Klar til rallyprøver

I morgen afholder Sydkystens Hundeskole dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter. Det er vores 38. og 39. officielle rallyprøve og den 11. dobbeltprøve. Så vi har rutinen i at afvikle sådanne stævner.

Fotoet er fra vores første officielle prøve 29. december 2010, hvor Megan i øvrigt blev DKRLCH.

Bemandingen er optimal! Dommerne er Anita (som for 8. gang dømmer for Sydkystens Hundeskole), Conni (for 6. gang), Connie er tidtager for jeg véd ikke hvilken gang, og chefsekretær er Amanda for xte gang med mig som hjælpesekretær. Og det er netop sådan en supererfaren besætning, der kan sikre at prøven bliver afviklet hurtigt og effektivt uden at det går ud over det hyggelige, den gode feedback og gode præmier til alle deltagere. Faktisk så gode, at vi har aftalt at dommere og øvrige hjælpere i morgen må vælge én præmie hver, til at starte med, så de ikke bliver alt for misundelige på deltagerne under præmieoverrækkelsen :-)

Vi vil have tilfredse deltagere til vores prøver, og det mener vi os vi har i altovervejende grad. Vi prøver at være meget fleksible, og det plejer at lykkes at få det hele til at gå meget godt op i den sidste ende.

Apropos præmier har vi været i tænkeboksen med hensyn til præmien, for at blive champion på dagen. Vi har hidtil haft nogle store pokaler, men nu, hvor de er brugt op, har vi lavet en slags kompromis, hvor champions får en stor blærerosette + en lille pokal; vi håber, vi kommer af med en masse i morgen, for det er altså dejligt at være med til at fejre, at deltagere får den eftertragtede titel.

Jeg glæder mig altid til at komme til rallyprøve, jeg glæder mig ekstra meget til vores egne arrangementer, og i morgen er en ganske særlig dag, fordi alle tre hunde skal med i championklasse. Der har godt nok været mange overvejelser frem og tilbage, men konklusionen her lige før lukketid er – og det er på Kirstens anbefaling! – at alle tre hunde kommer med fra morgenstunden. Megan og Max skal op til den første championprøve (som starter med banegennemgang 9:10) og til den sidste skal alle tre op med Lille Bjørn som den første – det er hans debut i championklassen, og jeg skal jf. bloggen i onsdags, have mulighed for at varme ham ordentligt op.

Så velkommen til alle deltagerne, dommere og hjælpere. Jeg ønsker at vi sammen får en fantastisk dag!

Klassisk træning

 

Max fyldte 5 år i dag, så inden morgenturen var der arrangeret fotosession i haven. Lille Max 5 år og den yngste i flokken. Hold da op, hvor har vi oplevet meget sammen allerede, og jeg føler at det mest spændende stadig er i vente. Jeg glæder mig til de næste mange år sammen med ham!

 

Jeg justerede planerne for aftenens og morgendagen rallytræning efter træningen i går aftes, så Max har træningsfri begge dage, og i dag fik Megan pladsen til den træning Christina arrangerer i Søborg.

Megan med Connie som bonusfører :-)

I dag var vi fem: Christina og Tempo, Connie og Magic, Majbrit og Caro, Annie og Tira og mig selv med Megan. Christina havde forberedt en bane, med fem til at stille op går det lynhurtigt. I dag var temaet igen præcision, og der var opbygget to baner parallelt/spejlvendt, så vi kunne gå to samtidig og være forstyrrelser for hinanden.

Vi er ret garvede alle sammen, så der bliver gået seriøst til sagen, kommenteret på livet løs, og snakket og grinet en del. Det er simpelthen hyggeligt!

De to baner gik jeg to gange hver, med Megan på hhv. højre og venstre side, og med passende pauser imellem. Jeg tror jeg fra start til slut med Megan trænede max 30 minutter og det gik ret godt. Jeg vil sige at 90 % var lige i skabet, og så var der nogle detaljer, vi kunne nørde med. Rundt om fører fra venstre side, sit-stå på højre side (!) og bakke 1-2 skridt på højre side (som jeg havde som fokus øvelse ved siden af).

Endelig arbejdede jeg med at justere håndsignaler til ind foran sit kontra ind foran stå, for Megan begyndte at bakke i den ene foran sit, fordi jeg var lidt for hurtig med at flytte hånden.

Megan hyggede sig gevaldigt, det var som altid hyggeligt at Cecilia var med, træningen gik fint og Christina og jeg fik talt om hundeskole i Søborg, kvalifikationsprøver til Årets Hund og andet væsentligt, da de andre var gået.

En super træningsaften.

Kirsten påstår at hverken Max eller Lille Bjørn havde savnet mig og Megan, så alle har været tilfredse!

Nørderi

Cecilia fulgte interesseret med - og hun og Max kan rigtigt godt lide hinanden :-)

Christina har taget initiativ til noget ugentlig rallyselvtræning i Søborg , og vi lagde ud til aften, desværre med 3 afbud, men Christina, Connie og jeg fik trænet i næsten 1½ time, og det var meget hyggeligt og ret nørdet.

Christina havde forberedt en bane, som skulle understøtte temaet ”korrekt position på venstre og højre side i alle gangarter og vendinger", så det var næsten lutter begynderskilte, derudover 2 og 3 skridt bakke samt spring. Vi formulerede hver især vores kriterier for banegennemgangen og fik feedback.

Jeg var virkelig stolt af Max. Han mistede lidt fokus i starten, og nogle få gange undervejs, men ellers var han knivskarp og med den flotteste bagpartskontrol i vendingerne. Virkelig lækkert.

Jeg havde aftalt, at jeg kunne lave en generalprøve på HTM2-nummeret, og det gik ærligt talt ret godt. Der var lidt kludder i overgangen fra bakke mellem ben til plads og starten på sidelæns, men fokus blev bedre og bedre undervejs, og de sidste 75 % af programmet var jeg overordentlig tilfreds med. Han var på, jeg holdt de planlagte pauser og fik ham med, og det føltes ualmindeligt godt.

Jeg fik nogle virkeligt gode tilbagemeldinger fra Christina og Connie, der er ikke meget de ikke lækker mærke til, og det er jo ret godt, når vi nørder! Christina bemærkede at jeg ikke engagerede mig nok i belønningen af Max i starten. Kødbenet var alt for ham, trækkelegetøjet totalt uinteressant. Da kødbenet blev bundet til enden af trækkelegetøjet, blev det endnu sjovere, og hold da op hvor han arbejdede intensivt og præcist med vores leg som belønning.

Connie havde nogle kommentarer til overgangen i HTM, hvor det simpelthen var slapt førerarbejde der gjorde, at det ikke lykkedes. Moveon til pladsposition med stillestående fører = velindlært LP-sit vinder over min stå kommando. Hvis jeg i stedet træder et skridt frem med højre fod først, giver plads efterfulgt af stå og samler fødderne, står han knivskarpt. Jeg skal lige koordinere mine bevægelser og signaler, så ser det ret godt ud.

Så havde Connie også lige et spørgsmål til rallystarten, om jeg havde overvejet dæk. Næh, aldrig, så det skulle lige prøves. Ja, det virker. Christina gør det fast med Tempo, så føles det for hunden som om, den er midt i en øvelse, og det giver mere fokus end den neutrale plads. Så det arbejder jeg videre med.

Masser af flot arbejde fra Max, totalt hyggeligt selskab, også af Cecilia, og input til to små, men meget vigtige og kritiske detaljer i HTM og rally, det var bare en dejlig træningsomgang. Tusind tak til Christina, Connie og Cecilia!

Dejlig debut og skøn rallydag

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole dobbelte rallyprøver i Kamstrup. Normalt er jeg prøveleder på dagen, men i dag var speciel: Jeg skulle debutere med Max i championklasse, og jeg havde derfor meldt ud, at jeg selvfølgelig sørgede for papirarbejdet til prøven, som jeg plejer, men på dagen var jeg bare den, der bød velkommen og takkede til sidst, og ellers var jeg ”bare” almindelig deltager.

Opgaven som prøveleder blev Amanda hyret til, hun var i forvejen en af de to sekretærer, og alt kørte naturligvis på skinner, så det var bare en fornøjelse at høre de mange positive tilbagemeldinger.

Som udøver havde jeg det præcis på samme måde, der var virkelig styr på arrangement og det hele kørte totalt struktureret med en stjernebesætning bestående af Anita og Conni som dommere, Connie som tidtager og Birgit og Amanda som sekretærer.

Som ansvarlig for papirarbejdet havde jeg planlagt dagen således:

• Anita startede med championklasse, jeg var oppe som nr. 2 med Max og nr. 9 med Megan
• Efter præmieoverrækkelsen var jeg hjemmes, så hundene kunne slappe af
• Conni sluttede med championklasse, jeg var oppe som nr. 1 med Megan og nr. 10 med Max.

Prøverne gik rigtigt godt, jeg havde naturligvis tænkt strategien igennem for fejl og usikkerheder, og den levede jeg helt op til.

Anita havde lavet en dejlig championbane, med godt flow, nogle finurligheder, og masser af højrehandling: 8 skilte på højre side, 5 sideskifter og 5 på venstre. Max gik ganske fokuseret det meste af tiden, jeg lavede en spiral om (jeg gik vild i den), bakke væk fra fører fejlbedømte jeg, så bakningen blev for kort og kostede 10. Derudover 5 x 1 og dermed 82 point i debuten. Meget tilfredsstillende og Max var glad på.

Megan gik som en drøm. Vi har virkelig fundet melodien sammen. Der var et sideskift foran der skulle laves om og ellers 5 x langsomme reaktioner/afstand, netto 92 point og 2. vinder. Anitas tilbagemelding efter prøven gjorde mig helt høj! Megan er 12 år og 8 måneder og gik fuldstændig glad og rutineret gennem banen!

Connis bane var på papiret lettere, 11 venstre handlede skilte, 3 sideskifter og 4 højrehandlede. Også fint flow, men lid flere sitter.

Megan var igen glad og livlig, men der var ligefrem lidt for meget energi i hende, og jeg kunne ikke holde hende i ro ved flere skilte. Det endte med 2 x 10, 6 ommere og det løse og dermed IB. Men en skøn dommertilbagemelding fra Conni: Der var overhovedet ingen irritation fra min side, på trods af de mange øvelser, der ikke lykkedes - det ville der have været for bare et år siden. Skønt at høre, og helt korrekt, Megan og jeg havde det sjovt sammen på banen, og jeg tror ikke hun opfattede andet end at det var gået fantastisk ;-)

Max var næstsidst i championklassen, kun en løbsk tæve skulle ind efter os – og det var han meget bevidst om. Men vi gjorde, som vi plejer, og han gjorde det supergodt, selvom han også skulle holde styr på omgivelserne. En enkelt ommer og 5 x 1 = 92 point, og det var da ikke så dårligt! Tak til Gitte Freytag, som filmede.

Lone, som vi trænede sammen med sidste vinter i samme hal, gav mig en dejlig tilbagemelding om, hvor tydeligt det var, at Max var blevet meget bedre til at håndtere omgivelserne. Han er stadig ikke vild med forstyrrelserne, men han kan håndtere dem.

Så summa summarum: En virkelig skøn debut for Max med henholdsvis 82 og 92 point, og en fantastisk prøve af Megan også med 92 point og en 2. vinder.

Føreren er naturligvis overordentlig tilfreds!

Hundedagene 2015 – dag 4

De tre dommere bagerst: Anita, Ingrid, Paul

Forrest Lonni, Christina og Ditte - nummer 1-3 individuelt i landskampen (foto: Stender’s Foto)

Sidste dag af Hundedagene 2015 var helliget rallyprøver:

• Officielle prøver i Begynder og Øvet med Anita Jakobsson som dommer
• Officielle prøver i Ekspert og Champion med Paul Lysholdt som dommer
• Uofficielle svenske prøver med Ingrid Dahlqvist som dommer
• Uofficiel danske åben klasse med Annette Klink Dalgaard som dommer

Der var 75 tilmeldt de officielle prøver og 36 landskampen, så der var en del bekymringer for den praktiske afvikling. Men al skepsis blev gjort til skamme. Total fleksibilitet fra dommernes side og stor velvilje fra deltagernes side – og det hele kørte som smurt!
¨
Resultaterne kan ses her.

Jeg så SÅ meget flot førerarbejde, og jeg kunne mærke pulsen stige adskillige gange, når nogle af de gode ekvipager nærmede sig målet uden fradrag af betydning :-)

Jeg vil være totalt lokalpatriotisk og fremhæve to.

Mayday og Morgan

Først Lonni, som stillede med Morgan og Mayday. Jeg havde fornøjelsen at dømme Mayday i championklassen, hvor hun gik som en drøm. Jeg trak et point for en ude af position, og det var det. Hun blev 3. vinder med 99 point slået af to superchampions, og fik dermed sit første supercertifikat. Så velfortjent.

Det er altså sjovest at være dommer, når man ser de virkeligt superskarpe ekvipager.

Christina og Tempo

Så Christina, som gik den skønneste championklasse. Der var en lille ½ points detalje, som blev noteret mentalt, men der kom altså ikke andet, så hun endte for anden prøve i træk med 100 point.

Da det samlede resultat blev gjort op var det Christina og Lonni som stod som nr. 1 og 2 i landskampen med henholdsvis 292 og 290 point, og dermed blev nr. 1 og 2 i den individuelle nationskonkurrence.

Det betyder at der er mistet 8 og 10 point på tre baner, det er rigtigt sejt.

Det hører med til historien at de begge er med i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole og dermed havde alt muligt andet, de også tog sig af i løbet af dagen. Så der er ikke at gøre end at ønske dem begge kæmpestort til lykke med fantastisk førerarbejde.

Jeg slutter med at sige tak til dagens dommere: Anita Jakobsson, Annette Klink Dalgaard, Ingrid Dahlqvist. Dagens hjælpere: Christina Ulrich Pedersen, Connie Bai og Naija Klink Dalgaard. Og bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole (Christina, Connie, Lonni, Merete) for et fantastisk teamwork, som har gjort Hundedagene 2015 til en succes.

Livet er hvad man gør det til

Tirsdag morgen

Hundemæssigt har det været en fantastisk periode. Næsten daglig træning i det skønneste vejr i sidste uge, en weekend med en masse positive prøveoplevelser og denne uge tegner lige så godt. Træning mandag-torsdag, foredrag om Hunde og småbørn torsdag samt LP-prøve på hjemmebane i Jersie på søndag.

Mandagstræningen var 1½ time i Jersie med Anita & Osseau. Jeg havde Lille Bjørn på den første times tid, hvor vi kom igennem et fuldt LP3-program på skift med Anita & Osseau.

Selvfølgelig tror jeg på at vi klarer den på søndag, men der dukker hele tiden nogle småting op, som så ikke fungerer helt, som de skal. Stillingsskiftet dæk-sit var ikke-eksisterende, men de andre knivskarpe. Sit og dæk under gang bøvler vi virkelig med. Og stoppet i indkaldet er også blevet meget sløset. Så ned med kriterierne og få noget succes: kortere afstand, tydeligere kommando, små håndtegn.

