Lille Bjørn på dupperne

I torsdags havde jeg fødselsdag og i den anledning gav jeg kage på min arbejdsplads gennem de sidste snart to år. En af de ansatte har en søster, som har Bosses Bageri, og jeg havde lavet en aftale om at der skulle leveres et par ganske særlige kager til eftermiddagskaffen. Og jeg skal love for at de var noget særligt :-) På billedet ses en af de to kager, der som prikken over i’et havde fået Vicky Bjerrings pragtfulde foto af Lille Bjørn med apporten printet i marcipan. Det vakte behørig og berettiget beundring.

Aftenen blev fejret med Kirsten og Christian på L’éducation Nationale, hvor jeg fik

Ballotine de foie gras, viande de grisson, poire pochée au vin rouge épicé (Roulade af foie gras, lufttørret oksekød fra Alperne og pocheret pære i krydder-rødvin) samt

Suprême de faisan farçi à la Bourguignonne, purée de betteraves et blé au persil (Fasanbryst farseret à la i Bourgogne (m. snegle og rødvinssauce), rødbedepuré og hvedekerner m. persille). Et fantastisk måltid med lækre vine til.

I dag stod den så på LP-kursus med Birgitte Brüel gennem Sydkystens Hundeskole. Jeg havde åbent sagt, at jeg kun deltog fordi holdet ikke var fyldt op. Jeg er netop gået seriøst i gang med LP3-træningen med Lille Bjørn og med dugfriskt input fra kursus med Niina Svartberg 1-2.10 og Helle Damkjær 22.-23.10 samt ugentlig træning hos Johanna Allanach, mangler jeg ikke ligefrem ideer til det videre arbejde :-)
Fra Birgittes indledning noterede jeg specielt hendes fokus på det psykiske aspekt – det skal være tydeligt at man som fører tror på, at man er fantastisk, og at øvelserne skal lykkes. Så kropssprog, ansigtsudtryk, smil!!, signalerer dette og man skal aldrig aldrig vise i en konkurrencesituation at man ikke er tilfreds med hunden.
Der var tre officielle træningsrunder, men da flere deltagere var gået tidligt hjem blev der lige lidt bonusomgange til Lille Bjørn og mig.
I første runde arbejdede Lille Bjørn og jeg med stillingsskift. Og den korte udgave er, at vi skal starte forfra med denne øvelse, hvilket da også indgår i min træningsplan for ham.
I anden runde arbejdede vi med dirigeret apportering. For første gang nogensinde skulle Lille Bjørn prøve en LP3-apportering, og hold da op, det ser lovende ud! Han stod pænt ved keglen, han fulgte dirigeringen selvom han ikke havde set apporterne blive lagt (han kiggede kun på mig), han løb ud til apporten og tog den op med en ekstra kommando, og styrtede tilbage til mig. Vi arbejde med nogle gentagelser, og det gik strygende. Det at holde fast ved afslutningen er et andet af vores fokusområder, det fik vi et par nye ideer til: bytte apporten med en anden apport og fravælge frikadelle for apport. Der var ingen af dem der strøg ind på Lille Bjørns liste over foretrukne bytter i dag, men det er nogle ideer der inspirerede til nogle andre måder at opøve fastholden på. Det jeg blev mest imponeret over, udover de flotte apporteringer og det hurtige tilbageløb var Lille Bjørns vedvarende energi, han ville gerne arbejde med apporten samtlige 15 minutter!
Før tredje runde fik Lisa & Louie og Lille Bjørn & jeg en fri ved fod med forstyrrelser, hvor vi skulle gå parallelt og ret tæt op ad hinanden. Lille Bjørns fokus og koncentration er fantastisk, og bortset fra nogle enkelte distraktioner (noget i gulvtæppet) gik han superflot, inkl. nogle nydelige to-skridtsøvelser.
I tredje runde arbejdede vi med fremsending, og Lille Bjørn spurterede flere gange ud i feltet fra 20 meter. Men så var det tydeligt at dampen gik lidt af ham, og jeg besluttede at stoppe. Hold da op en energi fra den lille herre ved 1530 tiden!
Til allersidst fik Lille Bjørn så en mulighed for at arbejde med fællesdæk mellem to border collie hanner. Uha, hvor farligt. Han knurrede også en del af farlige Chief og Tiger, men da vi først gik i gang med øvelsen var han meget fokuseret, og jeg var ret imponeret over hvor flot han holdt positionen. Det var faktisk kun Birgittes frikadeller som kunne få ham ud af position; på dagen var de bedre end det fantastiske lammekød jeg havde med :-)
Tak til Birgitte for en veloplagt, engageret og entusiastisk præstation og en masse stof til eftertanke!

Megan, Mocca og Birgitte Brüel

Der er sket en hel masse på hundefronten på kort tid. Jeg har tidligere beskrevet, at jeg ville starte forfra med Megan, og indøve øvelserne fra grunden. Pludselig havde vi også Mocca i huset på ubestemt tid, og hun skal naturligvis også aktiveres. Så i virkeligheden er Mocca en ren foræring i forhold til min træning, fordi jeg kan træne hende, som jeg ville træne en hvalp, og parallelt med ”genoptræningen” af Megan. Parallelt, men ikke ens – for det er to forskellige hunde, og som jeg har lært med høns, er det jo meget smart at se om træningen af et moment med den ene nu også er korrekt, inden man begynder på den anden, så man ikke står med to hunde der har indlært noget forkert på den samme måde :-)
I dag skulle jeg så hente en af mine gevinster i auktionen til støtte for det danske lydighedslandshold: en enetime med Birgitte Brüel. Kirsten (min kone) har efterhånden fundet ud af, at den Birgitte Brüel, jeg omtaler en del, ikke er den afdøde skuespiller og sanger, men en særdeles levende hundefører på LP-landsholdet. Og timingen af enetimen (som varede ca 2½ time!) var perfekt i forhold til min aktuelle situation.
Birgitte havde inviteret mig til DcH’s skønne areal i Nivå, solen skinnede og det var perfekt hundetræningsvejr. Jeg havde sendt Birgitte en oversigt over øvelser, jeg godt ville arbejde med, og den fik vi slet ikke brug for som tingene udviklede sig.
Der er en stribe af mine gamle instruktører og træningsmakkere der vil nikke genkendende og tænke ”hvad sagde jeg” til disse konklusioner:

• Megan bestemmer for meget, dvs. jeg lader hende bestemme for meget.
• Jeg har ikke lært Megan en ”slap af – du har pause” kommando, som fx ”læg dig”, så Megan har haft mulighed for at belønne sig selv mellem øvelserne (typisk snusning)
• Jeg skal lære at lege med Megan, så leg med trækketov, pivedyr mv. kan være en del af belønningen, og indgå i de signaler, som bruges under konkurrence (forventninger til leg)
• Jeg belønner alt for meget med godbidder (Megan er for tyk!)
• Jeg mangler forkommandoer generelt
• Jeg er dårlig til at belønne (manglende variation)
• Jeg kan med stor fordel lade øvelsens navn indgå i både forkommando og belønning (jeg kan se Bianca van der Post nikke!), ”nu skal vi sitte”, ”hvor var du dygtig til at sitte”.
• Jeg kan bruge vejrtrækning og hvislelyde mv. som en del af mine signaler, fx for at signalere fart eller ro

Men i dag arbejdede vi med hvordan jeg skal gøre i praksis, og det var bare fantastisk! En masse kommentarer, jeg har hørt før, blev nu omsat til noget operationelt. Birgitte er en meget dygtig instruktør og coach!!!
Vi arbejdede også med nogle momenter i forskellige øvelser og det ovenstående er konklusionerne på al den feedback jeg fik i den forbindelse. Jeg har fået en masse specifikke detaljer jeg kan arbejde med i fællessitten, indledning af fri ved fod med legetøj, tempo i indkald, pivedyr som target ved fremsending til kegle, placering af Megan ved kegle i fremsendingen, dirigering i forhold til apporten (madskåle i stedet for apporter, sten i stedet for midterapport) og næseprøve (godbid til den ene side, for at få søg til at starte i den ene ende).
Hold da op hvor var det bare godt!!
Jeg havde også Mocca med … Hun kom hjem til os i fredags, og i mandags kom hun i løbetid. Der var en anelse panik her på matriklen, for vi har også to hanhunde, men da den første panik havde lagt sig blev vi enige om, at det kunne vi godt håndtere. Så Mocca bliver her også mens hun er i løbetid! Men hun er med mig hele tiden – i dette øjeblik ligger hun under skrivebordet, mens jeg skriver denne blog.
Mocca vil så meget og med ordentligt førerarbejde bliver det bare rigtigt godt! Vi fik arbejdet med at sidde, starten af fri ved fod (husk legetøjet!), indkald (hold da op et tempo), apportering (hun henter apport, men er ikke glad for det – hun har været igennem noget træning med tvangsapportering, så vi starter helt forfra), starten på fjernkontrol (smækdæk og hopstå).
Mocca er som smør, sagde Birgitte, og jeg skal bare udnytte dette i min træning. Mocca vil og kan. Det bliver rigtigt sjovt at træne med hende!!!

En cykeltur

Brusebad, en tur på stranden, en cykeltur – herligt at lade hjernen køre på cruise-control og bare mekanisk gøre noget uden at tænke nærmere over det. Og så opdage at der ligger en hel masse inde i hovedet, som pludselig popper op, og bliver til erkendelser.
I går havde jeg aftalt med Hanne Madsen fra DKK og Camilla at mødes hos DKK og udrede papirarbejdet vedr. den forkerte registrering af Emmas LP-prøve den 26. september 2009.
Vi bor kun en kilometer fra DKK så jeg cyklede ned med Megan, og startede med at købe en resultatbog til en svensker, der skal deltage i rallyprøven 25. oktober.
Så kom Camilla, og vi fik klaret det med Emmas DKLPM-registrering med Hanne Madsen. Jeg kender mange, der synes servicen hos DKK er for dårlig – jeg har haft en masse med Hanne at gøre på det sidste, og hun er da det mest servicemindede man kan forestille sig!!! LP-prøven den 26. september, rallyprøven den 25. oktober, rettelse af papirer ifm. Emmas DKLPM. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Hanne!
Camilla og jeg stod og snakkede lidt foran DKK, og selvfølgelig (!) dukkede Birgitte Brüel op, for at hente landsholdets dragter til VM i Bratislava. Så vi kom lige til at tale lidt træning, for jeg har købt en time hos Birgitte ifm. auktionen for LP-landsholdet, og jeg har fået sendt nogle øvelser, jeg skal træne på forhånd. Fx at Megan skal sidde i plads i 1 minut, og holde kontakt.
Så det træner vi!
Jeg har siden juni ikke gået til noget organiseret træning, og det føles rigtigt rart. Ingen der læser denne blog er vist i tvivl om min begejstring for Charlotte Lyngholm aka fru Skrap, men jeg gik død i træningen hos hende, og stoppede i sommers.
Så det er meget alene træning, træning med Camilla og tilfældig træning rundt omkring.
Og så har jeg jo Bob Bailey i baglommen, og det er godt nok nyttigt.
Da Megan og jeg cyklede videre fra DKK fandt jeg lige et grønt areal, hvor jeg kunne træne med Megan (forstærkning = fraskær af oksemørbrad = rigtigt godt).
Vi trænede fri ved fod og stillingsskift.
Fri ved fod: Megans hoved dykker konsekvent ved mit første skridt. Læring: Start forfra! Det er ikke meningsfuldt at gå en fri ved fod, hvis det første skridt ikke fungerer.
Stillingsskift: Det kan godt være at jeg belærer kursister om et kriterium ad gangen, men jeg øger naturligvis på et fremmed areal, med en hund der har cyklet et par kilometer, afstanden til 15 meter, og mærkeligt nok går det galt i alle skifterne; men da jeg går ned på 10 meter går det strygende. Læring: Gør som du selv præker, hæv et kriterium ad gangen.
Derefter cykler vi hjem, og tager stillingsskift under gang i haven. Og dette er dagens (måske ugens, månedens, årets?) opdagelse: Stå og dæk går fint, men tre forsøg med sit resulterer i dækker i stedet. Okay. Jeg skulle være stoppet efter to forsøg [hovedet bankes her ind i væggen], og så skulle jeg overveje hvad der gik galt i træningen. Og pludselig gik det op for mig: at Megan reagerede på mit kropssignal i sitten! Så snart jeg gik normalt (uden at dreje hoved/krop), indtog hun positionen perfekt. Himmel hvor er det nemt nogle gange!!!
Så med disse erkendelser er jeg klar til at blive en meget bedre fører for Megan :-)
To gange pral:

• To hold overtegnet i Sydkystens Hundeskole, resulterede i et ekstra hvalpehold
• 58 tilmeldinger til rally prøven 25. oktober, dvs. kun to ledige pladser.

A Star Is Born

Marianne Jensen spurgte for et stykke tid siden, om jeg ville være prøveleder ved noget afsluttende træning for tre ekvipager, som skulle op i LP Eliteklasse i dag i Sorø. Det ville jeg meget gerne, og træningen fandt sted i søndags. En af ekvipagerne var Vivian Nielsen og hendes skønne Gos D´atura Catala (katalansk hyrdehund) Sorra. Hunden er født 20. juni 2006 og jeg har lagt mærke den til ved nogle LP3-konkurrencer, hvor den har været imponerende. Til træningen i søndags var den fantastisk. Jeg skrev til min yndlingstræningsmakker om oplevelsen:
”Gos'en Sorra har du sikkert lagt mærke til tidligere, jeg har beundret den og føreren Vivian Nielsen flere gange. Hun var tilmeldt LPE i oktober på Bornholm, men følte sig ikke klar. Det var hun bestemt i dag. Det var fanme LPE på tårnhøjt niveau, og der blev klappet flere gange. Der var et par øvelser som hun skulle lave om (felt, næseprøve, springapport), men samtlige karakterer var i øvrigt 8-8½-9-9½. Hendes fri ved fod er super, stillingsskift under gang, indkald med stå, stillingsskift og fremsending er på højt niveau. Sorra er en totalt glad og meget charmerende tæve på godt 2½ år. Det var virkelig at opleve en stjerne blive født. Herligt at få lov til at være med til det.”
Og i dag debuterede Vivian og Sorra så i LP Elite. For første gang i karrieren fik de ikke en 1. pr. i LP; det blev til 0 i ”Indkald med stå og dæk” (Sorra bremsede bare ikke hurtigt nok) og ”Fjerndirigeret apportering” (Sorra rejste sig fra pladsen til at begynde med, og fik en plads kommando, en ren førerfejl, fordi Vivian i sagens natur er urutineret i denne meget svære disciplin). Men så er alt det dårlige vist også sagt! 215,5 point og en 3. pr. ved en debut i Eliteklasen, det er der mange der godt kunne tænke sig. Med 10 i ”Sid i gruppe” og ”Fjernkontrol”, 9 i ”Dæk i gruppe” og ”Fremsending” og 8,5 i ”Fri ved fod” og ”Næseprøve” er der godt nok også lagt et solidt fundament for at opnå noget stort i Eliteklassen. [se video: del 1, del 2 og del 3]
Jeg kan kun ønske Vivian og Sorra al mulig held og lykke fremover i LP!

* * *

Det var i øvrigt en god fornemmelse at komme til en prøve uden hund, for så kunne jeg holde 100 % fokus på at se lydighedsprøver, at optage nogle af øvelserne og få talt med en masse lydighedsfolk.
Det var dejligt at se tre spaniels til prøven, så nu er de første resultater registreret i konkurrencen om årets lydighedsspaniels.
Og så har jeg lyst til at nævne nogle resultater, som jeg specielt hæftede mig ved:

• I Eliteklassen vandt Birgitte Brüel og Fuglsang's Chief One med 284 point. Et stort til lykke til denne superdygtige og meget sympatiske ekvipage. Jeg har beundret dem ved mange prøver, og det er en fornøjelse af se at de ligger på et stabilt og højt niveau. De sidste 10 prøver på hundeweb ligger på resultater mellem 260 og 288 (gennemsnit 278), ved NM fik de 270,25, det er overordentligt stabilt.
• Og så er der to LP2 resultater der skal nævnes. Conni Hansen og Peia med 205,5 (og 2. vinder!) og Tove Skrædder og Spunk med 190. Conni er en af de mest seriøse hundepersoner, jeg kender, og det er bare så fortjent at hun opnår de flotte resultater. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem Conni og Peia, og jeg er glad for at jeg var til stede og kunne optage denne prøve, så Conni kan studere de mindre fejl der trods alt var [del 1 og del 2]. Tove og Spunk kender vi fra et kursus hos Charlotte Lyngholm, og det aftvinger bare respekt at Tove, som bor på Samsø, og kun har sig selv at træne med, kan opnå så flotte resultater, Jeg er glad for at jeg også fik optaget hendes prøve, så hun kan studere den nærmere. [del 1 og del 2]

Som sagt var jeg ikke aktiv deltager i dag, men jeg kan forstå på det jeg oplevede og det jeg har hørt, og at det var en særdeles veltilrettelagt og velfungerende prøve. Det er dejligt at der er klubber der kan og vil binde an med disse store arrangementer, og kan gøre det på professionel vis. Tak for det!