Lydighed og engelsk springer spaniel

Mit møde med seriøs lydighedstræning kan jeg datere ret præcist: det var onsdag den 6. august 2007. Lille Bjørn og jeg startede på et hvalpehold hos Hund & Træning med Mette Damgaard Sørensen som instruktør, og Megan og jeg fortsatte på et konkurrencehold med Mette og Karen Frost som instruktører. Samme aften kl. 23:39 sendte jeg en mail til nogle træningskammerater i DKK og fortalte begejstret om de to hold. Og ja, det blev begyndelsen på en passion for at træne med hunde, lære om træning af hunde og undervise i træning af hunde.
Jeg har trænet LP hos de fleste af de bedste trænere man kan opdrive her i landet, jeg har gennemført Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse, jeg har gennemført 22-dages klikkertræning hos Bob Bailey, jeg har læst en masse litteratur om emnet, deltaget i kurser og konferencer; og været med til at starte Sydkystens Hundeskole, hvor jeg underviser i LP, rally og introduktion til klikkertræning.
Det er næsten ikke til at tro, at det alt sammen er sket indenfor 3 år :-)
Megan og Lille Bjørn er i sagens natur de første hunde jeg har trænet LP og rally med, og i den samme periode har Megan opnået LP2, LP3, DKLPCH, RBM, RØM og to pinde i rally ekspert, og Lille Bjørn LP1, RBM og den første pind i rally øvet.
Der er efterhånden en del der har spurgt mig, hvorfor jeg har en Norwich terrier, når jeg er så interesseret i LP, og ja – svaret fremgår af ovenstående: Vi HAVDE ham inden interessen opstod :-) Og selvom der har været dage, hvor jeg ønskede ham hen hvor peberet gror, så må jeg ærligt sige, at jeg har lært rigtigt meget af at arbejde med ham – og jeg er sikker på at jeg er blevet en meget bedre træner af det!
Der har også været dage, hvor jeg ville ønsker at jeg havde haft en mere samarbejdsvillig hund end Megan, men jeg har efterhånden erkendt, bl.a. takket været nogle af de rigtigt dejlige trænere og træningsmakkere jeg kender, at problemet kun ligger ét sted: hos føreren. Jeg kom til at tænke på det i går, hvor jeg gjorde et rigtigt dårligt opvarmningsarbejde med Megan, og på trods af det fik hun et rigtigt flot resultat i rally, hvad kunne det ikke blive til hvis jeg tog mig sammen …
Næste hund, som jeg så brændende ønsker mig, skal definitivt være en engelsk springer spaniel!
Det kan godt være der er racer der er mere ”oplagte” til LP, men jeg elsker engelske springere og det skal det altså være igen.
Og nu er jeg så heldig at have fået lov til at træne og træne med nogle rigtigt dygtige engelske springere, som er på vej frem i LP. Der er absolut ikke tradition for at spaniels deltager i LP jf. denne beskrivelse, men der er heldigvis en hel del rigtigt gode ekvipager på vej frem. Jeg skal nok vare mig for at fremhæve den ene frem for den anden, men jeg kan roligt sige at jeg glæder mig til at følge dem alle de kommende år.
Og så må jeg altså nævne at Marie & Chelsea, som deltager i DM i LP1 på næste søndag, i dag fik 176 point i LP1 under ret svære forhold. Jeg citerer: ”Det starter med at regne og der stod i det tilsendte at området var meget vådt når det regnede, da området var opdæmmet mose, så jeg tænkte at det blev nok en våd fornøjelse. Da prøven så gik i gang, begyndte et voldsomt skyderi. Det viste sig så, at der lå en skydebane ved siden af og det afholdte også et arrangement, så skyderierne fortsatte. Lidt efter begyndte der så også at flyve modelfly ind over pladsen. Og da jeg så var oppe begyndte det at blæse voldsomt, så der fløj en stor parasol ind i ringen midt i vores stå. Heldigvis var Chelsea så optaget af mig, at hun hverken opfattet parasol eller de mennesker der løb efter den.” At få 176 point under sådanne vilkår vidner om en ganske særlig kontakt mellem fører og hund. Dem glæder jeg mig virkeligt til at følge!!