På den positive side var der heldigvis overvægt, specielt stillingsskifterne ud over dæk-sit, dirigeret apport, apportafslutning i det hele taget og så fremsending og ikke mindst næseprøve.

Max blev varmet op med superkorte pas efterfulgt af masser og leg, jeg havde 4-5 stykker legetøj i gang samtidig. Derudover nogle små rallymomenter og det fulde HTM-program med musik men uden koreografi, det begynder at ligne noget. Jeg arbejder videre med P2 og P9, der begynder at være flow.

Anita havde anbefalet ”Alting og Ulla Vilstrup” en roman fra 1998 af Kim Fupz Aakeson, den slugte jeg lige mandag aften. Jeg havde end ikke hørt om bogen før, men det var et meget positivt bekendtskab.

En ganske sørgelig, nærmest tragisk hovedperson. Jeg blev virkelig revet med under løsningen. Historien er spændende disponeret med selve historien, flashbacks og referencer til hovedpersonens bibel, filmen Hjerterfri. Det er en komprimeret fortælling og fascinerende at kunne forstå hovedpersonens reaktioner - samtidig med at man alligevel godt kan se, at han kammer over indimellem. Men balancen er hårfin, og man kan forstå hans handlinger og de overvejelser, der ligger til grund. Først og fremmest er det en livsbekræftende bog om at få mest muligt ud af livet, med den ”banale” devise ”Livet er hvad man gør det til”, som bestemt ikke er banal i denne sammenhæng. Filmatiseringen ”Rene Hjerter” skal jeg også have fat i.

I dag stod en officielt på rallyspecialtime i Solrød, men Christina & Tempo, Connie & Magic samt jeg med Megan og Max ville hellere træne LP mv., så rallyskiltene kom ikke i anvendelse.

Megan var kun på i små 15 minutter af de 1½ time, hun var ikke helt på dupperne. Hun er bestemt kraftigt mistænkt for at have skubbet låget af foderspanden i garagen og forsynet sig lidt ekstra … Men vi fik arbejdet med højrehandling, sit og bak og stå på højre side, fremsendinger og bakninger væk fra.

Jeg glæder mig hver gang over, at hun stadig arbejder med så stor entusiasme (ok, lidt mindre i dag) og så fin præcision. Snur rundt på højre side bliver til en stor bue, man kan godt se hun er lidt stiv i kroppen, men hun gør bestemt sit bedste og vi hygger os sammen.

Max var på hovedparten af tiden. Først opvarmning med leg, så HTM-programmet uden musik, i dag huskede jeg at belønne undervejs, lidt rallyøvelser og igen noget P2 (både i gang og løb) og P9 – relativt korte pas, men det bliver mere og mere flydende.

To ture til Fyn i weekenden med Christina affødte naturligvis at vil talte om alt muligt, herunder også om at jeg nærmest har opgivet LP med Max pga. af hans lyd i fællesøvelserne. Vi aftalte at jeg skulle starte ham helt forfra i de to øvelser. Det blev så i dag, jeg gik i gang med det.

2 minutters fællessit og 4 minutters fællesdæk gav mig alle muligheder for at arbejde meget varieret med Max. I sit ganske korte pas, belønning, tilbage ved siden, stå foran, afslutte med indkald, gå rundt om spring, bakke i stedet for at gå fra ham. Han skulle hele tiden holde fokus og der kom kun én lille bitte lyd i de to minutter. Flot!

Næsten det samme i fællesdæk, total uforudsigelighed, og kun lyd en enkelt gang, hvor jeg kom lidt for langt væk. Men jeg må indrømme, at tanken om et comeback i LP ikke er fjern. Øvelserne skal bygges ordentligt op, det tager tid, men det er overkommeligt.

Vi fik sørme også lavet det meste af LP-programmet derefter.

