Mit første fulde år som pensionist. Mange skønne oplevelser og nye perspektiver. Jeg har valgt 10 punkter, uprioriteret.
1 Elias & Liv
En fantastisk rallydag, hvor der blev samlet ind til Legeheltene. Elias, ambassadør for Legeheltene, Anita og jeg stod for en skøn, klassisk rallyprøve, hvor overskuddet gik til Legeheltene . Det gjorde en god dag endnu bedre at jeg kunne overrække Sydkystens Hundeskoles Hundepris til Liv.
2 Max ÅH nr. 2 i seniorklasse
Max og jeg blev nr. 2 i seniorklasse i Årets Hund i Rally 2023. Jeg havde et resultatmål, og fik det opfyldt. Det var ikke mindst vilkårene, der gjorde at jeg vil huske den prøve som noget særligt.
3 Sommelieruddannelse
Jeg kom i i gang med Sommelieruddannelsen hos Dansk Vinakademi. At smage vin og tale om vin bliver aldrig det samme igen. Vi er ud i nørderi på den allerfedeste måde.
4 Master of Mental Training™
Jeg kom ret spontant på Rasmus Baggers Master of Mental Training™, uddannelsen der er i fuld gang med at redefinere mit liv. Et fantastisk hold, en karismatisk underviser, og ikke mindst en Paul som er SÅ modtagelig for læringen, og i fuld gang med at bruge den både i forhold til sig selv og i forhold til andre.
5 Svenskerne
Vi har haft en masse dejlige oplevelser med Svenskerne, den årlige sommerferie på Bornholm, den danske juleaften, og en masse fantastiske oplevelser derudover.
6 Otto i Freestyle
Ottos ”debut” i Freestyle 1. Jeg mener Liv inspirerede mig og jeg blev grebet af det. FS står som vores primære hundeaktivitet i 2025, rally bliver sat på standby.
7 gode vaner
7 gode vaner er obligatorisk læsning på Master of Mental Training™, og genlæsningen har været en åbenbaring for mig. Jeg har i den grad taget de 7 gode vaner til mig, og arbejder med at indarbejde dem.
8 Julekurven i Præstø
Sydkystens Hundeskole stod for en rallyprøve til fordel for Julekurven i Præstø. Med massiv lokal opbakning skabte vi et flot resultat. Det var vigtigt for mig at gøre Sydkystens Hundeskole synlig lokalt som andet end en hundeskole.
9 Max
Max’ prøvekarriere sluttede officielt hos Hvalsø Hundevenner. Jeg havde selv meget svært ved at finde den rette afslutning på en lang karriere med Max med flotte resultater i LP, Rally, HTM, FS og NW samt landsholddeltagelse i 6+ og Rally. Men dyrlægen hjalp mig ved at konstatere at Max er blind på venstre øje, og er lidt aldersplaget i øvrigt, hvilket giver mening når han er 13½. Jeg nyder at hygge med Max, uden at der er noget som helst vi skal præstere.
10
Hjemmefronten – vi har været ramt af lidt skavanker, det er også ok i vores alder. Vi øver os på at gøre hver dag til en god dag og glæder os over at vi er privilegerede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar