Rallylandskamp, gode momenter og ærgerlige detaljer

I dag blev rallylandskampen mellem Sverige og Danmark afholdt for 5. gang. Værtskabet skifter mellem de to lande, og i dag var det Sverige der stod som arrangør, igen med Ingrid som den store drivkraft. Landskampen blev afholdt i Svenska Brukshundsklubbens Malmöavdelning i Limhamn, så det var dejligt tæt på, cirka 50 minutters kørsel fra Solrød.

For første gang skulle jeg hverken dømme eller arrangere, jeg havde lokket Amanda med, så vi stillede med 4 hunde til landskampen. Konceptet er, at man deltager i to rallyprøver, i dag en officiel svensk og en uofficiel dansk.

Der var usædvanlig mange danske deltagere, og der kom rigtig landskampstemning indimellem 😊

Første klasse for mit vedkommende var championklasse, som Annette Olesen dømte. Hun var inviteret i sidste øjeblik, og havde brugt en bane Trine Dyrgaard havde designet, og den var der ikke rigtigt noget dårligt at sige om. Der var 10 i klassen, Lille Bjørn startede som nr. 2 og Max som nr. 8.

Lille Bjørn startede virkelig godt, den første halvdel af banen var superflot, men så begyndte træthedstegnede at vise sig, og der kom flere ommere mv. Vi gik 3½ minut og det var nok lige i overkanten for os i den varme. Vi endte med 65 point (IB), hvor 6 point blev mistet på første halvdel, 29 på anden. Det rakte til en 9. plads.

Max var dejligt på hele vejen. Vi fik en fin start, lidt forsigtig, men med god kontakt. Eneste øvelse der ikke lykkedes var bakke væk fra fører, hvor Max satte sig (typisk dæmpning), men det føltes generelt godt, selvom jeg mentalt kom til at ærgre mig over bakken (efter banegennemgangen) …

Vi endte med 87 point og en 2. plads, kun slået af Amanda og Osseau med 89 point.

Max skulle derefter op i Fortsättningsklass hos Ingrid. En lækker og meget regulær bane, med nogle sjove sekvenser i løb og langsom gang. Max gik generelt supergodt, men der var to stationære øvelser der bare ikke fungerede. I sit-stå-gå rundt kunne jeg ikke få ham til at stå, og i dæk satte han sig først. Derudover mistede vi 3 på snus og 3 på skæve pladser, så netto 74 point.

Det rakte til en 3. plads i klassen, men også lidt øv, for vi skulle bruge 75 point for at få den sidste oprykningspind – det må man godt ærgre sig lidt over!

Lille Bjørn skulle op næstsidst i Avancerad klass hos Madeleine Persson. En rigtigt lækker bane, som passede os rigtigt godt. Den første halvdel gik fantastisk (trukket to for snus), men så mistede vi dæk under gang (han satte sig), springvand (han vendte ikke rigtigt) og bakning (ingen bakning). Det var tydeligt, at han mistede koncentrationen i varmen, og det var bare ærgerligt.

Han gik superflot og vi endte med 63 point (og 4. vinder). Ud over de 3 x 10 mistede vi kun 7 point. En oprykningspind kræver 80 point, så den var vi ikke i nærheden af i dag.

Det er en fornøjelse at kunne få banerne og dommersedlerne med hjem, og dermed meget præcist at kunne huske baneforløbet og fejlene.

Konklusion: Begge hundene gjorde det rigtigt godt, føreren var heller ikke så tosset i dag på banen, men skulle lige stramme sig an bagefter for at huske at have fokus på de mange gode momenter.

Tak til Ingrid for et meget fint arrangement, Annette for en fin dommerdebut (tror jeg det var?!) og rigtigt god feedback og Amanda for som altid hyggeligt selskab og knivskarpe kommentarer til den slappe fører.

Rally i Sverige – med the Amazing Bear aka Glädjespridare!

I dag var dagen for min debut i svensk rally, jeg havde lokket Amanda med, så vi i alt 4 danske ekvipager ud af 22 i dagens anden Nybörjarklass i Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Amanda kom hjem til os lidt i 10, alle 4 hunde blev organiseret i min bil, og lidt over 10 tog vi turen til Falsterbo, præcis en time fra Solrød.

Ingrid og Margaretha havde hjulpet rigtigt meget med regler mv. inden vi tog afsted, og sørme om ikke Ingrid også have de taget turen til Falsterbo for at støtte og heppe! Tusind tak for det :-) Vi havde dermed også fået en kvalificeret hundeholder og fotograf!

Alt var nyt for os, så vi spurgte omhyggeligt om det hele, for at være sikre på ikke at begå unødvendigt dumme fejl.

Indskrivningen var nem, vi skulle bare vise hundens pas, som blev tjekket for vaccinationer. Vi fik banen udleveret og kunne se en fin begynderbane, lang (dobbeltslalom, spiral, 2 x ottetal og enkeltslalom), og med 8 sitter og en dæk.

Lidt usædvanligt for os måtte man ikke have hunde inde på arealet omkring prøvebanen, der måtte ikke engang være tilskuere, så vi kunne ikke varme op ved prøvearealet og Ingrid stod uden for indhegningen og filmede. Bortset fra ekvipager der varmede op, sad alle andre inde i klubhuset og fulgte med, og det var bestemt ikke dumt, for det var ret koldt.

Banegennemgangen blev delt i to af dagens dommer Sofie Remgren, og jeg huskede at spørge de steder, jeg var i tvivl. Rækkefølgen var 1 Lille Bjørn, 2 Dumle, 9 Osseau og 18 Max.

Lille Bjørn gik super godt. Det var en ganske lang bane, men med et godt flow og han var virkelig godt på, som han har for vane. Der var skilt 6, som drillede: sit foran, plads blev til sit foran, højre om, inden jeg nåede at reagere – og i Sverige er der ikke ommere – ellers var der kun nogle småting. Jeg mente han havde sat sit i afslutningen af sit-dæk-gå rundt om, men ikke meget og svært at se fra dommerens vinkel. Jeg havde en rigtigt fed fornemmelse under og bagefter, han havde igen igen gjort det godt. Amanda skriver sikkert selv om Dumle og Osseau så jeg springer til Max. Jeg havde fin kontakt indtil cirka 5 hunde før vi skulle ind. Underlaget var fuldstændigt overvældende tiltrækkende, og jeg kunne bare ikke få hans kontakt. I ganske korte pas ja, men ellers ikke.

Så jeg besluttede bare at gå rask til, og satse på at jeg kunne få kontakten hurtigt. Der var en dek snus, men også fin kontakt indimellem, og vi gennemførte banen ok godt. Jeg havde det ikke boblende indeni, men udgangspunktet taget i betragtning var det gået rigtigt godt og der kom også ros fra Ingrid og Amanda.

Hundene fik en kort luftetur, og Lille Bjørn og Max havde bare næserne boret i underlaget …

Præmieoverrækkelsen var, som vi kender den, med start nedefra. Først 5 diskede, så 6 der havde fået point, men ikke bestået (Dumle nr. 17 med 48 point). Kun 11 ud af 22 havde bestået. Max blev kaldt op som nr. 11 med 70 point. Det var rigtigt interessant at studere domarprotokollen. Bortset fra øvelse 5, 13, 14 og 15 (i alt 15) blev der trukket i alle øvelser. Han blev trukket 1 for snusen inden vi kom til skilt nr. 1, 5 på første skilt (dobbeltslalom), 5 på andet skilt (spiral) og derefter en lind strøm af 1’ere. Ud over de to x 5 blev vi trukket 20 x 1, heraf 15 for snus. Altså i alt 25 for snus.

Helhedsindtryk: ”Härligt ekipage, synd med nosandet. Snygg 360 grader vânster” (det sidste skilt i langsom gang).

Osseau blev nr. 6 med 78 point og som nr. 4 med 90 point kom Lille Bjørn! Han er trukket 10 for den forkert udførte øvelse, det var det! Helhedsindtryk: ”Mycket trevligt ekipage. Fin kontakt, glädjespridare! :-)”

Det var et meget fint arrangement, alt var velorganiseret, og jeg kommer meget gerne igen. Jeg skal bestemt til mere rally i Sverige :-)

Nytår og traditioner

For mange er nytår forbundet med traditioner. Selvom jeg ikke synes vi har nogen særlige, er der alligevel nogen, ikke mindst på hundesiden. Sydkysten Hundeskole afholdt i dag for 5. år i træk rallyprøver nytårsaftensdag, for 4. år i træk var det dobbeltprøver, og for 3. år i træk uddelte vi Sydkystens Hundeskoles Hundepris i forbindelse med rallyprøverne.

Nytårsfortsætter og sådan noget er ikke mig, det drejer sig om at sætte målene, når der er brug for det, og det er det sjældent præcis til nytår.

Jeg har gjort status over året der gik i flere tidligere blogindlæg i december, så her vil jeg nøjes med at omtale dagens prøver og nogle perspektiver.

Jeg gik tidligt i seng i går aftes, vågnede kl. 2 og kunne ikke falde i søvn igen. Hvad gør jeg så? Enten bruger jeg teknikker til at falde i søvn igen, eller også er jeg ligeglad og lader tankerne vandre. Bl.a. gennemgik jeg den tale, jeg skulle holde senere på dagen.

Efter morgenlufteturen pakkede jeg de sidste papirer og Max og tog afsted 6:20 til Herringløse, hvor vi skulle deltage i Sydkystens Hundeskoles dobbelte rallyprøve, jeg som arrangør og dommer, Max som deltager i juniorklasse.

Sebastian skulle gå med både Tempo og Max til begge prøver. Det gik fint med Tempo, han bestod med glans begge gange, og dermed blev Tempo også RJM (Rally Junior Mester). Det gik ikke så godt med Max, har var meget mere interesseret i underlaget end i Sebastian, og fik to IB’er.

Vi har aftalt at Sebastian og Max træner lidt mere sammen næste år, og så får de også titlen (nytårsforsæt 1).

Lone Sommer og jeg dømte dagens prøver, her er en selfie Lone tog inden starten.

Jeg dømte i alt 43 hunde og der var rigtigt meget flot førerarbejde. Der var 14 deltagere i ekspertklasse, de 7 fik 96 og opefter, og de 3 blev DKRLCH.

"Min" ekspertklasse

Det er noget særligt at få et championat og der var ingen tvivl om, at glæden var stor hos de nye champions.

Specielt Ingrid Dahlqvist og Myrddin, som blev glemt i første omgang, men heldigvis selv var opmærksomme på et certifikat fra 2014, som også indgik i regnskabet.

Og så Conni med Malou, som efter en længere pause på rallybanerne er vendt tilbage med tre certifikater på tre prøver. Hun gik så flot hos mig og fik 98 point og sit sidste certifikat, det var ret fedt at opleve.

Championklassen, som var den første i min ring, var også meget imponerende. 9 deltagere, som alle bestod Birgit og Chili fik 97 point, det sidste supercertifikat og blev dermed DKRSCH. Christina og Tempo vandt klassen med 100 point - og også den anden championklasse med 100 point. Så fire prøver til Tempo på én dag og 4 gange vinder.

Som nævnt omfatter dagen også uddeling af Sydkystens Hundeskole Hundepriser. I år gik priserne til DKK Kreds 8, Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat samt Lonni Gulmark Prirsching. Du kan læse begrundelserne her.

Jeg havde planlagt at ringe til Lonni, som er taget til Lolland med mand og hunde, for at fejre nytår langt fra fyrværkeri, og det blev til et lille show midt i rallyprøven. Jeg oplyste, at modtagerne af priserne skulle annonceres, og fortalte, at jeg ville ringe til den ene. Heldigvis tog Lonni telefonen, og så fik hun begrundelsen for åben mikrofon. Reaktionerne både på stedet og på Facebook bagefter talte deres tydelige sprog: Det var et godt, velfortjent og meget populært valg. Lonni er bare noget ganske særligt, og dommerkomiteen bestående af Anita, Christina og mig, var slet ikke i tvivl om, at hun fortjente prisen.

Den ganske banale erkendelse er, at det er rigtigt vigtigt at påskønne mennesker, der betyder noget for mig. Jeg synes jeg er blevet god til det, men jeg vil blive endnu bedre (nytårsforsæt 2).

I indlægget Et fantastisk hundeår  nævnte jeg 14 personer, som har betydet meget for mig i 2016. Jeg håber de 13 ligeledes vil betyde meget i 2017 og også at der kommer nye vigtige personer ind i mit liv.

Jeg gør mig umage med, at vigtige personer får at vide, at de betyder meget for mig. Det er så lidt der skal til. Et smil, nogle ord, en besked.

Jeg vil gøre mig umage med i endnu højere grad at værdsætte de personer, som betyder noget for mig (nytårsforsæt 3).

Godt nytår alle sammen!

Hundedagene 2015 – dag 4

De tre dommere bagerst: Anita, Ingrid, Paul

Forrest Lonni, Christina og Ditte - nummer 1-3 individuelt i landskampen (foto: Stender’s Foto)

Sidste dag af Hundedagene 2015 var helliget rallyprøver:

• Officielle prøver i Begynder og Øvet med Anita Jakobsson som dommer
• Officielle prøver i Ekspert og Champion med Paul Lysholdt som dommer
• Uofficielle svenske prøver med Ingrid Dahlqvist som dommer
• Uofficiel danske åben klasse med Annette Klink Dalgaard som dommer

Der var 75 tilmeldt de officielle prøver og 36 landskampen, så der var en del bekymringer for den praktiske afvikling. Men al skepsis blev gjort til skamme. Total fleksibilitet fra dommernes side og stor velvilje fra deltagernes side – og det hele kørte som smurt!
¨
Resultaterne kan ses her.

Jeg så SÅ meget flot førerarbejde, og jeg kunne mærke pulsen stige adskillige gange, når nogle af de gode ekvipager nærmede sig målet uden fradrag af betydning :-)

Jeg vil være totalt lokalpatriotisk og fremhæve to.

Mayday og Morgan

Først Lonni, som stillede med Morgan og Mayday. Jeg havde fornøjelsen at dømme Mayday i championklassen, hvor hun gik som en drøm. Jeg trak et point for en ude af position, og det var det. Hun blev 3. vinder med 99 point slået af to superchampions, og fik dermed sit første supercertifikat. Så velfortjent.

Det er altså sjovest at være dommer, når man ser de virkeligt superskarpe ekvipager.

Christina og Tempo

Så Christina, som gik den skønneste championklasse. Der var en lille ½ points detalje, som blev noteret mentalt, men der kom altså ikke andet, så hun endte for anden prøve i træk med 100 point.

Da det samlede resultat blev gjort op var det Christina og Lonni som stod som nr. 1 og 2 i landskampen med henholdsvis 292 og 290 point, og dermed blev nr. 1 og 2 i den individuelle nationskonkurrence.

Det betyder at der er mistet 8 og 10 point på tre baner, det er rigtigt sejt.

Det hører med til historien at de begge er med i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole og dermed havde alt muligt andet, de også tog sig af i løbet af dagen. Så der er ikke at gøre end at ønske dem begge kæmpestort til lykke med fantastisk førerarbejde.

Jeg slutter med at sige tak til dagens dommere: Anita Jakobsson, Annette Klink Dalgaard, Ingrid Dahlqvist. Dagens hjælpere: Christina Ulrich Pedersen, Connie Bai og Naija Klink Dalgaard. Og bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole (Christina, Connie, Lonni, Merete) for et fantastisk teamwork, som har gjort Hundedagene 2015 til en succes.