I går gennemførte Anita og jeg anden runde af Rallyinstruktøruddannelsen. Inden vi gik i gang genså vi HTM-programmerne fra lørdag, og de bliver ikke dårlige af flere gensyn :-)
Som en del af forløbet i går, skulle kursisterne i grupper være henholdsvis instruktør og kursister med egne hunde, og jeg kunne ikke stå for ovenstående motiv, af tre parkerede hunde …
Der er mange rallyskilte der er fantastiske pædagogisk som grundlag for at tale om opdeling af øvelser i momenter, sætte kriterier, hæve kriterier osv. Helt fundamentale indlæringsprincipper.
Det blev jeg lige mindet om til aftenens rallytræning, hvor det blev for meget for Max, at Johanna pakkede nogle knitrende poser med godbidder under træningen, så han skulle ud og prøve at få fat i dem. Han løb ud til det sted en del gange, og føreren måtte tage sig i at blive irriteret.
Vi havde først haft en fin opvarmningsrunde, hvor vi skulle udføre skilte på Johannas verbale signaler. Derefter skulle vi i grupper lave en udfordring på 10 skilte til den anden gruppe, alle fire skulle gå banerne bagefter (banerne var naturligvis uden skilte!), og fejl hos dem, der havde bygget banerne, kostede dobbelt strafpoint. Der var rigtigt meget flot fra Max’ side, og så diverse udløb i anden omgang.
Så til sidst blev der til ære for mig lavet en opstilling med tre ekvipager, som stod med knitrende poser, og Max og jeg skulle gå slalom imellem dem. Det var hér, jeg fik at vide, at jeg godt kunne have tænkt lidt mere over kriterierne. Jeg startede tæt på, lavede sideskift og andre øvelser og belønnede ikke nok.
Så jeg mindede mig selv om, at det med at sænke kriterierne og gøre det nemt for hunden at få succes, når noget er svært, måske også fungerer i forhold til Max og mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar