Megan og Max

Mandag morgen var jeg til det halvårlige besøg hos Maja Guldborg med Megan, og det var ikke særligt opløftende. Ikke noget kritisk, men forskelligt aldersrelateret, som Maja udtrykte det. Jamen naturligvis er der det, men det var jeg ikke helt klar til at se i øjnene. Og Kirsten er også begyndt at nævne, at cykelturene med Megan går i et mere adstadigt tempo, og skal trappes ned. Uha, det er skrækkeligt, men min elskede Megan er ved at blive en ældre dame, hun bliver snart 10 år.

Det er definitivt sidste år vi konkurrerer i rallychampionklasse i DKK, men jeg bliver nu medlem af DcH og regner med at konkurrere rally dér med alle tre hunde.

Megan har imponerende nok endnu engang placeret sig i toppen af årets lydige spaniels, som Spaniel Klubben region 2 står for. Megan vandt rally championklasse og blev nummer 2 i LP3.

Efter noget så usædvanligt som tre træningsfrie dage i træk var jeg tilbage i hallen i går med Megan og Max. Jeg ville have været med til selvtræning, men da jeg havde trænet 40 minutter, først med Megan og så med Max, var jeg færdig da selvtræningen startede.

Jeg startede med Megan, ordentlig opvarmning, spin og twist med lille håndtegn, masser af sideskift, bakninger osv. Højre og venstre handling gennem 6-dobbelt kegle, superflot alt sammen. Og så stoppede jeg da det gik bedst.

Max’ træning gik mindre godt, men det er fordi jeg gør det for svært. Jeg synes han er vanvittigt dygtig, og får hævet kriterier for hurtigt, og så opstår der frustration hos begge parter.

Det havde jeg tænkt over inden træningen i dag. Jeg havde taget tidligt fri, og i det fantastiske vejr gik Kirsten og jeg en tur på stranden med alle hundene. Vi mødte heldigvis flere der gerne ville lege med Max, og til allersidst en jævnaldrende Border collie blanding, som styrtede rundt med Max. En fin optakt til træningen at han havde brændt lidt krudt af.

Han startede træningen med at gå alle de rallybaner Anita og jeg havde stillet op til vores hold. Vi har nogle få udfordringer: sit foran, forkommando til bak og så manglende koncentration ind imellem. Alle sammen enkle at håndtere.

Så var han i bilen under rallyholdene og kom frem til LP-holdet.

I dag gik det fantastisk. Og det kan uden tvivl hænge sammen med at jeg havde valgt en helt anden indstilling, da jeg gik i gang. Pludselig gik fællesøvelserne fint. Og de hurtige skift mellem øvelserne gik fint. De store udfordringer lige nu ligger i stillingsskift (rykker frem i stå), dirigeret apport (er ikke vild med apport) og til dels i positioner under gang; og det er detaljer vi arbejder med.

I morgen har jeg første del af et kursus i fællesøvelser, og derefter en selvtræningstime, og det er Lille Bjørns tur til at være på.

Og fredag er det så enetime med Max med fokus på hvordan vi undgår lyd.

Kiropraktor - og flere nye ideer

I går var Megan og jeg til det halvårlige kontrolbesøg hos Maja Guldborg, og den bedste nyhed var naturligvis at alt går godt med Megan. Vi fortsætter vores øvelser, og hun er bare i topform – næste kontrolbesøg sidst i november.
Jeg benyttede lejligheden til at nævne mit problem med LP-prøverne, og hvordan jeg ubevidst dæmpede Megan. Maja fortalte om en interessant undersøgelse, som jeg fandt dette abstract af:
”Investigating horse-human interactions: the effect of a nervous human.
The heart rates (HR) of horses and the people leading them (10 horses, 20 people), and riding them (17 horses, 17 people), were recorded in an indoor arena. The horses were Swedish leisure horses of mixed ages, sex and breed. All except two of the people were female and all were of mixed age and riding experience. Each horse-human pair walked or rode between points A and B (30m) four times on each test occasion. However, just before the fourth pass, participants were told that an umbrella would be opened as they rode, or led, the horse past the assistant. The umbrella was not opened, so this pass was no different to the previous control occasions, but nevertheless there was an increase in HR for both the person (leading, P=0.06; riding, P<0.05) and the horse (being led, P<0.05; being ridden, P<0.05). The findings indicate that analysis of HR recorded simultaneously from people and horses under different experimental handling or riding conditions presents a useful tool to investigate horse-human interactions.”
Eller sagt kort: Menneskets forventning om at paraplyen slås op resulterer i øget hjertefrekvens hos hesten!
Og ja, dette har også noget med hunde at gøre. Førerens forventning slår igennem på hunden. En af Majas anbefalinger var at videooptage min træning, og sammenholde med videoer fra konkurrencer, så jeg selv kunne sammenligne min adfærd – jeg véd jo selv alt om hvor nemt det er at iagttage og kommentere andres adfærd, og så vil jeg jo se på mig selv som en fremmed!!!
Så det jeg har gjort er følgende:
Sammen med Kirsten har jeg set fri ved foden fra i søndags flere gange. Og ja, jeg går jo slet ikke som jeg siger jeg ville gå.
Vi tog op til Jersie i aftes (undervisningen var aflyst fordi jeg havde møde indtil 18), og Kirsten kommenterede min træning. Og jeg fik følgende råd:

• Sænk skuldrene når du går
• Gå naturligt med armene (også i langsom gang!)
• Brug kroppen mere, fx ved dirigeringen
• Lad være med at belønne med godbidder – brug hop, tricks, klap
• Brug kvindestemme

Og hvad kom der ud af det:

• Flot kontakt i fri ved fod, inkl. ved temposkift
• Megan fulgte min dirigering (håndsignal og noget bøjet krop)
• Superfremsending
• Opmærksomhed ved øvelsesstart
• 2 x ½ minut super sid

Da vi havde kørt nogle sekvenser af 2-3 øvelser fik Megan lidt godbidder, men ellers kun ikke-godbidder.
Da vi var færdige med at træne fik hun og Lille Bjørn aftensmaden spredt ud over et areal, så de skulle søge.
Jeg prøver at bygge videre på dette i morgen.

Sydkystens Hundeskole, kiropraktor og egen træning

I går havde jeg tredjesidste træningsrunde i Sydkystens Hundeskole med mine tre hold. Hvalpeholdet fremmøde er lidt blandet, men konkurrenceholdet og rallyholdet møder bare fuldtalligt hver gang, og gør naturligvis gode fremskridt.
Vi arbejder selvfølgelig meget med detaljer, og det at iagttage kursister giver mig rigtigt meget input til min egen træning, og rigtigt mange déjà vu oplevelser i forhold til, hvad jeg selv har begået af fejl … Og gør mig endnu bedre til at se, når nogen forsøger at skyde genvej ved at springe nogle trin over i træningen, og hvor ofte det giver bagslag :-(
Entusiasmen er høj, og da jeg foreslog træning i perioden 13. december til 24. januar var der straks tilslutning, så søndag morgen kl. 9 er der lydighedstræning for de morgenfriske og entusiastiske lydighedsfolk.
I dag stod den først på kontrolbesøg med Megan hos Maja Guldborg. Megan elsker at komme der, og jeg føler mig som en gammel ven af huset., når jeg bliver modtaget - det er bare rart at komme. Megans skavanker er stort set væk, og vi fastholder de halvårlige serviceeftersyn af hende :-)
Derefter gik turen til Jersie til en halv times træning med Camilla og Emma. Jeg har virkelig lært at nære mig, så jeg stoppede efter den planlagte halve time med masser af succeser primært inden for hvalpetræningen. Vi arbejdede med :

• Fri ved fod (start og vendinger og begyndelsen af 2 skridt bagud med bakning)
• Betingning af ny potetarget
• Betingning af metalapport (vild leg med pivedyr, for nu vil Megan løbe og sidde i over 5 sekunder med apporten!)
• Setup
• Start på indkald med dæk
• Start på fællessit (forkommando, start af øvelse og stop efter 10 sekunder uden at lade sig friste af at det så godt ud)

Efter en lækker frokost genså jeg en af min ungdoms favoritfilm, Eric Rohmers Ma nuit chez Maud (1969), og så nød Kirsten og jeg en tur på den næsten mennesketomme strand med hundene.

Sikken herlig dag i går!

Megan og jeg havde tid hos Maja Guldborg kl. 8.30, for at følge op på om det går fremad med Megan. Og det er heldigvis gået rigtigt meget fremad! Selvom Megan formentlig har haft smerterne i lang tid, har det ikke udviklet sig til noget alvorligt, og der er nu kun småting tilbage. Det var en fantastisk lettelse.
Det videre forløb hos Maja er, at Megan og jeg kommer på kontrolbesøg den 2. juni. Vi fortsætter med de øvelser, som jeg beskrev i en tidligere blog, men kan nøjes med to gange om dagen og vibrator to gange om ugen – det er blevet et hyggeligt ritual for Megan og mig. Den 2. juni har jeg også bestilt tid til Lille Bjørn, for en sikkerheds skyld.
Alle mine store forventninger til Maja Guldborg er blevet indfriet og mere til. Det er rigtigt rart og betryggende at komme hos hende, og resultaterne er bare fantastiske.

Så kom jeg hjem efter arbejde og kunne glæde mig over februar nummeret af Spaniel Nyt. Lotte Evers & Jan Buk, de to redaktører, har fået bladet op på et meget flot og professionelt niveau. Og dette nummer indeholder en masse lydighedsstof, absolut ikke hverdagskost i den sammenhæng:

• Lydighedsprøver bliver nævnt i lederen
• Kristine Møller Jeppesen har skrevet en meget interessant artikel om at være til finale i Årets Hund i lydighed
• Mine pokaler til årets lydighedsspaniels er beskrevet på en side
• LP-prøven den 26. september i Køge er annonceret
• Og sidst men ikke mindst bringes min artikel ”Megan – Fra hvalp til lydighedschampion”.

Et pragtfuldt nummer!!
Og så om aftenen var jeg med både Lille Bjørn og Megan til træning hos Charlotte Lyngholm.
Det var to træningsomgange til 5 = "Kom hjem og var glad – og det smittede”.
Fokus var begge steder glæde, og at bruge legetøj som belønning.
Lille Bjørn var totalt ustyrligt glad, og lavede nogle fantastisk pladser, fri ved fod og 2-skridt til højre. Frisbee’en med piv er et superhit som belønning.
Så sad han i 15 sekunder på 4 meters afstand i fællessit, og lå 30 sekunder på 8 meters afstand i fællesdæk, sidstnævnte med en tilsvarende gentagelse.
Alle øvelserne blev succeser: apportering (han holder fast nu …), spring (både LP1 og LP2) og til allersidst en drømmefremsending. Først 10 m med target med flot tempo, perfekt stå og perfekt dæk. Og så fra kort afstand en stå uden target!
Så blev det Megans tur. Der var godt nok opsparet noget energi, men på en god måde. Vi skulle også starte med pladser og fri ved fod med legetøj som belønning. Pladsen gik fint, men fri ved fod blev til en del løberi for mig, for at få Megans interesse, men den kom og nu skal jeg bare arbejde videre med at få hende rigtigt tændt på forskelligt nyt legetøj.
I fællessit var jeg ude af hallen i 5 sekunder, og tog 30 sekunder på 10 meter, og der var ingen problemer (!!).
Fællesdækken: Jeg gik ud af hallen, var der lidt, tilbage på 10 meters afstand i 1 minut, og Megan lå bare superflot.
Så lavede vi nogle stillingsskift mens de andre lå dæk. Vi var altså hinandens distraktioner, og samtidig distraherede Charlotte med forskellige kommandoer, som hundene ikke skulle reagere på. Vi fik lavet nogle flotte stillingsskift, jeg valgte det sikre på dagen: Dæk-sit 10 m. Sit-stå 10 m. Stå-sit 2 m. Stå-dæk ½ m, for det skulle altså bare være succes
Så var der igen engang fællesdæk, hvor Megan rejste sig da jeg var ude i 15 sekunder, men efter ny afdækning kunne jeg gå ud, komme ind og belønne efter 20 sekunder (10 m).
Så trænede vi tempo i Apport udlagt. Først ved at jeg skulle holde Megan, mens apporten blev lagt, og så ved at jeg bakke fra keglen, så hun fik tempo i tilbageløbet. Der kom pæn fart på.
Så var der en superspringapportering. Og endelig en fremsending med supertempo, da jeg lige havde gjort feltet interessant ved at tosse rundt derude.
Det er bare superdejligt at være i gang igen med Megan, og si skal træne leg inden weekendens kursus med Helle Damkjær :-)

Megan hos kiropraktor

Som nævnt i en tidligere blog er jeg blevet ”tvunget” til kiropraktor med Megan. Og det var en meget positiv oplevelse.
Jeg var blevet anbefalet Maja Guldborg af mange tilfredse hundeejere, og efter selv at have mødt hende og oplevet hendes arbejde kan jeg godt forstå de mange roser. Maja er meget sympatisk og behagelig, god til at orientere om, hvad hun gør og hvorfor hun gør det, og jeg gik derfra med fuld tillid til at der kommer noget godt ud af forløbet!

Maja undersøger om det enkelte led bevæger sig optimalt indenfor dets normale bevægelsesområde(motionpalpation) og lokaliserer det eller de led, hvor der er nedsat bevægelse. Konsekvensen af nedsat bevægelse er at hunden begynder at kompensere, og resulterer i smerte og stivhed. Derfor skal ledene behandles.
Og konklusionen var klar: Megan har smerter i lænd og ryg, og stivhed bl.a. i nakken :-(

Så indtil næste besøg den 16. februar er recepten følgende:

• 3 gange daglige skal vi udføre følgende øvelser:
  o med hånden ”massere/vibrere” Megans underside fra for til bag
  o lokke hende til at bukke hovedet ind mellem forbenene
  o lokke hende til at bevæge hovedet ned mod venstre og højre skulder
  o lokke hende til to højre og to venstre cirkelbevægelser
• fodring skal nu alene ske ved at maden spredes ud, så hun skal bevæge halsen mange gange mens hun spiser
• med speciel vibrator skal hun vibreres hver eller hver anden dag til højre og venstre for rygsøjlen
• hun skal gå en masse korte ture frem for lange ture, gerne i kuperet terræn
• hun skal ikke træne lydighedsøvelser, men gerne spor

Det er lidt skræmmende at få denne diagnose, men jeg er sørme glad for at jeg blev tvunget, og er spændt på det videre forløb.

Og jeg skal hilse fra Megan og sige at hun er totalt færdig, hun har stort set sovet siden vi kom hjem ved 15-tiden.