tirsdag den 7. juni 2016

Nørderi

Cecilia fulgte interesseret med - og hun og Max kan rigtigt godt lide hinanden :-)

Christina har taget initiativ til noget ugentlig rallyselvtræning i Søborg , og vi lagde ud til aften, desværre med 3 afbud, men Christina, Connie og jeg fik trænet i næsten 1½ time, og det var meget hyggeligt og ret nørdet.



Christina havde forberedt en bane, som skulle understøtte temaet ”korrekt position på venstre og højre side i alle gangarter og vendinger", så det var næsten lutter begynderskilte, derudover 2 og 3 skridt bakke samt spring. Vi formulerede hver især vores kriterier for banegennemgangen og fik feedback.

Jeg var virkelig stolt af Max. Han mistede lidt fokus i starten, og nogle få gange undervejs, men ellers var han knivskarp og med den flotteste bagpartskontrol i vendingerne. Virkelig lækkert.

Jeg havde aftalt, at jeg kunne lave en generalprøve på HTM2-nummeret, og det gik ærligt talt ret godt. Der var lidt kludder i overgangen fra bakke mellem ben til plads og starten på sidelæns, men fokus blev bedre og bedre undervejs, og de sidste 75 % af programmet var jeg overordentlig tilfreds med. Han var på, jeg holdt de planlagte pauser og fik ham med, og det føltes ualmindeligt godt.

Jeg fik nogle virkeligt gode tilbagemeldinger fra Christina og Connie, der er ikke meget de ikke lækker mærke til, og det er jo ret godt, når vi nørder! Christina bemærkede at jeg ikke engagerede mig nok i belønningen af Max i starten. Kødbenet var alt for ham, trækkelegetøjet totalt uinteressant. Da kødbenet blev bundet til enden af trækkelegetøjet, blev det endnu sjovere, og hold da op hvor han arbejdede intensivt og præcist med vores leg som belønning.

Connie havde nogle kommentarer til overgangen i HTM, hvor det simpelthen var slapt førerarbejde der gjorde, at det ikke lykkedes. Moveon til pladsposition med stillestående fører = velindlært LP-sit vinder over min stå kommando. Hvis jeg i stedet træder et skridt frem med højre fod først, giver plads efterfulgt af stå og samler fødderne, står han knivskarpt. Jeg skal lige koordinere mine bevægelser og signaler, så ser det ret godt ud.

Så havde Connie også lige et spørgsmål til rallystarten, om jeg havde overvejet dæk. Næh, aldrig, så det skulle lige prøves. Ja, det virker. Christina gør det fast med Tempo, så føles det for hunden som om, den er midt i en øvelse, og det giver mere fokus end den neutrale plads. Så det arbejder jeg videre med.

Masser af flot arbejde fra Max, totalt hyggeligt selskab, også af Cecilia, og input til to små, men meget vigtige og kritiske detaljer i HTM og rally, det var bare en dejlig træningsomgang. Tusind tak til Christina, Connie og Cecilia!

Ingen kommentarer: