onsdag den 15. juni 2016

Stjerneparade



Vi var nået til ugens tredje træningsrunde og efter Max mandag og Megan i går, var det i dag Lille Bjørns tur til at komme på Johannas rallyhold.

Først lidt om træningen.

Afsnit tilføjelet 16.6 kl. 06:20. Jeg kom i tanker om, at jeg helt havde glemt at nævne opvarmningen i går! De 6 ekvipager stod i en cirkel, Johanna nævnte en adfærd, gik hen til én ekvipage, som skulle udføre noget, hvori den pågældende adfærd indgik, hvorefter Johanna gik rundt med uret, og vi hver især skulle udføre noget med adfærden, når hun kom. Det var fx cirkel, bakke, fastholde position som ikke var dæk sit eller stå, target adfærd og til sidst shape, at hunden stak snuden igennem en løkke lavet af linen.

Der blevet tænkt og grinet og knoklet løs, og hele pointen var den enkle og vigtige: det var smaddersjovt for både hunde og mennesker og det var den følelse vi skulle huske at have med på rallybanen.

Vi var på hold med Berith & Thea og Laila & Donna, og skulle i første runde gå en fuld bane, i anden omgang, den samme bane, hvor vi skulle gå ud, hvis vi begik en fejl, så skulle næste begynde på banen, når det blev vores tur igen skulle vi fortsætte der, hvor vi havde fejlet. Det blev også aftalt, at vi kunne vælge at gå ud fx halvvejs, hvis vi ikke fejlede.

I første runde fejlede vi på første skilt (rundt om fører), fordi Lille Bjørn var ret meget oppe at køre efter opvarmningen (= totalt tændt), der blev sørme også gøet noget under de første skilte. Ved spring ro spring, gik jeg for langt, så vi måtte lave det om. I anden runde gik vi ud halvvejs, og gennemførte resten i anden omgang. Lille Bjørn var totalt fantastisk, bakningerne sad lige i skabet, championøvelsen bakke 1 bakke 2 skridt var knivskarp. Det var helt uhyggeligt og føltes ret dejligt.

Jeg havde huskede noget spændende legetøj, så vi kunne lege trækkeleg.

Derefter byttede vi side. Først skulle vi gå en bane med en masse vendinger, en bane som vi ikke fik banegennemgang af, og ikke måtte se de andre gå. Igen en superskarp Bjørn, der var nogle småfejl, fordi jeg gav de forkerte kommandoer. I anden runde på den samme bane, blev der indlagt nogle ekstra øvelser, og det var heller ikke noget problem. Lille Bjørn er virkelig superskarp.

Summa summarum: Træning tre aftener, træning med alle tre hunde, og hver eneste aften har været fantastisk, men en super god fornemmelse under og efter træningen, og tre topmotiverede, arbejdsivrige og skønne hunde. Det er her jeg skal huske at nævne, at det er mig selv der har trænet dem alle tre, og det er da ikke så galt.


Ovenstående fik jeg med posten i dag, og det betyder rigtigt meget for mig, at blive mindet om, hvad det er, som er det centrale i at arbejde med hunde.

Jeg mødtes med Johanna lidt før aftenens træning, og vi talte om min træning af Max.

Jeg blev bl.a. mindet om en masse ting, som jeg godt ved, og som jeg har skrevet at jeg vil gøre, men som jeg alligevel glemmer meget af tiden.

Så jeg har fået mine helt private kriterier for at måle succesen af en træningsrunde eller en konkurrence. Den korte udgave er, at den følelse jeg har haft, når jeg har trænet med Lille Bjørn og Megan, som jeg har gjort de sidste to dage, den skal jeg også have, når jeg træner med Max.

Med de to er det hele sjov og ballade, for jeg har ingen ambitioner med dem. Det burde jeg heller ikke have med Max på det bevidste plan. Jeg skal skal bare have den rette holdning, som sikrer at samarbejdet fungerer og motivationen lyser ud af Max – og det er SÅ nemt, at se, når han er motiveret – og alt andet skal nok komme bagefter.

Jeg skal ikke ændre adfærd i forhold til Max, bare fordi han er så meget dygtigere end de andre. Det er glæden og den gensidige tillid, der får mit samarbejde med alle tre hunde til at blomstre. Og det SKAL jeg bare have bevidst fokus på med Max, for ellers når vi ingen vegne.

Jeg er heldig at kende både Anja og Johanna, som bare støtter mig så flot, og allermest, når jeg har mest brug for det.

Ingen kommentarer: