onsdag den 30. december 2009

Nørdprøve i dag og præmier til årets lydige spaniels

Som nævnt tidligere skulle jeg i dag være dommer ved en generalprøve på en lydighedsprøve (i daglig tale en nørdprøve). Og det var hårdt, udfordrende og sjovt.
Der var i alt 10 ekvipager, 5 LP2, 4 LP3 og 1 LP Elite. Og jeg er ikke sikker på, at de alle synes mine bedømmelser var i orden. Jeg lagde ikke fingrene imellem, og alle fik tilbagemeldinger ud fra mine observationer og mit kendskab til LP-reglerne; men der opstår godt nok mange situationer som er svære at vurdere, og hvor reglerne skal konsulteres, og man alligevel står med en klar bevidsthed om, at det ikke er tilfældigt at der er et længere forløb inden man bliver autoriseret LP-dommer :-))))
Det endte med at der blev to 2. præmier og en 3. præmie i LP2 og ingen andre præmieringer. Og min kontakte vurdering er, at prøven viste at der for mange ekvipager kræves noget mere træning før en 1. præmie er realistisk.
Retfærdigvis skal det siges at underlaget i et ridehus er ret udfordrende for de fleste hunde, og der var mange der kæmpede med underlaget i fri ved fod. Der var forbløffende mange fremsendinger og næseprøver der gik galt, der var et par stillingsskift som hundene opfattede som indkald og der var en morsom start på prøverne i det hele taget, da tre LP2-hunde næsten synkront rejste sig og styrtede ud mod førerne inden de var kommet på plads. Dér var dommeren i julehumør og alle fik lov til at gøre øvelsen om, og naturligvis blev de alle liggende fulde 2 minutter.

I forlængelse af præmieoverrækkelsen ved LP-prøverne var der officiel overrækkelse af pokalerne til årets lydige spaniels. Tak til Conni Hansen for disse fotos:


Pokaler til lydige spaniels


Asti Spumante til deltagerne

Jette & Louie, Paul uden Megan, Kristine & Enna, Camilla & Nova, Marie & Chelsea (se detaljer her )

Paul & Megan (foto: Christian Dünweber)

3 kommentarer:

Camilla sagde ...

Hej Paul,

Tusind tak for idag, det har været en virkelig hyggelig prøve:)

Jeg håber ikke at grunden til alt dit skriveri om bedømmelserne er, at der har været for mange "klager"... det er trods alt stadig bare for sjov!! Der skal da ikke være nogen dårlig mavefornemmelse når man kommer hjem efter at have været dommer, vi andre kunne da ikke have gjort det bedre!

Paul sagde ...

Hej Camilla,
Der har bestemt ikke været nogen klager, og jeg havde ingen dårlig mavefornemmelse :-)
Jeg synes det er ret sjovt at være dommer, og mine skriverier er nok så meget for at gøre opmærksom på, at bedømmelserne ikke er en eksakt videnskab men summen af en masse subjektive vurderinger.
Jeg vil meget gerne være dommer igen.
Og så er jeg sikker på at du og Nova bliver nogle af stjerne i LP2 i 2010!!!

Gyldenkærne Border Collies sagde ...

Hej Poul. Super god konkurrence i dag. Sætte lige fokus på hvad man magler at træne. Rigtig godt for mig. Det er et stort stykke arbejde du laver der. Tak for det. Hilsen Vibeke