemgangene og set rigtigt mange gå spiraler 😉 Deltagerne var naturligvis superdygtige også til det!
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Birgitte, som organiserede det hele, Margit, som var sekretær begge dage, og alle de andre søde og hjælpsomme mennesker, der gjorde til en pragtfuld rallyweekend, en af dem jeg aldrig vil glemme.
Lørdag aften havde jeg booket bord på Râzapâz – hvor jeg har været fire gange tidligere. Ordveksling da jeg kom - jeg ved ikke hvad hun hedder, men jeg har talt med hende ved tidligere besøg:
”Er du Paul?”
”Ja. Er det fordi jeg er den eneste der har bestilt, eller fordi du kan huske mig?”
”Begge dele 😊”
 |
| Desserten |
Så følte jeg mig ekstra velkommen, og fik selvfølgelig noget dejlig mad og nogle skønne vine til. Forårsruller, naturligvis deres tatar, ”Wannabe Wellington” (okse i butterdej) og så blev jeg sørme fristet til en basilikum is med granité og crumble. Dertil Cava fra Castellblanc, Chardonnay 2018 fra Babich (New Zealand), Vega Real El Empecinado 2018 (Ribera del Duero), Ballorin Pinot Noir (Bourgogne) og en Riesling Spätlese 2020 (Tyskland), jeg fik ikke tjekket navne ordentligt ☹
Et superhyggeligt sted, venlig og imødekommende betjening; min tjener var meget opmærksom på om jeg kunne lide vinene, så jeg smagte et par af dem først. Men i bund og grund var jeg kun interesseret i at smage noget spændende vin, og de to røde bad jeg om samtidig, så jeg kunne smage dem mod hinanden til Wellingtonen.
En dejlig oplevelse! Jeg siger hver gang at jeg kommer igen, og det håber jeg også bliver tilfældet næste gang jeg kommer til Bornholm.
 |
| Championbanen søndag |
Søndag i Hønsehuset blev også en dejlig oplevelse, min bane var hurtigere end den om lørdagen – to spiraler tager altså tid. Faktisk gik prøver så meget hurtigere end lørdagens, at der blev organiseret ændring af min hjemrejse fra 18:30 til 14:30, fire timer tidligere hjem end planlagt, det var ikke dumt.
Udover en masse virkelig flot rally – der var et virkelig højt niveau i alle klasser – var der nogle ting som gjorde mig ekstra glad. En debutant, som efter prøven i dag kom hen til mig for at takke mig for at have givet hende nogle rigtigt gode oplevelser og anvendelig feedback i weekenden; jeg elsker at kunne give alle gode oplevelser i og udenfor ringen, men det betyder ekstra meget, når det er helt nye i rallysporten.
Det der gjorde mig allergladest, og jeg har fået lov til citere hende, var at Lone Rahbek, lige før en banegennemgang i alles påhør sagde (råbte 😊): ”Hvor er det dejligt at se dig tilbage igen!”. Jeg takkede hende en ekstra gang til aften og hendes svar får lov at afslutte dette blogindlæg: ”Det var så lidt. Det strålede ud af dig hvor glad du var. ❤️”
