lørdag den 21. august 2010

Rallyprøver i Border Collie Klubben 21. august 2010

I dag gik turen så til Sorø, og til Border Collie Klubbens klubmesterskaber i diverse discipliner. Rallyprøverne var dog åbne for alle racer, så Megan og Lille Bjørn var meldt til.
Nørdklubben var i rally repræsenteret ved Anita med Django, Annie med Tira og undertegnede, Conni som var ringsekretær for LP3 og Eliteklase, og Dil som var oppe i LP2.
Rally startede med championklasse (5 hunde), hvorefter Ekspertklassen skulle i gang med 11 hunde med Tira som nr. 7 og Megan som nr. 8. Jeg havde selvfølgelig ikke fulgt mine egne formaninger om opvarmning af Megan, så hun hang lidt i starten, men så var kontakten der, og selvom jeg ikke synes det gik helt super, var det ok. Tidtageren roste mig så for den flotte prøve, og flere andre syntes det var rigtigt flot, så jeg fik en fornemmelse af at det var bedre end jeg selv havde troet. Og så endte vi sørme med flotte 96 point, blev 3. vinder, og Megan fik dermed sin 2. pind til rally championtitlen.
Tak til Anita, som filmede.
Banegennemgang:


Æresplads:


Tira bestod ikke. Citat Annie: ”Tira står til pelsning efter total gøen og vælten over skiltene”

Så var det tid til øvet klasse, hvor Lille Bjørn skulle op som nr. 2 og Django som nr. 3. Føreren havde ikke forberedt sig optimalt, så Lille Bjørn havde brugt en del energi på at gø af irriterende Border Collie-hanner, og dem er der altså en del af sådan en dag. Og så syntes han også det var varmt. Og hans fører er ikke dygtig nok til at få ham i gang, hvis Lille Bjørn ikke vil. Så efter 14 af de 17 skilte stoppede prøven bogstaveligt talt, fordi Lille Bjørn ikke ville gå videre.

Tak til Annie som filmede:



Anita og Django gik en rigtigt flot bane, og endte med 93 point, 4. vinder og titlen Rally Øvet Mester. Et stort til lykke herfra!

Annie skulle også filme dem, men nåede ikke at få starten med, fordi hun skulle kommentere Lille Bjørns prøve, som var lige inden Djangos.



Derefter flyttede vi over til en af LP-ringene for at se LP1 og lidt LP2, og jeg filmende Tove og Spunk, som I kan se her:

Fællesdæk:



Resten af programmet:


Jeg véd ikke hvor mange point de fik, men mon ikke det var til en pæn 1. pr.?

En meget hyggelig dag i godt selskab.

1 kommentar:

Perros y Gatos sagde ...

Hola amigo bloguero: tienes un blog maravilloso, lleno de buenos e interesantes datos. Quiero compartir contigo y tus lectores más información sobre la raza de perro Border Collie y un video de imagenes del Border Collie.

Espero que te guste mi espacio y dejame un comentario si te apetece

Saludos desde España