Et fantastisk DM fortjener et godt glas Champagne 💓 |
Et kort blogindlæg om dagens DM i rally på Vilhelmsborg. Jeg har haft en del med arrangementet at gøre, men her skal det kun handle om mig og mine hunde 😊
Jeg var kvalificeret med Max i championklasse og Otto i begynderklasse.
Så sent som til morgenmaden i dag blev jeg spurgt, hvordan jeg havde det op til DM. Det ærlige svar var, at jeg ikke har følt den særlige spænding og nervøsitet, som jeg tidligere har gjort (jeg har været oppe 17 gange i perioden 2011-2017). Jeg glædede mig som til enhver anden prøve, det er den mentale træning, der virkelig er lykkedes.
Det regnes vist ikke for særligt åndrigt at citere sig selv, men jeg gør det i dagens anledning, med dette klip fra min velkomsttale til DM:
”At kvalificere sig til DM er i sig selv flot. I skal have gjort det godt mindst to gange hos to forskellige dommere, og I skal have fået flere point end en masse andre, der også gerne ville have kvalificeret sig til DM.
Nu kigger jeg på hver enkelt af jer og siger: Hvordan dit DM bliver er der kun én eneste der afgør, DIG SELV. Du har trænet din hund, du har lært den, hvad der skal til for at den kan gå til prøve, og synes det er sjovt, at gå ind på banen, og gennemføre en rallybane, både at gå fra skilt til skilt og udføre øvelserne, der står på skiltet.
Det kommer til at gå godt og det er DIN skyld.
DU går på banen med din hund, DU gør alt hvad du kan, for at støtte den, så godt du kan og hvad det rækker til placeringsmæssigt er helt afhængig af hvad alle dem, du går i klasse med præsterer.
Hvis DU kan gå ud fra banen og se din hund i øjnene og oprigtigt sige, hold op hvor var vi gode sammen, så har I vundet!”
Hvordan gik det så?
Jeg vandt i begynderklasse og jeg vandt i championklasse. I den rækkefølge 😉 Ja, det kræver en forklaring. Jeg har selv lavet kataloget, og jeg havde ikke tjekket mine egne starter for nylig, så da der var line-up for de første klasser på samme tid stillede jeg mig klar hos Liv (champion), og først da Conni (begynder) i ringen ved siden af spurgte, om jeg var flyttet, gik det op for mig, at jeg skulle starte i begynderklasse.
Helt seriøst, jeg havde varmet Max op, jeg var så sikker! Men selvom jeg blev tilbudt at flytte klasse, synes jeg det var for dumt, så jeg flyttede sidst i den pågældende runde af begynderklasse.
Opvarmningen med Otto omfattede bl.a. et par af de stationære øvelser på banen: Dæk og Sit-dæk-gå rundt om, to af de øvelser som vi har haft lidt udfordringer med. Specielt sidstnævnte mislykkedes de 5-6 gange jeg prøvede, og jeg søgte professionel hjælp: Jeg gik hen til Amanda og sagde: Jeg har brug for krisehjælp, nu!
Jeg fik nogle gode tips og arbejdede videre, men ærligt talt var det en øvelse, som jeg havde det mindre godt med. Men den følelse blev naturligvis parkeret inden vi gik på banen, vi fik en fin start på banen, lidt kiggen rundt, og så kørte vi ellers. Kriseøvelsen? Den blev lavet lige så smukt 😊
Jeg havde en super god følelses da vi gik ud, og Conni kunne fortælle, at der ikke var nogen feedback (ved DM betyder det: ingen 10’ere).
Max var oppe på en fantastisk championbane, seriøst fantastisk! Liv udnyttede det store prøveareal til nogle lange transporter mellem øvelser, og der var ingen der talte om skilte der stod tæt. Det FØLTES som en lang bane, men tiderne var mellem 3:11 og 4:12, i grunden ikke SÅ langt.
Max og jeg varmede perfekt op og gik en FED bane. Der var to dummer ommere, begge fordi jeg gav forkerte signaler, og så var der en 10’er fik jeg at vide ved feedbacken, jeg kunne åbenbart ikke tælle til 3 ☹
Der var en anden øvelse, som jeg synes var en god 10’er kandidat, men den blev godkendt. Der er en naturlov der siger, at i gennemsnit bliver man 100 % retvisende bedømt når man går tilstrækkeligt mange rallyprøver …
Jeg gik ud med den allerfedeste følelse. Max var bare så meget på, jeg var med hele vejen og vi gjorde det supergodt. Som jeg sagde til flere bagefter, hvis banen havde været dobbelt så lang, havde Max været lige så meget med. Det er en prøve, som trods fejlene, rangerer højt på min liste over mine bedste rallyprøver nogensinde, fordi samhørigheden var der, vi var et fantastisk team.
Så to rigtigt gode prøver, og to mentale gevinster.
Hvor mange point fik jeg og kom jeg i finalerne? kan man spørge.
Ganske legitime spørgsmål, og svaret kommer her: Nej, vi kom ikke finalen til nogen af de to prøver, vi var tæt på, og det har jeg brugt nogle sekunder på at ærgre mig over, men jeg kan godt mærke, at det ikke betyder ret meget. Det var 20 superdygtige ekvipager i begge klasser, og det er småting der skiller de bedste, og en ommer er der bestemt ikke råd til.
Otto fik 96 point, flot, men det rakte kun til 12. plads, der skulle 97 til en finaleplads.
Max fik 83 point, ikke prangende point, men det rakte til en 11. plads, med samme point som nr. 10, men en tid der var 2:05 sekunder (!) langsommere.
Ja, det var tæt på to finalepladser, og det havde været en skøn bonus at gå to baner mere, men det er detaljer i den store sammenhæng.
Otto, Max og deres fører var topseje igen i dag, og selvom jeg er kommet sent hjem, bevilgede jeg et glas champagne, for det fortjente jeg efter dette DM 🥂
Ingen kommentarer:
Send en kommentar