lørdag den 13. december 2014

Perspektiv - eller Banalt del 2

Badebroen fra vandsiden

Der var engang hvor jeg mente at tante Sofie i ”Folk og røvere i Kardemomme By” havde evigt ret, når hun sang: ”Hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst. Men ingen er som jeg, og det er meget trist!”

Nogle gange ville jeg ønske at andre tænkte mere som mig, men verden ville da være forfærdelig, hvis vi alle tænkte ens. Ganske banalt, men meget vigtigt.

Tænk hvor dejlig verden kunne være, hvis alle evnede at sætte sig ind i, hvordan andre tænker og ikke mindst: hvorfor de tænker, som de gør. Og handlede ud fra det.

Jeg kom til at tænke på dette, da morgenturen med hundene afslørede ualmindeligt lavvande ved stranden, og dermed mulighed for at se mod land fra en vinkel, som vi normalt kun ser, når vi er i vandet om sommeren.

Evnen til at sætte sig i en andens sted er meget vigtig i mange sammenhænge, hvis der skal komme noget godt ud af det.
  • Som instruktører skal vi forstå hvordan vores kursister tænker.
  • Som hundetrænere skal vi forstå hvordan vores hunde tænker.
  • Som mennesker skal vi forstå hvordan de mennesker, vi skal fungere sammen med, tænker.
Simple but not easy.
 

Det er nemmere med hunde end med mennesker. Jeg bilder mig ind, at jeg i et vist omfang forstår mine hunde og hvorfor de agerer som de gør. Og hvad der skal til for at de vil arbejde for mig til træning og prøver.

Men mennesker, det er meget sværere. Det gør livet sværere, mere uforudsigeligt, men bestemt ikke kedeligt.

1 kommentar:

Camilla Joh sagde ...

Men mennesker kan vi spørge om hvorfor de agerer som de gør, hvad de tænker og hvad de synes.. sommetider ved de endda hvad de skal svare. Med hunde er det svære at få et svar :-)