Stillingsskiftet er ret skarpt, og sit-stå blev det også da Connie fik mig til at give kommandoen på en meget mere positiv måde. Springapporten med metalapport er knivskarp. Indkald med stå ditto. Fremsendingen ditto, også en ret god eliteudgave. Og næseprøven er også mere end godkendt.

Jamen, hvad er der så tilbage. Fri ved fod, dirigeret apport og positioner under gang, og dem tager vi nok i morgen – men hold da op hvor er Max lækker at arbejde med. Jeg fik virkelig lyst til at gå LP med ham igen.

Livet er hvad man gør det til. Så jeg fortsætter med at glæde mig over alle de mange øvelser, som han er super god til, og får de svagere bygget op igen.

For at slutte med et andet citat fra bogen: ”Hvis man ikke kan tåle lidt modgang, så egner man sig ikke til at leve.”

Årets sidste blog

Christina, Connie og Merete

Jeg har i løbet af december skrevet en masse om året der gik og planerne for 2015. Jeg har også skrevet Årets sidste blog. Resultatet af konkurrencen om Åres blog skulle have været afgjort i aften. Men deadline er skubbet, fordi der er en, hvis svar betyder rigtigt meget for mig, som har bedt om udsættelse.

Så hvad kan jeg skrive om?

Der er det med året sidste rallyprøver og det er noget med Sydkystens Hundeskoles Hundepris!

Traditionen med dobbelte rallyprøver 31. december fortsætter og hvor er det en fornøjelse at være med i det team, der får afviklet dette, så superlativerne vælter ind bagefter. Det med team skal forstås som … team. Hele bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole står bag arrangementet, selvom et par var lovligt undskyldt på dagen. Christina var både oppe to gange i championklasse med Tempo (96 og 97 point!) og sekretær for begge prøver. Merete og Connie var tidtagere og stod for alt muligt praktisk. Jeg var sammen med Johanna dommer.

De officielle resultater kan læses her. Masser af flotte resultater. Jeg har lyst til at fremhæve nogle af dem, men vil nøjes med følgende: Hvor er det dejligt at opleve kursister og prøvedeltagere, hvor man virkelig kan se, at træningen har båret frugt.

Så var der også lanceret Sydkystens Hundeskoles Hundepris. Prisen blev godkendt i bestyrelsen først i december og offentliggjort i en nyhedsmail den 7. december. Der var nedsat en dommerkomité bestående af formand, næstformand og repræsentant for instruktørerne: mig selv, Christina og Anita.

Der er kommet rigtigt mange gode forslag, og – indrømmet, til min egen meget store forbavselse - forslag som gjorde, at jeg selv blev inhabil og måtte overlade opgaven til Christina og Anita. Uddelegering kan være svært, men i denne situation må jeg sige, at sagen var de allerbedste hænder. Som læserne af indlægget om årets sidste blog øverst véd, er Christina og Anita to af de personer, jeg sætter allerhøjest, og jeg var bare helt sikker på, at de ville træffe nogle gode beslutninger.

De tre prismodtagere blev:

• Anja Christiansen
• DKK’s rallyudvalg
• Thomas Ingvorsen

Det er med meget stort glæde og stolthed at jeg sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz har modtaget prisen. Begrundelsen var:

”Vi har valgt at give en samlet pris til DKK’s rallyudvalg – Johanna Allanach, Paul Lysholdt og Pia Hansen- Schwartz. Begrundelsen er at de i fællesskab har fået løftet rallysporten i Danmark op på et niveau, der gør at rally nu bliver betragtet som en seriøs hundesport. De er alle kompetente rallydommere og bruger timer på at arrangere og dømme prøver.

Hver for sig gør de tre personer sig også gældende i hundeverdenen:

Johanna som engageret og idérig underviser og deltager i både rally, LP og ikke mindst freestyle, hvor hun har opnået flotte resultater.

Paul er i en indstilling nævnt som ”Mister Sydkystens Hundeskole”, og der er jo ingen tvivl om, at det er takket være ham og hans entusiasme, at hundeskolen er blevet til det, den er. Paul er en dygtig underviser i både rally og LP, og gør et kæmpe stykke arbejde med træningen af sine egne hunde.

Pia yder et stort stykke arbejde i DKK’s Kreds 4, både som næstformand og underviser. Hun organiserede på fornemmeste vis DM i rally og LP i august 2014 – et arbejde hun høstede mange roser for.”

Det er en gave at

• få lov at dømme en rallyprøve den 31. december,
• dømme ring om ring med et sine store idoler som træner og dommer,
• være en del af et succesfuldt arrangement, som Sydkystens Hundeskole har gjort til en fast tradition,
• få lov til at være sammen med en masse dejlige hundemennesker
• og så modtage en pris med begrundelse fra to af de skønneste mennesker jeg kender

For mig kan et år ikke slutte meget bedre.

Tak

Vi har brugt Kirsten Køhler som dyrlæge i mange år, og har været 100 % tilfredse med hende. Da jeg ringede tirsdag eftermiddag om Max’ halten kunne jeg tydeligt høre at det var umuligt at tage ham ind samme dag. Så resultat blev at hun mødte en halv time tidligere næste morgen, før klinikken normalt åbner, for at kigge på ham.

Hun kunne bekræfte vores mistanke, der var ”et eller andet” med Max’ ene trædepude på venstre forben. Hun beholdt ham så han kunne komme i narkose og blive undersøgt nøjere.

Hun ringede ud på eftermiddagen, ja der var trængt noget op for et stykke tid siden, det havde udviklet sig til en betændt byld, som nu var fjernet. De næste dage står den på clavubactin (antibiotikum) og rimadyl (smertestillende). Vi er rigtigt kede af det på hans vegne, for det er helt tydeligt, at han ikke har det godt, og han kan stadig ikke støtte ordentligt på venstre forben.

Men tusind tak for Kirsten, som bare er så kundeorienteret, at det halve kunne være nok.

I dag stod den på LP-træning i Benløse kl. 8.30, tak til Anita som var frisk på noget morgentræning – selvom mit første forslag var kl. 8.00 :-)

Lille Bjørn var momentvis god, men virkede underligt uoplagt. Vi startede med en flot næseprøve (puha), noget rodet fremsending – men dog ok - samt et pænt indkald med stop. Og nej, vi træner ikke normalt fulde øvelser, det var kun næseprøven af de tre …

Positioner under gang, hmmmm, stå var flot de to andre noget rod, hvor jeg skal være ekstremt opmærksom på måden, jeg giver kommandoerne på, og mit gangtempo.

En ok springapport i andet forsøg (Lille Bjørn løb uden om i første), og en superflot dirigeret apport. Stillingsskiftet var meget lala.

Vi sluttede med en fællessit, rigtigt flot.

Lille Bjørn var bestemt ikke på dupperne, lidt dårlig mave, jeg håber ikke også han fejler noget for alvor.

Tak til Anita for som altid hyggelig træning og gensidig opdatering med de seneste nyheder.

På distancen følger vi med i Sandra og Christians Stockholms-ferie, hvor de virkelig nyder livet på den mest fantastiske måde på deres sidste ferie inden de bliver forældre. Vi bliver helt bløde inden i, når vi hører hvordan de nyder ferien og hinandens selskab.

Vi er glade og taknemmelige for at lige præcis de to har fundet hinanden og glæder os til første barnebarn :-)

Kirsten og jeg ”nøjedes” med en tur til Lund (Sverige), hvor vi hyggede os med café-besøg, masser af butiksbesøg samt en let og lækker frokost hos Lunds Stenugnsbageri.

De seneste uger har også budt på underlige hændelser i hundeverdenen, ingen nævnt ingen glemt.

Kirsten og jeg har været en del af hundeverdenen på godt og ondt siden 1992, da vi udstillede vores første gravhund. Det kommer ikke længere bag på os, men vi bliver alligevel lidt forundrede, når det sker: bagateller der blæses op til kæmpesager, detaljer der bevidst misforstås, personer der som udgangspunkt tillægger alle andre uhæderlige motiver, små mennesker der skal kompensere for at de er nuller i hverdagen, og tror de er konger inden for hundeverdenen, men slet og ret er nuller.

Jeg er rigtig glad for at jeg er så heldig at have en fantastisk bestyrelse i Sydkystens Hundeskole – med voksne og erfarne personer, der alle er resultatorienterede. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina.

Kun for sjov

Megan i elefanten (Foto: Anders Nordlund)

Onsdag var Anita forhindret i at være instruktør på rallyholdene, så jeg havde på det første allieret mig med Amanda og Louise, som begge går på det andet hold og er i gang med instruktøruddannelsen.

De ville meget gerne hjælpe til på det første hold, så tre baner blev planlagt nøje og alle deltagere roterede mellem de tre baner: et keglehelvede, en 20-skiltes begynder/øvet bane med ét stationært skilt (stå) – dvs. ingen sitter overhovedet - samt et lyn som kunne suppleres med spring. Tegning her til inspiration:

Rallybaner 2. april 2014

Der blev suppleret med nogle helt uofficielle konkurrencer, fx hvor langt man kunne nå i keglehelvedet på 60 sekunder uden at begå fejl til mere end 1 point. Og selvfølgelig skulle ekspert/championholdet også gå banerne med hunden på højre side. Tina & Woody gjorde det også på det første hold, men de kan nu også det hele :-)

Fine tilbagemeldinger til de to vikarer, dejligt at have dem i baghånden 

I går havde jeg en aftale med Dorte og Zola om genopfriskning af de nye begynder/øvede rallyskilte, og der var to andre der efterspurgte præcis det samme, så med Max som demohund fik vi gennemgået alle og udført dem alle i forskellige forløb. Det ser voldsomt ud, når det hele bliver stillet op på én gang, men det var kun nogle få af øvelserne der ikke allerede var ved at være helt klar hos alle tre deltagere.

I går eftermiddags havde Gitte Kamp reception i forbindelse med lanceringen af sin bog ”Min firbenede ven”, og Sydkystens Hundeskole havde lovet opvisning/træning i tricks, spor, LP og rally. Susanne & Berry, Connie & Magic, Tina & Jay og Woody og jeg selv med Megan og Max deltog.

Arrangementet fandt sted på Amager Strandpak ved og i Allehånde Café. Vejret var ikke helt med arrangementet, det blæse meget og var ret koldt, så tilskuerinteressen for opvisningerne, der fandt sted udendørs, var behersket.

Men opvisning blev der!

Jeg havde egentlig planlagt at skulle bruge Max til det hele, men han var lidt kørt op – der var også mange forstyrrelser – så det blev Megan der kom til at deltage i tricks og LP, og hun lader sig da overhovedet ikke påvirke. Bortset fra at der lige skulle tjekkes om der var godbidder i spandene (til cigaretskod).

Vi fik alle et eksemplar af bogen som tak for hjælpen, en gavepose fra Maxi Zoo (som havde sponsoreret 100 poser) og sørme om ikke Connie og jeg også vandt præmier i en lodtrækning blandt dem, der var tilmeldt nyhedsbrevet. Så det var en givtig eftermiddag.

Tillykke til Gitte med bogudgivelsen, og tak til Susanne, Connie og Tina med familie for hyggeligt selskab. Og en særlig tak til Anders Nordlund, som har taget disse skønne fotos.

Megan i LP-spring (Foto: Anders Nordlund)

Megan i stillingsskift (Foto: Anders Nordlund)

Megan i stillingsskift (Foto: Anders Nordlund)

Megan i indkald (Foto: Anders Nordlund)